Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1978Visninger
AA

3. 2 | The Test

 

Kapitel 2

The Test

Alissa

 

Jeg fyrrede et slag i maven på pigen der stod overfor mig, også kaldet Catelyn. Hendes meget mørke, næsten sorte, hår hang glat i en stram hestehale ned over hendes ryg. Hun var kinda høj og også slank. Hun var faktisk en rigtig køn pige, jeg kunne sagtens forstå hvorfor fyre altid rendte i røven på hende. Jeg dukkede hurtigt instinktivt under, da jeg fornemmede hendes fod flyve mod mit ansigt. 

Jeg kunne ikke tænke på andet end at komme på den forbandede væg!. Men inden man kunne komme på væggen, skulle man bestå en 'prøve'. Man skulle udføre de tre discipliner, der blev trænet her på stedet. 1; Nærkamp, man skulle kæmpe med den person der kom på væggen sidst. 2; At ramme plet fem gange i træk, med enten pistol eller gevær. 3; Knivkast, cirka ramme midten fem gange i træk.

Catelyn så til siden i et millisekund, og jeg så mit snit til at vælte hende. Jeg sparkede, og hun væltede direkte ned på numsen. Jeg var over hende, hun prøvede at blokere med sine arme. På en eller anden mystisk måde fik hun os vendt om, så jeg lå nederst. Frustreret tog jeg en dyb indånding, inden jeg skubbede til, og fik vendt os om igen. Efter et par minutter hvor vi frem og tilbage skiftedes til at have magten, gav hun op. Jeg havde vundet. Igen.

Jeg kunne mærke sveden pible ned ad både panden og ryggen. Forpustet gik jeg med små skridt over til min mørkeblå sportstaske, der lå på en af de lange træbænke. Jeg prøvede hurtigt at lyne den op, men selvfølgelig skulle den lige sidde fast. Da jeg endelig fik den op, hev jeg min kolde gennemsigtige vandflaske op af tasken. Tog en stor tår og mærkede den kolde væske glide ned igennem min tørre hals. Jeg kunne ud ad øjenkrogen fornemme en skikkelse nærme sig, så jeg vendte mig nysgerrigt om, og så Colton komme gående med faste bestemte skridt imod mig.

Han stoppede som forventet foran mig. Jeg så nysgerrigt på ham og lagde hovedet lidt på skrå. En virkelig irriterende vane jeg havde haft siden jeg var helt lille. Jeg følte mest af alt, at jeg lignede en forvirret due, når jeg kom til at gøre det. Og hvem har liget lyst til det? Colton rystede smilende på hovedet af mit dumme udtryk, inden han igen lagde sin seriøse facade på igen. "Jeg tror du er klar til at komme på væggen" jeg måtte have set helt håbløs ud, for da jeg ikke sagde noget, begyndte han forfra på en anden måde, i et forsøg på at få mig til at forstå, hvad han mente. Men jeg vidste det allerede. Jeg skulle bare klare at komme på den væg!. Colton stoppede sin endeløse talestrøm, da jeg lavede et vift med hånden, der skulle vise at jeg havde fattet det og han bare kunne holde kæft igen.

 

Inden længe fandt jeg mig selv stå overfor Zac, som var den sidste der var kommet på væggen, på en af de blå måtter. Hans høje muskurløse krop fik mig til at føle mig helt lille ved siden af ham. Han mørke glatte hår sad redt tilbage, og der var et drillende blik i hans øjne. Han morede sig sikkert over at skulle slås med lille mig. Men han undervuderede mig, og det nød jeg, for det kunne jeg kun vende til mig egen fordel.

Folk samlede sig rundt om den blå måtte vi stod på, og jeg samlede mit mørkeblonde hår i en stram hestehale, inden Colton pustede i fløjten og det hele begyndte. 

Zac startede ud med at slå direkte ud efter min kæbe, men jeg havde regnet den ud, og bukkede mig alt imens jeg ramte ham lige i maven. Han trådte forskrækket tilbage, forskrækket over jeg havde undviget hans slag og ramte ham i stedet. Jeg så mit snit til at ramme ham så fint i ansigtet med min fod, og han blokerede ikke engang. Inden jeg kunne nå at reagere, havde han hevet mig med ned i faldet, så jeg lå over ham. Jeg begyndte med det samme at slå løs på ham. Colton pustede i fløjten og indikerede at kampen var slut og at jeg havde vundet. Forpustet rejste jeg mig op, og gav den nu trætte Zac, hånden. Folk rundt om os råbte nogle ting. Ikke alle ting var lige søde, men det var bare mænd der havde ondt i røven, over at jeg havde vundet over Zac.

 

 

Det næste sted jeg fandt mig selv, var skydebanen. Der var ligeså mange mennesker som før, der stod og så på. Colton havde stukket en pistol i hånden på mig, og bedt mig om ikke at skyde nogen inden han kom tilbage. Jeg havde bare rullet øjne af ham, og han var gået indenfor for at hente et eller andet. Jeg stod tålmodigt og ventede, da en fyr ved navn Theo kom gående imod mig. Han var høj og muskuløs, med lyst kort hår og blågrønne øjne. Da han stoppede foran mig, så jeg forvirret på ham. Jeg var rimelig sikker på, at vi kun havde udvekslet ord med hinanden et par gange. Vi havde aldrig rigtig snakket sammen, udover "Tak" når den ene holdte døren for den anden, eller "Godmorgen". Theo så kort ned i jorden, inden han sendte et charmerende, men forsigtigt, smil i men retning. "Hej..eh..Alissa..." Han kløede sig lidt i nakken inden han fortsatte sin sætning "Jeg ville bare lige ønske dig held og lykke...med væggen og alt det der..". Jeg gav ham et hurtigt smil "Mange tak Theo!" han nikkede lidt for sig selv, inden han igen forsvandt.

Efter et lille stykke tid, kom Colton tilbage med en lille æske i hånden. Han åbnede æsken og hjælp mig med at lade pistolen, med de partroner der var i æsken. For at komme videre til tredje del af testen, skulle jeg ramme cirka den gule midte hver gang, jeg behøvede ikke at ramme fuldstændig plet, men det ville hjælpe på det, når de skulle bestemme om jeg måtte komme på væggen.

Colton pustede i sin fløjte, hvilket betød, at jeg måtte skyde. Jeg holdte godt fast i pistolen, da jeg løftede armen for ar sigte. Min finger trykke ned på aftrækkeren, og kuglen føj afsted og ramte det gule område. De næste to skud foregik på samme måde, jeg ramte det gule, men ikke helt plet. Jeg hungrede efter at gøre det så godt som muligt, dog blev jeg fuldstændigt distraheret da han trådte ind ad døren. Det var ham fra den nat. Vreden skød med det samme op i mig ved synet af den lave, lidt buttede, mørkhårede mand. Min vrede gik udover mit skud og jeg ramte plet. Jeg forestillede mig at pladen var manden, og den lille sorte plet midt i det gule område, var hans pande. Jeg skød igen og ramte præcist det samme sted. Folk klappede og nogle råbte, men det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var ikke at ramme manden med en kugle fra pistolen. Colton tog den dog heldigvis fra mig, inden jeg nåede at pege på manden. "Gør dig klar til sidste del af testen" mumlede han til mig, inden jeg gik ud ad lokalet.

 

Efter at have været ude og drikke noget vand, var jeg vendt tilbage til skydebanen, for at gøre mig klar til den sidste del af testen. Knivkast. Jeg var rimelig nervøs, selvom jeg ikke burde være det. Knivkast var nok det jeg var bedst til, af de forskellige discipliner. Jeg øvede rimelig tit knivkast derhjemme, det var jo det eneste jeg kunne gøre derhjemme. Jeg kunne jo kun  slås hernede, og også kun skyde hernede. 

Folk samlede jeg rundt om mig, men i en pæn afstand, så jeg ikke ramte dem. Colton pustede i fløjten, og alle vidste vel hvad de betød. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg kastede den første kniv. Den ramte plet. Jeg forestillede mig deres ansigter på skiven, når jeg skulle skyde. Og det skal lige siges at det i den grad også hjalp på koncentrationen. Jeg ramte plet med alle de fem knive jeg havde fået stukket i hånden. Folk klappede og jeg smilede et tilfreds og selvsikkert smil. 

Colton og nogle få andre af dem der var på "væggen", gik lidt væk for at beslutte om jeg var "værdig" nok til at komme på væggen. Dog kom de hurtigt tilbage med kasse. "Vi har besluttet, at du kan komme på væggen, Alissa" jeg kunne ikke tro det. Jeg. Var. Kommet. På. Væggen. Joe rakte mig den kasse han havde i hænderne, den var fyldt med spraymaling i alle mulige forskellige farver. Jeg bar kassen over til væggen, og valgte en mellem blå farve. Den var ikke lyseblå, men heller ikke mørkeblå. Den var en fin mellemblå farve, som ikke var blevet brugt på væggen før. Jeg hev proppen af låget, og skrev så pænt jeg kunne, mit navn på væggen, med den blå maling. Da jeg var færdig, trådte jeg et par skridt tilbage, for at beundre at vært.

 

------------------------------------------------------------------------------------------        

Sååååååeeehh....

Det var så kapitel 2!

Hvad synes I?

Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg selv synes om det endnu.

Jeg ved heller ikke hvor lange kapitlerne cirka bliver, men jeg vil skyde på noget cirka det her, eller lidt kortere.

kommenter endelig hvad i synes indtil vindere!!

Og hey!

Fordi jeg er en mega like hunter, så må i gerne subscribe til min youtube kanal hvis det lyster, hahahah.

Jeg laver egentlig bare edits, der er noget One Direction og Harry Styles, men det meste er Teen Wolf og andre serier. Kanalnavn: Matilde Wegener

Jeg håber at I har en mega god dag i dag, hhaha!

-Matilde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...