Små tilfældige historier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2017
  • Opdateret: 16 mar. 2018
  • Status: Igang
Mange små historier kan hurtigt blive til en stor. Hvis du sætter små historier sammen til en bog.

0Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

3. Run Away!

Jeg træder ud af døren ud på gårdspladsen, og føler med det samme kulden under mine bare tæer. Kulden omringer mig stille, men jeg må ignorere den. En masse forskellige dufte kommer frem til mig, den første er mark. Jeg kan dufte marken der er rundt om huset, den dufter af halm. Fuglene flyver fløjtene igennem træerne i skoven ved siden af huset. Imens fuglene flyver, suser vinden afsted gennem skoven, sammen med fuglene. Vinden får bladene på træerne til at rasle, imens den trækker lidt i mig. Jeg træder et skridt ud på stenene, hvor jeg høre den knasende lyd fra stenene. Noget flyver over mig, jeg vil gætte det er var fugl, for jeg kunne høre dens baskende vinger. Jeg står her lidt tid, jeg begynder at høre, en bil i det fjerne nede fra vejen der ligger et stykke væk herfra. Jeg lytter lidt til den da den nu begynder at blive mere og mere fjern, og til sidst, væk. Der går noget tid hvor jeg bare kan høre vinden, inden jeg høre noget der lyder som et fly, måske en helikopter, jeg er ikke helt sikker men der går ikke lang tid før jeg heller ikke kan høre den mere. Jeg tager en dyb indånding og åbner stille øjnene. Jeg begynder stille at gå hen over gårdspladsen. Jeg stopper op ovre ved marken, kigger hurtigt tilbage og sætter derefter i spurt hen over marken. Halvvejs ovre marken, stopper jeg og kigger tilbage. Ovre ved huset, hvor jeg kom fra, kan jeg se min bror. Jeg er bange for at han opdager mig, jeg kan ikke klare det mere. Men selvfølgelig...opdager han mig. Han begynder at sætte i løb, efter mig. Jeg vender mig hurtigt og sætter i løb over resten af marken. Min bror begynder at råbe efter mig, han vil have mig til at stoppe. Jeg vælger at ignorere ham og løber endnu hurtigere. Jeg er ovre marken, og løber nu over en græsplæne. Græsset føltes vådt, men jeg ligger ikke spor meget mærke til det eftersom jeg jo løber væk fra min bror. Jeg kan se skoven længere fremme, og spurter hurtigere. Jeg løber ind i skoven og var lige ved at løbe ind i et træ. Længere inde i skoven kan jeg skimte et træ som er muligt at gemme sig i. Jeg spurter over til træet, og klatrer op. Jeg er meget god til at klatre, det vil jeg i hvertfald selv mene. Jeg er hurtigt oppe i træet, og sidder helt stille han skal ikke opdage mig. Jeg kigger ned og opdager han står lige under træet. Han kigger rundt men heldigvis ikke op. Han løber videre og jeg klatre stille ned af træet igen, og mine fødder er plantet solidt på jorden igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...