New Rules - JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 sep. 2017
  • Opdateret: 31 okt. 2017
  • Status: Igang
Bellamy Rose er en 17 årig pige med et liv der umiddelbart virker perfekt. Hun er et populært valg blandt vennerne, hendes kæreste værdsætter hende højt, hun er begavet, for ikke at nævne hendes smukke, uskyldige udseende. Men da hun støder på Justin til en fest, træder hun hurtigt forkert. De ender med en hemmelighed sammen, som ingen nogensinde må høre om. Men langsomt fatter folk mistanke...

95Likes
60Kommentarer
15594Visninger
AA

7. 6* Sorry, Blame It On Me

Kapitel 6

***

Josh havde parkeret, og alle var utrolig hurtige til at komme ud af bilen. Justin gik over til Josh “Hvorfor er du sådan der?” vrissede han. Jeg så på Trina, og uden at sige et ord havde vi aftalt at lade dem være. Vi gik mod skolens indgang mens vi kunne høre deres råb i nakken. “Forstår du hvad der sker?” spurgte Trina. Jeg rystede straks på hovedet, selv om at jeg havde et rimelig godt bud. “Hvad mener Josh overhovedet? Hvor var Justin henne i nat” mumlede hun mest til sig selv. Tror jeg. Jeg kunne sagtens svare hende, men det ville være dumt af mig. Det ville være flovt at fortælle hvordan jeg listede mig ud fra hendes hus, for at bruge 15 minutter med en fyr der ikke engang var min kæreste.  

Vi gik ind i klassen og satte os ved vinduet. Jeg skubbede til Trina med albuen “De skændes stadig.” Hun så ud ad vinduet, og de stod stadig og råbte af hinanden. Man kunne ikke høre det, blot se det på deres kropssprog og ansigtsudtryk. Jeg vidste præcis hvad der foregik, og hvorfor Josh var sur på Justin. Josh troede at Justin var hos Trina den nat. Han vidste ikke at jeg også var der. Derfor var han sur.  

Timen begyndte, men jeg kunne ikke koncentrere mig. Jeg sad og stirrede ud ad vinduet, og hvordan skænderiet begyndte at udvikle sig. Folk flokkedes om drengene på parkeringspladsen, og vi vidste alle hvad det betød. Men det blev først alvorligt da første slag var sendt afsted til Justin. Selv om at jeg sad helt inde i klassen, var det tydeligt at det var et hårdt slag. Det ville uden tvivl give ham et blå mærke på venstre øje. Efter at have kommet sig efter en knytnæve, begyndte han at træde frem og skubbe til Josh. De var begge for dominante til at stoppe det her nu.  

Justin lænede sig truende frem mod Josh, som gav ham endnu et slag på siden af hovedet. Det fik ham til at tænde helt af, og jeg tror at der var et eller andet der slog helt klik for ham. Han rev fat I Josh, og lagde ham ned med en ubesværet bevægelse. Han satte sig knæ i maven på ham, før han gav given med en knytnæve mod kæben.   

Jeg gik helt i panik, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg kunne ikke lade en misforståelse være årsag til det her. Det ville kun blive voldsommere, hvis ikke nogen pillede dem fra hinanden. Jeg syntes at den ‘nogen’ skulle være mig. Jeg skubbede stolen tilbage med en skinger lyd mod gulvet. Undervisningen stoppede og folk kiggede, men jeg var ligeglad. Mens læreren råbte at jeg skulle sætte mig ned, stormede jeg ud af døren. Jeg løb ned af gangen på det glatte gulv, hvor jeg var ved at glide flere gange. Så hurtigt som jeg kunne løb jeg udenfor og ned til parkeringspladsen, hvor slagsmålet stadig var i gang.  

“Stop!” skreg jeg, mens jeg så Justin slå på en halvt bevidstløs Josh. Min hånd greb Justins skulder, men han skubbede mig bare væk da jeg prøvede at få ham af Josh. “JUSTIN!” råbte jeg så højt jeg kunne, og så stoppede han. Han så ind i mine tårefyldte øjne, der var chokeret over episoden. “Se på ham!” råbte jeg, og han så ned på Josh. Han var blodig og hans blik var fjernt. Det var som om der var noget der gik op for Justin. Han tørrede sin flækkede læbe i sit ærme, før han rejste sig.   

Rektoren kom langt om længe løbende, og så på os alle 3 med et vredt blik. “Hvad fanden foregår der her? Hvad er det for en opførsel?!” skolesygeplejersken kom løbende bag ham, og med hjælp fra de andre elever fik de Josh på benene igen. “Eftersidning! Alle tre!” 

Måske var det uretfærdigt at jeg også fik eftersidning når jeg bare prøvede at stoppe det, men ærlig talt var jeg bare glad for at det var stoppet.   

Mit blik på Justin var skræmt. Jeg havde ikke troet at han kunne være sådan her, og jeg blev en smule bange for ham og hvad han ellers kunne finde på. Måske troede jeg at jeg kendte ham, men sandheden var, at jeg ingen anelse havde om hvem fanden han var.  

Hans øjne mødte mine, og vi stirrede bare på hinanden i flere sekunder. Til sidst tørrede han sin blodige læbe, og gik.  

*  

Det var kun Justin, Josh og jeg til eftersidning. Vi var låst inde indtil klokken 16 i eftermiddag. Alle vores blikke lå tomt ud i luften, og stemningen var underlig. Ingen sagde noget, før Josh snakkede igen. Med is mod kæben sagde han besværet “Jus. Hvorfor Trina? Hvorfor lige hende? Kunne du ikke vælge en hvilken som helst anden?” Han var ikke længere sur. Bare ked af det. Sådan her havde jeg aldrig set ham.  

Justin sukkede og lænede hovedet bagover. “Hvor mange gange skal jeg sige til dig at jeg ikke har rørt hende.”

“Du var ved hendes hus”

“Jeg var ikke hos hende”

“Lad være med at lyv for mig”

“Jeg lyver ikke”

“Du besøgte hende om natten”

“Jeg har stadig ikke rørt hende”

“Hvad lavede I så? Knyttede venindearmbånd?” Justin sukkede af meningsløsheden i denne diskussion, og jeg kunne heller ikke holde det ud længere. “Han var der, fordi jeg var der” stønnede jeg træt.  

Josh så nu over på mig, og langsomt begyndte han at forstå. Han så tilbage på Justin “Jus, det er jeg altså…” han skulle til at undskylde, men Justin afbrød ham “Bare glem det”  

“Hvad?” spurgte Josh. Han sukkede “Jeg kan godt forstå at du ikke troede på mig. Det er det værste. Folk stoler ikke på mig, og det er min egen skyld. Det er mig der burde undskylde”  

Josh rystede kraftigt på hovedet “Hvad? Nej. Du har ikke noget at undskylde for, det var mig…”  

“Undskyld Josh”  

*  

Jeg smider lige et kapitel inden jeg går i seng. Jeg synes at jeg har lidt svært ved at finde inspirationen til at skrive, selv om handlingsforløbet allerede er lagt. Håber I har fået en god start på ugen, og tak fordi I læser med! Knus K 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...