Delightful Actions

Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er måske den samme på ydersiden, men indeni er han en helt anden. Blot det at stå ud af sengen er en kæmpe kamp. Men hvad sker, der når han møder den 21 årige Rain til et meet and greet, og venskaber opstår? Følg med i Delightful Actions og find ud af det.

12Likes
28Kommentarer
3210Visninger
AA

2. Kapitel 2 - One Love Manchester


Min bedste veninde Rose og jeg bor begge i London, ikke ret langt fra hinanden. Så vi ser hinanden dagligt. Vi er barndomsveninder og har kendt hinanden siden børnehaven. Hvis jeg skal beskrive Rose, så er hun en super sød brunette. Hun er lidt af en nørd indenfor musik, og går virkelig meget op i One Direction. Hun græd i flere dage, da de gik fra hinanden. Og så har hun briller, som en lille detalje. Men hun er så dejlig, og jeg elsker hende overalt på jorden.

For få dage siden skete der et terrorangreb til en Ariana Grande koncert i Manchester. Vi var ikke selv med, men vi mærker chokket hver dag i og med at det er så tæt på. Mange kom til skade. Ariana laver blandt andet derfor en støttekoncert ved navnet ‘One Love Manchester’, som skal samle penge ind og vise verden, at vi alle skal stå sammen imod kampen om terror. Til koncerten kommer der en masse store og berømte sanger som Take That, Miley Cyrus, Katy Perry, Justin Bieber, Coldplay og Niall Horan. Rose har skaffet os begge billetter til koncerten og til meet and greet bagefter. Så da hun købte billetterne, var det oplagt at vi skulle møde Niall. Hendes store idol.

Så her står vi iblandt tusinde af glade mennesker, som er fan af lige præcis deres yndlings sanger. Jeg har ikke en favorit, men jeg elsker musik. Jeg vil endda gå så langt og sige, at hvis jeg ikke havde musikken, ville jeg ikke vide, hvordan jeg ville komme igennem dagligdagen. Musik betyder alt for mig. Miley Cyrus går på scenen og synger sangen ‘Inspired’. Alle synger med og der er en god stemningen. Ingen frygt overhovedet. Kun en masse glade mennesker, der viser at de står sammen. Og hun gør det sku godt hende Miley.

“Det er Nialls tur næste gang.” Siger Rose, mens hun hårdt klemmer min arm. Jeg nikker stille, som svar på hendes kommentar.  Det skal nu nok blive godt at høre ham. Kort tid efter går han på. Alle skriger og klapper. Han lægger ud med at spille sine nyeste single, Slow Hands. En sang der får gang i publikum. Folk synger, smiler og danser. Da sangen slutter forsvinder hans bandet langsomt fra scenen. Vi tror alle, at han vil gør det samme, men i stedet griber han sin guitar. Han står alene på scenen og begynder at spille. En helt fantastisk stemme rammer folks øre. Der går et sus igennem mine øre, da jeg lytter til teksten.

Waking up to kiss you and nobody's there
The smell of your perfume still stuck in the air
It's hard
Yesterday I thought I saw your shadow running round
It's funny how things never change in this old town
So far from the stars

And I want to tell you everything
The words I never got to say the first time around
And I remember everything
From when we were the children playing in this fairground
Wish I was there with you now

If the whole world was watching I'd still dance with you
Drive highways and byways to be there with you
Over and over the only truth
Everything comes back to you

Teksten minder mig om Jake. Min ekskæreste. Det er godt en måned siden, vi gik fra hinanden. Han havde en affære med en af mine kollegaer. Han var en idiot, men jeg savner ham stadig. Vi var sammen i 17 måneder. De bedste 17 måneder i mit liv. I den periode hvor vi var sammen, boede han ved mig. Sommetider kan jeg stadig dufte hans berømte parfume. Jake og jeg har kendt hinanden, siden vi kunne gå. Vi har altså været bedste venner i medgang og modgang. Men efter vi er gået fra hinanden, snakker vi knap nok sammen. Det gør mig irriteret og ked af det. Fuck hvor jeg dog savner ham, men fuck hvor var han da også en idiot. Aldrig har jeg prøvet at blive stukket så hårdt i ryggen som dengang.

Jeg fornemmer en tårer i min øjenkrog, men blinker den blot væk, inden jeg ser op på scenen igen. Niall er så dygtig. Mine tanker bliver afbrudt af en masse skrig og jeg vender tilbage fra min trance. Sangen er allerede slut. Det føltes som et sekund. Niall takker og forlader scenen, men jeg når lige, at få taget et hurtigt billede, inden han er helt væk. Rose er ret oppe at køre. Hun skriger, mens hun hopper op og ned. En af hendes helt store forbilleder, har lige spillet en smuk koncert og jeg forstår hende. Nialls koncert ramte også mig. Jeg kan ikke lade være med at smile. Hvorfor ved jeg ikke.

‘One Love Manchester’ koncerten fortsætter med en masse gode og rørende sange. Ind imellem kan jeg ikke lade være med, at kigge rundt på dem der står omkring mig. Folk er glade, synger med, danser, tager billeder og en enkelt eller to fælder et par tåre. Jeg er sikker på, at dette er et koncept folk vil huske længe ud i fremtiden. Der er ingen tegn på frygt, overhovedet. Mørket begynder så stille, at lægge sig over de tusinde af mennesker. Koncerten er snart slut. Vi mangler bare arrangøren bag hele arrangementet, nemlig Ariana. One Last Time strømmer ud af de mange højtaler og fylder vores øre. Hun gør det godt. Hun er så sej, at hun har gjort det her. Den måde hun har tacklet det hele på. Til alles overraskelse kommer alle kunstnerne undtagen Bieber på scenen igen. Vi kan ikke bebrejde ham. Han skal spille en koncert igen i morgen. Efter One Last time begynder hun at synge Somewhere Over the Rainbow. Den sang er så smuk. Glæden strømmer ud og fylder alles åre. Stemningen er smuk, glad og trist på samme tid. Det er en sang der går lige i hjertet på os alle sammen. Tårerne begynder langsomt at trille ned af mine kinder. Rose lægger sine arme om mig. Vi vugger stille frem og tilbage i takt med musikken, mens vi synger med. Man kunne ikke ønske sig en bedre afslutning på sådan en smuk og betydningsfuld koncert.

Efter koncerten står den på meet and greet. Det er første gang, jeg skal prøve det og for at være helt ærlig, så er jeg ret nervøs. Jeg har faktisk ikke lyst, men jeg vil gøre alt for Rose. Jeg skal stå ansigt til ansigt med de mennesker, som har skabt den musik jeg dagligt lytter til. Jeg er bange. Hvad hvis de synes jeg er arrogant? En taber? Eller det helt tredje? Jeg ved ikke hvordan kendte, er når man møder dem ansigt til ansigt.

Rose river mig ud af min bobbel og trækker mig igennem mængden af mennesker. “Rain det er nu, er du godt klar over det?!” skriger hun for at overdøve de høje stemmer. “Ja” svarer jeg med et grin og løber med hende. Jeg nyder hvert sekund, hvor jeg er sammen med Rose. Man kan ikke lade værer med, at være i godt humør når man er sammen med hende. Hun er så ligefrem, dum engang imellem men hold kæft hvor er hun bare dejlig. Foran mig kan jeg se skiltet med meet And greet, der står ret mange i kø i forvejen til at møde lige deres største idol. Vi stiller os i køen til Niall og det ser ud som om, vi er nogle af de sidste i køen. Jeg krydser fingre for, at vi når at se ham, men hey! Vi har betalt så hvorfor skulle det ikke ske?

Vi står i køen ret længe, før der sker noget. Folk bliver lukket ind i små grupper. Alle vil jo gerne være sammen med dem de kender, når de skal møde deres idol. Jeg vil selv nødig går derind alene uden Rose. Endelig siger vagten ved døren, at det er vores tur og vi går ind. Mit hjerte banker hurtigt. Jeg er ret nervøs. Det er lidt surrealistisk dette her. For få timer siden så vi Niall optræde på scenen foran tusind mennesker og nu skal vi møde ham personligt. Vi går ind i det lille rum. Niall står foran en stor hvid væg med sponsornavne på. Han smiler stort, da vi kommer hen til ham. Rose holder sine hænder op foran munden og fælder en tåre eller to.

“Hej med jer.” Siger Niall og giver Rose et kram. “H-h-h… hej Niall.” Får Rose fremstammet efter et par forsøg, hvor ingen ord ville forlade hendes mund. Niall slipper hende og giver derefter mig et kram. Et skønt kram. Det er længe siden, at jeg har fået et kram som dette. Et kram der føltes så varmt og trygt. Efter et par sekunder slipper han mig stille. Jeg fik en fornemmelse af, at han havde nydt krammet mindst ligeså meget som mig. Jeg minder mig selvom, at jeg skal vende tilbage til virkeligheden.

“Det var virkelig en god optræden, du lavede til koncerten. Jeg er så vild med, at du gjorde This Town så simpel og enkel. Bare dig og din guitar. Det var virkelig smukt og rørende.” Jeg ser ind i hans blå øjne, og imens at jeg siger det, kan jeg se at mine ord rører ham.

“Mange tak. Det sætter jeg pris på.” I et kort øjeblik overvejer jeg, at fortælle hvilke tanker der gik igennem mit hoved. da han optrådte, men jeg lader være.

“Niall vil du ikke skrive en autograf på min trøje?” Spørger Rose om. Hun har en basic hvid t-shirts på. Nøje planlagt. Så stor fan er Rose nemlig.

“Jo da. Hvem skal jeg skrive den til?” Han finder en tusch frem.

“Rose.” Svarer hun hurtigt og han begynder at skrive på hendes t-shirts. Da han er færdig, ser han over på mig.

“Og hvad med dig? Hvad er dit navn?”

“Rain.”

“Et smukt navn. Det er der sikkert ikke mange andre end dig der hedder.” Siger han. Jeg fornemmer et lille smil i hans mundvig. Han fugter sine læber og jeg smiler stille. Rose afbryder vores øjenkontakt.

“Niall, det er vel ikke sådan, at jeg også kunne få et billede?” Hun ser håbefuldt på ham.

“Jo da!” Svarer han med et smil og stiller op til et billede. Jeg hiver min mobil op i lommen, men når ikke ret meget længere end det, da Niall afbryder mig.

“Pak den hellere væk, jeg vil ikke have vagterne smider dig ud, på grund af at du selv tager billeder.” Jeg lægger mobilen tilbage i lommen og giver et lille smil af taknemmelighed. En fotograf kommer ind og tager et enkelt billede og forlader rummet med det samme igen. En vagt nævner, at billedet vil blive sendt til os. Jeg ser på Rose, som smiler som aldrig før, og jeg kan ikke lade være med at slippe et kort grin over mine læber. Niall ser på mig og jeg ser på ham. En stilhed breder sig i rummet, da en vagt afbryder.

“Tiden er gået. Jeg skal bede jer om at forlade rummet.” Siger han og åbner en dør.

“Farvel.” Siger Rose og smiler kort til Niall i det hun går ud af døren.

“Farvel Rose, det var rart at møde dig.” Svarer han hende med et smil ser derefter på mig. Mit hjerte hamre hurtigt inde i kroppen på mig.

“Og Farvel Rain. Det var også rart at møde dig.” Han trækker mig ind i hans arme og giver mig et kram. Trygheden kommer brusende inde i min krop og jeg holder vejret i det han trækker mig ud af krammet igen.

“Jeg håber vi ses igen.” Siger han bag mig, da jeg går ud af døren og vagten lukker den bag mig. I det øjeblik går det op for mig, at jeg gerne vil møde ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...