Strix

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 17 maj 2018
  • Status: Igang
Strix hvor var det jeg havde hørt det før, en dag drukker et mystisk brev op og vender op og ned på Lunas hverdag.

2Likes
2Kommentarer
226Visninger
AA

1. Strix

 

Jeg lagde den mørke jakke ned på gulvet man kunne se den dannet en lille pøl af vand, sneen piskede ned på det frosne græs, inden for lød det som om at en krig brød ud, man kunne høre at vinden skrig og trænerne slog mod taget. Det var november sneen var kommet tidlig i år, men det gjorde mig nu ikke noget, jeg elsket.

Jeg forlod entreen og gik ud  i gangen jeg skimte mig selv i spejlet  mit hår var gået fra mørkebrun til kulsort, mine øjne var lige så sorte som mit hår og stirret på mig, min bluse var vånd, mit hår dryppet fordi sneen var begyndt at smelte.

“Luna” min far råbte inden fra køknet

“Ja” jeg råbte igen “hvad så”

“Kom lige herind” jeg traskede derud

“Hvad er det her” Han peget på et papir, jeg havde ingen ide om hvad det var

“Hvad er det” sagde jeg uforstående

“Det kom med posten her til morgen, har du nogen som helst ide om hvad det er” han holdte et brev op foran ansigtet på mig. Strix stod der på kuverten, “Strix?” spurgte jeg uforstående, “ja, Strix ved du hvad det er eller ej” sagde han som om jeg allerede havde gjort noget forkert “jeg aner ikke hvad det er” svaret jeg uskyldigt, “okay du må gå nu” sagde han med den blide stemme han plejede at have, jeg vente mig om og gik op af trappen til mit værelse.
 

Klokken nærmeret sig 1 og jeg kunne stadig ikke sove ordet Strix hang i rummet om et ekko, strix hvor var det jeg havde hørt det før, da klokken blev 3 gav jeg op og satte mig op, men jeg nåede kun  at tage den ene fod ud af dynen, før mit vindue blev smækket op og en sort skikkelse kom ind, det hele skete meget hurtig,  smerten i min arm, sengen der forsvandt under mig og min fars kalden “Luna…” og så kunne jeg ikke høre ham mere.

Den kolde november vind skar mig i ansigtet og rev i mit tøj, jeg gik i panik, jeg sparket og rev i personen, men personen slap ikke grebet om mig, der lød et suk og så blev alting mørkt.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...