Den Kærlighed - Ansvarlighed.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2018
  • Opdateret: 23 jan. 2018
  • Status: Færdig
Sophias liv er vendt op og ned på grund af hendes baby! Hun savner Thomas forfærdelig meget og hun ved ikke hvordan hun skal klare det med at være alenemor og passe sin skole i mens?

0Likes
5Kommentarer
356Visninger
AA

3. Afsnit 3

Afsnit 3: 

Min mor sad i ambulancen med mig hele vejen til hospitalet og holdte mig i hånden. Hun græd i mens. Min far tog bilen og kørte bag ved ambulancen. Ambulanceredderen snakkede med min mor imens og prøvede at berolige hende. 

30 minutter senere: 
Mine forældre stod i venteværelset ved det kirurgiske afsnit. Mine venner var kommet, samt Annas forældre. En hel flok sad og ventede og ventede, bare på grund af mig. 
Jeg lagde på operationsbordet. Lægerne lavede et akut kejsersnit, og gav mig blod, jeg blødte i min livmoder, og lægerne måtte være hurtige for at rede mig. 

Anna gik frem og tilbage på gangen med sin telefon i hånden. Hun fandt nummeret til Thomas, kiggede op og ind i venteværelset gennem glasvæggene. Hun trykkede på den grønne knap og ringede op. 
”Hallo?” Hvis du virkelig holder af Sophia og jeres forhåbentlig kommende barn? Får du din røv over på hospitalet nu, inden de begge dør!” 
Røret bliver lagt på og vreden stiger inde i Anna. Hun går tilbage til venteværelset.

10 minutter senere kommer Thomas stormende ind i venteværelset. Alle kigger forbavset op og chokeret på ham! Han er forpustet og kører en hånd igennem sit halvlange hår. 
”Hvad sker der? Hvor er hun?!” Anna rejser sig og trækker ham med ud på gangen. 
”Tak fordi du ringede.” Anna havde bare allermest lyst til at slå ham i fjæset! ”Hvordan har hun det?” Spørger han frustreret. ”De laver et kejsersnit, og prøver at stoppe blødninger, sagde lægerne sidst de var herude.” Thomas ved ikke hvad han skal sige?
Andrew kommer ud på gangen. Han ser i hvert fald ikke særlig glad ud. 
”Fedt at du først kommer nu!” Siger han vredt til Thomas og går hen i mod ham. Begge drenge var ret så oprørte. ”Stop det i to!” Siger Anna frustreret og kigger ondt på dem begge to. Andrew svinger med sine arme og opgiver. Han går ind i venteværelset igen. 
Efter 1 time, kommer der 2 læger ud fra de store døre. Sophias forældre rejser sig. De holder hinanden i hånden. Alle de andre bliver siddende i stolene og lytter intens på hvad de har at sige. 
”Sophia er færdig opereret og ligger på opvågningsstuen.” Hvad med babyen?” Spørger Thomas. Alle kigger intens og forbavset på ham. 
”Har det fint, men er meget træt og ligger i en kuvøse.” Svarer den ene læge og smiler. ”Men hvad blev det?” Spørger Anna ivrigt. Lægerne smiler og kigger på hinanden. ”En lille pige.” Alle bliver glade og lettede. Thomas står i hjørnet for sig selv. Han er lidt ude af sig selv. Han ender med at gå ud af rummet. 
”Hvornår må vi se hende?” I morgen.” Svarer lægen. Efter 10 minutter forlader de rummet. Efter de fortalte mere om hvordan det skulle foregå for Sophia og babyen. 
Thomas får fat i lægerne da de går ud på gangen. ”Undskyld.” De vender sig om og kigger på ham med et lille smil. 
”Er der mulighed for at se babyen nu?” Er du familie? Ellers må du ikke.” Han sluger en stor klump i halsen og begynder at svede. Han var tydeligt nervøs. ”Jeg er faren.” De nikker. ”Følg med.” Svarer den ene læge og de begynder at gå. 
Den sætning var svært at sige for Thomas. Hvad skulle han gøre nu? Han vidste han blev nød til at tage ansvar! Han var lige ved at miste Sophia. 
Lægerne følger ham ind i et rum, fyldt med nyfødte små børn. Lægen tager babyen op og rækker hende til Thomas. 
Han sætter sig ned på en stol. Den lille pige er helt stille og lukker øjnene. Thomas smiler i mens han kigger på hende. ”Hej med dig.” Hvisker han. Lægen smiler og ligger sin hånd på hans skulder. ”Tillykke.” Thomas nikker. Lægen går ud af rummet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...