Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
366Visninger
AA

8. Afsnit 8

Afsnit 8: 

Jeg ventede ude i indkørslen. Jeg skulle ned til lægen og Thomas hentede mig. 
Han holder ind i indkørslen. Jeg havde Marie med mig. Jeg åbner om til bagsædet. ”Hej.” Hej.” Svarer jeg. ”Har du brug for hjælp?” Nej, det går lige.” Jeg spænder hende godt fast, lukker døren og sætter mig om foran ved siden af Thomas. 
”Nervøs?” Jeg kigger over på ham. ”Nej, det er bare et tjek.” Han nikker og drejer ud af indkørslen.

Vi sætter os i venteværelset og venter. Der var heldigvis ikke så mange mennesker.
Marie sidder i sin lille lift og kigger rundt og op i loftet. Hun havde kun været her en gang før, hun synes altid at nye steder var meget spændende.
Efter 5 minutter er det blevet vores tur. Mit navn bliver kaldt. Vi rejser os. Thomas gør det også. ”Er det okay jeg går med ind? ”For Maries skyld.” Han nikker og vi går med lægen ned af gangen og ind i rummet. 
Hun tjekker først Marie. 
”Hun har taget fint på. Og vejer det hun skal. Hun ser sund og rask ud.” Både Thomas og jeg smiler. ”Det er vi glade for.” Svarer Thomas. 

Bagefter bliver mit ar tjekket og vi snakker om hvordan jeg har det, både psykisk og fysisk. ”Dejligt at høre det går fremad. Hvad med motionen?” Jeg er ikke helt begyndt endnu.” Du kan sagtens stille og roligt begynde op igen.” Jeg nikker. ”Du kan evt altid starte med at træne sammen med en.” Jeg vil gerne hjælpe, hvis det er.” Siger Thomas med det samme. Jeg ved godt han stadig føler en masse for mig og vil gerne hjælpe. Det er jeg også vildt glad for, men efter alt hvad vi har været igennem, ved jeg snart ikke hvor jeg står længere. 
”Dejligt at far vil hjælpe.” Siger lægen og fniser. 
Efter lægebesøget kørte vi en tur ned i byen, da jeg manglede bleer til Marie, så Thomas tilbød at køre os.
Han kører indtil det første supermarked vi kører forbi. ”Kan du holde øje med hende i mens?” Spørger jeg og åbner bildøren. ”Ja selvfølgelig.” Jeg går indenfor og tager en kurv med mig. 
Jeg når hen til bleerne da jeg får øje på en af tøserne fra skolen, en af dem Thomas altid hang ud med! Hun gik direkte hen til mig. ”Jamen halløjsa! Hvem havde troet at du ville beholde et skarnsbarn fra Thomas Hayes!” I det øjeblik tænkte jeg ikke, men svingede bare min hånd og klask i hendes ansigt! Hun blev ret så vred og stor tudede! Jeg nød det på en måde! Ingen skulle kalde min datter for skarnsbarn! 
Jeg tog mine bleer og gik til kassen for at betale. 

Jeg kommer tilbage til bilen. Thomas havde sat sig på bagsædet for at underholde Marie, jeg lå mærke til at hun smilede helt vildt! Hun er da bare det sødeste lille væsen! 
”Sådan, så kan du få en ren numse igen!” Sagde jeg og nussede hendes kind. 
Thomas smilede og satte sig om på førersædet igen. 
Inden vi kørte hjem, ville Thomas vise mig noget ude i sommerhuset. Gad vide hvad han nu havde fundet på?
På vej derud, tænkte jeg på det der lige skete! Hvilken kæmpe kælling, at hun kunne tillade sig at sige dette om et lille uskyldigt barn! Gud hvor jeg hadede Thomas fortid! Jeg er glad for at han havde ændret sig. 

Vi ankommer til sommerhuset. Jeg får Marie ud og vi går indenfor. ”Kom med her.” Siger han og går ned af gangen, og drejer til venstre hvor han går ind af den åbne dør. Jeg følger ham og bliver glad af synet jeg ser foran mig. ”Ej hvor er det fint. Har du lavet alt det?” Ja.” Så burde du jo tage uddannelsen som tømrer.” Svarer jeg og går helt ind i det fine børneværelse. ”Ja det er også planen.” Jeg tager tingene op og ser på dem. ”Se Marie, er det ikke et fint værelse, du har fået ved far.” 
”Var det ikke dine forældres sommerhus?” Jo, de bruger det ikke rigtig længere.” Så du bor bare her?” Ja, for det meste. Magter ikke rigtig at høre på mine forældre, og jeg arbejder også når jeg ikke er sammen med jer.” 
”Jeg er stolt af at du arbejder så hårdt.” Det er for jer jo.” Jeg svarer ikke, men kigger bare fortsat rundt i værelset, og smiler for mig selv. 

Vi kører hjem efter en halv time. Jeg var glad for at han prøvede at få det til at fungere. Selvom jeg stadig havde mine tvivl. 
Thomas satte os af, og kørte på arbejde bagefter. Vi tilbragte resten af dagen sammen med Anna, hvor vi bare hyggede os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...