Flagspætten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2017
  • Opdateret: 30 sep. 2017
  • Status: Færdig
Flagspætten er en kort og sød fortælling om en flagspætte, der vækker skovens træer hvert forår fra deres vintersøvn.

1Likes
0Kommentarer
108Visninger

1. Flagspætten

 

Flagspætten

 

En lyd brød tavsheden. Det var en let banken, der ekkoede mellem de nøgne stammer. Over træernes kroner brusede vinden og bragte varme sydfra. Solens blide stråler fik åløbets vand til at glimte som tusind små spejle, der flød med den pludrende strøm. Flagspætten bankede igen. Denne gang lidt hurtigere. Han havde brugt det meste af formiddagen på at besøge sine gode venner, piletræerne, i lavningen. Et sted i det fjerne skræppede en and. Ligesom gæssene, så var den slags nogle være sladdertanter. De kunne snakke ørerne af en, hvis de fik lov. Det var naturligvis derfor, at flagspætten var blevet venner med træerne i stedet. De afbrød kun sjældent, men de var tålmodige lytterer. De lyse birke og bøgene var især gode, hvis man trængte til nogle opmuntrende ord, men hans yndling var dog alligevel den gamle, kloge eg, der stod for sig selv dybt inde i skoven.

      Flagspætten greb fat i barken på en storbladet lind. Træet var lidt af en charmør, syntes det selv, med sine hjerteformede blade. Flagspætten rystede på hovedet ved tanken om at skulle vække netop dette træ, men han bankede alligevel. Først skete der ikke noget, men så begyndte lindens øverste grene at knirke og give sig i vinden. Det var på tide at vågne op fra sin skønhedssøvn. Flagspætten nikkede tilfreds og fløj videre. Han fór som en pil gennem den søde duft fra skovbunden og satte kurs mod sin gamle ven.

      Efter lidt tid kom det enorme træ til syne. Med årene var det sunket lidt sammen. Hist og her mellem rødderne stak der ukrudt op. Egens dybe folder og tunge grene krummede trætte ned mod jorden. De rakte ikke længere op mod den blå himmel, som de havde gjort det for mange år siden. Skoven sukkede. Flagspætten landede forsigtigt og bankede flere gange, men der kom intet svar. Selvom han græd og tryglede, så var egen ikke til at vække. Han havde håbet på, at de to kunne være gået endnu et forår i møde sammen.

Men sådan blev det ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...