Kære dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 okt. 2017
  • Opdateret: 11 dec. 2017
  • Status: Igang
Det liv du ikke ville byde din værste fjende. Det liv man kun ser på film. Det liv ingen tør snakke om. Det liv ingen fortjener.
Det liv lever Sofia.

2Likes
4Kommentarer
1150Visninger
AA

6. Kære dagbog

Kære dagbog

Jeg tænker stadig på selvmord. Det ville være en udvej, en nem udvej. Hvordan skal jeg gøre det? Med et reb om halsen? En kniv gennem håndledet? En håndfuld piller? Der er mange muligheder. Alt for mange. Mine øjne bliver igen fugtige. Jeg kæmper, men tårerne overvinder mig, og løber om kamp ned af mine kinder. Med besvær finder mine små anoreksiben balance og jeg kommer op fra det beskidte gulv. Jeg er ved at vælte over en tom ølflaske. Der er mindst tyve af dem, og der er sikkert flere på vej. Der er stille. Ingen er hjemme. Gulvet på badeværelset er koldt. Kuldegysningerne dækker min krop. Spejlet er halvsmadret. Men jeg kan stadig se en fortabt lille pige. En pige der har mistet livsglæden, den lille smule der var tilbage. En pige med ar både udenpå og indeni. Jeg kan se mig selv. Synet giver mig kvalme. Jeg kigger væk.

Pillerne fra glasset dækker hele min hånd. Hvis man har smerte, så tager man én pille. Min smerte er anderledes. Hele min krop er i smerte. Det kræver mere end én pille. Jeg vil være fri for smerte. Helt fri.

Jeg lægger mig i badekaret. Mit blik er fast på pillerne. Jeg har besluttet mig. Jeg vil ikke længere være til. Ikke længere vågne op og ønske, at det hele var en ond drøm. Jeg vil væk. Helt væk.

Jeg læner hovedet tilbage, og fylder min mund med pillerne. Med besvær sluger jeg dem. Nu er det gjort. Nu vil jeg få den fred, jeg har længtes efter.

Jeg lukker mine blodsprængte øjne, og falder langsom hen.

 

- Sofia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...