Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5433Visninger
AA

8. 6 ❅ 15. December | "Vores rejse må ikke være slut endnu."

OBS: Teksten der står med kursiv er i dette kapitel flashbacks

15. December 

Bonus Kapitel

5 dage var gået, og stemningen mellem Skylar og jeg havde i disse dage været trykket. Kun få ord var blevet udvekslet mellem os, og kun få timer i samme rum var blevet brugt. Hun kiggede ikke længere på mig på samme måde, når hendes blik få gange ramte mig. Det var som at hun kiggede på en helt anden, som at jeg ikke længere var den samme. At jeg havde ændret mig. Sådan havde det været lige siden, hun fandt ud af min tidligere involvering med stoffer.

Vi havde ramt 15. december og med kun få dage til jul, var jeg begyndt at blive usikker på om dette frieri ville blive gennemført. Denne december havde endnu ikke bragt os andet end kaos og drama. Trods Skylars utydelige blikke gennem de sidste par dage, havde tvivlen ikke meldt sin ankomst, og jeg var stadig sten sikker. Sikker på at Skylar var hende, jeg ville tilbringe resten af mine dage med. 

”Harry?” min søster, Gemmas medlidende stemme, var hvad der fik mig revet ud af mine tanker og rette blikket mod min søster, som sad på den anden sidde af cafébordet med en kaffe latte i hånden. 

”Du virker så fjern,” konstaterede hun og tog en tår af den stadig skoldende kaffe, som jeg kunne se at den var, da hun skar en grimasse. Min søster ord fik mig til at sukke tungt, trække på skuldrene og læne mig tilbage i stolen. 

”Hun kigger anderledes på mig,” fortalte jeg, mens jeg med en teske drejede rundt i den varme kakao foran mig og tilføjede så; ”Det er som om, hun frastøder mig,” selvom Skylars blikke var utydelige, sagde de mig også mere end tusind ord. Frastødelse, koldhed, skuffelse, fremmedhed, sorg var alle ord der kunne sættes på hendes blikke mod mig. 

”Har du prøvet at snakke med hende om det, Harry?” min søster kom som altid med et af hendes råd, som selv den dummeste ville kunne regne ud. Et råd som alle ville tænke på med det samme, de havde rodet sig ud en konflikt. Et råd som til mit uheld allerede var blevet opbrugt. 

”Det har jeg prøvet uden held,” sandt som det var, havde Skylar hver gang, at jeg havde prøvet på at snakke det ud - hvilket var mange gange, fundet en undskyld for at forlade rummet vi befandt os i. Men jeg var sikker på, at hun ikke ville kunne blive ved med dette. En dag må hun se konflikten i øjnene.

En vibration fra min baglomme fik mig til at trække min mobil frem, for at jeg med det samme opdagede den besked, der var kommet tikkende ind. En besked fra Taylor. 

Opgave 3 Da denne jul står i fortidens tegn, giver jeg dig denne opgave; kreer en video til Skylar, der indeholder de minder i deler. x

Denne besked var en øjenåbner for mig, og den fik mig til at indse, hvordan jeg måske kunne overbevise Skylar om, at jeg stadig var denne samme mand, og at jeg havde ændret siden den periode. 

”Gemma, jeg vil nød til at gå,” sagde jeg forhastet. Jeg lagde hurtigt min telefon tilbage i buksenlommen, mens jeg rejste mig fra stolen og sjusket men hurtigt tog min jakke og mit ternede tørklæde på. Jeg kunne mærke Gemmas forbavsede blik, da jeg - inden hun kunne nå at få et ord indført, havde forladt hende og den stadig varme og fyldte kakao på caféen. 

Da jeg kom ud på gaden, hvor sneen faldt omkring mig, og vinden gav mit kram, satte jeg med hastige skridt kurs mod lejligheden. 

Det var en tom lejlighed, som jeg efter få minutter kom hjem til, hvilket også var, hvad jeg havde regnet med det ville være. Eftersom man ikke just kunne sige, at Skylar og jeg havde været på talefod i denne uge, så havde Skylar brugt en masse tid hos Zayn og Perrie eller nogle af de andre drenge fra vores omgangskreds. Dette havde været hundrede procent forståeligt, siden stemningen i vores lejlighed som sagt ikke havde været den bedste. 

Da jeg havde tage mit overtøj af og smidt det hen i hjørnet af entréen - der var ingen tid til hænge det op, satte jeg kurs ind mod soveværelset, hvor jeg med det samme tændte computeren, der stod på det lille skrivebord nær vores dobbeltseng, som de seneste dage kun havde tilhørt en person. Enten Skylar eller jeg.

Videoerne på computerne bragte mig en masse gode minder. Det første oprigtige smil poppede fre på mine læber, da jeg fandt en video fra vores rejse til Paris, hvor vi havde trodset et forfærdeligt uvejr for at nå til Eiffeltårnet, dog hvis vi havde ventet en lille time med at gå ville stormen have lagt sig, og vi ville have været nået fre tørre.

”Harry, mit hår!” hvinede Skylar grinende, da vi trådte ud  fra hotellets lobby. Hendes hår blæste i alle retninger og formåede at dække for hendes øjne, så hun flere gange med sine hænder ihærdigt prøvede at få det sat ordentligt dog uheld, da det hurtigt kom i vejen igen. 

Et uvejr havde lagt sig over Paris’ gader. Regnen stod ned i stænger og ramte fortovene med et klask, og den kraftige blæst fik lygtepælene til at svaje en smule. Vi havde valgt at trodse dette uvejr, da vi ville nå at se Eiffeltårnet, inden vores hjemrejse dagen efter. 

”Jeg tror desværre ikke det vil opholde i dag, love,” konstaterede jeg, mens jeg i et desperat forsøg forsøgte at slå paraplyen i min hånd op. Da jeg endelig fik den op, gik det ikke langsomt, før Skylar var klistret til min arm, og vi begge stod under den sorte paraply. 

Eiffeltårnet lå ikke længere væk en tredive minutters gang fra vores hotel, dog i dette vejr føltes det som en evighed. Selvom det var sommer, fik regnes kolde dråber mig til at indse, at jeg ikke havde taget nok tøj på, hvilket jeg hurtigt fortrød. 

”Det her er typisk,” klagede Skylar, da vi endelig nåede frem til det gyldne tårn, Eiffeltårnet. Uvejret var hørt op, mens solen tittede frem og formåede at varme min kolde krop. Hvis vi blot var gået en halv time senere, var vi nået tørre frem og ville i dette øjeblik ikke ligne to våde hunde. 

”En dag vil vi grine af det,” svarede jeg, og et smil dannede på mine blå skælvende læber. 

Og som jeg havde sagt på dagen i Paris, sad jeg nu med et smil om mine læber og en lydløs latter, mens jeg scrollede ned gennem videoerne på computeren for finde de helt rigtige, som jeg kunne redigere sammen til en fuldendt video til Skylar. 

Endnu en video bragte mig tilbage i tiden. En video fra vores roadtrip i Californien, hvor vi var kørt vejen fra San Fransisco til Los Angeles. En tur på ca. 7 timer. 

”I tell you what I want, what I really really want, so tell me want you want, what you really really want!” skrålede Skylar med på sangen der pumpede ud af højtalerne. Jeg kiggede målrettet ud af vinduet, dog kunne jeg ikke lade vær’ med at ryste grinende på hovedet over hendes utroligt dårlige smag i musik og hendes lige så dårlige sangevner. 

Vi havde kørt omkring 4 og var noget over halvvejs på vores vej mod Los Angeles. Vi havde været et par dage i San Fransisco og havde planlagt, at vi efter Los Angeles ville køre videre til Beverly Hills. Derefter vil destination være ukendt, alt vi vidste var at vi havde en måned i Californien, før vores fly ville lette for afgang mod Manchester.

”Hvad?” spurgte hun, da jeg udbrød i en stor latter efter hun havde ramt en tone helt forfærdeligt. Hun lagde sin arme over kors og prøvede at spille fornærmet, men hun kunne ikke holde smilet om hendes læber tilbage. 

”Jeg tænker bare over, hvordan sådan en smuk pige kan have så elendig musiksmag og dårlige sang evner,” min kommentar fik Skylar til at rynke på brynene og slå mig blidt over skulderen. 

”Spice girl er ikke elendigt!” protesterede hun. 

Uden nogen tvivl var Skylar den jeg delte flest fantastiske oplevelser med. Oplevelser jeg ikke ville bytte for noget i verden, derfor håbede jeg også på at vi ville få mange flere i fremtiden. Vores eventyr kunne ikke være slut endnu.

 

 

 

Da jeg efter et par timer blev færdig med at redigere en video sammen - og jeg var tilfreds med resultatet, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville tage mod Zayn og Perries lejlighed for personligt at bringe Skylar hjem.

Zayn var hurtigt til at lukke op for mig, da jeg nåede til deres lejlighed. Jeg nåede ikke at tage mit overtøj af, og Zayn nåede blot at sige hej, før jeg havde sat kurs mod stuen, hvor jeg vidste at han ville befinde sig. Skylars ansigts udtryk, da jeg trådte ind i stuen afslørede, at hun var overrasket over at se mig - om det var en god ting, vidste jeg endnu ikke. 

”Harry, hvad laver du her?” spurgte hun undrende og kiggede på mig med sammentrykkede øjenbryn. ”Jeg har brug for, at du kommer hjem med mig hjem,” svarede jeg ærligt og kiggede bedende på hende, dog undgik hun øjenkontakt med mig. 

”Harry, jeg har brug for noget tid...” Skylar blev ved med at kigge ned i sit skød og sendte ikke en eneste gang et blik min retning. Jeg kunne se på hende, at hun havde grædt, da hendes øjne var rødsprængte, og der var mascara rester under hendes ene øje. 

”Skylar, du må tro på mig, når jeg siger, at jeg ikke er den person længere, det var længe siden, jeg har ændret med, jeg er en bedre person nu,” en klump dannede sig i min hals. Denne gang vidste jeg, at jeg havde fucked op. ”Du gør mig en bedre person.” 

”Harry,” sukkede hun. 

”Skylar please kom hjem med mig,” afbrød jeg hende bedende. Dette var vigtigt for mig, jeg vidste at jeg måtte bringe hende hjem, før det var forsent. 

For første gang i disse dage lod Skylar sine øjne mødes med mine. ”Kun fordi det er dig,” svarede hun, og et svagt smil dannede sig på hendes læber. Jeg kunne se at de var falskt, men i dette øjeblik var jeg ligeglad. Jeg havde fået hende til at komme med mig, derfor vidste jeg, at der stadig var en chance for at fikse dette.

Turen hjem i bilen var utroligt stille og uden særlig mange ord, kun ord om vejret var blevet udvekslet mellem os. Disse ord kunne tælles på to hænder. Kun larmen fra bilens motor havde ellers brudt stilheden, så da jeg stoppede bilen foran lejlighedskomplekset, havde der i bilen ingen lyd været, og vi havde derfor begge hurtigt forladt den.

”Jeg har noget jeg skal vise dig i stuen,” fortalte jeg og var den første der brød stilheden, da vi kom ind i entréen. Skylar nikkede svagt på hovedet, mens hun var i færd med at tage sit overtøj, - hvilket hun ikke skyndte sig med. 

Da vi begge havde fået vores overtøj af, satte vi kurs mod stuen, hvor Skylar placerede i  sofaen, mens fumlede med tv’et, så jeg kunne vise hende den video, jeg havde brugt det meste dagen på.  

”Vores rejse må ikke være slut endnu,” hviskede jeg, inden jeg startede videoen. Jeg vidste ikke om hun hørte mine ord, men det så ud som, at hun gjorde, da hun kiggede undrende på mig. 

Videoen startede på skærmen, og en masse klip fra vores tid sammen strømmede indover med musik. Klip fra vores roadtrip, tur til paris, telttur, søndagshygge og en masse andre stunder fra vores forhold. Stunder jeg håbede på mange flere af.

Da videoen stoppede og skærmen endnu engang blev sort, kiggede jeg hen på Skylar, som sad med tårerne trillende ned af hendes kinder. Triste- eller glædestårer vidste jeg ikke, dog var jeg sikker på, at jeg ville komme til at finde ud af det.

”Harry.”

Til jer, der gerne vil se videoen Harry lavede til Skylar, beder jeg jer tjekke vores ekstra historie ud, da jeg netop har udgivet videoen der.

Kys og kram

Karoline A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...