Sweet Creature • Harry Styles fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 10 dec. 2017
  • Status: Færdig
21 årige Emma Johnson's liv er ikke blevet som hun havde forestillet sig. Hun lever et helt almindeligt liv i USA's arbejderklasse. Men så mødes hun Harry Styles og hendes hverdag ændres. Hun forelsker sig i ham, men forelsker han sig i hende?
• obs! Sex scener forekommer - ikke for sarte sjæle •

28Likes
2Kommentarer
52863Visninger
AA

47. 46

Kapitel 46

 

“Vi ses imorgen” sagde jeg til Lucas og Lily. Jeg gik rundt om hjørnet og så med det samme den sorte SUV der holdte udenfor restauranten. Jeg vendte om og gik den anden vej. En bildør smækkede og Harry råbte “Emma! Emma! Snak med mig” Jeg fortsatte med at gå, selvom det var den forkerte retning. Jeg ville og skulle ikke snakke med ham. Jeg stolte ikke på mig selv, når det handlede om ham. Han var det værste og det bedste, der nogensinde var sket for mig og jeg havde brændt fingrene på ham for mange gange. Pludselig begyndte det at blitze omkring mig og jeg vidste hvad det betød. Fotograferne havde fundet mig og ville have et billede og en kommentar. De råbte i munden på hinanden og kom tættere og tættere på mig. Ud af ingenting kom Tom imellem mig og fotograferne og sagde “kom med mig, Emma”

 

Jeg følte ikke jeg havde andre muligheden end at følge med Tom, selvom jeg vidste det betød jeg skulle med ind i Harrys SUV. “Jeg vil ikke snakke med ham” Tom så på mig. Det var som om der var forståelse i hans blik. “Jeg skal nok kører dig hjem. Hvor bor du?” Jeg følte lettelse. Tom kørte mig hjem. “Hos José og Paul. Dayton Avenue, Melrose” Han nikkede og åbnede døren hvor Harry sad på bagsædet. Jeg sukkede og hoppede ind. “Emma. Vil du ikke hører på mig?” Jeg så ud af vinduet og sagde ingenting. Der var langt hjem herfra. “Hun betød ingenting. Jeg gør det aldrig igen. Det var et kæmpe fuck up. Der er ikke noget jeg fortryder mere” Jeg fortsatte med at kigge ud af vinduet. Tårerne pressede sig på. Han måtte ikke se mig græde. Det måtte ikke være det samme som dengang han kørte mig hjem fra museet. Jeg måtte ikke lade han komme ind igen.

 

Jeg sagde ikke et ord. Svarede ikke på alle Harrys undskyldninger. Han tiggede og bad mig tilgive ham. At skulle give ham en ekstra chance. Han sagde han ikke fortjente den. Han havde aflyst hans tour, skuffet hans mange fans, han havde ikke sovet i flere døgn. Han blev ved med at sige mit navn “Emma. Emma. Sig noget” jeg stirrede forsat ud af vinduet mens tårerne løb ned af mine kinder. Jeg svarede ham ikke. Havde intet at sige. Hvad var der overhovedet at sige. Jeg ville og kunne ikke tilgive ham. Tilliden ville aldrig kunne heles. Jeg ville aldrig stole på ham igen. Hvad ville et forhold være uden tillid. Turen til Melrose føltes ufatteligt lang. Jeg gennemgik det sidste år i mit hoved. Hvordan vi havde mødte hinanden, hvordan han sårede mig, hvordan han lovede mig hele verdenen. Hvordan han tog mig til Asien. Hvor fantastisk og uforklarligt Asien havde været. Hvordan jeg havde det da jeg læste The Sun de sidste dage.

 

Tom holdte ind. Vi var endelig ved José og Pauls dør. Jeg vendte mig rundt. Så på Harry. Det smukkeste væsen med tårer ned af kinderne. Jeg tog mod til mig. “Farvel Harry. Ha det godt” inden jeg hoppede ud af bilen. Det var slut. Helt slut.

 

Tusind tak for at i læste med <3

​Læs med igen i "Sweet Creature II - Harry Styles Fanfiction" og få forsættelsen fra Harry's synsvinkel.

Håber i vil læse med!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...