Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1971Visninger
AA

8. 7 | Practice

 

Kapitel 7

Practice

Alissa

 

Jeg lå lige så godt. Men selvfølgelig skulle en møgirriterende stemme vække mig fra min dybe behagelige søvn. Dynen var alt for dejlig varm til, at jeg overhoved overvejede at stå op. Det var Braylons irriterende stemme der vækkede mig, og selvom jeg ikke gad at stå op, tænkte jeg at det egentlig var en rimelig god ide at gøre som han sagde. Han blev ved med at banke hårdt på døren med sin knyttede næve, indtil jeg åbnede den og viste at jeg var vågen nu. Jeg så over på uret og lagde straks mærke til, at klokken kun var lidt over halv fem om morgnen. Braylon så utilfreds på mig, men sagde ikke andet end at jeg skulle skynde mig at få tøj på og møde op ude i køkkenet fem minutter efter. Jeg lukkede døren og gik hen til det lille skab, hvor jeg havde pakket det tøj jeg havde fået udleveret ud. Jeg åbnede skabet og stønnede over det lille udvalg af tøj jeg havde. Ligesom tøjet i går, var alle bukserne bare sorte og stramme, og ellers var der nogle få forskellige tshirts og sweatshirts, dog ikke allesammen i skrigende farver som udstrålede 'jeg bliver nødt til at gå i en hæslig farve fordi vagterne ikke må miste mig'. Jeg tog en mørkeblå tyk sweatshirt over hovedet, samt et par af de sorte bukser, og gik ud i køkkenet. 

Da jeg efter tre minutter mødte op ude i køkkenet, stod alle og ventede på mig. Og fordi jeg var den eneste pige, rullede flere af fyrene med øjnene 'fordi det jo bare var så typisk at piger er virkelig langsomme'. Braylon bad mig om at stille mig ovre ved de andre, så jeg smuttede hurtigt over ved siden af Harry, eftersom han var det mest velkendte ansigt ud af de fem drenge der nu var.

"Nå. Vi står her klokken halv fem om morgnen, fordi i skal ud i skoven og træne jeres evner i forhold til nærkamp" lød Braylons stemme. Forvirret over hvad han mon mente, fulgte jeg med de andre ud i skoven. Skoven blev tættere og tættere jo længere ind vi kom, og min underbevidsthed satte frygten for at vi var ved at blive kidnappet, i gang. Men hvorfor i al verden skulle end band der arbejder for CIA kidnappe en håndfuld unge mennesker?

 

Men min frygt for at blive kidnappet blev hurtigt annulleret, da vi pludselig stod i en lysning. Braylon fik os allesammen til at stå i en halvcirkel omkring ham, så han havde alles opmærksomhed. "Herude i lysningen, skal i sparre to og to med hinanden". Jeg blev med det samme voldsomt nervøs. Alle fyrene var meget større end mig, og jeg ville helt sikkert blive kvast med det samme. Jeg måtte vel bare prøve så godt jeg kunne.

"Jacob og Andrew starter!" råbte Braylon, og jeg åndede med det samme lettet op. Så var det i hvert fald ikke min tur lige nu. Jacob og Andrew stillede sig i midten af lysningen, i mens vi andre formede en cirkel omkring dem.

I starten gik de bare langsomt rundt om hinanden, som om ingen af dem rigtig turde starte det hele. Men efter et stykke tid, slog Andrew ud efter Jacob og ramte hans kæbe. Jacob vaklede en lille smugle baglæns før han fik balancen igen. Jacob slog ud efter Andrew med en knyttet næve, men Andrew undveg den uden problemer. Jeg ville da helt sikkert dø hvis jeg skulle op imod Andrew. Mine tanker måtte have forstyrret mig længere end jeg troede, for lige pludselig lå Jacob forslået på jorden. Andrew havde vundet.

 

"De næste er Alissa og Harry!" råbte Braylon. Åh nej. Jeg er så godt som død. Jeg gik nervøst ind i cirklen og så rundt på alle ansigterne. Harry og jeg gik rundt om hinanden i et stykke tid. Der var en krig inden i mig. Skulle jeg slå først ligesom jeg havde lært? Ja.

Jeg slog ud efter Harry, og han havde ikke regnet med, at jeg ville slå først. Jeg ramte ham lige i ansigtet, og han trådte et skridt tilbage. Han sparkede ud efter mig, men jeg registrede det for sent, så han ramte mig i ribbenene. Jeg faldt sammen på jorden, og han skulle lige til at sparke mig igen, men jeg kom han i forkøbet og slog en knytnæve i skridtet på ham. Han veg tilbage, og lavede en lyd der mest af alt lød som en hund pive. Jeg kom hurtigt på benene igen og sparkede ham i maven. Han pustede højt før han med en knytnæve ramte mig på kæben.

Og sådan blev det egentlig ved. En kamp hvor vi begge sårede hinanden mere og mere, men vi var begge for stædige til at lade den anden vide. til sidst måtte Braylon brøle af os at vi skulle stoppe. Vi stoppede også. Harry spyttede blod ud på jorden, inden han tørede ansigtet for sved og blod fra de sår jeg havde giver ham, med ærmet. Jeg prøvede at få vejeret efter kampen, inden jeg langsomt vandrede ud ad ringen og satte mig ned.

 

 

Da vi var kommet tilbage fra skoven var det allerede formiddag, så det betød ingen morgenmad. Jeg gik med det samme ind på mit værelse for at tage et bad. Vi skulle ikke rigtig andet resten af dagen udover at Braylon skulle vise os noget omkring angrebsmetoder. Vi skulle ikke selv gøre noget fysisk hårdt, så jeg tænkte at jeg ville tage et bad, eftersom jeg havde svedt ret meget. Heldigvis var der et badeværelse tilkoblet til værelset. Det var meget lille. Men  det var et badeværelse.

Efter badet svøbte jeg mig selv ind i et håndklæde og åbnede døren indtil værelset. Jeg så et meget uventet syn og stoppede straks op i dørkamen. Nathan, en af de andre drenge, stod mit på mit værelse og så på mig. Forvirret over hvad han ville mig, rynkede jeg øjenbrynene. Jeg nåede dog ikke at at stille ham nogen spørgsmål, for han løb straks mod mig og slog mig på kæben. Jeg skreg højt, ikke fordi det gjorde ondt (det gjorde det også), men i håb om at nogen ville høre mig. Nathan sparkede mig i ribbene, så jeg faldt skrigende sammen på gulvet. Jeg rejste mig inden han nåede at sparke mig igen, og slog ham derfor i ansigtet med min knyttede næve. Han slog igen ud efter mig, men i det samme øjeblik bragede døren op og Brylon og Harry kom stormene ind. Nathans næve ramte mig igen på kæben, og Braylon tog fat i ham for at få han væk fra mig. Harry havde uden at jeg havde lagt mærke til det, trukket mig lidt tilbage fra Nathan. Og lige dér gik det op for mig, at jeg stadigvæk kun havde et håndklæde på. Braylon og Harry forsvandt ud ad døren med et fast tag i Nathans arme. Jeg skynde mig over til skabet og fandt noget tøj frem. Hvad i al verden var der lige sket?

 

--------------------------------------------

Okay jeg er nok det værste menneske omg.

Jeg har ikke opdateret i like 2 måneder og jeg hader mig selv for det. 

I sidste kapitel skrev jeg at jeg ville skrive en masse kapitler forud, ligesom jeg plejer at gøre. Men jeg har helt ærligt kun skrevet det her. Jeg har egentlig bare ikke haft motivationen til det, og jeg ved godt at det er for dårligt. Men jeg havde brug for en pause, og jeg har brugt tiden på at få læst et par bøger, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk virkelig har savnet at læse. Jeg plejer at læse til daglig, men her det sidste halve år har jeg ikke læst så meget jeg plejer at gøre.

Jeg vil forsøge at få skrevet nogle flere kapitler så hurtigt som muligt, da jeg ikke er klar til at stoppe denne movella endnu. Det er et projekt jeg har tænkt mig at færdiggøre!.

Har i set at sæson 6 af Teen Wolf er kommet på Netflix?!

Jeg blev så mega glad da jeg så det!!

 

Jeg håber at i allesammen har det godt, og at der i hvert fald bare er nogle der stadigvæk har tænkt sig at læse med!

I må havde det rigtig dejligt! Og jeg lover at jeg vil prøve at få skrevet meget oftere!

-Matilde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...