Livet må forsætte...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2017
  • Opdateret: 18 okt. 2017
  • Status: Igang
Efter mange år sammen med den mand, som åbnede hendes hjerte fuldt og gav hende deres datter, må Taliia nu finde ud af at overleve den svære tid med sorg, angst og vrede.
Omkring 150 dage efter deres bryllup mistede hun sin elskede mand, på tros af at hun kæmpede for at holde ham i live med sin helbredende evne.

Taliia er en af mine karaktere på rpg-forumet Underworld: http://theunderworld.danskforum.net

1Likes
8Kommentarer
326Visninger
AA

1. Morgenstund

Som så mange gange før sendte solen sine spæde morgenstråler ned igennem løvskovens trækroner og kærtegnede en sovende skovelver kvindes tårevædedet kind. Denne morgen var dog lidt anderledes end de foregående. Denne morgen var en ung kvinde, med samme røde hår og lyse hud som skovelveren, gået igennem skoven og knælede ned ved skovelveren. Den unge kvinde havde selv tårevædet kinder, men kunne alligevel smile let ved synet af den sovende kvinde.
*Endelig fandt du lidt fred i søvnen.* Hun bøjede sig en smule og strøg blidt en lok væk fra ansigtet på kvinden og overvejede om hun skulle bære hende hjem.
Taliia mærkede de blide fingere, som strøg en lok væk fra hendes ansigt. Hun drejede hovedet let, imens hun åbnede det ene øje halvt for at se hvem der forstyrrede hende. Et svagt smil kom frem på hendes læber, da hun genkendte sin datter, på det røde hår og de gråblå øjne, som hun havde efter sin far. Taliia følte at hendes hals snørrede sig sammen og prøvede at synke et par gange, imens hun prøvede at huske hvor længe siden det var at hun havde mistet sin elskede mand. Da hun åbnede munden for at tale var det en hæs, hviskende stemme som kom over læberne.
"Katrina, min kære datter. Hvor du dog ligner din far. Åh, ved gudinden, hvor jeg dog savner ham." Tårene begyndte igen at løbe ned over Taliias kinder og hun begyndte at hulke. Katrina løftede sin mor op, så hun kunne gemme sit ansigt imod sin datters skulder. Selv måtte Katrina blinke for at holde tårene tilbage, så de ikke begge brød helt sammen. Hun lagde armene om sin mor og knugede hende ind til sig, imens hun hviskede.
"Vi trænger begge til at komme lidt væk fra det kendte. Måske skulle du prøve at besøge Larlii, nu hvor hun bor i Forestina? Jeg er sikker på at hun vil tage imod dig med glæde." 
Taliia snøftede et par gange, lænede sig lidt tilbage og så på sin datter, med et svagt smil.
"Jeg tror du har ret. Det hele her er fyldt med minder om ham. Men hvad vil du så imens? På den rund rejse du og Beldragon har snakket om før?" Katrina nikkede stille. Beldragon, som var Katrinas skytsengel og mester i magi, havde nævnt at det kunne være en god ide at komme lidt rundt i Underworld, for at lære noget om de forskellige racer og steder.
"Vi kan snakke med farfar og sted-farfar om det. Jeg er dog sikker på at de begge vil forstå vores ønsker.
Taliia sukkede og nikkede. Hun viste at Raco sørgede ligeså meget over tabet af sin ældste søn, som hun sørgede over tabet af sin mand. De begge rejste sig og begyndte at gå tilbage til byen for at finde Raco og Jake.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...