Delightful Actions

Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er måske den samme på ydersiden, men indeni er han en helt anden. Blot det at stå ud af sengen er en kæmpe kamp. Men hvad sker, der når han møder den 21 årige Rain til et meet and greet, og venskaber opstår? Følg med i Delightful Actions og find ud af det.

12Likes
28Kommentarer
3208Visninger
AA

10. Kapitel 10 - Can we still be friends?


Om 14 dage er det min fødselsdag og jeg har planlagt at holde en stor fest for mine venner og familie. Jeg glæder mig rigtig meget. Denne fest har jeg planlagt i flere måneder, så det bliver stort. Det er jo ikke hver dag man fylder 20 år og derfor skal jeg selvfølgelig have nyt tøj. Jeg står og venter på Rain foran kjolebutikken. Vi har aftalt at mødes her klokken 13, for at købe vores kjoler til festen. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil have en flot, farvestrålende kjole så alle lægger mærke til mig. Det er jo min fest, så jeg må gerne være i centrum. Jeg ser på mit ur. Klokken er nu 13.10. Rain plejer aldrig at komme for sent. Gad vide hvor hun bliver af? Jeg tjekker min mobil for, at se om hun har skrevet, men det har hun desværre ikke. Derfor sender jeg hende en sms.

Rain? Hvor er du henne? Jeg står og venter på dig foran butikken :) 

Jeg venter yderligere et kvarter, og beslutter mig så, for at gå ind i butikken i håbet om, at hun snart dukker op. Hun har aldrig brændt mig af før, så det sårer mig ekstremt meget, at hun ikke er dukket op. Denne aftale har vi haft i flere måneder, og jeg ved, at hun har været lige så spændt på det som jeg. Hvor er hun henne? Hvad laver hun? Hun er sikkert sammen med Niall igen. Hun kunne ikke engang lide ham i starten, i forhold til mig. Og nu tilbringer hun mere tid med ham end med mig, og det sårer mig. Det er ikke, fordi jeg hader Niall, men det er som om han har overtaget min plads, og jeg er bestemt ikke tilfreds med det. Jeg føler mig tilsidesat. Jeg savner min veninde. Jeg savner at være sammen med hende.

Det er nu 45 minutter siden vi havde aftalt at mødes og hun er endnu ikke dukket op. Jeg er skuffet og har haft ringet til hende flere gange, men hun tager den ikke. Jeg kan ikke vente på hende hele dagen, så derfor ser jeg mig lidt om inde i butikken. Der er så mange flotte kjoler i alle slags former og farver. Det bliver så svært kun at skulle vælge en kjole. Måske jeg kan skifte kjole i løbet af aften, så jeg kan have flere på? Jeg bliver afbrudt i mine tanker af ekspedienten, der spørger om der er noget hun kan hjælpe med. Jeg takker bare nej, og kaster et hurtigt blik ud mod gaden, der er stadig ingen Rain at se. Derfor beslutter jeg mig for at shoppe min kjole alene.

*14 dage senere*

Den store dag er endelig kommet. Det er min fødselsdag! Juhu! Jeg er iført min nye røde stropløse kjole med masser af tyl i underdelen, og glimmer og palietter. Jeg føler mig som en prinsesse. Rain dukkede aldrig op den dag, jeg købte den. Jeg har næsten ikke snakket med hende siden da. Jeg er sur og det ved hun godt. Hun har sagt undskyld mange gange, men det er bare ikke helt nok for mig. Hun kan sige undskylde ligeså mange gange hun vil. Jeg vil bare have min god gamle veninde tilbage. Jeg vil faktisk ønske, at jeg ikke var dukket op til ‘One Love Manchester’, og havde købt de meet and greet billetter, for så havde jeg hende stadig for mig selv. Jeg havde min bedste veninde endnu, lige ved min side, også iført en smuk og fantastisk kjole. Jeg ved ikke engang om hun kommer i aften, det håber jeg selvfølgelig at hun gør, men jeg ved ikke noget om hendes planer længere.  

Min fest bliver holdt i en stor sal, som der er pyntet op med masser af balloner og flag. I den ene ende er der dækket op til spisningen. Vi skal have tag-selv-bord da det er det nemmeste med så mange mennesker. Vi bliver omkring 50 mennesker. Jeg glæder mig til at se dem alle. Jeg har også lavet et gavebord. Til alle de gaver jeg forhåbentlig får. I den anden enden af salen er der gjort klar til at live bandet kan spille senere på aften og selvfølgelig også et dansegulv. Ingen fest uden dans.

Gavebordet er fyldt op med både store og små gaver samt kuverter og mine gæster begynder langsomt at komme. Og inden for få minutter er alle kommer eller retter sagt næsten alle er kommet, der er stadig ingen Rain. Min mor kommer hen til mig og siger at, vi ikke kan vente længere. Maden bliver kold, hvis vi ikke går i gang med at spise. Skuffet nikker jeg og siger velkommen til de mange gæster, og siger værsgo. Jeg havde inderligt håbet at Rain ville dukke op og støtte mig i denne store dag.

Vi sætter os hen til bordet, og folk begynder at tage af maden. Jeg har selv mistet apetitten. Tanken om at Rain sikkert har fravalgt min 20 års fødselsdag, til fordel for Niall og de andre drenge, er ikke til at bære over med. Jo mere jeg tænker over det, jo mere har jeg lyst til at græde. Jeg bider mig i underlæben, og håber på at tårerne ikke ses i mine øjenkroge. Det føles som en krig, før at folk bliver færdig med at spise. Min mor tvang mig op for at tage noget, så jeg har spist nogle agurker, og et stykke brød. Mere kunne jeg ikke klemme ned.

Det er lykkedes mig at få mine tanker en smule væk fra Rain, selvom det er svært. Jeg har i flere måneder drømt om denne dag, om hvordan Rain og jeg skulle ankomme i vores fine kjoler arm i arm efter alle de andre gæster, hvordan de skulle klappe af os, hvordan vi sammen skulle danse hele natten og hvordan vi sammen skulle gøre dette til den bedste fødselsdagsfest ever. Jeg savner hende og ville ønske, at hun sad ved min side. I stedet sidder min bror ved siden af mig, som er i fulde færd med, at fortælle om hans nyfødte søn. Jeg sidder i mine egne tanker og høre ikke helt efter hvad han siger, da nogle i den bagerste del af lokalet begynder at tale ind i mikrofonen. Jeg genkender hurtigt stemmen, og jeg ved ikke, om jeg skal græde af glæde eller være sur.

“Godaften alle sammen. Som nogle af jer nok ved så er jeg, eller.. var Rose bedste veninde. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt, og vi har altid været der for hinanden. Bare ikke lige på det seneste.” Min øjne fyldes med vand, og min bror, som sidder ved siden af mig, tager mig i hånden. Jeg fortæller alt til ham, så han ved også hvordan jeg har det.

“Som nogle af jer også ved, så har Rose været fan af et band der hedder One Direction, og til støttekoncerten ‘One Love Manchester’, tog jeg med hende ind for at møde Niall Horan, et af medlemmerne fra bandet. Jeg er glad for, at jeg tog med, for jeg ved at det betyder meget for hende, men det er også en af grundene til, at jeg har svigtet hende nu. For takket været Rose, er jeg blevet ekstremt gode venner med Niall, som jeg knap nok vidste hvem var inden den koncert. Jeg havde kun informationer omkring ham fra Rose. Men jeg har tilsidesatte Rose til fordel for Niall, og jeg fortryder det meget. Jeg har gjort nogle dumme ting, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal rode bod på igen, men jeg håber, at min undskyldning vil hjælpe.” Rain bevæger sig lidt tættere på og holder nu mikrofonen i hånden i stedet for, at den sidder i stativet.

“Rose, du er min bedste veninde nogensinde, og jeg fortryder så meget, at vi ikke har brugt så meget tid sammen på det seneste, for det er noget jeg ved, at vi begge har haft brug for. Du har fundet dig en fantastisk kjole, og du er den smukkeste i dette lokale, og jeg er stolt af at have lært dig at kende. Jeg håber inderligt meget, at du har lyst til at tilgive mig, for det vil betyde utroligt meget for mig.

Jeg har også købt dig en fin gave, men inden så har jeg lille overraskelse til dig, som jeg håber du kan lide. Du ved som en af de eneste, at jeg har en forkærlighed for musik, og at jeg faktisk godt kan lide at synge. Vi har i hvert fald skrålet med til mange sange hjemme hos hinanden. En gang, i fjerde klasse fortalte jeg dig, at jeg ville skrive en sang. Du spurgte om min første sang måtte være til dig,  og selvfølgelig svarede jeg. Jeg har holdt mit ord. Jeg håber du vil lytte.” Hun tager en acoustic guitar fra scenen, sætter mikrofonen i stativet, og sætter sig på stolen. Så begynder hun at spille. Ved første strofe har jeg gåsehud. Hendes lille tale var fantastisk og jeg ved, at jeg vil tilgive hende. Hun er trods alt min bedste veninde, selvom det er gået skævt på det seneste.

Wonderin' if you got a new friend
To hold you tighter since I disappeared
Wonderin' what you think about me
Actually, don't answer that

Know your wonderin' when you’ve callin'
Like I got ulterior motives
Know we didn't end this so good
But you know we had something so good

So I'm wonderin'
Can we still be friends?
Can we still be friends?
I know I’ve messed up
But I want to ask
Can we be friends?

Can we be friends?

And if it ends
Can we be friends?

Know your wonderin' when you’ve callin
Like I got ulterior motives
Know we didn't end this so good
But you know we had something so good

I'm wonderin'
Can we still be friends?
Can we still be friends?
I know I’ve messed up
But I want to ask
Can we be friends?

Efter sangen er færdig, ligner jeg et monster, af tårer. Jeg rejser mig op, og styrter op til hende og krammer hende. Tårerne triller nede af kinderne, men jeg er ret ligeglad.

“Tak! Og selvfølgelig vil jeg tilgive dig!” Svarer jeg. Hun smiler, jeg kan se det. Hun rækker mig en æske og beder mig åbne den. Inden i ligger den fineste halskæde, med datoen på første dag vi mødtes, hvor “R+R” er indgraveret også. Hun havde vist regnet med, at jeg ville tilgive hende. Hun kender mig alt for godt.

“Jeg har en gave mere.” Siger hun så og jeg forstår ikke helt, hvad hun mener. Hun vender sig mod døren, og der ser jeg det. Alle fire drenge iført jakkesæt, med hver sin mikrofon i hånden. Jeg tror, jeg glemmer at trække været et par sekunder.

Drengene krammer mig på skift, og ønsker mig tillykke. Rose og jeg forlader scenen, til fordel for at drengene kan få lov at synge. Det er første gang, jeg hører dem alle synge sammen live, og jeg ved at dette allerede er min bedste fødselsdag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...