Min Historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2017
  • Opdateret: 4 okt. 2017
  • Status: Igang
Skal jeg tage afsted? Skal jeg smile til mor? Skal jeg lade vær med at skære i min hud igen? Skal jeg tilgive min kæreste? Skal jeg sige fuck det og kysse med Jonas? Skal jeg stræbe efter 12-taller? Skal jeg tage hjem til en veninde?

Der er så meget Mie skal tage stilling til. Følg hende i hendes totalt uperfekte liv, som ellers ale andre tror er SÅ perfekt, men de skulle bare vide!

1Likes
1Kommentarer
58Visninger

1. Kapitel 1

Røgen fra bålet bredte sig over det hele. Vi var taget op på skolens bålplads. Jonas og jeg var gået lidt væk fra de andre, og havde sat os på to gynger. ”Vil du ha et sug?” kom det fra Jonas, som sad med en joint i munden. Jeg nikkede og tog imod. Jeg sugede ind og mærkede hvordan rågen bredte sig i min krop, helt ud til fingerspidserne. Røgen lagde sig i en fin lille sky blandet med røg og varme omkring mig, og jeg lagde hovedet tilbage og kiggede op på en stjerneklare himmel. Da jeg ville give den tilbage, rystede han på hovedet, og jeg beholdte den. Det føltes rart, det var som om alle problemerne for en kort stund forsvandt. Jeg glemte helt at være på vagt. Helt glemt hvordan det føltes.

”Er du okay?” spurgte han. Hans stemme bragte mig tilbage til virkeligheden, og jeg så lige ind i hans smukke grønne øjne, som man kunne stirre på i timevis. Jeg fik nikket med hovedet, selvom jeg overhovedet ikke var okay. En kort stund overvejede jeg at fortælle ham alt. At min familie er fucked up, min kæreste er på efterskole 100 km væk fra mig, at jeg savner min bror? Jeg sagde intet, for nogle gange spørge folk ikke for at hjælpe, kun fordi de er nysgerrige, og nysgerrig, dét var Jonas. Men alle har vel et kapitel i deres liv, de ikke læser højt. Mit fylder bare over halvdelen af bogen. Alligevel tror alle de kender mig, men de kender kun den side af mig jeg vælger at dele. Den side som næsten ser perfekt ud. Den side som indebærer 12-taller, skøn familie og kæreste og altid glad, uden problemer – ingen ar

 

Ingen vidste jeg snittede i mig selv, ingen vidste jeg de sidste 5 år bare brugt oceaner af tid på at vælge påklædning der dækkede mine arme, købt foundation til at dække alle sårene og dække dem med store armbånd. Selv i dag, havde jeg en langærmet buksedragt på. Jonas rejste sig fra gyngen, og kom langsomt hen mod mig. Jeg rejste mig så jeg stod lige ud foran ham. Han var en hoved højere end mig, men alligevel kunne jeg tydeligt lugte hans øl-ånde. Hans varme krop kom tættere på min. Hans øjne lavede elevator blikket på hele min krop. Det føltes som om han kunne se lige igennem bandager, Foundation og smykker. Lige ind til min nøgne arm. Det gav mig kuldegysninger, og jeg måtte ryste svagt på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden. Der var på ingen måde chancer for han kunne have superkræfter og se det.

Det var tydeligt at se hvad han ville. Jonas og jeg havde haft noget kørende i langtid, men det var aldrig blevet til noget. Nu havde jeg også fået en kæreste, men alligevel havde der kørt en uskyldig lille flirt mellem os. Men det kunne aldrig blive til noget. Selvom han var klassens – hvis ikke skolens lækreste dreng. Alligevel føltes det bare ikke rigtig. Et øjeblik, bare 1 sekund overvejede jeg at sige fuck det, kaste mig i hans favn, mærke hans læber mod mine. Jeg skyndte mig at vende hoved, og spurgte om vi ikke skulle gå ind til de andre? Jeg kunne mærke hans skuffelse, endda se hans skuldre falde 5 centimeter ned. Alligevel nikkede han, og vi gik i tavshed mod bålet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...