Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5446Visninger
AA

10. 8 ❅ 23. December | “Skylar bliver så lykkelig.”


 23. December 

Lillejuleaften / Bonus kapitel

Med blot en dag til jul, var alle julegaver blevet købt, pakket ind og lå nu fint og pyntede under det store grantræ i stuen. Duften af jule-bag hang som en tåge i lejligheden, da der var pebernødder i ovnen og dej til småkager på bordet.  Julefreden havde bestemt lagt sig over vores lille hjem. 

Den seneste uge var forløbet i harmoni og uden nogle konflikter. Skylar og jeg var begge blevet enige om at ligge december måneds små konflikter på hylden, efter jeg havde givet hende i historien om min fortid. I dette øjeblik var vi kun fokuseret på at se fremad. 

“Ej Harry, der skal også være noget tilbage til kagerne!” brokkede Skylar sig grinende, da jeg stod og tyggede på et stykke af dejen til småkagerne. Det var en besynderlig vane, jeg havde. At spise dejen før den var blevet bagt. Til mit forsvar måtte jeg indrømme, at jeg syntes, dejen smagte bedre end de færdiglavede småkager. 

“Men det smager så godt,” forsvarede jeg mig selv. Skylar rystede grinende på hovedet af mig, mens hun gik i gang med at stikke nogle småkager ud af dejen i diverse former og størrelser. Hjerter, juletræer, stjerner og små nissemænd. 

“Du får ondt i maven,” konstaterede hun og rettede på hendes forklæde. 

Jo tættere vi kom på juleaften, jo større voksede nervøsiteten sig i min mave. Der var ikke mindre end 24 timer til, at jeg ville smide spørgsmålet på bordet og bede Skylar gifte sig med mig. Det var egentlig ikke, det med at skulle spørge Skylar, men at skulle gøre det foran begge vores familier. Skylars familie for at være helt præcis. 

Det var ingen hemmelighed, at Skylars forældre ikke havde taget i mod mig med åbne arme på grund af, hvordan vores forhold var startet ud. Væddemålet. Jeg havde aldrig fået den accept fra dem, jeg ønskede, da jeg vidste, hvor meget det betød for Skylar, at jeg kunne komme ud af det med hendes forældre. Mr. og Mrs. Ross, William og Victoria ville i aften melde deres ankomst i vores ydmyg lejlighed, da de kom langvejs fra, og det derfor ville være nemmere at de overnattede i gæsteværelset, så de ikke skulle tilbringe juledag i en bil på en rejse gennem England.  

En besked, jeg kunne høre tigge ind på min mobil inde i stuen fik mik mig til at forlade køkkenet og sætte kurs mod stuen. Da jeg tog mobil en op i min hånd, blev jeg hurtigt klar over, at det var en besked fra Taylor. Endnu en opgave. 

Opgave 4 Svigerforældrene vil i dag melde deres ankomst, og hvad er lige så vigtigt, som den kommende bruds ’ja’? Hendes forældres. Held og lykke. x 

Denne opgave fik mit hjerte til at springe et slag over. Min håndflader blev svedig, og min krop startede på at vibrere. Selvom jeg selv havde sat mig for, at jeg i dag ville fortælle Skylars forældre omkring frieriet, havde jeg ikke regnet med, at i dag ville blive dagen jeg ville få deres accept. Deres accept var stadig ikke noget, som jeg havde regnet med at skulle få. Nogensinde. Derfor havde jeg også forberedt mig på at trodse dem og fri til Skylar mod deres vilje, hvis det var hvad dette ville ende med. 

“Harry?” Jeg kunne høre, Skylar komme gående ind i stuen, så jeg skyndte mig at ligge min mobil ned i min lomme. Mine læber dannede et stort smil, da hendes grønne øjne mødte mine. Hendes hår var sat op i en rodet knold, hun havde en stor hvid striktrøje på og et par sorte jeans. Selvom hun ikke prøvede, formåede hun stadig at se perfekt ud. 

“Er der noget galt?” spurgte hun. “Du bliver så nervøs, hvergang du får en besked.” Da hun kom hen til mig, satte hun sig i mit skød og viklede sine arme omkring min nakke.  Jeg trak på skuldrene som svar til hendes tidligere spørgsmål. 

“Du har ikke en anden vel?” Smilede hun drillende, og prikkede mig i siden. Jeg løftede mit blik, så hendes øjne mødte mine. Hendes effekt på mig ved hendes øjenkontakt, fik et fyrværkerishow til at starte i maven på mig. Hun vidste, at hun var den eneste for mig. 

“Du ved godt, at du er den eneste pige jeg nogensinde har elsket. Jeg nogensinde vil elske.” Jeg holdte øjenkontakten med hende. Inden Skylar pressede sine læber mod mine, kunne jeg svagt ane hendes kinder blive røde. 

Jeg uddybede kyset, så vores læber dansede i takt med hinanden. Tusindvis af raketter skød rundt i kroppen på mig og fik min krop til at vibrere. Vi væltede ned i sofaen, så Skylar lå ovenpå mig. Vores kys blev mere passioneret og ivrig, da jeg lod min hænder glide ned og lande på hendes bagdel. Nogle få støn undslap hendes læber mellem vores kys. En masse signaler kørte rundt i min krop. Min hånd kørte ind under hendes striktrøje og lege med kanten af hendes bh. 

“Harry,” mumlede Skylar forpustet, og trak sig fra kysset. “Mine forældre kommer om en time,” konstaterede hun, da hun så op på det store vægur, der hang over sofaen.  Hun skulle lige til at rejse sig, dog nåede jeg at gribe fat omkring hendes håndled og trække hende ned i min favn igen. 

“Så har vi massere tid.” Svarede jeg, inden mine læber igen mødte hendes i et desperat kys. Min hånd kørte endnu en gang op under hendes striktrøje, inden jeg fjernede den fra hendes krop. 

Mit hjerte sprang - hvad der føltes som flere slag over, da det ringede på døren cirka en time senere. Jeg var i færd med at forberede middagen. Julemusikken spillede fra radioen i vindueskammen, og duften af risengrød hang i luften. Jeg skruede ned for komfuret og satte kurs mod entréen. På vejen derud gik Skylar mig i møde, så vi sammen kunne tage imod hendes forældre. 

“De er her kun to dage,” beroligede Skylar mig og gav min hånd et klem, da hun selvfølgelig også kendte til ‘situationen’ mellem hendes forældre og jeg. Selv syntes jeg, at det var synd for Skylar, st hun stod som mellemmand mellem hendes forældre jeg. 

Jeg tvang et stort smil frem på mine læber, da Skylar tog fat i håndtaget. “Mor og far!” hvinede Skylar, slog armene ud og trak dem ind i et gruppekram, før de overhovedet var noget indover dørtrinet. Skylars mor, Victoria grinede svagt - med et kærligt smil på læben og omfavnede hendes datter.  

Da det var blevet min tur til at velkomme William og Victoria, blev det ikke til andet end et akavet håndtryk fra William og et koldt - slet ikke indbydende kram fra Victoria.

Skylars mor var en høj og spinkel mørkhåret kvinde. Hun var den, som Skylar havde arvet mest fra udseendsmæssigt. Hun var en meget elegant kvinde, som bar sig selv meget flot, - også selvom hun var oppe i alderen, kunne hun snildt gå for en, der var nogle år yngre. 

Personlighedsmæssigt mindede Skylar mest om sin far, William - dog i en mildere udgave efter min mening. Han var en standhaftig og stædig mand, der havde store meninger - og stod ved sine meninger. Både personligheds- og udseendsmæssigt var William en meget intimiderende. Han var høj, bredskuldret, mørkhåret og så havde han nogle øjne, der hurtigt kunne få dig til at føle dig malplaceret. 

Ud af skylars forældre var Victoria den der havde taget bedst imod mig. Noglegang tror jeg, at det var mere hendes mands meninger om mig end hendes egne, som hun udtrykte overfor os. 

Vi satte os ind i stuen, hvor Skylar havde sat skåle med de småkager og pebernødder, vi havde bagt tidligere. Jeg satte mig i det ene hjørne af sofaen, og før jeg vidste af det, havde Skylar sat sig op af mig og lænede hendes hovede på min skulder. William og Victoria satte sig i det andet hjørne af sofaen. 

“Hvordan går det så, prinsesse?” spurgte William Skylar om og tog en bid af den småkage, han havde i hånden. 

“Det går godt far, Harry har forkælet mig godt og grundigt gennem december måned,” smilede hun stort og tog mig i hånden. Det var typisk af hende, at dreje emnet hen mod mig, når hendes forældre var på besøg. Dog vidste jeg, hvor vigtigt det var for hende, at de skulle kunne lide mig, at jeg ikke bebrejdede hende for det. 

William kiggede udtryksløst på mig og rystede på hovedet, mens han mumlede noget så utydeligt, at jeg ikke forstod et eneste ord. 

“Hvis i vil have mig undskyldt,”  sagde jeg høfligt, efter vi havde siddet i stuen i et stykke tid. “Jeg skal lige tjekke til grøden,” forklarede jeg, da jeg rejste mig sofaen og gik ud i køkkenet. 

Da maden var færdig, og jeg havde dækket op, satte vi os til bord. Dagens ret var risengrød, hvilket var blevet lidt af en tradition, at vi skulle have. Skylar og jeg skulle spiste altid risengrød dagen inden juleaften. Skylar satte sig ved min side, så vi sad overfor hendes forældre. Under hele middagen kunne jeg mærke Williams intimiderende og indtrængende blikke. 

Adrenalinen pumpede rundt i min krop under hele middagen, mine fingre rystede, og jeg havde svært ved at koncentrere om at spise, da mine tanker kun lå på en ting. Frieriet. Jeg ventede på det hel rette tidspunkt, hvor jeg kunne få Skylars forældre på alene hold, så jeg kunne droppe nyheden.

“Skylar, kunne jeg få lov til at låne dine forældre alene i to sekunder?” spurgte jeg Skylar om, da alle - efter hvad der føltes som flere timer var færdig med at spise. Først Skylar kiggede undrende på mig, men efter noget tid rystede hun på hovedet. 

“Lad mig tage af bordet, så kan i gå ind i stuen,” svarede hun. Vi takkede alle for maden, inden William, Victoria og jeg rejste os fra vores og gik ind i stuen. 

Da vi kom ind i stuen, satte William og Victoria sig i sofaen, og jeg blev stående foran dem på den anden side af sofabordet. De kiggede begge afventende på mig. 

“Så, det er jo ingen hemmelighed, at vi ikke er kommet så godt fra start sammen,” startede jeg ud og kiggede ned på min rystende hænder. Mit hjerte hamrede med flere kilometer i timer så hurtigt, at jeg følte mig svimmel. “Jeg kan dog heller ikke bebrejde jer for jeres syn på mig, jeg er jo ikke just svigermors drøm. Det ville dog betyde meget for mig, og jeg ved, at det ville betyde meget for Skylar, hvis vi kunne ligge fortiden bag os.” 

Jeg stoppede op og kiggede på dem. Denne gang var det blevet min tur til at kigge afventende på dem. “Fortsæt.” Lød det føleskoldt fra William. 

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg lod ordene forlade min mund; “Jeg har planlagt et frieri for Skylar, og det ville betyde meget for mig at have jeres støtte.” Da ordene havde forladt mine læber, kiggede jeg hen på Skylars mor, der sad med åben mund og et overrasket udtryk på læberne. 

“Åh Harry!” hvinede Victoria smilende, og jeg kunne svagt ane tårer i hendes øjne. Hun rejste sig fra sofaen og gik hen mod mig. Jeg blev omfavnet i et denne gang indbydende kram. “Skylar bliver så lykkelig,” hviskede hun i mit øre, idet hendes stemme knækkede. 

“Er det ikke romantisk, William?” spurgte hun sin mand, mens hun tørrede en tåre væk fra hendes kind. Skylars far mumlede endnu en gang noget udtydeligt, inden han med sit blik rettet mod gulvet forlod stuen. 

Victoria kiggede medlidenhedsfuldt tilbage på mig. “Han skal nok bare lige sluge det,” sagde hun undskyldende, men det var som om, at hun ikke helt selv troede på det. Jeg sendte hende et opmuntrende smil og kiggede mod indgangen til stuen, hvor Skylar kom gående med et uforstående ansigtsudtryk. 

“Harry og jeg starter på en frisk,” forklarede hun smilende sin datter, mens hun gav min hånd et klem. Et  stort oprigtigt smil dannede sig Skylars perfektformede læber. 

Om jeg havde Skylars forældres fulde accept, kunne jeg endnu ikke sige, dog var en ting sikkert; vi var på vej i den rigtige retning. Ihvertfald Victoria og jeg. William var lidt sværere at blive klog på, - men det var vel en faderlig ting, når man havde så smuk en datter, som han havde. 

Dagens opgave var hverken blevet fuldført helt eller halvt, men stadig kunne jeg ikke lade vær’ at smile over, det fremskridt den havde gjordt.


Glædelig lillejuleaften/23. december.

Holder I lillejuleaften? Selv gør jeg hver andet år med min fars side af familie, da mine brødre, fætre, kusiner og jeg ikke tilbringer juleaften sammen hver andet år. 

DER ER KUN EN DAG TIL JULEAFTEN !!!

(Og få timer til at datoen viser 24. december)

Hvad skal I i morgen? Og hvad har i ønsket jer? Fortæl, fortæl, fortæl.

Fortæl også endelig hvad I synes om denne historie. 

Kys og kram

Karoline A.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...