Friends?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2017
  • Opdateret: 13 okt. 2017
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
51Visninger

1. Kapitel 1

"Er det her du bor?" 

"Ja det er lige der i det store gule hus." svarede jeg med min lille lyse stemme. 

"Skal jeg gå med ind?" 

"Det må du godt." svarede jeg. 

Jeg tog min nye bedste veninde i hånden og vi løb i forvejen. Vi løb op ad trappen og væltede ind af døren. 

"Hej mor, hej far, jeg er hjemme nu!" råbte jeg, "Det har været en virkelig god dag. Vores lærer er helt vildt sød. Hun hedder Mette og..." 

Mere nåede jeg ikke at sige. Mere nåede jeg ikke at sige før hele mit liv blev forandret. Mere nåede jeg ikke at sige før jeg så mine forældre ligge på gulvet, med vidt åbne øjne og ingen tegn på liv. 

Jeg tænker tit tilbage på den dag. Ikke fordi den gør mig glad. For det gør den ikke. Mere fordi den giver mig noget at tænke over. Jeg kan ikke rigtig huske hvad der skete efter det. Jeg tror at min venindes mor ringede til politiet da hun så ligene. Jeg kan i hvert fald huske at jeg kom ind i en af politibilerne og blev kørt over til politistationen. Alt det skete på min første skoledag. Min første skoledag, som ellers havde været så sjov. Min første skoledag, jeg aldrig nåede at fortælle mine forældre om. 

I morgen er det præcis 10 år siden det skete. Og i morgen starter jeg i 9.klasse.

Jeg er Edna Sharp, 15 år gammel, mine forældre døde da jeg var 5 år, og nu har jeg boet hos min kusine lige siden. Min moster og onkel er virkelig søde over for mig men det bliver alligevel aldrig det samme. Min kusine er nærmest som en søster for mig, og jeg kan tale med hende om alt. Min onkel kommer fra Italien og hedder Vinicio. Min moster hedder Lara Harper. Og så er der min kusine: Maya Harper. 

Lige nu ligger jeg bare i min seng, og tænker. Jeg tænker på hvad jeg ville lave lige nu, hvis mine forældre havde været i live. De er døde, siger en kold stemme i mit hoved. De er døde, og det kan du ikke ændre på! En tåre løber stille ned af min kind. 'Bank, bank, bank' lyder det pludselig. Jeg kommer tilbage til virkeligheden, tørrer tårene væk fra mit ansigt og rejser mig op for at gå hen til døren. Det er min moster der står og venter. 

"Hvad er der?" spørger jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...