Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28413Visninger
AA

19. 18. When it's all good, it get's bad

Sometimes i catch you,

sometimes you get away.

sometimes i read you,

other times i’m like, where are you on the page?

complicated, Rihanna

Melody’s synsvinkel:

et par dage senere

Jeg tændte min mobil og smækkede mine ben op på Harry’s lår. Vi sad mig, Harry, Louis og Liam ude på deres altan, og Niall, Andy og Daisy var gået ned til kiosken efter is. Der var ret godt vejr i dag. Min twitter blev spammet helt sindssygt, og jeg havde efterhånden opgivet at se hvad det var, men jeg endte med at gå derind og tjekke, hvad der spammede min mobil helt sindssygt. Der var tusindvis af tweets der lød:

‘ Are Melody and Harry together? ‘

‘ What about Melorry? ‘

‘ I saw them together! ‘

‘ What is going on? They are having something together! ‘

Det undrede mig, at der kom sådan nogle beskeder. Der måtte være sket noget! Men det behøvede jeg ikke at tænke særlig meget over, før et billede dukkede op på min skærm. Et billede fra da vi var på stranden for et par dage siden. Et billede, hvor Harry løftede mig op, og jeg så ned på ham.

Fuuuck.

“Guys.. “ Mumlede jeg, og alle drengene stoppede deres samtale og så på mig. Jeg vendte min mobil mod dem og lod dem se billedet. Harry så helt bedrøvet ud - Og Liam og Louis så på en måde bange ud. Harry og drengene vekslede blikke. De sagde ikke noget.

Det her tydede ikke godt.

“Harry, kan vi lige snakke med dig? “ - Louis.

Jep, det her var langt fra godt.

Drengene rejste sig og forsvandt ind i køkkenet. Jeg lukkede langsomt øjnene i og tog en dyb vejrtrækning. Det var svære at havde et forhold hemmeligt med Harry, end jeg havde forventet. Men seriøst, hvad havde jeg også forventet?

“Harry, det var det her vi advarede dig imod! “ Jeg kunne ikke undgå at høre Liam’s oprevede stemme derinde fra, og før jeg vidste, hvilke konsekvenser det ville få, lyttede jeg med på deres samtale.

“Hvorfor kan i alle sammen have en kæreste, når jeg ikke kan?! “ Harry’s stemme var såret. Virkelig såret.

“Harry, vi har forhelvede aldrig sagt du ikke må have en kæreste! Men vi gør i det mindste ikke alle opmærksomme på hver dag, at vi har en! “ Svarede Louis, som lød sur, men også ked af det.
Wow, jeg havde virkelig kun skabt problemer.

Flot, Melody, flot.

“Drenge, jeg orker ikke at skændes om det her! Sket er sket, okay? “ Harry var helt klart på vej til at gå. Du kunne jeg høre på ham.

“Harry.. “

“Nej, ikke nu. “ Hans stemme lød såret, men stadig rolig, og hurtigt var han ude ved mig igen.

“Er du okay? “ Spurgte jeg, selvom jeg vidste, at han langtfra var.

“Kan vi… Gå en tur? “ Spurgte Harry og kørte en hånd gennem sit hår. Det var tydeligt at se, at han havde brug for at komme væk herfra.

“Ja, selvfølgelig. “ Svarede jeg, og vi fik taget sko på og smuttede derefter ud af hoveddøren, uden at fortælle, at vi var gået. Vi gik lidt tid langs fortovet, og jeg havde virkelig lyst til at sige noget. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle sige.

“Såå.. Hvor skal vi hen? “ Spurgte jeg Harry, og han fik et smil på læben. Hans skjorte stod lidt åben, men ikke meget. Jeg kørte en tåt hår om bag øret og så på Harry, som var lidt højere end mig.

“Jeg ved det. “ Harry smilede lumsk. Jeg vidste med det samme, at Harry ikke havde tænkt sig at fortælle mig det.

“Harryyyy? “ Jeg kunne ikke lade hver med at grine kort, og jeg gav ham et lille puf i siden.

“Melodyy? “ Gav Harry igen, og vi grinte lidt begge to.

“Du er langsom. “ Stønnede Harry så pludselig, og jeg så forvirrende på ham.

“Mig? langsom? Det skulle du ikke have nævnt. “ Svarede jeg, og før jeg vidste af det spænede vi, så langt øjet kunne række. Det måtte have set vildt handicappet ud, for vi havde begge vores krykker med. Og selvom Harry var mest skadet, kom han selvfølgelig først.

Typisk.

Harry stoppede op og stønnede ud.

“Jeg er hurtigere end dig! “ Han begndte at pege og gentage sig selv, som en fem-årig, mens han dansede rundt om mig.

“Bullshit, du var bare heldig. “

“nej.”

“Jo.”

“nej.”

“Jo. “

Harry’s synsvinkel:

Vi var snart henne ved mit mål. Den flod der gik gennem London. Themsen. Melody vidste ikke noget, men jeg havde allerede tænkt på, hvad vi skulle. Vi skulle selvfølgelig ud og sejle. I en båd. Bare mig og hende. Jeg kunne endelig se vandet foran os.

“Harry, hvad skal vi? “ Melody stoppede sin egen lille leg med hendes krykker og vendte sig mod mig.

“Kom med. “ Svarede jeg bare, og stak en arm ind under hendes, og så førte jeg hende ellers ned til en båd. Der var ikke så forfærdelig mange mennesker - men dog stadig nogen, og nok til, at der snart ville dukke billeder op af os - Men jeg var ligeglad. Jeg var nødt til at være ligeglad. For Helvede, jeg tager hende med ud og sejle! De medier burde styre sig lidt. Jeg var dog bevidst om, at det aldrig ville komme til og ske. jeg fik øje på den båd jeg havde udset mig, og der stod en ejer ved den og ventede pænt. Han forventede nok ikke, at jeg ville komme og spørge efter båden lige om lidt.

Vi nåede hen til manden og fik hans opmærksomhed. Jeg lejede båden og stak ham nogle sedler, før vi satte os i båden, og roede langsomt derud af.

“Wow, jeg kan ikke fatte du gjorde det her, Harry! “ Sagde Melody, der sad vi siden af mig, og hun lænede derefter sit hoved mod min skulder. jeg kunne mærke skuffelsen brede sig i mig - Men jeg vidste godt, at det var dumt at kysse med hende her. Jeg sendte hende et smil og kørte langsomt padlen gennem det stille vand. Vi roede lidt i stilhed, men det gjorde ikke noget. Melody sad og kiggede fredfyldt rundt på London, der langsomt gled forbi os. Der var ingen paparazzier, og jeg nød det virkelig.

Melody fangede langsomt min hånd, og gav den et lille klem. Jeg smilede kærligt til hende, og så hvordan solen irriterende hendes øjne.

“Her. “ Sagde jeg og tog mine solbriller af, hvorefter jeg placerede dem på Melody’s hoved, og hun grinte kort.

“Hvis det var meningen, at det der skulle have blevet gjort i en flot bevægelse, som mislykkes du lidt. “ Sagde hun flabet, og jeg så fornærmet på hende.

“Hey! “ Sgade jeg irriteret, men for sjov, men før jeg kunne nå at gøre noget kørte Melody en hånd gennem vandet og smed det hen på mig, så tusindvis af små vandperler ramte min overkrop.

“Hey! Det var tarveligt, helt ærligt Melody! “ Klynkede jeg, mens jeg kunne mærke hvordan min t - shirt klæbede sig helt ind til min krop.

Melody’s synsvinkel:

“Hey! Det var tarveligt, helt ærligt Melody! “ Klagede Harry sig og så surt på mig. Jeg knækkede sammen af grin, så det gjorde helt ondt i min mave, og jeg kunne slet ikke stoppe igen. Harry lagde fornærmet armene over kors. Jeg fniste bare af ham, lænte mig hurtigt hen mod ham og placerede et hurtigt kys midt på hans mund, mens jeg stadig grinte let.

Vi sejlede videre, mens vi stadig drillede hinanden, og det endte med, at Harry pludselig tabte sin padle i vandet.

“Harry! “ Råbte jeg, da jeg kunne se hvordan padlen røg ud af hans hånd, og han gispede. “Shit! “ Udbrød han og prøvede forgæves at fange den igen, mens jeg ikke kunne lade hver med at grine. Til sidst fik han fat i den, halvt liggende ude i vandet, så han var helt gennemblødt på den ene side.

“Neeeej. “ Råbte han surt og vred hans t - shirt, så det fossede ud med vand.

***

Jeg havde ingen anelse om, hvor vi var, og hvad klokken var. Jeg gik på et fortov, med Harry ved min side, med mine sko i den ene hånd, og sommetider strejfede jeg Harry’s med den anden, selvom jeg gik med krykker. Hans trøje var stadig våd, men solen bagede lige ned på os, så han var nok snart tør.Vi havde hafte en mega hyggelig dag, og havde snakket uafbrudt. Det var efterhånden ved at være aften, og Harry havde snakket om et pizzaria, der vidst var ret godt.

“Nå, Melody, fortæl lidt om dig selv. “ Sagde Harry så, efter vi havde afsluttet en samtale om mad. Fortælle lidt med mig selv? Det synes jeg ellers, at jeg havde gjort ret mange gange.

“Det troede jeg, at jeg havde gjort? “ Svarede jeg kækt og så på Harry ud gennem hans solbriller.

“Fortæl mig noget mere. “ Svarede han bare, og endnu en gang strejfede hans varme hånd min.

gad jeg bare kunne tage den. Men det behøvede jeg ikke at tænke længere over, før han greb min.

“Da jeg var femten var mit hår farvet pink. “ Fløj det ud af munden på mig, da jeg ikke kunne komme i tanke om noget spændende. Harry sprang næsten op i luften og så overrasket på mig.

“No way, er det sandt?! “ Spurgte han grinende og greb fat i mit hår for at forestille sig det som pink. Jeg grinte kort.

“Det var et væddemål med mine veninder, og selvfølgelig tabte jeg. “ fuuck, det sagde jeg bare ikke. Nu var jeg jo helt sikker på, at han ville spørge ind til hvad væddemålet var, og det ville bare være så pinligt at skulle fortælle, hvad det var!

“Hvad var væddemålet? “

Hvorfor.Vidste.Jeg.Bare.Det.

“Æhmmm. “ Jeg snoede en tot rundt om min ene finger og slingrede lidt på fortovet i pinlighed. “Ohh Come on Melody! “ Råbte Harry, da han var lidt længere væk fra mig. Den lune luft lå tungt i de smalle gader, og solen var langsomt ved at glide ned af himlen.

“Du vil bare drille mig med det resten af mit liv! “ Klagede jeg som en undskyldning, men jeg vidste at der ikke var nogen vej udenom.

“Jeg lover jeg ik gør noget! “ Harry foldede hænderne og så bedende på mig, så jeg ikke kunne modstå hans krystal grønne, skinnende øjne.

“Vi væddede om, hvem der fik en kæreste først. “ Svarede jeg, og så på Harry, hvis mund var limet, men han kunne ikke skjule det smil, der sad i hans mundvig. Det var tydeligt, at han ikke kunne holde masken. Harry knækkede sammen af grin og så undrende på mig.

“Jeg sagde du ikke måtte grine! Spasser. “ Mumlede jeg for mig selv og fik helt røde kinder.

“Jeg tror ikke på at det passer. “ Sagde Harry, og jeg så først undrende på ham, før det gik op for mig, hvad han mente.

Årrrg.

Jeg smilte og så på ham, og jeg lignede nok det mest klodsede, dumme menneske, men jeg kunne ikke lade hver med at smile af ham. Han var så… Dejlig.

Harry greb min hånd igen, som han havde sluppet, og gav mig derefter et hurtigt kys på munden, men det nåede alligevel at sætte gang i alle følelser i min krop og få mit hjerte til at springe to slag over. “Kom, vi skal herind. “ Sagde Harry og førte mig ind gennem en gammel, slidt trædør, ind til en hyggelig, lille restaurant, fyldt med mennesker, og der duftede dejligt af mad. Der lød afslappende musik i højtalerne, og tjenere fløj rundt med tallerkener fyldt med pizzaer på, og lige ud for døren var en bar, hvor der sad et par stykker og grinede mens de drak en drink.

“Ej, det er mega hyggeligt! “ Sagde jeg, en anelse for højt, og varmen steg op i mine kinder, men Harry morede sig vidst gevaldigt over min bemærkning, og fandt derefter et bord, vi kunne sidde ved. Selvom der var mange mennesker herinde, var der ingen, der kiggede efter mig og Harry, heldigvis. Harry fandt et hyggeligt tomandsbord, hvor han fornemt trak en stol ud, jeg kunne sidde på, og han satte sig selv overfor mig. Jeg dumpede mine sko ned på trægulvet ved siden af mig. Vi satte begge to vores krykker op af bordet. Lyden af klirrende bestik og glade stemmer fyldte hele den lille restaurant. Harry så smilende på mig og beundrede vidst, hvordan jeg betragtede den hyggelige stemning.

“Det ser ud til du vidst kan lide det? “ Sagde Harry og greb min hånd, som lå på bordet, og strøg blidt sin tommelfinger hen over den. Jeg fangede hans blik.

Den dreng var perfekt.

“Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre. “ Svarede jeg og så taknemmeligt på den helt ubeskrivelige, fantastiske dreng, der sad overfor mig.

***

Mig og Harry havde næsten spist vores mad færdig, men vi havde også taget ret lang tid om spise det, da vi havde snakket uafbrudt. Jeg tog endnu en bid af det stykke pizza, jeg sad med i hånden. Mig og Harry havde delt en pizza - og vi havde, underligt nok, ikke spist helt op. Det var en salatpizza, og den smagte vidunderligt.

“Og så lige efter, at den der fan havde sprøjtet vand på scenen, gled Louis i det og faldt! “ Harry grinte højlydt, og jeg kunne ikke lade hver med at grine med. Han var igang med at fortælle nogle af de mest sjove scenerier, ham og bandet havde oplevet sammen. Jeg satte munden for sugerøret, men lige i det at jeg begyndte at suge, kunne jeg høre lyden af døren, der brasede op. Og jeg kunne alt for godt genkende lyden af kameraerne, og ikke mindst blitzene.

Det var fucking bare løgn.

“Melody Clark! Harry! “ Jeg sprang næsten op af stolen i forskrækkelse, og på et millisekund var vreden steget mig til hovedet. Jeg gispede og så bange rundt i restauranten, hvor paparazzierne havde samlet sig. Harry’s øjne blev store, men irritationen var ikke til at skjule. Han rejste sig hurtigt, jeg skubbede mine fødder  mine sko, og Harry greb ud efter min hånd og lukkede alt pressen ude.

Dumt valg Harry.

Jeg vidste godt, at billedet ville være i medierne om to minutter.

Men jeg slap den ikke.Vi tog begge hurtigt vores krykker. Harry trak mig med gennem menneskemængden der havde hobet sig op i den lille restaurant, og der var heller ikke mindre mennesker udenfor. Pigeskrig fyldte mine øre, og selvom at jeg støttede One direction og deres fans, hadede jeg dem godt nok lige der.

“Er i kærester? “ “Er i sammen?! “ Inderst inde havde jeg lyst til at skrige dem et ‘ja’ ind i hovedet så de bare kunne holde deres mund, men jeg vidste godt, at det aldrig ville komme til at ske. Harry plejede at stoppe op og skrive autografer, men denne gang maste han sig bare gennem flokken med et stift blik. Langt om længe kom vi væk ind i en smal gyde.

“Pis! “ Fløj det ud af Harry, og han sparkede i irritation, så det ud til, til væggen. Jeg vidste udmærket, hvordan han havde det. jeg vidste, at han elskede sine fans, men at han også gerne ville have privatliv. Og det her røg nok kun i den dårlige ende. Jeg gik forsigtigt hen til Harry og lagde en kold hånd på hans skulder. “Hey-” Prøvede jeg forsigtigt. “Nej, det er fint. “ Mumlede Harry, og begyndte langsomt at gå igen. Jeg fulgte med, men vi snakkede ikke. Jeg kom til at tænke på drengenes diskussion tidligere i dag og sukkede over mig selv. Havde jeg aldrig siddet på den restaurant med Harry, var det here aldrig sket. Jeg håbede bare ikke, at de bliver mere sure eller irriteret, når de ville finde ud af det og se billederne fra i dag. Vi fortsatte gåturen i stilhed. Det var ikke akavet eller pinligt eller noget. Bare… Stilhed.

    Typisk, når det lige gik så godt. Hvis i forresten har nogle ideér til sange må i meget gerne skrive dem, da jeg tit løber tør for ideer til sange, wuiiii

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...