14 days in hell ~ Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2017
  • Opdateret: 30 dec. 2017
  • Status: Færdig
Når du er i en situation, hvor du ikke ved hvor du er, hvad du skal gøre, eller hvordan du kommer væk. Så er der ikke så meget tilbage at gøre, end at håbe på et mirakel, stole på hinanden og håbe at helvedet snart er ovre.
Da Harry Styles sammen med hans opsamlede mystiske blaffer Aria ender i en situation, hvor den eneste måde at komme igennem det på, er at lade paraderne falde og stole på hinanden. Kan de så overleve, eller vil det blive deres livs værste mareridt?

14Likes
67Kommentarer
5678Visninger
AA

9. Day 3

"And we know that we're headstrong, and our hearts gone

and the timing's never right"

Halsey - Roman Holiday

 

Aria P.O.V

”ARIA!” Lød råbet højt i mine ører, så jeg straks lagde mine hænder foran dem og græd så lavt jeg kunne. Det var ude med mig nu. Det vidste jeg bare.

Hans høje stemme hørtes endnu en gang og jeg mærkede, hvordan mit hjerte stoppede kort, da hans fodtrin kom tættere på. Jeg prøvede at trænge mig selv så langt op i krogen af skabet, som jeg kunne. Men jeg vidste jo også godt, at før eller siden, så ville han finde mig. Han fandt mig altid.

”ARIA!” Skreg hans høje stemme, så jeg kun nåede at holde mit skrig inde, da han flåede skabsdøren op og hans flammende øjne mødte mine.

”Der er du min lille prinsesse!” Sagde han inden han greb ud efter mig.

Mine øjne slog op som et lyn, mens jeg selv satte mig op i et hurtigt ryk og trak vejret stakåndet ind. Jeg tog mig hurtigt til mit hoved, som straks dunkede smertefuldt. Jeg havde garanteret fået en hjernerystelse, så ondt og så vedvarende kunne en simpel hovedpine da ikke gøre?

Jeg gned mine øjne og mærkede hvor svedigt mit tøj var, så jeg hurtigt trak min taske til mig og ledte efter en ren t-shirt, jeg kunne skifte til.

Indtil nu havde jeg egentlig troet, at jeg lå i min egen seng og jeg skulle også til at kigge ud af vinduet, da jeg opdagede de fire vægge i det lysegrønne telt, og at jeg ikke lå på mit værelse. Jeg lå i stedet i en dyb skov, hvor jeg endnu ingen udvej havde fundet, med en rumlende mave, intet tegn på en udvej og et svundet håb om nogensinde at finde en. Jeg sukkede opgivende.

Jeg besluttede mig for at gå ud og bare gøre et eller andet. Dog fik jeg hurtigt øje på en høj fyr, med tykke mørke krøller, et helt hvidt ansigt, blod fra siden af hans bare mave og besvimet på jorden.

”Harry!” Råbte jeg forskrækket og løb hurtigt over til ham og prøvede straks at ruske i ham.

”Fuck! Harry?!” Vrissede jeg og ruskede hårdt i ham. Han flakkede kun kort med øjnene, inden han fortrak ansigtet i smerte og hans hånd så faldt som det dække det havde været for det store og farligt betændte sår i siden på ham.

”Åh fuck!” Gispede jeg og prøvede at trykke på såret, så en gullig væske flød ud af siden på det. Jeg kiggede rundt og skreg alt hvad jeg kunne.

”HJÆLP!” Harry trak sig lidt sammen og stønnede højt, så jeg skreg endnu en gang.

”HJÆLP MIG!” Men ligesom jeg havde frygtet, så var der ingen eller nogen som helst, der hørte mig og havde mulighed for at hjælpe mig. Jeg kiggede forvildet rundt, inden jeg slap taget om Harry og spurtede over og rev en af mine tasker ud af teltet og kastede dens indhold ud over det hele for at gribe ud efter en lang stofnederdel og min make up pung. Jeg kiggede febrilskt over på Harry, inden jeg fandt en halvtom håndsprit frem og prøvede at hælde det ud over stoffet på nederdelen. Men intet hjalp.

Mit hjerte hamrede der ud af, mens jeg prøvede ikke at panikke og i stedet finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg kiggede kort ned på en hel flaske ansigtsrens, inden jeg kiggede mellem den, nederdelen i mine hænder og den ligblege Harry. Det her havde bare at virke. Jeg var død, hvis det ikke gjorde.

Jeg satte mig ned ved siden af Harry og trak hele hætten af den fulde flaske med ansigtsrens, inden jeg holdt stoffet og flasken klar og kiggede på Harry.

”På 3, okay?” Spurgte jeg bange, så han kiggede op på mig.

”Ari..” Jeg droppede optakten og sagde i stedet bare:

”3!” Og så hældt jeg væsken lige ned i såret på ham, så han skreg højt og jeg så straks pressede stofnederdelen mod såret.

”Undskyld!” Sagde jeg og kiggede på ham, mens jeg prøvede alt hvad jeg kunne for at redde ham. Jeg kiggede på ham og hans øjne lukkede langsomt.

”Nej, Harry… Bliv her… Bliv her med mig… Harry!” Råbte jeg af ham, mens hans hoved blev mere og mere slapt og faldt bag over.

”Bliv her med mig, Harry!” Vrissede jeg og lagde min hånd under hans hoved.

”Harry, please! Bliv her med mig. Harry!” Vrissede jeg panisk, da han lukkede sine øjne og han blev helt slap i kroppen. Jeg trak vejret skælvende ind, mens jeg kiggede mig panisk omkring. Jeg trak stoffet fra hans mave og så, hvordan frisk blod pipblede frem. Dog kom der intet gulligt stads med denne gang.

”Okay..” Sagde jeg forstående og kiggede på Harry igen. Han var bare besvimet af smerte. Jeg kiggede ned på den åbne flænge i maven på ham, inden jeg trak min makeuppung frem igen. Måske jeg kunne redde ham? Måske skulle jeg bare gør det jeg gjorde sidste gang?

Jeg fandt remedierne frem og kiggede så på Harry og mærkede, hvordan panikken steg lidt i mig, da jeg startede processen og han skreg højt.

 

Jeg stønnede tungt, da jeg smed de tunge grene ned foran mig og rettede mig op og prøvede at knække de led over i min ryg, som havde sat sig fast. Jeg kiggede lidt op i himlen og i den trækroning, som var bar og hvor den bare skovplets eneste lyskilde kom fra, og mærkede solens skarpe stråler mod mine kinder. Hvis man tænkte bort fra at jeg var fanget i en skov uden nogen som helst vej hjem og jeg var så skide sulten, så kunne den varme solstråle godt bringe lidt positivitet frem i mig.

Alligevel kom jeg til at minde mig selv om omgivelserne endnu en gang, så et dybt suk undslap mine læber. Jeg kiggede lidt rundt.

Harry var gået omkuld efter at jeg med mine hjemmelavede remedier, havde forsøgt at syg ham sammen og derefter knust nogle af de smertestillende piller jeg altid havde med i min taske og lavede til ham i det sidste vand vi havde. Status lige nu var, at jeg var super sulten, og jeg vidste at når Harry vågnede havde hans sidste måltid også været de resterende sandwhiched vi havde købt på tanken for et par aftener siden. Det eneste vi havde tilbage nu, var kun de snacks som Harry havde købt også. Og jeg nægtede at mit måltid skulle være pringles.

Jeg sukkede endnu en gang, inden jeg satte mig ned på hug og prøvede at samle de tørre grene, kviste og blade sammen, inden jeg gik over til Harrys tasker og prøvede at se om han havde noget, der kunne få ild i det, på en eller anden vis. En lighter, muligvis?

”Aria?” Lød en hæs stemme over fra min ene side, så jeg kiggede og så at Harry havde sat sig op efter at have sovet sine smerter ud inde i det grønne medbragte telt. Jeg kiggede ned i jorden og prøvede at skjule min lykke over at han var noget i nærheden af en smule okay.

”Hvor længe har jeg været væk?” Spurgte han og satte sig op, men tog sig hurtigt til siden, så hans hånd lagde sig på syningen på hans mave, så han kiggede forskrækket hen på mig.

”Hvad i… Hvordan… Har du gjort det?” Spurgte han helt chokeret.

”Du stiller for mange spørgsmål.” Sagde jeg og prøvede at rode igennem hans taske igen. Alle havde da en lighter eller en pakke tændstikker, hvorfor fanden havde Harry Styles ikke?

”Jeg troede ikke du kunne sådan noget…” Sagde han helt overrasket, så jeg hurtigt rullede med mine øjne af ham.

”Jeg prøvede jo at fortælle dig, at jeg kunne hjælpe dig.” Pointerede jeg og satte mig opgivende tilbage.

”Hvad laver du?” Spurgte han og kiggede på mig.

”Jeg prøver at lave et bål, så jeg muligvis kan fange et egern og ikke gå sulten i seng, igen.” Sagde jeg og lagde mig tilbage på jorden. Alt ved mig stank og var fyldt med jord og kviste og blade alligevel, at jeg faktisk ikke længere gav en skid om noget som helst jord eller kviste.

”Et egern? Interessant.” Sagde han og rejste sig op, så jeg fik kigget op på ham. Hans overkrop var bar, men denne gang var den strukket ud og ikke trukket sammen. Hans hyd var meget lys, men stadig meget rød omkring flængen i den venstre side af hans mave. Det havde dog ikke givet nogle andre skader på ham. Slet ikke på hans let markerede muskler ved midten af maven og det vaskebræt man let kunne se, samt de letmarkerede brystmuskler. Jeg vågnede op, da han trak en sort t-shirt over sig og gemte sin krop væk.

”Okay… hvad er status?” Spurgte han og prustede ud. Jeg trak vejret tungt ind.

”Jeg er lige kommet tilbage fra starbucks, hvor jeg fik den lækreste frappochino og mine fødder har det så rart i mine lækre stilletter, og mit hår ligner Angelina Jolie’s og alle mine instragram billeder har nået en million likes og jeg elsker mit liv.” Sagde jeg jokende og rejste mig op. Harry sukkede.

”Virker din mobil?” Spurgte han. Jeg kiggede over på teltet, hvor jeg havde kastet den hen og rystede på hovedet.

”Har prøvet. Der er batteri nok på, men den vil ingenting. Mit kamera er også helt smadret og jeg har nok minus i signal.” Fortalte jeg. Harry nikkede.

”Hvad med mad?” Spurgte han, så jeg sukkede tungt.

”Vi har ikke mere vand.. Jeg gav dig det sidste. Jeg har selv kun en flaske Vodka og de snacks jeg købte på tanken. I din taske ligger der kun sodavand og snacks.” Fortalte jeg. Harry kiggede tænkende på mig.

”Hvorfor har du en vodka i tasken?” Spurgte han grinende.

”Man ved aldrig hvornår man får brug for en sjus.” Sagde jeg og blinkede til ham. Han nikkede ikke særligt overbevist på hovedet, inden han gik over ved siden af mig ved sine tasker og trak nogle sko og en ternet skjorte op.

”Du må nok hellere tage nogle andre sko på end de der, hvis vi skal klare det her.” Sagde han, så jeg kiggede ned på mine fødder. Hvis jeg tog mine stilletter af, ville han bare se mine sår og utallige vabler. Aldrig i livet!

”Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg hurtigt og gik over og kiggede min taske igennem for sko. For ærlig talt. Hvis jeg gik så meget som et skridt mere i noget som helst med bare en smule hæl, så ville jeg brække et eller andet.

”Vi to, skal ud og finde ud af en vej hjem. Eller i det mindste finde noget, der ligner.” Sagde han og tog en af sine tasker og vendte den på hovedet så alt dens indhold røg ud. Her i blandt en sort notesbog og nogle kuglepenne. Skrev han dagbog?

”Hvad med mad?” Spurgte jeg og fandt et par slidte gummisko frem og rejste mig op. Det føltes allerede som himlen.

”Det kunne også ske…” Startede Harry, men tav da han kiggede over på mig.

”Hvad?” Spurgte jeg opgivende. Harry trak på smilebåndet.

”Du er faktisk ikke særlig høj.” Sagde han med et lille grin. Jeg kiggede ned ad mig selv.

”Jeg er da høj nok?!” Pointerede jeg hurtigt. Det fik bare Harry til at grine igen.

”Kom du, dumbo. Det er bedre at gå i skoven, mens det er lyst og vi kan se det hele.” Jeg kiggede olmt på ham, mens han selv brød ud i høj latter.

”Ja, ha ha. Meget sjovt.” Sagde jeg og tog selv en af mine egne tomme tasker og trak om på ryggen.

”Du må sige til, hvis du ikke kan følge med, og jeg skal bære dig på ryggen.” Jokede han igen foran mig, så jeg løb frem og bankede ham i ryggen.

”Your wish, loverboy.” Sagde jeg, så han rystede grinende på hovedet af mig og vi gik ind i skovens dyb.

 

Vi gik alt for længe, og nærmest uden held. Jeg havde prøvet at fange en hare, der bare havde spurtet væk fra mig. Harry derimod havde fanget én due. Han havde fanget den, da han gik om bag den og så grebet den med de bare næver. Det havde da været en kamp, ja, for duen havde sprællet alt hvad den kunne med vingerne, lige indtil Harry havde hamret den ind i det nærmest træ. Ret markabert, hvis man spurgte mig. Jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget af den brutalt myrdede due.

”Vi kunne også samle bær og nødder og lave suppe.” Foreslog Harry bag mig. Jeg havde taget en pind og støttet mig op ad, for terrænet havde vist sig at være ufatteligt bakket og bulet. Og uendeligt! Det havde nærmest ingen ende.

Jeg sukkede tungt. Harry tog nærmest hele det her som en leg, mens jeg selv savnede lyden af biler og andre stemmer end hans mere end noget andet.

”Du er godt nok noget af det mest irriterende i hele verden! Hvordan kan hele jordens befolkning være vild med sådan en klovn som dig?!” Vrissede jeg højt, så han kom med et forbavset fnys bag mig.

”Voldsomt! Jeg tror dog ikke det er hele verden. Der er nok nogle drenge som ikke kan lide mig, og nogle piger muligvis også, jeg er dog ikke sikker. Så er der de ældre, nyfødte og dem som ikke engang kender mig, og så er der Niall-piger, Liam-Piger, Zayn-piger…” Fortalte han i en lang og forbandet køre.

”Same thing!” Sagde jeg surt og sparkede til nogle blade. Mine fine gummisko var allerede snavset af mudder og andet udefinerbart snask.

”Mange piger synes faktisk jeg er det bedste..” Sagde han egoistisk bag mig, så jeg kiggede om på ham.

”Ej!” Sagde jeg, så han kiggede spørgende på mig. Jeg vendte min front mod ham, så jeg gik baglæns.

”Først er der Zayn lækkerbisken Malik, så er der Liam wonderpayne og så er der dig.” Sagde jeg og talte med på mine fingre. Harry grinede.

”Hvad så med Niall og Louis?” Spurgte han hurtigt.

”Hvor mange er i?!” Sagde jeg opgivende.

”Du sagde du kendte os dit skvadderkål!” Svarede han selv hurtigt igen.

”Det betyder ikke at jeg kender alt om jer! Selv skvadderkål!... Men nej, er Niall ikke ham den brunhårede?” Spurgte jeg og prøvede at holde et grin tilbage, da Harry sendte mig et virkelig sjovt blik.

”Nej, overhovedet ikke.” Sagde han nærmest helt fornærmet på hans bands veje.

”Nå, men Zayn ik… åh gud, han er dejlig… I sær med hans accent og hans fine blonde hår! Ligesom Louis og hans virkelig seje tattovering på armen… du ved den med pilene.” Sagde jeg testende, så han kiggede med store øjne på mig og jeg ikke længere kunne holde mit grin inde.

”Jeg tager pis på dig.” Sagde jeg, så han sukkede helt lettet og jeg grinede højt.

”Du er seriøst så dum. Jeg kan jo nærmest sno dig rundt om min lillefinger!” Triumferede jeg, så han kiggede uoverbevist på mig.

”Vel kan du ej! Ingen kan sno mig om deres lillefinger. Jeg er Harry Styles! En 21 år gammel knægt, der godt kan finde ud af at tage vare på sig selv!” Sagde han og slog sine arme ud. Jeg grinede igen.

”Og jeg er en 18-årig pige, bevidst om alt mode, men alligevel fanget her sammen med dig.” Sagde jeg og vendte mig om igen.

”Er du 18?” Spurgte Harry bag mig. Jeg fnyste.

”Ja?”

”Har du da ikke sagt?” Sagde han, så jeg kiggede om på ham.

”Er det et problem, at jeg er 18?” Spurgte jeg hurtigt. Han rystede dog på hovedet.

”Næ, jeg troede bare, du var ældre.” Sagde han og kiggede ned i jorden.

”Please sig, du ikke troede jeg var 30 eller 40?” Håbede jeg højt, så han fniste kort.

”60.” Indrømmede han, så jeg bukkede mig ned og tog nogle tørre blade og kastede om på ham.

”Okay, nu er du sådan…12.” Sagde han med blade ud over det hele.

”Det er hvad der sker, når man kalder mig en gammel dame på tres.” Sagde jeg og blinkede til ham. Han sukkede tungt.

”Du ved, hvad jeg mener.” Sagde han hurtigt, så jeg tænkte lidt, inden jeg vendte mig om mod ham igen.

”Hvad mener du?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Jeg synes bare at du ikke ligner en på 18… Eller, du virker… ældre… mere moden.” Sagde han og kiggede op på mig.

”Og hvad baserer du det ud fra?” Spurgte jeg hurtigt undrende.  Han sukkede lidt.

”Du virker bare moden, fordi du gik der alene på tanken og… du virker til at have været en del igennem..” Mit hjerte sprang et slag over.

”Jeg..” Startede jeg, men stoppede, da en lyd af noget rislende hørtes ikke så langt derfra.

”Hvad så?” Spurgte Harry, men jeg tyssede bare hurtigt på ham, inden jeg drejede rundt og så løb hen i retningen af den rislende lyd. Harry kaldte bag mig, men jeg stoppede ikke, før jeg nåede hen til lyden og et herligt syn mødte mig.

”Harry!... Harry kom og se!” Råbte jeg, og kunne hurtigt høre at Harry kom løbende hen til mig. Vi havde fundet frem til en lille bæk, med det der lignede helt klart vand, der skyldede hele vejen gennem skoven og endte ud i lidt større fordybning længere henne.

”Ferskvand!” Udbrød Harry lettet, så jeg bukkede mig ned til det fine vand og tog det op i mine hænder. Harry satte sig hurtigt ned ved siden af mig og lagde sig på knæ og tog straks noget af vandet i hænderne og klaskede det i ansigtet. Han stønnede hurtigt mens han nød vandet. Jeg tog også lidt i hovedet, dets kølighed var mere end forfriskende, og jeg følte mig endelig lidt ren igen.

”Arrgh, det er godt!” Sagde han og smilede mens han puttede mere vand i hovedet. Jeg nikkede enigt og trak så hurtigt min overtrøje af, så jeg kunne få mere af vandet på mine beskidte arme, men det føltes ikke som nok. Jeg rejste mig op og trak resten af mit tøj af og trådte ned i fordybningen af vandet. Harry kiggede hurtigt med store øjne på mig.

”Øhhm… Hvad laver du?” Spurgte han overrasket. Jeg rullede opgivende med øjnene.

”Jeg tager et bad.” Sagde jeg og kiggede hurtigt ned af mig selv…  Jeg beholdt mit undertøj og inderste t-shirt på. Mere behøvede han sgu ikke se… selv om han faktisk ikke engang burde se mig sådan her. Jeg satte mig ned, så vandet gik mig op over livet. Harry grinede kort.

”Problem?” Spurgte jeg. Han kiggede hurtigt på mig og rejste sig så op.

”Nu ved vi hvor det er… Du kan få tid til dit… bad. Jeg er… der oppe.” Sagde han. Fornemmede jeg virkelig… at han stammede? Havde jeg fået ham til det? Jeg grinede hurtigt inden jeg tog en masse vand og klaskede det i ansigtet. Vandet var så forfriskende, og det var en vidunderlig følelse at føle sig helt ren igen. Dog havde jeg ikke noget shampoo, men denne gang, var der ikke nogen der sagde at jeg ikke kunne være i vandet længere, fordi det blev for langt. Det her var ubegrænset! Lige før det var ren luksus… bortset fra det med shampooen.

Jeg blev færdig med ”badet” og prøvede at tørre mig i min yderste trøje, og trak så mine shorts på. Min drivvåde inderste top, var hvid, hvilket gjorde at det blev ret tydeligt at jeg havde en BH på i sort, som var våd… så ja, det kunne ses, men jeg trak bare min sweater over mit hoved. Vi havde ikke gået særligt langt, så jeg kunne godt huske vejen tilbage af de skråninger vi havde mødt indtil jeg kom til stien og den lille ”lejr”, som det efterhånden var blevet til. Harry havde faktisk fået et bål frem og havde lavet et lille stativ, hvor han vendte hans myrdede due, som alt i alt faktisk lignede en lille kylling. Mine tænder løb allerede i vand.

”Var det godt?” Spurgte han, jeg nikkede lidt og smilede faktisk til ham, så han smilede tilbage. Jeg gik hurtigt over til mine tasker og åbnede den ene af dem, og hev et håndklæde ud og min make-up pung frem, plus noget tørt tøj frem.

”Så går jeg nok der ned senere.” Sagde han, jeg nikkede og snog hurtigt håndklædet rundt om mit våde hår. Jeg kiggede lidt ned i min taske, inden jeg ved at trække et par bukser op, fik hevet min pung op, som derefter faldt ud, så nogle kort og mine allersidste kontanter, samt et billede røg ud. Jeg kiggede hurtigt ned på det og så skriften på bagsidet af billedet.

Din for evigt X

Jeg trak vejret tungt idet jeg tog billedet op og vendte det i hånden, så billedet af en ung fyr viste sig og min mave knugede sig sammen.

Fred.

____________________________________________________________________________________________

I må meget gerne skrive hvad i synes om det hele indtil videre! Hvad synes i om plottet, og specielt mine karakterer :)

Hvad har i af tanker? Del dem med mig!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...