Someones little sister

When you kiss and it feels like finally.

Derefter hører du intet, og du bruger de næste 360 nætter på at græde over ham. Du savner ham. Du gentager alt hvad han sagde den aften.

Melina er kendt som pigen, der ikke tror på kærlighed. Hun ser hverdag hvordan hendes brødre behandler piger, hun tror ikke på det gode længere. Hun ville kunne få næsten alle drenge, hvis hun gad. Men hendes eneste ene, vil ikke have noget med hende at gøre. Især ikke efter den nat.

3Likes
1Kommentarer
796Visninger
AA

3. The night II part one

Jeg havde faktisk glemt dig totalt. Jeg havde talt med mine veninder om, at det ville være mærkeligt at se dig igen. Du vidste jo godt, hvad jeg syntes om dig. Jeg kom lidt senere end de andre gæster. Men du var heldigvis ikke dukket op endnu. Jeg var pisse hamrende nervøs, fordi jeg vidste at vi to ville finde situationen akavet og upassende. Du dukkede op med dine venner. Du var blevet en smule ældre, og dit hår havde forandret sig. Dit flotte hår var ikke så tiltrækkende længere, eftersom det meste var væk. Du nåede hen til mig, og gav mig hånden og kiggede hurtigt på mig. Heldigvis var du hurtigere videre. Vi snakkede ikke under middagen. Alkohol var det eneste der førte os samme senere på aftenen. Der var sjove indslag, men vi kiggede slet ikke på hinanden. Vi drak mere og mere. 

 

Efter folk havde spist, og der blev lagt op til fest og spas, satte jeg mig hen til min ene bror og hans kæreste. Vi snakkede og grinte, men de gik hurtigt hjem. Jeg faldt i snak med en fra jeres bord, og vi havde det sjovt. Vi dansede på det samme gulv, men vi prøvede ikke at kigge på hinanden. Det gik op for mig, at jeg stadig var overdrevet tiltrukket af dig. 

Efter mere alkohol, ramte vi ind i hinanden. Du kiggede på mig, og jeg slyngede hurtigt ud, at du ikke skulle tro jeg stadig syntes du var lækker, fordi jeg var kommet over dig. Du lod en smule til at undre over min kommentar, og kom med et iligemåde. Derefter var der koldt luft i mellem os.

 

Jeg gik indenfor, og satte mig i stolen. Jeg ringede til min gode ven, for at han kunne holde mig med selskab. Du kom gående lige forbi mig, og lukkede døren til badeværelset. Du kom hurtigt ud igen. Jeg stoppede med at svare i telefonen. Du stoppede op og kiggede på mig. Jeg husker ikke engang hvad vi snakkede helt præcist om. Faktisk står det nu uklart for mig. Men vi stod på hver vores side af bordet, og smilte til hinanden. Jo vent, nu husker jeg samtaleemnet. Vi snakkede om dine øjne. Jeg havde engang fortalt ham, at du havde specielle øjne. Du fortalte mig, at jeg var den første der nævne de lidt små øjne, og at du siden hen havde fået mange kommentarer på dem. 

 

Du husker sikkert ikke engang resten, men det gør jeg. Du bliver nødt til at fortsætte med at læse, selvom det måske gør ondt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...