Nattens klør

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2017
  • Opdateret: 3 okt. 2017
  • Status: Igang
der er dem der er jagtede og dem der jagere ting som dyre fødte er voksede op med hele deres liv, alt efter hvad deres sjæle dyre er kan de have mange og eller få fjender men uanset hvilket sjæle dyr har de alle en ting til fælles at deres største fjender er mennesker og dem selv

//Bidrag til "skriv om overlevelse" konkurrencen, valgmulighed 3

0Likes
0Kommentarer
465Visninger
AA

1. Vrede

“Kom nu Felan du kommer aldrig til at følge med i det tempo” råbte Dermot efter mig imens han løb forbi. Jeg vidste han havde ret men jeg var ligeglad, alligevel valgte jeg at sætte farten op, ikke for at overhale ham men for at mærke følelse af vinde stryge igennem min grå brune pels, og den urørlige følelse man får når man løber gennem skoven.

“ Hey ikke fair “ lød det fra Dermot som løb ved siden af mig nu.

“ Jeg prøver bare at nå hurtigt tilbage til lejren Dermot” sagde jeg roligt.

Dermot kiggede på mig, og begyndte at kom med det dumdristige smil, han altid kom med inden han ville foreslå en af hans udfordringer.

“ Nå men skal vi ikke se hvem der kan komme først tilbage ”

“ Dermot du snød mig allerede til at komme her ud med dig, jeg falder ikke for endnu af dine treks” jeg kiggede kort på ham alvorligt men han blev bare ved.

“ Okay den første der når tilbage til vores teltet vinder, med mindre du er en kylling”

“ Lad nu være Dermot, vi ville kun komme i flere problemer hvis vi kommer brasende ind i lejren.

” Dermot kiggede  ligeglad på mig, og begyndte bare at lave kyllinge lyde efter mig.

Jeg prøvede at ignorere ham mens jeg løb videre mod lejere.

“ Dermot du ved der er jægere i området” sagde jeg lavmælt efter ham.

“ Det skulle du have tænkte på noget tidliger” sagde han lige så lavmælt men på en mere anstødig mød inde han forsatte med kyllinge lydene.

“ Dermot stop nu “

“ Jeg stopper når du ikke vælge at være en kylling mere”

“ Dermot stop ”

Han kiggede på mig på den måde som et lille barn, eller en hvalp der plagede efter at få det sidste rådyr ben med kød på ville, når de vidste de ville få deres vilje.

“ Okay “fint råbte jeg endelig så lavmælt som jeg overhovedet kunne, mens jå så irriteret på ham

“Men ingen snyd den her gang okay” Dermot grinede af mig  

“Nej jeg tror vi bruger de samme regler som altid “ råbte han inden han begyndte at sætte i spurt. Jeg kiggede surt på ham imens jeg begyndte at sætte i spurt efter ham.

Jeg kunne mærke mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere som jeg kom op i fart. Og selvom om det mørke efterår gjorde at det var svært at følge efter ham på grund af hans mørke brune pels.

Alligevel lykkedes det mig at nå op til ham, på grund af hans dyr mærke, som var lokeret på bagsiden af hans bagerste højre ben.

Jeg løb ved siden af ham nu. Han kiggede på mig med et lumsk smil, og før jeg nåede at flytte mig begyndte han at skubbe til mig.Først roligt. Men da jeg ikke ville flytte mig, begyndte han at skubbe hårdt til mig . Nogle gange kunne man godt tro at Dermot sjæle dyr var en ræv, og ikke en ulv.

Dermot begyndt at mase mig over mod et af de store egetræer.  Jeg kiggede rundt efter en måde jeg kunne slippe fri fra dermot på, da jeg kunne se lejeren ligge lige fremme.

Pludselig skubbede Dermot mig hårdt ind mod et træ, inden han løb ind i lejren imellem de andre dyre fødte og deres telte.

Jeg rejste mig hurtigt op. Min puls var begyndte at rejse sig hurtiger, og hurtiger. jeg begyndte at kunne mærke noget, noget der ikke var der før. Det brændte og fyldte mig med en  inderlig vrede, en lyst til noget ubeskriveligt.

Jeg begyndte at miste kontrol over min egen krop og bevidsthed, da jeg begyndte at løbe efter Dermot ind i lejren.

Jeg prøvede med alt min indre styrke at overvinde vreden. Men jo mere jeg prøvede jo mere smertefuldt blev det for mig. det var som at stikke hele sin krop ind i et stort bål. Desværre uanset hvor meget jeg prøvede, var det fuldkommen forgæves. Da jeg kunne mærke at jeg lige så stille begyndte at miste kontrollen, og det blev kun værre jo tætter jeg kom på Dermot.

Alligevel prøvede jeg at presse mig selv til at stride imod vreden. det brændt og sved så jeg fik lyst til at skrige, men der komme ikke en lyd ud.

Jeg kunne mærke at jeg lige så stille var Begyndt at blive ligeglad, med hvad end der var i vejen telte, dyr eller dyre fødte alt var ligge meget.

Dermot havde endelig opdage hvad der skete, og begyndte at sætte farten op men uden nogen nytte.

Nogle af de andre fra stamme var begyndte at opdage at der skete noget, som måske ikke skulle ske. Hist og her kom der nogle få gisp,og jeg var sikker på jeg så nogle løb efter hjælp.

Men det betød intede. Der var ikke noget  betød noget, for det var ikke min krop længer.

En svag  knurren begyndte at komme fra mig, som om jeg så Dermot som et bytte i stedet for som en konkurrent og bror.

Nej det var ikke mig der så ham sådan.  Men vrede som så Dermot, som enu et bytten den kunne fortager.

Jeg stormede efter Dermot, imens han prøvede at se om han kunne ryste mig af. Desværre ud held.

Jeg var fuldkommen ved givet op på at vinde kontrollen over min krop tilbage,det virkede håbløst nu, da jeg ikke længer kunne klare smerten.

 

Der gik ikke lang tid før jeg fik trykkede ham op i en krog ved den klippe vi havde bygge lejren op af for beskyttelse

Dermot havde snublet over en trærod, og i hans paniske tilstand transformere sig om til hans halvt ulve halvt menneske form, ved et uheld.

“ Kom nu Felan, det er bar en spøg det her “ hans stemme rystede nervøs, imens han pressede sin krop op imod klippevæggen.  

Han skræppende efter noget, for at få den mindste mulighed, for at kunne komme væk.

Dermot fik endelig fat i en løs sten fra væggen.

Jeg begyndte at knurre kraftiger af ham som jeg langsomt kom tættere på.

Nogle få var begyndt at samle sig rundt om os ,uden at vide hvad de skulle gøre.

De fleste af personerne virkede til at være omkring Dermots, og min alder. Da de var de eneste der normalt var tilbage i lejren.

“ Felan du kan ikke menne du ville gøre det her vel” hans stemme rystede mere. Han var nu tilbage i hans fulde menneske form, med stenen højt hævet. Det eneste der mindede om en ulv ved ham nu, var den pels vest han havde på, og hans ar ved benet. Hans løse shorts var revet i bunden, og hans bare føde gravede sig ned i den fugtige jord.

“ du ville blive forvist fra Stammen hvis du gøre det her Felan” Dermot stemme begyndte at have mere aggression i sig.

Mine ben begyndte at rette sig efter at jeg skulle til at spring imod Dermot

De personer der stadig stod om os var begyndt at træde tilbage nu, da mange viste at der ikke var noget de kun gøre, da det kun var den nærmeste familie der måtte indblande sig i sådan affære.

Dermot stille sig klar til at kaste stenen, i tilfælde af at jeg sprang på ham.

“ Hvad ville mor tænke når hun finder ud af det, og hvad med” dermot nåede ikke at færdiggøre sætningen før han blev afbrudt af en fjern stemme

“ Felan Stop “ der var et eller andet bekendt ved den. dens blødhed og rolighed gjorde at jeg begyndt at slappe mere af selvom min krop stadig var fokuseret på  Dermot.

Der var også noget andet en duft , jeg vidste ikke hvad det var men jeg velkom den.

Jo tætter stemme og duften komme på mig,  jo mere begyndte jeg at slappe af.

jeg havde ikke selv lagt mærke til det da jeg var mere fokuseret på stemmen og duften. Men jeg var stoppet med at knurre af Dermot.

Dermot derimod stod stadig med stenen højt hævet, og alvor i hans øje.

Mine øjenlåg begyndte lige så stille at blive tunge, min krop var begyndt at falde samme.

Langsomt men sikkert, kunne jeg mærke at jeg begyndte at få kontrollen tilbage over min krop.Men søvnen var allerede ved at tage over mig.

Jeg kunne mærke en hånd stryge igennem min pels som lige så stille blev til midt.

“ Jeg er her nu Felan” lød det fra stemme.

Jeg var ikke sikker på hvem personerne var. Men inden søvnen tog mig helt, fik jeg et glimt

af de roligste brune øjne, som gav mig en følelse af tryghed der ,begyndte at fylde de steder hvor vrede før var.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...