Delightful Actions

Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er måske den samme på ydersiden, men indeni er han en helt anden. Blot det at stå ud af sengen er en kæmpe kamp. Men hvad sker, der når han møder den 21 årige Rain til et meet and greet, og venskaber opstår? Følg med i Delightful Actions og find ud af det.

12Likes
28Kommentarer
3213Visninger
AA

11. Kapitel 11 - I’m sorry, I couldn’t say no

Langt om længe er jeg kommet på lige fod med Rose igen. Tro det eller lad vær, så er vores bånd til hinanden stærkere end aldrig før. Også selvom jeg ikke altid lige svare på hendes beskeder. Hun har været sammen med os flere gange, og som i os, så mener jeg Niall, drengene og jeg. Det er virkelig fantastisk. Vi har det alle skide godt sammen!

Der er dog et men blandt i alt lykken. Der er under en måned til, at jeg rejser til Canada for at arbejde. Helt præcis tre uger og 6 dage. Og jeg har stadig ikke fortalt Niall det. Jeg har den dårligste samvittighed på grund af det, men samtidig har jeg ikke fortalt ham det, fordi jeg ikke vil såre ham. Han fortjener ikke endnu et nederlag. Han er endelig blevet så glad, så at skulle såre ham vil ødelægge mit hjerte.

Nialls og mits forhold er blevet utroligt godt, men jeg ved ikke helt, hvad der sker imellem os. Jeg sover faktisk tit hos ham, ikke i den samme seng, men når vi ser film om aftenen, putter vi. Han er bare hyggelig. Han har virkelig været der for mig, da tingene med Rose gik skævt, og jeg følte mig som den værste person i verdenen. Han forkæler mig. Jeg føler mig tryg, når jeg er sammen med ham. Vi hygger os, fjoller og har det bare sjovt i hinandens selskab. Han kan få mig til at grine, som ingen andre kan.  

Jeg er på vej over til ham. Han fortjener at vide det, om det går ondt eller ej. Den dreng skal ikke lide mere. Han kan lige så godt få det af vide nu, i stedet for at han finder ud af det, når jeg ikke længere er i landet. Jeg tager en dyb indånding, inden jeg når til hans dør og trykker på dørklokken. Der går ikke mange sekunder, før døren bliver lukket op og Niall kommer til syne. Han smiler stort og trækker mig ind i et kram. Jeg nyder varmen fra hans krop, der omsværmer mig i et kort sekund. Vi går sammen ind i stuen og sætter os i sofaen. Han er så glad og om lidt vil jeg ødelægge hans glæde, men jeg bliver nødt til det, selvom jeg ikke ønsker at se ham såret og da slet ikke på grund af mig.

“Niall… Der er noget, jeg bliver nødt til at fortælle dig…” Jeg ser ned på mine sammenfoldede hænder.

“Hvad så Rain?” Jeg kan høre på hans stemme, at den er begejstret men samtidig en anelse nervøs.

“Jeg rejser om lidt under 4 uger.” Siger jeg efterfulgt at en kæmpe indånding. .

“Ah, Ah, Ahvad gør du? Hvor rejser du hen?” Hans stemme er helt sikkert nervøs og overrasket nu. Jeg prøver at bedømme hans reaktion, hans tanker, men det er umuligt.

“Niall, jeg vil ikke såre dig. Du er blevet så meget gladere, i den periode jeg har kendt dig. Og jeg vil dig det bedste, men jeg har fået et job i Canada, som jeg ikke kan takke nej til. Jeg bliver nødt til at tage det. Det er en kæmpe mulighed, jeg ikke kan lade være med at gribe den. En mulighed som denne vil aldrig komme igen.” Han slår blikket ned, så jeg på ingen måde kan se hvad han føler, men jeg har en fornemmelse af, at han er ked af det.

“Niall, sig noget.”

“Hvad vil du have, jeg skal sige Rain?” Siger han med en grådkvalt stemme og rejser sig op. “Du har jo tydeligvis taget beslutningen, om at du vil rejse.”

“Niall, jeg takkede ja til det før jeg mødte dig. Hvad fanden vil du have, jeg skal gøre?”

“Du har vidst det hele tiden og du har intet sagt til mig? Du har intet sagt i alle de måneder, vi har kendt hinanden!” Han hæver sin stemme. Råber ikke men det er tæt på.

“Niall, jeg vil forhelved ikke såre dig, mere end du allerede er. Jeg ved, hvor svært du har haft det, og jeg ville ikke have, du skulle miste endnu en ven. Jeg vidste ikke, hvad det her ville føre hen indtil for nyligt.” Det sårer mig at se ham så tæt på grådens rand, og jeg ved nu, at jeg burde have fortalt ham det for flere måneder siden, men jeg vidste, at det vil gøre ham ked af det.

“Du vil ikke såre mig? Nå men godt klaret for det har du lige gjort!” Han ser på mig med tåre i øjnene. Mit hjerte sank lige to meter der. Tårerne begynder stille og roligt at pible frem i mine øjenkroge.

“Niall jeg.. Undskyld” Siger jeg. Jeg kan se i hans blik, at han tænker. Han ser ikke på mig længere. Det er som om, jeg slet ikke er her. Forhelved hvor er jeg da også bare en idiot.

“Rain, jeg synes du skal gå nu.” Hans ord slår mig endnu hårdere denne gang. Tårerne findes for alvor i min øjne nu.

“Niall, jeg er virkelig ked af det”

“Rain, jeg mener det. Er du sød at gå?” Han kigger på mig igen, men det er som om, han ikke ser på mig. Vi ser lige igennem hinanden. Jeg rejser mig og tager mine ting. Hvordan kunne jeg ødelægge noget der virkede så fantastisk, så hurtigt? Jeg ser hurtigt tilbage på ham, inden jeg lukker hoveddøren bag mig.

 

Jeg kan ikke forstå det. Den pige jeg føler, jeg kan fortælle alt til. Den pige jeg elsker mere end noget andet. Okay, jeg har sagt det. Jeg elsker hende. Jeg elsker hende ubeskriveligt højt! Den pige jeg har delt mine dybeste hemmeligheder med. Den pige jeg har åbnet mig for. Åbnet mit hjerte for. Hun rejser. Hun rejser væk fra mig. Væk fra London til fordel for Canada. Hvad skal jeg dog gøre uden hende? Hun er lyset i min hverdag.

Jeg stirrer på den lukkede hoveddør. For få sekunder siden var der råben og gråd. Nu er der helt stille. Der er ikke en lyd. Jeg kan høre min egen vejrtrækning. Den er hurtig og på ingen måde regelmæssig. Jeg synker sammen på gulvet. Jeg kan ikke holde det tilbage længere. Mine tårer får frit løb. For første gang i måneder lader jeg alle mine følelser komme ud.

Jeg ved ikke hvor længe, jeg har lagt der på gulvet og bare grædt, men det er blevet mørkt udenfor. Så jeg må have lagt her i flere timer. Min krop føles så utrolig tung, som om den er lavet af sten. Jeg kan ikke flytte mig. Der er ikke flere tåre tilbage i mig. Jeg er knust. Knust indeni. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg får fat i min telefon, og beslutter mig at skrive til Liam.

Hey mate, kan du samle drengene, og komme herover? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg forklare når i er her. Nialler

Jeg får mig rejst fra gulvet, og beslutter mig for at tage et bad, for at få tankerne på noget andet. Men det er ikke let. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, men i bad kommer jeg. Jeg går derefter ud i køkkenet og tager mig et glas vand, hvorefter jeg ser på min telefon. 5 ulæste beskeder. Jeg kigger på klokken, og finder ud af at det er en time siden, jeg sendte beskeden til Liam. Så læser jeg beskederne igennem.

Hey, selvfølgelig vil jeg det. Er du okay? Hvad sker der? Please ring Niall, jeg er bekymret for dig. Payno.

Niall? Hvad sker der?! Ring? Tommo.

Er du okay Nialler? Vi kommer så hurtigt vi kan. Vær stærk uanset hvad der er sket. Vi har været igennem en masse kriser, vi skal nok klare denne også. Hvis du ikke vil fortælle det, er det okay, men husk.. Vi er her for dig Niall. Os alle sammen. H

Niall, jeg har fået fat i alle drengene. Vi er her om en halv time. Ik gør noget dumt, hvad end der er sket. Liam

Niall. Undskyld. Jeg ville have sagt det før, men jeg kunne ikke. Igen, jeg vil ikke såre dig, som jeg desværre har gjort. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde kan gøre det godt igen. Jeg har aldrig mødt en dreng, der er så fantastisk, som du er. Jeg er virkelig ked af, at jeg har fucket vores venskab op. Jeg håber, at du vil tilgive mig. Din Rain

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...