Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28477Visninger
AA

3. 2. Harry

 Yeah, the a taste of your lips on the tip of my tongue

 Is at the top of the list of the things I want

 Mind is running in circles of you and me

 - Where do broken hearts go, One direction.

 

Melody’s synsvinkel.

Alex.

 

Det der før havde virket så rigtigt, gav ikke længere den mindste sammenhæng i min hjerne. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at drengen tog sin iphone 6s op af lommen, og begyndte at kigge på den. Eftersom der var blevet lidt stille i bilen, satte chaufføren noget musik på, men det var ret lavt. Jeg kunne kende det område vi kørte i, og vidste at vi snart var fremme.

“Hvad hedder du egentlig?” Spurgte drengen, der fjernede blikket fra sin mobiltelefon og kiggede på mig.

Jeg tog en hånd gennem mit hår, og fik pludselig lyst til at gøre det på ham, fordi han havde sådan nogle lange krøller.

 

Stop Mel, du kender ham ik.

 

Og alligevel følte jeg, at jeg havde set ham før, men jeg kunne virkelig ikke huske det.

“Melody Clark. Men de fleste kalder mig bare Mel.” Svarede jeg venligt og nikkede af mig selv.

“Og du?” Spurgte jeg interesseret.

“Harry Styles. Men de fleste kalder mig.. Harry. Eller Styles.” Han grinte af sin egen bemærkning, og så kunne jeg pludselig godt se, hvem han var. Det var en af medlemmerne fra One direction. De fleste ville nok have skreget, eller blive mega nervøse, men siden jeg aldrig havde hørt deres musik, og knap nok kunne navne på nogen af dem, gjorde jeg ikke noget og nikkede bare.

“Det er et pænt navn du har, Melody.” Kom det pludselig fra ham, og han grinte svagt. Det var der aldrig nogen, der sagde til mig. Der var heller ingen der bare kaldte mig Melody.

Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, og håbede inderligt, at det kun var indeni.

 

Kunne man rødme indeni?

 

Wow, det måtte jeg google en dag.

 

Mel, back to reality.

 

“Når, øh tak.” Svarede jeg akavet, og synes selv at det lod klodset. Harry grinte svagt og jeg kunne ikke lade hver med at smile.

“Et meget musikalsk navn. Meeelooodyy..” Nynnede Harry og gik op og ned i tonerne, da han sang mit navn. Jeg kunne ikke lade hver med at grine og Harry grinte også svagt med sin hæse stemme, som jeg let kunne genkende. Altså, det var ikke fordi jeg aldrig havde hørt one direction, jeg hørte det bare ikke så meget. Okay, løgn. Jeg hørte det aldrig.

“Det ved jeg nu ikke.” Konstaterede jeg og pillede nervøst ved mine fingernegle. Jeg kunne se at Harry lynede sin jakke op, og ud tog noget der lignede et visitkort, hvilket det ganske rigtigt også var.

Han rettede op på mit hoved, og jeg kunne ikke lade hver med at fnise. Han kiggede direkte ind i mine øjne, imens jeg kunne se, at han prøvede at holde masken, og skulle lige til at sige noget seriøst, da vi igen begge to flækkede af grin over hans berøring.

“Jeg - Jeg ville bare give dig mit visitkort! “ Grinte han, og rakte mig det. Jeg tog imod det og strejfede hans varme hånd. Jeg kiggede ned på kortet, og mine øjne scannede langsomt, det, som stod der:

 

Harry Edward Styles.

78 34 21 1*.

HarryEstyles@business.com

 

Jeg læste det igen og igen, da taxaen pludselig stoppede op. “Så går turen ikke længere.” Brummede chaufføren, og slog bremserne i.

Jeg puttede hurtigt kortet i tasken, og tog også fat i min pung, men Harry var for hurtig.

“Jeg betaler. Tak for turen.” Sagde han og stak en seddel i chaufførens hånd.

 

Hvad?

Hvorfor betalte han for mig?

 

Jeg kiggede op fra min taske og så, at Harry også kiggede på mig. Jeg kiggede forvirret på ham og åbnede munden for at protestere, men han sendte mig bare hans drillende smil og hoppede ud af bilen. Jeg rystede på hovedet af ham og steg også ud af bilen.

Jeg fik pludselig den dårlige fornemmelse igen. I et kort øjeblik havde jeg glemt alt om Alex, men nu kom jeg i tanke om ham igen. Jeg kunne igen mærke at tårerne pressede på under mine øjenlåg.

“Hvad nu?” Spurgte Harry forsigtigt, og taxaen kørte sin vej. Jeg snøftede hurtigt.

“Ik.. Ik noget. Jeg må smutte nu. Vi ses.” Skyndte jeg mig at sige og vendte mig hurtigt rundt for så at skynde mig væk. Jeg ville ikke have at Harry skulle se mig sådan, og nu ville jeg faktisk bare gerne hjem til Daisy. Men så let gik det alligevel ikke. Man får det jo aldrig som man ville have det, vel?

Jeg kunne høre Harrys hurtige skridt efter mig på fortovet, og på få sekunder var han kommet op ved siden af mig.

Han lagde en hånd på min skulder, og jeg kunne mærke hans varme gå gennem hele min krop.

“Hey.” Sagde han roligt og fik mig til at stoppe. Jeg vendte mig langsomt mod ham.

“Hvis nu du har brug for at snakke, så ring.” Han klappede mig nervøst på skulderen. Det var tydeligt at han gerne ville hjælpe mig, men vi havde jo først lige mødt hinanden. Jeg havde mødt ham i en taxa for få minutter siden, og havde set min kæreste sammen med en anden. Jeg havde brug for tid.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Det var sødt af ham at han gerne ville hjælpe.

 

“Tak Harry. Vi øhm.. ses.” Jeg tvang et lille smil frem, og gav ham et lille nik.

“Ja, øm. Vi ses.” Svarede han hæst og trak mig ind i et akavet kram, ifølge mig. Hans varme krop fik mig til at føle mig helt tryg.

Ej okay stop Mel, du kender ham altså ikke!

Jeg kunne dufte hans parfume, og det skræmte mig, at jeg vidste, at det var en Calvin Klein. Jeg skulle lige til at kommentere det, men stoppede så mig selv og skyndte mig hen til Daisys hus. Jeg vendte mig ikke om mod Harry en eneste gang, men jeg kunne høre at han blev stående, da ingen skidt blev hørt efter mig.

 

Harrys synsvinkel.

Melody slap mig nervøst og vendte sig om, hvorefter hun med hastige skridt gik hen af fortovet mod et andet hus. Hendes lange, glatte, brune hår slingrede fra side til side, og hendes taske dunkede ind mod hendes lår. Jeg skulle til at gå op mod den dør der førte ind til mig og drengenes hus, men noget gjorde at jeg blev stående. Selvom jeg ikke kendte hende og lige havde mødt hende i en taxa, virkede hun så rolig og nede på jorden.

Den måde hun kiggede på mig i taxaen, fortalte mig, at hun kunne genkende mig.

Men da jeg fortalte hende hvad jeg hed, reagerede hun ikke anderledes som mange andre piger jeg havde mødt gjorde. Hun var bare anderledes. Hun var bare...

“Jorden kalder Styles!” Louis afbryd mine tanker, og jeg slap Melody med øjnene.

Jeg vendte mig mod Louis som stod oppe i døren, med de to andre drenge bag sig.

“Ja?” Råbte jeg tilbage, kiggede en sidste gang efter Melody som omfavnede sin søster, og gik så op til drengene der grinende gav mig et kram.

“Hvad lavede du?” Spurgte Liam, og vi gik ind i gangen hvor jeg tog mine sko af. “Ikke rigtig noget. Jeg mødte bare en i taxaen som boede her.” Svarede jeg med et skuldertræk, og gik ind i køkkenet hvor en dejlig duft af carbonara fyldte mine næsebor. Niall kom også ind og satte sig ved spisebordet.

“Mm, okay. En fan?” Spurgte Louis og trak en stol ud og satte sig sammen med Niall.

Jeg kørte en hånd igennem mine krøller.

“Nææ, ikke rigtig. Hun hed Melody.” Svarede jeg og satte mit hår op i en knold.

Jeg grinte lidt da han snakkede om fan. Hun kunne knap nok kende mig. Så fan, det kunne man hvis ikke kalde hende.

Da vi alle sad om bordet, begyndte vi at tage mad. Jeg skovlede en masse pasta på min tallerken, og sendte skålen videre over til Niall som lignede en der ikke havde spist i dage.

“Melody? Sjovt, det høre man ikke så tit.” Nævnte Liam og begyndte at skære i det pasta, han havde taget. Hendes navn kørte rundt og rundt i mit hoved.

 

Melody, Melody, Melody.

 

“Mmhh.” Mumlede Niall, der havde munden fuld af mad. Jeg tog et skefuld ind i munden, og smagte på det. Det smagte virkelig godt.

 

“Hvem har lavet maden?” Spurgte jeg og kiggede rundt på drengene som vekslede blikke.

“Det har jeg.” Svarede Louis med et smil.

Mmh.

Louis var nok en af de eneste af os der gad lave aftensmad. Vi bestilte for det meste pizza, fordi vi andre aldrig orkede at lave noget. Ellers lavede jeg noget, en gang imellem også Liam, og eller var det Louis. Og nogle gange Niall.

 

Jeg spiste min mad færdig, og rejste mig.

“Tak for mad Louis.” Sagde jeg og stilte min tallerken i opvaskemaskinen, hvorefter jeg vaskede hænder og gik på mit værelse.

“Velbekomme.” Råbte han tilbage. “Og Harry, husk at vi skal til et interview i morgen tidlig!” Råbte Niall efter mig, inden jeg lukkede døren i ind til mit værelse.

“Mmm, Godnat.” Mumlede jeg, selvom ingen af drengene kunne høre mig.

Det var virkelig tidligt at gå i seng, men jeg var virkelig træt. Jeg havde været til et langt møde i dag med vores manager, og efter det havde der pludselig været en masse fans der havde trukket alt energien ud af mig.

“Går du allerede i seng?” Liam stod i døråbningen.

“Ja, jeg er ret træt. Godnat, drenge!” Sagde jeg igen og gav alle drengene et kort kram.

Det lignede virkelig ikke mig at gå så tidligt i seng, men jeg skulle jo også lige se, om Melody havde skrevet.

 

Melodys synsvinkel.

Jeg bankede hårdt på døren ind til Daisys hus og kunne høre at hun kom løbende ned af trappen. Tårerne trillede ned af mine kinder. Efter Harry var gået kunne jeg ikke holde det tilbage længere.

“Jeg kommer!” Råbte hun, og jeg kunne høre hvordan låsen indenfor blev drejet rundt og døren blev åbnet. Hun så spørgende på mig, men jeg kunne ikke forklare og faldt ind i hendes arme. Jeg udstødte små hulk, som blev til store hulk. Alle tingene jeg havde set, alle minderne med Alex, dukkede op i mit hoved.

“Hva så, Mel?” Spurgte Daisy roligt og strøg mig over håret.

“A-Alex.” Hulkede jeg endnu højere, og Daisy trak mig med indenfor hvor hun lukkede døren, og jeg skubbede mine sko af.

“Hvad er der med Alex?” Spurgte hun bekymret og vi satte os ind i stuen, hvor Andy sad og spillede PlayStation. Han slukkede øjeblikkeligt tv’et og satte sig  ved siden af os i sofaen.

“Hvad er der galt Mel?” Spurgte han uroligt og aede mig blidt på ryggen. Jeg tog en dyb indånding, og prøvede at forklare:

“Jeg - jeg kom ind, og så - han var fucking sammen med en anden!” Jeg næsten råbte det sidste og kunne mærke vreden stige. Jeg rejste mig brat op fra sofaen.

“Så, Mel.” Beroligede Daisy mig og tog i min arm, så jeg satte mig ned igen.

“Hvad skete der?” Spurgte hun stille og strøg mig over ryggen, mens tårerne strømmede ned af kinderne, og jeg begyndte langsomt at fortælle…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...