Say Nothing

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2017
  • Opdateret: 5 okt. 2017
  • Status: Igang
Efter ethvert seksuelt misbrug, er der en følger. Det kan være depression, angst, cutting, spiseforstyrelser eller noget helt femte. For 20-årige Ella er tilfældet lidt anderledes. Hun er blevet seksuelt misbrugt af hendes far siden hun var 12, og som for alle andre, har det taget hårdt på hende. Dog har Ella fundet sin egen måde at klare sig igennem livet - hun snakker ikke. I 5 år har Ella helt undladt at snakke med andre, selv efter hun er flyttet i sin egen lejlighed har ingen hørt hendes stemme. Lejligheden overfor Ellas bliver optaget af en ung mand, og han bliver lidt nysgerrig på den intetsigende pige, på den anden side af opgangen.

0Likes
0Kommentarer
530Visninger
AA

2. Hello, You Beautiful Thing

Elliot’s P.O.V

 

Jason sad med manualen i hånden, og prøvede ihærdigt på at samle et IKEA stuebord. Han var ikke den store handy-man, men han gjorde et forsøg.

”Altså, det her lort, passer jo ikke sammen!” sagde han frustreret, og kastede det han havde i hænderne fra sig. Jeg grinede lidt af ham.

”Jo det gør, det er bare dig der er en tumpe.” grinede jeg og satte de sidste tallerkner i køkkenskabet. Så var de på plads. Så manglede jeg bare… alt det andet. Det var ikke bare lige sådan at flytte. Alt skulle vaskes af, tørres og stilles på plads. Og der var lang vej endnu, for mit vedkomne. De sidste køkken grej, kunne også vente, til at jeg havde været ude med invitationerne.

”Øh, Jason! Jeg går lige ud med invitationerne, Rosie skulle gerne komme om lidt.” råbte jeg fra gangen af, greb invitationerne på skænken, og tjekkede lige at håret sad, som det skulle, i spejlet. Jeg skulle jo gerne give et godt førstehånds indtryk.

Eftersom jeg var flyttet ind på øverste etage, kunne jeg jo starte i bunden og bevæge mig opad. Jeg startede nederst til højre. Der stod Miller på døren. Jeg bankede på, og trådte et skridt tilbage.

En lyshåret pige åbnede døren. Ikke særlig høj, men med et sødt ansigt. Hun så ung ud. Hun så lidt undrende ud, for hvorfor stod der mon en fremmede ude foran hendes dør?

”Hej, jeg hedder Elliot, og jeg er lige flyttet ind på øverste etage, sammen med min kæreste. Jeg kom for at invitere dig til housewarmig i morgen eftermiddag.” præsenterede jeg og rakte hende en indbydelse. Hun takkede smilende. Hendes øjne strålede når hun smilte. Hun var ret charmrende.

Jeg vedte rundt på hælene, da hun lukkede døren igen. Lejligheden overfor var vidst en børne familie. Man kunne høre et barn skrige på den anden side af døren, og der stod Fam. Jackson på døren. Jeg bankede på, og ud kom en kvinde, med et grædende barn på armen.

Jeg præsenterede mig selv, og gav hende en indbydelse.

”Jamen, det tror jeg da godt vi kan! Tak for det!” sagde hun glad. Barnet på armen var holdt op med at græde, og kiggede nu bare på mig, med sine store blå øjne. Han var måske 1 år gammel, ville jeg skyde på.

Ovenover boede endnu en børne familie. Fam. Harrington. Og overfor fam. Harrington var det en ung fyr der lukkede op. Han så godt ud, og han virkede munter og frisk.

”Hej, kunne du tænke dig at komme til housewarming i morgen eftermiddag? Min kæreste og jeg er lige flyttet ind ovenpå.” spurgte jeg smilende, og rakte ham en invitation. Han kiggede på invitationen, og så på mig igen.

”Ja, selvfølgelig!” smilede han og rakte mig hånden. ”Jeg hedder Joe, og velkommen til!” fortsatte han. Jeg gav ham hånden.

”Elliot, og tak for det.” Jeg smilede tilbage. ”Jamen vi ses i morgen så, Joe!” Jeg trak hånden til mig, og trådte et skridt tilbage, for at signalere, at jeg skulle til at videre.

”Ja vi gør. Goddag.” Hilste han inden han lukkede døren.

Så var der kun en tilbage. Lejligheden overfor os selv. Jeg bankede på, og kiggede på skiltet. E. Melchorison. Et sjovt efternavn, måtte jeg nok sige. Jeg var faktisk ikke helt sikker på hvordan det skulle udtales.

Der gik lidt tid inden der blev låst og lukket op. En pige med ildrødt hår, en masse fregner og de smukkeste dybblå øjne dukkede op. Hun var virkelig smuk. Hun stod som om hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv. Sådan lidt genert.

”Hey, jeg kommer for at invitere dig til housewarming i morgen eftermiddag. Min kæreste og jeg er flyttet ind lige overfor.” sagde jeg, og prøvede at virke afslappet, så det måske kunne smitte lidt af på hende. Hun lignede en, der var lidt utilpas. Jeg rakte hende en invitationen, som hun tøvende og tavst tog imod. Hun sagde ikke en lyd, og inden jeg vidste af det, havde hun lukket døren i hovedet på mig igen.

Jeg stod og var lidt paf. Havde jeg sagt noget forkert? Var det ikke lidt ubehøvlet, bare sådan at lukke døren igen uden at sige noget? Jeg gjorde hende jo ikke noget.

Mens jeg stod der i min egen lille verden, havde jeg ikke hørt fodtrinene på trapperne. Jeg gav et lille hop, da der var en der sagde: ”Bøh” bag mig. Jeg vendte mig rundt, og om der minsandten ikke stod en Rosie. Min smukke kæreste.

”Ha ha, hvad står du lige og laver?” grinede hun, og satte indkøbsposerne fra sig på gulvet.

”Jeg har lige været ude med indbydelserne, her i opgangen.” grinede jeg og tog poserne fra gulvet, og fulgte med hende ind i lejligheden. ”Og så pigen der bor overfor, lukkede bare døren i hovedet på mig, da jeg havde givet hende invitationen.” forklarede jeg videre. Hun grinte.

”Lukkede hun bare døren? Sagde hun ikke noget?” spurgte hun, og hængte sin jakke op på den ny ophængte knagerækken. Jeg rystede på hovedet.

”Ikke en lyd.” Jeg slæbte poserne ud i køkkenet, og begyndte at pakke varerne ud. Hun fulgte trop, og satte det hele i køleskabet, som jeg fik det op af poserne. Hun havde købt ind til aftensmad, og noget gæsterne kunne få i morgen til housewarming.

”Nå! Det var da underligt…” mulede hun og satte mælken ind. ”Og hej Jason!” råbte hun. Jason halvråbte et ”Hej” tilbage. Han lød koncentreret. Gad hvide om han overhovedet var kommet længere end, da jeg gik.

”Årgh, du er da næsten færdig!” kommenterede jeg, da jeg kom ind i stuen og så et næsten færdigt stuebord. Han nikkede, og skruede det sidste ben på.

Sofaen var på plads, og reoler og stole lige sådan. Så var det bare alle Rosies planter, bøger og nipsting, der manglede at komme på hylderne og i skabene. Nå ja, og så gardiner og lamper, manglede også. Ellers var de store ting ligesom på plads.

Jeg gik ud i køkkenet igen. Rosie var begyndt at sætte glas op i skabene. Jeg gik hen og fandt en tilfældig kasse, med køkkenredskaber og knive i, og satte dem på plads.

Det var alligevel en 4 værelses lejlighed, og rummene var forholdsvis store. Det var heller ikke ligefremt et billigt sted. En 4 værelses lejlighed midt i det centrale London!

Vi havde stadig, hvad der føltes som tusinde af kasser med nips og håndklæder, tøj og bøger, som skulle på plads. Og som sagt var det en stor lejlighed, så vi havde lidt travlt, hvis vi skulle nå at have hele lejligheden til at stå klar, til i morgen eftermiddag. 

 

Hello, You Beautiful Thing - Jason Mraz

 

__________________________________________

Halløj! Så er første kapitel ude! Jeg håber i kan lide det, trods det er lidt kort. 
Dernæst: Hvert kapitel har en titel, som er en titel på en sang. Jeg vil anbefale jer at gå ind og lytte til dem.
Jeg vil publicere kapitler så hurtigt som muligt, men der kan godt gå mellem 2- 8 dage imellem de fleste kapitler. Håber jeg har vakt jeres opmærksomhed, og at i vil læse med! :)

xoxo Schyum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...