Assassins | Harry Styles au

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 nov. 2017
  • Opdateret: 4 mar. 2018
  • Status: Igang
Alissa har ikke meget glæde i livet. Ikke efter hvad der skete den ene aften, hun aldrig glemmer.
Hun bruger det meste af sine dage på at bokse, skydetræne, og sigte med kasteknive.
Men hvad sker der når Alissa kommer ud i noget rigtig skidt, og CIA ud ad det blå, presser hende til at være lejemorder for dem? Hvad sker der når hun møder en makker med meget grønne øjne? Vil der udvikles et bånd mellem dem? Og vigtigst af alt, vil hun kunne klare presset?

Deltager i Alternative Universe konkurrencen med skrivedelen valgmulighed to.

8Likes
0Kommentarer
1976Visninger
AA

2. 1 | You Fight Like A Girl

 

Kapitel 1

You Fight Like A Girl

Alissa

 

Jeg svang min mørkeblå sports taske over skulderen, og flyttede noget af det mørkeblonde, næsten lysebrune, hår der havde sat sig i klemme imellem min skulder og taskens rem. Mussestille lukkede og låste jeg døren til min lille mørke lejlighed. Man kunne høre næsten alt i denne opgang. Jeg måtte også indrømme, at jeg tit fik klager over larm, når jeg trænede midt om natten.

Jeg listede stille ned ad trapperne og ud på den stille gade og den kolde luft. Instinktivt lukkede jeg jakken lidt mere sammen, omkring min krop. Det burde ikke være så koldt igen her i maj måned, men da klokken ikke var meget mere end seks om morgnen, var det stadig frysende koldt.

Jeg gik med travle skridt ned mod det boksested, jeg plejede at bokse. Det var en af de eneste måder, jeg kunne komme ud med mine aggressioner på, efter det der skete.

Efter en rask gåtur på ti minutter, nåede jeg lettet stedet. Lettet over ikke at skulle være herude i kulden mere. Lettet over at kunne komme ind og brænde noget krudt af.

Jeg hev den store tunge grå dør op, og gik med selvsikre skridt ind i den halvstore hal. Det var ikke ligefrem et fint sted med en skranke med en dame bag, og skabe. Næh, man kom direkte ind i hallen, hvor der var nogle måtter man sloges på, og et par træbænke man kunne lægge sine ting på. Det hele var meget rustikt, væggene var af gråt beton, og det samme var gulvet. I den anden ende af hallen var Væggen. Det var kun de bedste af de bedste der fik lov til at spraymale sit navn på væggen. Jeg havde aldrig overvejet at forsøge mig med, at komme på væggen. Desuden, skulle man også igennem en 'prøve' for at se om man var værdig.

Jeg fik hurtigt øje på Jackson, en fyr der nærmest altid var her. Jeg ville ikke kalde os venner, nok mere bekendte end venner. Han var høj og muskuløs med lysebrunt hår, markeret kæbe, og brune øjne. Alt i alt var han faktisk en rigtig køn fyr, det var bare personligheden den var gal med. Han blev alt for hurtigt sur alt for tit. Han var tit grunden til, at der opstod slåskampe som ikke bare var træning. Dog fik Colton, som var 'træner' og overhoved her, tit kølet Jackson ned.    

 

Jeg satte min taske på en af træbænkene, for derefter at bevæge mig over med Jackson. Vi havde 'sparret' flere gange før, men jeg havde aldrig vundet over ham en eneste gang. Da han opfangede ud ad øjenkrogen, at nogen nærmede sig ham, vendte han sig, så han stod med fronten mod mig. Et charmerende smil brød frem på hans flotte læber, inden han roligt hilste på mig. "Alissa", jeg samlede mit mørkeblonde hår i en hestehale, og heldigvis forstod han med det samme, at jeg gerne ville sparre med ham.

Et drillesygt blik fandt hans øjne, inden han provokerende spurgte, om han skulle være blid ved mig. Så sarkastisk som jeg nu var, lavede jeg store blanke bambi øjne og bad ham om at vise mig nåde. Men hey, jeg var 62 kg. af skind og knogler. Sarkasme var mit eneste forsvar. ...måske lige hvis man så bort fra at jeg snildt kunne snitte dit øre af med en kastekniv fra en pæn afstand.

Jackson lod et tørt grin slippe over sine læber. Udemærket klar over at jeg var sarkastisk. Vi stilte os i startposition  overfor hinanden på den blå måtte. Han startede med at slå ud efter mig, men jeg nåede at dukke under hans slag. Jeg tog det næste træk og slog ud efter ham, men han nåede irriterende nok at læne sig tilstrækkeligt nok tilbage, at jeg ikke kunne nå ham. Inden han fik chancen for at gøre noget, sendte jeg et spark afsted i hans retning. Heldigvis ramte jeg ham i maven og han skød lidt tilbage i smerte. Da han et kort sekund efter var kommet sig, ramte hans slag mig lige i maven. Jeg mærkede hurtigt en skarp smerte i maven, men valgte at ignorere den. I stedet slog jeg ud efter Jackson og ramte has kæbe. Jeg nåede lige at gispe i forskrækkelse over, at han havde sparket bene væk under mig, inden jeg følte hans tunge vægt på min krop. Jeg prøvede at blokere hans slag så godt jeg nu kunne liggende, og fik til min egen fordel vendt os om så jeg var øverst.

Ikke særlig lang tid efter, havde jeg vundet. For første gang nogensinde havde jeg vundet over Jackson. Og det var han bestemt heller ikke tilfreds med. Især ikke da en anden fyr med mørkt hår og brede skuldre kaldet Logan, så grinende på ham og sagde "Du slås som en pige!". Det var det der fik Jackson til at tænde fuldstændig af. Han rejste sig hurtigt og aggressivt op, og gik med faste skridt hen mod Logan, der havde valgt at stille sig ved min side. Jackson fyrede en knytnæve i retning af Logans ansigt, men Logan stoppede ham inden den ramte. "DET SIGER DU ALDRIG IGEN, FORSTÅET?!" brølede Jackson arrigt. Logan slog et sarkastisk grin op inden han provokerende sagde "Og hvorfor så ikke det? Det er da ingen skam at tabe til en pige? Og da slet ikke Alissa". Jeg forstod ikke helt hans hentydning med den sidste del af sætningen, men havde ikke yderligere tid til at tænke over det, for inden jeg vidste af det, slog Jackson ud efter Logan og jeg på samme tid. Jeg nåede at bukke mig, men Logan gjorde ikke. Jacksons knyttede næve ramte has kæbe, og Jackson skulle lige til at fortsætte sine slag, da Colton råbte at han skulle stoppe med det samme, hvis ikke han ville smides ud.

"Hvad fanden sker der her?" spurgte han irriteret over at være blevet afbrudt midt i sin morgen kaffe. Colton var kun et par år ældre end os andre, men alle havde respekt for ham. Logan tog sig klagede til kæben og så på Colton, der så rundt imellem os allesammen. "Alissa vandt over Jackson, jeg drillede ham bare lidt, men han gik helt af" prøvede Logan at forklare, men blev straks afbrudt af Jacksons høje stemme "Bullshit! Du sagde at jeg sloges som en pige!" det irriterede mig helt vildt at de snakkede sådan om piger, så jeg blandede mig derfor selvom jeg vidste jeg ikke burde gøre det "Og hvad er der galt med det? Piger kan da slås ligeså godt som drenge!". Nu lå alle øjne på mig, og Colton prøvede som altid at få alle kølet ned. "Piger kan slås ligeså godt som drenge, det har du helt ret i Alissa. Jackson, du skal lære at slappe af. Logan, ingen provokerende kommentarer til andre. Nu smider jeg jer alle tre ud, og så kan i komme igen i morgen". Jeg så irriteret på ham, hvorfor skulle jeg nu smides ud?. Jeg bukkede mig ned og greb fat om tasken der lå på bænken, svang den over min højre skulder, og skubbede den tunge dør op og trådte ud på gaden igen.

 

Jeg sad på en af de sorte bænke på gaden. Mit liv var ynkeligt, jeg havde intet af gå efter i livet. Ikke efter det skete. Jeg havde droppet alt efter det. Men en ting var sikkert, jeg ville ikke bare blive ved sådan. Jeg ville sætte et mål for mig selv. Jeg. Ville. På. Væggen. Jeg ville have mit navn på den væg. Jeg rejste mig hurtigt fra bænken og skyndte mig hjemad. Det var koldt, og jeg ville ikke risikere at fryse ihjel inden jeg nåede hjem. Med irriterede, store, og hurtige skridt, gik jeg de ti minutter det nu tog mig at komme hjem. Irriteret over at være blevet smidt ud i dag, bare fordi Jackson ikke kunne styre sig. Da jeg låste døren op til mig lille mørke lejlighed, smed jeg hurtigt min taske hen på det skrivebord jeg havde min bærbare computer stående åben på. Den stod så jeg kunne se 'fjernsyn' imens jeg stod og kastede med de kasteknive jeg havde liggende. Jeg åbnede min skabslåge og så med det samme deres ansigter komme til syne. De var der alle tre. Billederne fik vreden i mig til at stige på nul komma fem. Jeg sigtede og... 1, lige imellem øjnene. 2, midten af panden. 3, dybt i halsen. Sådan blev jeg ellers ved i et stykke tid. Jeg ville på den væg.

 

--------------------------------------------------------------------

Weeeeeehhoooooooooo!

Første kapitel!!!!

   Jeg er SÅ excited, omg.

Jeg fik ideen til denne movella efter at have set min dejlige Dylan O'Brien spillede hovedrollen i American Assasin.

Så ja, jeg blev lidt inspireret, hæh.

Men man skal jo altid hente inspiration et eller andet sted fra, ik?

Did you get the Teen Wolf reference? "I'm 147 pounds of  fair skin and fragile bones. Sarcasm is my only defense"

Stiles Stilinski er min soul mate, hahaha.

Nå men altså, jeg håber i kunne være interesserede i at læse videre?

Og ellers håber jeg at i har haft en god dag indtil videre!!

-Matilde

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...