Tarianna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2017
  • Opdateret: 13 okt. 2017
  • Status: Igang
Tarianna er en helt almindelig pige, som oplever, at hendes verden bliver mere og mere mystisk. Da Tarianna er ude på hendes morgentur stødder hun på et gammelt efterladt hus, og det er først her hendes eventyr begynder..

Jeg startede på denne her fantasy fordi jeg syntes, at det kunne være sjovt, at skrive en. Jeg har ikke særlig mange erfaringer med at skrive, så det kan godt være, at der kommer nogle fejl undervejs. I må gerne ligge en kommentar om hvad i syntes. Det ville gør mig rigtig glad. Tak på forhånd :)
(Fejlene bliver rettet så snart jeg ser dem :))

1Likes
5Kommentarer
235Visninger

1. Stemmen

Vinden blæste gennem mit hår, mens jeg hørte træerne hviske mit navn. Det føltes, som var jeg fanget i en drøm. For første gang følte jeg mig endelig fri. Fri for alle de bekymringer, som lagde på lur i forsøget på at jage mig. Træernes efterårs-grene hang højt over mig, imens jeg løb med hurtige skridt over de visne blade. Jeg plejede normalt at løbe en anden tur, men denne morgen var anderledes. Mit hjerte bankede hurtigere, mens min vejrtrækning fulgte mine ben i takt med, at de ramte jorden.

Fedt! en blindgyde! jeg rullede med øjnene og gik ind mellem alle træerne. Jorden var fyldt med efterårsnedfald og vandrene insekter, som i forsøget på overlevelse nappede af bladene. Oppe i et træ sad en fugl og sang sin morgensang, som var det sidste gang man nogensinde ville kunne høre den synge. Jeg trådte nærmere ind i krattet og svingede mig forbi de mange, tætte, indsnævrende træer, til jeg kom til en lille træhytte. Jeg gik nærmere hytten. Jeg kiggede kort mig over skulderen for, at se om der kom nogen. Træernes stammer dannede en cirkel rundt om hytten, som var den centrum af hele skoven. Jeg kiggede op mens jeg forsigtigt vandrede hen mod hytten og så, at træerne havde dannet et puppeligende skjold , som beskyttede de for solens stråler.

Pludselig hørte jeg en spyttenede hvisken "Tar..iiiiii...annaaaaa..". Jeg tog mig selv til ørene i det sekund mit hjerte slog et slag for meget. Tonen var skinger og til min store forskrækkelse stod jeg lige foran indgangen til hytten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...