A new, but old World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2017
  • Opdateret: 18 nov. 2017
  • Status: Igang
Natalie vågner op i en elevator. Helt alene ankommer hun til en ny verden, som der ikke er nogen, der har sat fod på...eller er der?

1Likes
3Kommentarer
646Visninger
AA

2. Labyrint?

Jeg er vågen, men jeg ved at jeg sover. Rettere sagt, så drømmer jeg.

For mig selv løber jeg ude i en stor, grøn løvskov. Alene med dyrene og fuglene, som synger i trætoppene. Duften af en våd skovbund, der fylder luften skaber en stemning, som gør at fantasien slipper løs. 

“Natalie!” Er der en, der råber i det fjerne. Jeg stopper op og ser mig omkring, men der er ingen at se. Måske var det bare min fantasi når jeg at tænke. Igen sætter jeg i løb og løber videre ind i skoven. Men efter lidt tid sker det igen. Nogen råber mit navn. Denne gang flere gange og det kommer tættere på. Men der er ingen at se nogle steder overhovedet. En krage flyver ind over mit hoved og snitter mit hår på vejen. Den flyver ikke væk fra mig, men flyver i den samme runde ring rundt om mit hoved. Båret af de sorte fjerd på vinden. Flere og flere kommer til. De danner en kreds over mit hoved af storte befjerdede kræ. 

Jeg er bange. Nej, jeg er rædselsslagen. Jeg hved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vender og drejer mig, men jeg kan ikke løbe eller tage et skridt. 

Skrigene fra kragerne fylder mine øre med deres skingre lyd. Jeg føler mig svag. Jeg kan ikke føle andet end svagheden, der fylder min slappe krop. Jeg falder. Bare uden videre så falder jeg til jords. Jeg rammer den fugtige skovbund med et bump. Duften af mos og skov er de eneste positive ting jeg kan tænke på. Kragerne flyver stadig over mig. De dykker endda ned og kradser lidt på mig fra tid til anden. Jeg ligger der bare, men jeg kan ikke gøre noget andet. Selvom jeg vil, så kan jeg ikke. Jeg sætter mig op på min madras lignende ting lavet af blade, grene og mos. Det er blevet lyst og der er kun nogle få gløder tilbage i bålet. Jeg prøver at rejse mig op uden at tænke over noget. Så inden jeg når helt op, så er jeg faldet igen. Efter noget tid kan jeg endelig rejse mig op. Det går lidt langsomt, men jeg kommer da på benene. 

Jeg kender mit navn nu. Natalie, det er det jeg hedder. Jeg kender dog ikke mit fulde navn, men måske finder jeg ud af det. Eller måske opfinder jeg et nyt. Jeg hved det ikke. I hvert tilfald ikke endnu. Min identitet er ikke helt taget fra mig mere. Også selvom jeg ikke har nogen ide om, hvem jeg var før jeg kom her til. Jeg kender mit navn, så nu kan jeg skabe en ny personlighed.

Et stykke væk fra mig kan jeg høre en høj skræmmende lyd. Jeg hved ikke, hvad. Men jeg hved cirka, hvor. Jeg trædder ud af hytten og ser over mod den giga enorm høje mur. Der er et hul ind i den. Ikke bare et hul, men en port. Med forsigtige og rolige bevægelser går jeg langsomt der over mod. Jeg ankommer og kan mærke den kølige briser, der kommer derindefra. 

Mange tanker går igennem mit hoved lige netop der. Hvor føre de høje murvægge lavet af sten med slyngplanter over det hele hen? Er der noget for enden af den? Og så videre. 

Jeg går der ind. Nogle vil vel mene at jeg er modig. Andre ville nok mene jeg er dum. Jeg hved ikke, hvad der er der inde, men det vil jeg meget snart finde ud af. I starten bevæger jeg mig bare ligeud, men for enden af der så er der to veje. Jeg starter med højre. Man når lige, at dreje før man skal dreje om igen. Der står jeg og ser ud over de mange veje over det hele.

Hvad er det? Det hved jeg ikke. Hvad kan det være? Det kan være mange ting. En kløft? En rute? Jeg hved hvad det er, men det må være første gang jeg ser en. Det er en labyrint?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...