Taxatrip - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2017
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Færdig
Det var langt fra en fornøjelse, da 17 årige Melody Clark bustede sin kæreste i at være hende utro. Hun havde dog heller ikke regnet med, at hun fem minutter senere ville sidde i en taxa med en fremmed, der på ingen tid betød farlig meget for hende. Harry Styles faldt i med begge fødder - og forelskede sig slemt i Melody. Det samme gjorde hun. Ingen af dem havde dog forudset, at de få dage senere ville havne i en livstruende situation. Inden de fik set sig om, havde begge deres liv taget en 180 graders drejning.

(Trailer ude i højre side)

37Likes
20Kommentarer
28473Visninger
AA

13. 12. New kisses

Something big I feel it happening

Out of my control

Push and pull and then it's grabbing me,

Feel it in my bones like

Something big, Shawn Mendes

Rose’s synsvinkel:

Jeg åbnede for tusinde gang køleskabet i håbet om, at der ville dukke noget mad op. Og til min skuffelse, var det det samme, der var derinde hver gang når jeg åbnede. Jeg åbnede fryseren i stedet for, og rodede tingene igennem, der lå deri. Jeg tog en bøtte is op og gik derefter ind på mit værelse, med den kolde bøtte i hånden. Jeg lukkede døren, fandt min macbook i min taske og tændte den, hvorefter jeg smed mig på sengen. Jeg åbnede boksen med is, og prøvede at skovle noget op, min isen var ret hård. Jeg kravlede længere ned under dynen. Der var mørkt på mit værelse. Mit rullegardin var trukket for vinduet, men der var stadig helt mørkt udenfor. Jeg kiggede på klokken. Halv otte. Mine forældre var ikke hjemme, de var begge lang tid på arbejde. Jeg var virkelig sulten. Havde lyst til at bestille kebab eller noget. Jeg satte computeren fra mig ved siden af mig på sengen, og lod isen stå ved siden af. Jeg trak dynen af, hoppede i mine hjemmefutter der var placeret på trægulvet og tøffede hen mod min sofa, hvor min mobil var på. Jeg tog den op, tændte den og så, at Wayne havde haft ringet. Hvorfor havde han haft ringet? Han plejede ikke at ringe til mig. Jeg låste modvilligt mig mobil op og gik ind på opkald, hvorefter jeg trykkede på ‘Wayne’ og lod min mobil bibbe, indtil jeg kunne hører, at han tog den.

“Wayne? “ Spurgte jeg lavt ind i telefonen.

“Rose, jeg ved ikke hvad der går af mig. Jeg føler jeg er blevet sindssyg. “ Jeg kunne høre, at der var gråd i Wayne’s stemme, så jeg var ikke et øjeblik itvivl om, at han græd. Mit hjerte pumpede en lille smule hurtigere.

“Jeg.. Du er ikke blevet sindssyg.. Vi, savner hende bare. “ Var det bedste svar, jeg kunne give.

“Savner hende bare?! Rose, hun kommer ikke tilbage. “ hans ord borede sig direkte ind i mit hjerte. Hvad fanden var det lige, han havde sagt?! Troede han ikke på, at hun ville overleve?!

“Hvad fanden, Wayne?! Du hjælper heller ikke dig selv særlig meget. Melody kommer tilbage, om der så skal gå flere år. Hun svigter os ikke, ligesom dig. “ Mine ord flød ud som et vandfald, og jeg kunne godt høre, at det gik lige ind på ham. Men han fortjente det. Han havde fandme lige sagt, at min bedste veninde ville dø! HANS bedste veninde. Hvordan kunne han overhovedet sige sådan noget?!

“Jeg mente det ikke sådan.. “ Jeg kunne høre hvordan hans stemme blev lille i den anden ende af telefonen. Jeg fortrød et øjeblik hvad jeg lige havde sagt til ham. Jeg sukkede af mig selv, og svarede opgivende:

“Jeg ved ikke hvad du vil have mig til at svare, Wayne. Jeg-” Jeg holder med at snakke, da jeg kan høre en tikkende lyd fra computeren. Jeg vender mig undrende mod den. Ingen plejede at skrive til mig, og heller ikke på dette tidspunkt.

“Vent lige Wayne, nogen skriver til mig. “ Mumlede jeg med et ellers ligeglad tonefald, og futtede over til min computer i mine hjemmefutter. Jeg lukkede den op og så, at det var en mail.

‘Rose! Melody, hun har det godt. Hun er vågnet’

Jeg læste mailen igen og igen.

What?

Okay, hvem havde fået min mail, og hvem kendte mit navn?!

“Rose, hvad sker der? “ Jeg havde glemt alt om, at jeg havde Wayne i røret, og reagerede frustreret på det.

“Jeg har fået en virkelig sær mail. Den fortæller, at Melody, ja jeg ved ikke, om hun er rask? Den fortæller, at hun ihvertfald ikke er i koma mere. “ Svarede jeg hurtigt. Jeg skyndte mig at tage mobilen væk fra øret og lagde den på højtaler ved siden af min macbook, så jeg kunne svare på mailen og snakke med Wayne samtidig. Jeg trykkede på svar og begyndte at skrive, mens Wayne fortsatte med at snakke i telefonen.

‘Hvem skriver? ‘ Endte jeg med at skrive, og trykkede derefter på send.

“Jeg forstår dig ikke, Rose. “ Lød Wayne’s stemme igen.

“Du behøver ikke at forstå, Wayne. Jeg forklare dig senere. Farvel. “ Jeg lagde på med det samme. Jeg kom i tanke om den bøtte is, der stod på min seng, der nu var smeltet helt. Pis også. Intet virkede bare for mig i dag. Jeg smed den ud i min skraldespand. Jeg kunne høre en ny mail tikke ind.

‘Niall, Du ved. Vi fik en mail tidligere i dag. Melody er vågnet, men hun opføre sig underligt. Som om hun stadig ikke kan tænke klart. Men de har taget koma fra hende. ‘ Nåår. Nu forstod jeg.

‘Mener du det?! Det er jo fantastisk. Men.. Hvad med Harry? ‘ Svarede jeg og var itvivl om jeg også skulle skrive det sidste, men jeg havde brug for at vide det. Jeg ventede utålmodigt på svar. Men da der efter to minutter ikke kom noget og jeg kunne se han var offline, gik jeg i stedet ind og fandt hospitalets mail. Jeg måtte besøge Melody. Jeg skrev en hurtig mail og spurgte, om jeg måtte komme i morgen, og de svarede med det samme, at det var okay, men kun i en halv time. En irriterende besked tone lød fra min mobil.

Really?

Wow, alle elskede mig virkelig.

Det var Wayne, der havde skrevet en besked.

‘Vil du dele take away? jeg har lidt ekstra ;) ‘ Jeg kunne ikke lade hver med at smile.

‘Sure. Er der om fem. Er du klar på Love Rosie? ‘ Svarede jeg kort og smilede ned i telefonen. Vi så altid den samme film, når vi var sammen. Love Rosie. Vi elskede den begge to.

‘Altid. ‘ Svarede han, og jeg grinte kort. Jeg lagde mobilen på sengen, og skiftede hurtigt til noget andet tøj, Nogle culotte bukser. Jeg tog en hvid bluse på og en stor sweater over, redte mit hår, tog deo på og parfume, og så smuttede jeg.

***

“Skal vi bestille cheeseburgers, kebab eller nuggets? Hvad vil du have? “ Mig og Wayne havde gang i en diskussion om, hvad vi skulle bestille. Klokken var lidt over otte, og jeg var næsten lige kommet. Vi sad som sædvanligt, i deres kæmpe, hvide og lyse køkken, ved deres køkkenbar. Eller, jeg sad på den ene side, og Wayne stod på den anden side. Hans forældre var ikke hjemme, og hans tvillingesøstre på 15 holdte en fest inde i stuen. Musikken spillede højt, så vi kunne sagtens høre den. jeg forstod slet ikke hvordan han kunne bestille take away, når du havde så mange penge og gå ud og spise fint, men jeg tror at deres familie var meget nede omkring, at de var millionære. Og jeg elskede det. Vi fik næsten altid take away, når vi var her.

“Pomfritter og cheeseburgers. Skal vi ikke joine dine søstres fest? Jeg har ikke festet i hundrede år. “ Grinte jeg og mærkede, hvor godt mit humør for første gang i lang tid var. Wayne kiggede på mig med sine blå øjne og kørte en hånd gennem hans lyse strittede hår. Hans øjne så lige ind i mine. Han grinte kort og kiggede ned i bordet.

“Du er skør, Rose. “ Grinte han og slap bordkanten, hvorefter han fandt sin mobil frem. Jeg blev siddende på den hvide barstol og nynnede lavt med på musikken. “Hvad skal du med din mobil? “ Spurgte jeg nysgerrigt. Wayne kom om på min side og satte sig på en barstol ved siden af mig.

“Bestille mad. “Svarede han og ringede et nummer op. Lidt efter blev mobilen taget, han bestilte, og de ville levere det en halv time senere.

“Nå. Hva så nu? “ Sagde Wayne, da han havde bestilt og lagt sin mobil på bardisken. Han sad stadig overfor mig på en barstol. Vi grinte lidt over musikken fra festen.

“Din søsters fest? Der er sikker nogle på vores alder! “ Svarede jeg morsomt og kiggede hen mod glasdøren ind til stuen, hvor vi kunne se festen. Jeg vendte mig mod Wayne’s blik igen, der udviste, at jeg var helt skør. Han svarede ikke, smilede bare.

“Hvad?” Grinte jeg, selvom jeg udmærket godt vidste, hvorfor han så på mig som om jeg var en idiot. Men han gjorde det kærligt. Han grinte - Og jeg elskede ham.

Et øjeblik var jeg helt itvivl, om jeg faktisk… Elskede ham.

I ved, på den måde..?

Som han sad der, overfor mig, og smilede over hele hovedet og så på mig med de sødeste blå øjne. Wayne lagde en forsigtig hånd på mit lår, men holdt øjenkontakten. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigere. Hvad skete der?

Wayne’s hoved lænede sig stille længere ind mod mit, og jeg stoppede det ikke. Han holdt stadig hånden på mit lår. Hans smil ændrede sig, som om han vidste, hvad vi var på vej til at gøre - og selvom vi begge vidste det, stoppede vi os ikke. Vi var nu ikke mere end en centimeter fra at ramme hinandens læber. Hans blege røde, mine med et strejf af lipgloss. Jeg lukkede langsomt øjnene - Og lod vores læber smelte sammen.

Det var det mest forsigtige kys, jeg nogensinde havde haft med en dreng. Han var min bedste ven - Jeg kunne sgu da ikke kysse med ham! Men noget gjorde, at jeg fortsatte. Noget gjorde, at jeg ikke kunne stoppe. Jeg havde lyst. Hans ånde smagte af hubba bubba tyggegummi - Det han altid spise. Jeg kyssede forsigtigt hans bløde læber. Og hans hånd, lå stadig på mit lår. Men lige i det sekund, hvor alt syntes perfekt, skulle noget selvfølgelig stoppe det.

Men seriøst, hvornår er noget perfekt?

Ikke så tit, ihvertfald ikke i min verden.

Før jeg nåede at slippe Wayne, brasede glasdøren op inde fra stuen, og musikken brød ud som helvede. Jeg spærrede overrasket øjnene op, og mig og Wayne slap hurtigt hinanden. Vi kiggede forskrækket mod døren, hvor en velkendt pige stod. Og det var ikke bare hvilken som helst pige - Det var Summer.

For det første, var det her akavet klamt, og for det andet, hvad fanden lavede hun her? Til sin brors søstres fest.

Hendes overraskede ansigtsudtryk var ikke til at tage fejl af - hun var ligeså forskrækket som os. Jeg kiggede akavet fra Wayne til Summer.

“Hva.. Hva fanden har i to gang i? “ Spurgte hun forskrækket og kom tættere på os.

“Hvorfor er DU her? “ Spurgte Wayne tilbage. Summer stod overfor os begge nu, og jeg kunne tyde noget sært i hendes øjne. Hun havde et utolkeligt smil om læberne.

“En af drengene fra parallelklassen kender dine søskende og tog mig med. Synd de ikke inviterede deres egen bror. “ Svarede hun kækt tilbage.

“Er i to.. Kærester? “ Hun kunne ikke holde hendes smile inde og hoppe begejstret op og ned. Jeg kiggede undrende på hende.

“Kæreste? Nej da! “ Sagde mig og Wayne i munden på hinanden. Nej, nej. Men jeg kunne ikke undlade at strejfe tanken om kærester… For jeg ville jo godt.

“I kyssede? “ Summer smilede flirtende og blinkede en gang med øjet.

“Summer, shut up. “ Grinte Wayne og kiggede tilbage på mig. Jeg smilede genert og bed mig nervøst i læben. Vi kiggede på hinanden i noget tid. Det var som om, at øjenkontakten mellem os var blevet anderledes. Den var sød-

“Hallo, jeg er her også. Jeg tror bare, jeg smutter. “ Grinte Summer og blinkede endnu en gang, før hun forlod lokalet.

 

 

Uhh, Wayne og Rose er vidst begyndt at blive lidt mere end venner. Men jeg tænker stadig lidt på Harry... Og hvad gør Melody, når hun opdager sine to bedste venners forhold? Hvordan tror i hun reagere? Tusind mange tak for over 3000 visninger?! Det er virkelig fedt at i gider at læse min historie! Næste kapitel kommer ud når vi runder 3560 visninger, jaii (Sært tal I know ahaha)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...