Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

27Likes
2Kommentarer
52359Visninger
AA

20. nineteen

Kapitel 19

Det blev forår og 6 måneder siden jeg mødte Harry første gang. Og det var efterhånden 5 måneder siden jeg havde set ham. Tiden var på mange måder gået urolig langsomt, jeg troede aldrig jeg ville komme over ham. Og slet ikke for et par måneder siden hvor en sang han havde udgivet havde slået mig tilbage igen. Jeg havde endda været på dates, men de fyre jeg havde mødt havde aldrig givet mig et sus i maven og jeg tog mig selv i at sammenligne dem med Harry. Nu havde jeg besluttet mig for at holde en pause fra dating livet og tage en masse ekstra vagter og vikarjobs så jeg kunne spare sammen til at tage ud og rejse med Amy og Lexie. Vi havde aftalt interrail i Europa, men flybilletten til Tyskland var ret dyr, så det ville tage lidt tid før jeg fik råd til det. Mit femte vikariat som tjener var til åbningen af en ny udstilling på et museum. Jeg havde efterhånden fået sparet 400$ sammen, men jeg havde også arbejdet dag og nat. Jeg skulle spare ca 1500$ sammen for at have råd til de 3 uger vi havde planlagt. Så det var kun fedt at de igen ringede efter mig. Jeg tog mine sorte stiletter, hvide skjorte og sorte nederdel på ude på toilettet, rettede på hår og make up inden jeg trådte ud i køkkenet og tog imod en bakke med champagneglas som jeg begyndte at dele ud mellem de mange fremmødte gæster.

Alle var klædt pænt på og der blev snakket om diverse kunstværker så der var en konstant summen i det store lokale. Jeg smilte til gæsterne og sagde “et glas bobler, hr?” Faktisk elskede jeg at være tjener og håbede jeg en dag kunne få job som tjener en af de rigtig fine steder, hvor de får mange drikkepenge. Jeg gik med en helt ny bakke glas og gik ind i lokalet igen da jeg stivner. Jeg stod som naglet til jorden, ude af stand til at rykke mine fødder. Foran et stort maleri kunne jeg genkende ryggen og det mørke hår, selvom der var gået 5 måneder var jeg slet ikke i tvivl. Jeg fik modet til at gå længere ind i lokalet, men gik langs væggene for at undgå den smukke skabning. Bedst som jeg troede jeg havde formået at gemme mig fandt de grønne øjne mig og jeg stod igen som forstenet. Jeg glemte helt at trække vejret, da han begyndte at gå imod mig. Kunne jeg nå at løbe væk? Der var ingen steder at stille bakken og jeg kunne ihverfald ikke løbe i stiletter med en bakke i hånden. Det var som om altid gik i slowmotion, da han gik imod mig i sit mørke grønne jakkesæt, hvide skjorte og sorte sko. Jeg rettede nervøst på min nederdel, på mit hår imens han stirrede på mig. “Hej Emma” sagde han. “Harry” fik jeg fremstammet.

“Går det godt?” spurgte han da han gav mig et akavet kram fordi jeg stod med bakken i hånden. Jeg nikkede og sagde “det går helt fint, stille og roligt. Hvad med dig?” Han smilte bredt og sagde “det går rigtig fint. Jeg er færdig med min world tour og nu vil jeg bruge foråret her i LA på at lave lidt nyt musik. Jeg finder mest inspiration her i byen” sagde han og smilte. Mest inspiration her i byen - var det en hentydning. Jeg prøvede at spille kold og sagde “Det lyder spændende. Held og lykke med det hele” og så gik jeg videre med bakken. Jeg trak vejret dybt ude i køkkenet og så jeg rystede på mine hænder. Harry. Den påvirkning han havde på mig var ikke blevet mindre og jeg skulle virkelig koncentere mig om ikke at vise ham det. Jeg fik en bakke med fingermad jeg skulle have ind i lokalet. Allerede da jeg trådte ud i lokalet mødte mine øjne hans. Tiden stod et øjeblik stille og så blinkede jeg kækt til ham og smilte. Han gengældte mit smil og flyttede sig så han stod i den retning jeg gik. Jeg skiftede retning og smilte til ham. Det var med vilje, jeg flirtede, jeg kunne ikke lade vær. Men jeg ville ikke gå videre end at vise ham hvad han går glip af, hvad han lod gå sin vej.

Jeg gik forbi ham og han sagde “Emma, hvornår har du fri?” Jeg trak på skulderen og smilte til ham “det ved jeg ikke” Han smilte og sagde “jeg venter på dig” Jeg rystede på hovedet og sagde “jeg får ikke fri før alle gæsterne er gået - og du er gæst” jeg blinkede igen til ham og gik videre rundt i lokalet. Det stilnede stille og roligt af med gæster, men Harry var der stadig. Jeg gik en runde og samlede glas da Harry kom hen til mig og sagde “jeg venter på dig udenfor” jeg løftede et øjenbryn og sagde “dét behøver du ikke” inden jeg gik videre. “Du har stadig ikke lært ikke at forstyrre mig når jeg arbejder” sagde jeg til ham da jeg gik forbi ham lige ved døren til køkkenet og han sagde “jeg venter på dig udenfor” Jeg rystede på hovedet og gik ud i køkkenet. 10 min senere var lokalet tomt og Harry var ikke at se. Jeg sukkede - lettet eller skuffet suk kunne jeg ikke engang selv finde ud. Eventkoordinatoren gav mig en kuvert med en check med 78$ - det gik fremad med den opsparing. Da jeg kom ud af døren til parkeringspladsen stod Harry og ventede.

••••••

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...