Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5457Visninger
AA

5. 3 ❅ 3. December | "Hvad fanden er det her, Skylar?"

3. December

Første Advent

Et smil blev plantet på mine læber, da jeg modtog et kys på min pande. Selvom jeg lå i min egen drømmeverden, så kunne jeg aldrig blive træt af et kys på min pande. Selv efter fire år, så elskede jeg stadig vores putteaftner – også selvom Harry til tider kunne brokke sig og ville sove.

”Godmorgen,” fik jeg mumlet, da jeg havde opgivet med at sove videre. Da jeg åbnede mine øjne, mødte jeg et par grønne skinnende øjne, der stirrede ind i mit trætte blik. ”Godmorgen babe, har du sovet godt?” stillede han mig. En mand, som bekymrede sig om mig, bragte endnu et smil på mine læber.

”Jeg har haft en fantastisk søvn, tak fordi du spørger,” besvarede jeg, inden jeg kort plantede mine læber mod hans. Et morgen kys kunne jeg aldrig klage over. Kysset blev udviklet, og det ændrede sig også ret hurtigt fra et normalt kys til et hedt snav, og desperation over, at få hinandens bestående tøjdele.

”Glædelig tredje december, første advent, huh? Vi nærmer os julen,” sagde Harry, efter han trak sine læber til sig selv igen. Jeg nikkede kort og sendte ham et svagt smil. ”Ja, og jeg mangler stadig din gave. Du er altså ret svær at finde gave til,” lo jeg kort.

”Jeg behøver ingen gave. Du er mit største ønske, og du opfylder mine ønsker så godt. At du er min kæreste er det eneste jeg ønsker mig, at bibeholde dig,” mumlede han lavt, inden han kyssede mig kort på næsetippen. Hans ord gjorde mig helt varm indeni.

”Du fortjener altså en gave,” protesterede jeg, med en peget finger. ”Babe, du er mit ønske.”

 

❅ ❅ ❅

 

Siden Harry havde fremstået som en romantisk fyr, havde jeg hele tiden tænkt på vores rejser, vores forskellige destinationer, vi havde haft i de fire år. Hvordan Harry havde overrasket mig gang på gang, endda formået at komme hjem med en buket røde roser eller hvide liljer.

Perrie havde tit forsikret mig, at Harry var en god fangst, og jeg var hele tiden enig med hendes ord. Jeg turde slet ikke, at tænke på, hvordan mit liv ville havde endt, hvis jeg valgte at cutte ham helt – ville jeg mon ende som en alene dame?

På mit skød havde jeg et fotoalbum, hvor der stod ’HARRY x SKYLAR’ med store blokbogstaver, noget Harry og jeg havde kreereret sammen – bogen var fyldt med vores minder, fra alle vores rejser til diverse små ture. Noget som vi vidste, at vi aldrig ville opleve igen.

Med blide og forsigtige bevægelser åbnede jeg for den, og bladrede nogle sider igennem. Billederne havde sat spor, og hvert billede gav mig et smil på læben og minderne strømmede frem igen.

”Hvad kigger du på?” spurgte Harry mig om, idet han kom gående med to kopper kaffe. Mit blik blev rettet op mod ham. ”Vores billede album,” svarede jeg med et kærligt smil. Da de ord forlod mine læber, var det som om at Harry skyndte sig hen til mig og lagde kopperne ned på bordet, inden han satte sig ved siden af mig. ”Interessant,” mumlede han lavt.

”Kan du huske at dengang vi rørte og svømmede med delfiner i Water Planet, i Florida? Du skreg næsten af panik,” spurgte Harry mig om, idet han formåede at grine lidt over sin egen kommentar. Jeg daskede kort til ham, idet jeg skulede kort til ham. ”Det var meget grænseoverskridende, og jeg var skide bange for de dyr,” forsvarede jeg hurtigt.

Tænk, at jeg sad her og forsvarede mig selv omkring nogle sølle delfiner.

”Aldrig undervurdere delfiner,” kommenterede jeg med et fjoget smil. ”Eller overvurdere dem,” gav Harry igen, idet han blinkede kort med øjet.

”Stop med at give mig modstand,” beklagede jeg mig, dog for sjov, og stirrede opgivende på ham. Hans blik var undersøgende. ”Du narrer mig ikke, baby. Du elsker modstand,” sagde han med et smil, hvorefter han kort plantede et kys på min pande. Jeg rullede kort med mine øjne over hans afsløring – han kendte mig for godt, og jeg var en dårlig løgner. Specielt overfor Harry.

”Skal du ikke snart på arbejde, skat?” spurgte jeg ham om, med et drilsk smil på læben. ”Ønsker du, at jeg allerede forlader dig?” Harry lød helt chokeret, med en twist af overdramatisk tonegang, kunne jeg ikke stoppe med at grine over hans skuespil.

”Selvfølgelig ikke, men dine kollegaer savner dig sikkert besynderlig højt,” drillede jeg ham. ”Du ønsker virkelig, at jeg forlader dig,” gispede han. Han valgte at køre den overdramatiske side højere op, og min latter blev lige en tand højere.

”Du er fuldkommen skør, Harry,” smilede jeg. ”Skør med dig, ja, det kan vi sagtens blive enig i,” argumenterede han, inden han plantede sine læber mod mine. Et kort kys.

”Jeg må hellere smutte så, siden du ønsker mig ud af lejligheden,” mumlede han, ganske svagt mod mine læber. ”Jeg ønsker ikke, at du forlader mig. Det elsker jeg dig for højt til,” brummede jeg svagt, inden jeg kort puffede ham væk fra mig. Arbejdet kaldte efter ham.

”Vi ses om et par timer, elsker dig,” fik han mumlet efter endnu et kys blev presset mod mine læber. Til tider brød jeg mig slet ikke om hans arbejde, fordi han havde sådan en assistent, som virkelig var belastende og omklamrende. Ikke nok med det, så lagde jeg også manglende respekt og en vis grad for flirteri med min kæreste. Jeg fandt det klamt og hvis jeg arbejde der, så ville jeg sørge for, at hendes liv ville forblive til et helvede.

Jeg havde endda sagt flere gange til Harry, at jeg ikke brød mig om hans assistent, men det var som om, at selvom elskede han mig og prøvede at overbevise mig det, så gjorde han ikke rigtig noget ved situationen. Det var også derfor, at jeg ville få nogle flip og bekymring om Harry nu havde haft sine læber mod hende. Jeg stolede blidt på Harry, men jeg stolede ikke en skid på hans lorte assistent.

Harry var ude af døren, og jeg nu endnu en gang alene. Mit blik vandrede rundt i stuen, og rummet var virkelig juleagtig, og havde fået en del kommentarer omkring min pyntning i stuen. Der var julenisser hist og pist i rummet, det samme med guirlander som var med til at give den hyggelige julestemning.

Jeg lukkede albummet sammen, og stillede det på plads, hvorefter jeg greb fat i min mobil. Jeg havde et par idéer, som jeg ønskede at komme i mål med. Med mine spinkle fingre, fik jeg hurtigt kontaktet Zoe, Nelly, Queen, Violet og Perrie om de havde nogen planer for i dag, mest fordi jeg ønskede inderligt at forlade lejligheden for at snuse lidt rundt i julebyen og kigge på et par julegaver.

Alle sammen, minus Perrie, havde ikke tid, fordi de havde andre planer.

Vi mødes bare ved vores yndlings café, darling. Er det i orden med dig? – Perrie

 

❅ ❅ ❅

 

Og som aftalt, stod jeg henne ved caféen, som havde fanget mit og Perries hjerte med storm. Caféen hed Crema Café, og havde den mest fantastiske kundeservice og medarbejderne formodede at arbejde som et fejlfrit team – fejl kunne jeg i hvert fald ikke spotte.

”SKYLAR!” råbte Perrie, som var flere meter væk fra mig. ”PERRIE!” råbte jeg tilbage, mens jeg vinkede med armen. Folk ville tro, at vi var rablende skøre – to kvinder, som råbte ad hinanden.

Hun lød forpustet, så vi gik i møde. Hendes skønhed bragte et smil på læben. ”Er du klar over, hvor hårdt det er, at gå gennem sne hen til dig?” brokkede hun sig, mens et smil var plantet på hendes lilla læber. Jeg kunne ikke stoppe med at grine over hendes kommentar. ”Dårlig kondition, huh?” drillede jeg, idet jeg kort puffede til hende.

”Hold bøtte og glæd dig til, at det bliver din tur,” hendes trussel lød vitterlig harmløs, og det fik mit flabede smil til at komme frem, inden jeg tog fat i dørhåndtaget. ”Lad os smutte indenfor i varmen og bestille noget kaffe,” foreslog jeg, inden jeg åbnede for døren og suttede indenfor.

Varmen tog glædeligt imod min spinkle krop, og sørgede for, at jeg ville modtage en del varme. Duften af kaffe og diverse søde sager fik min mave til at brumme en smule. ”Mhm, her dufter himmelsk!” kommenterede Perrie, og jeg gjorde mig enig med hende ved at nikke. ”Ja meget, deres brownies ser ekstra lækre i dag,” smilede jeg, hvorefter jeg smuttede hen til disken.

”En sort kaffe og en brownie, tak,” bestilte jeg, da det blev min tur, hvorefter jeg fiskede nogle mønter frem. Fyren der stod på den anden side af disken, stirrede hele tiden på mig og det gav mig lidt ubehag i kroppen. ”Skal se, frøken – hvad er navnet?” smilede han venligt, men med en twist af en vis charme. Nu havde jeg aldrig oplevet, at de ansatte begyndte at flirte med kunderne?

”Skylar,” besvarede jeg på hans rutinerede spørgsmål.

Der gik ikke så lang tid inden jeg modtog min kop og derved min brownie og en lille note. Jeg tog imod begge ting og fandt et ledigt bord til os, mens Perrie var i gang med at bestille sin kaffe og noget til den søde tand.

Jeg fandt et ledigt bord, Perrie kom kort tid efter med sin varme kop kaffe og en chokoladekage på en fin tallerken. ”Står der noget på den note, du modtog fra ham fyren?” Perrie som altid fremstod som en herre nysgerrig person, frembrusede sig selv igen. Jeg trak kort på skuldrene, da jeg egentlig ikke havde tjekket op på den note endnu. ”Jeg har ærlig talt ikke kigget på den endnu,” indrømmede jeg, med en svag rynke i min pande.

”Jamen hvad venter du på? Tjek den note ud!” hvislede hun med et stort smil på læben. Perrie var mere opstemt og ivrig efter at vide, hvad der stod på noten, end hvad jeg var. Jeg lo kort over hende, inden jeg tog fat i den note. Jeg læste den, og var kort ved at miste forstanden. En ung gut havde formået at gribe chancen og give mig sit mobilnummer – lignede jeg seriøst en single dame?

”Nå, hvad var det så, søde?” spurgte hun mig om. Jeg virkede ikke specielt glad, det var som om, at jeg mistede min appetit på den ellers lækre brownie, som kaldte og tiggede om, at jeg skulle spise den. ”Knægten prøver virkelig at score mig ved at give mig sit nummer,” sagde jeg og lavede en grimasse over hans tåbelige forsøg på at få fat på mig.

”Ej! Gå dog op til ham og eventuelt fortæl ham, at han ikke skal prøve på at score dig, ikke en gang tanken skal strejfe ham,” fortalte Perrie mig. Hun havde fat i en pointe der, måske skulle jeg gå op og tage fat i ham og fortælle ham, at han aldrig ville have en jordisk chance på at få mig – specielt når jeg var optaget af den mest perfekte fyr, Harry.

Jeg måtte lige samle bare en smule mod, inden jeg valgte at rejse mig op fra stolen og traske hen mod disken. Måske kunne jeg få ham fyret, hvis jeg tog fat i chefen i stedet for? Skumle og klamme tanker strømmede rundt inde i mit hoved, inden jeg fandt mit uskyldige smil frem. ”Undskyld mig, men hvad er dit navn overhovedet?” spurgte jeg ham om, da det igen blev min tur.

”Drake,” besvarede ham med et afdæmpet charmerende smil. ”Okay Drake, ved du om chefen er til stede?” spurgte jeg ham om. Hans ansigt blev hurtig bleglig og han kiggede lidt panisk på de andre, inden han kort trak på sine skuldre. Jeg betragtede det som en lille fed løgn, han fyrede af sted.

”Ikke flirt med en kunde, ikke engang flirt med en som er optaget, ikke engang lad den tanke strejfe dig, at du kan måle dig mod mig eller andre kvinder i caféen,” skældte jeg ham ud, sådan nogenlunde højlyttende, så folk kunne høre, hvilket bæst han var.

”Er der problemer?” en kvindelig stemme kom frem, og jeg rettede blikket hen mod vedkommende. Jeg nikkede kort med hovedet. ”Er du chefen her?” hendes svar var at nikke. ”Perfekt, kan jeg snakke med dig under fire øjne? Det er meget seriøs og uforskammet opførsel og væremåde, jeg har modtaget – og ganske uacceptabel,” sagde jeg i en lang tråd, uden at holde en enkel pause.

Chefen tog mig hen til et lille lokale, hvorefter hun kiggede på mig igen. ”Hvad er problemet?” spurgte hun mig igen. ”Din såkaldte medarbejder, Drake, gav mig denne note med sit nummer på, hvor der direkte står ’ring til mig’, plus han har sendt mig nogle klamme, lumske, charmerende smil og det giver mig uro i kroppen og et vist ubehag – jeg føler faktisk, at jeg vil flygte herfra,” sagde jeg, igen, hvor jeg snakkede uden at holde en pause fra min lange prædiken.

”Gør noget ved sagen eller også stopper jeg med at komme her som fast kunde,” min trussel var ikke så hård, men jeg gad sgu da heller ikke at få smidt en anmeldelse i hovedet.

 

❅ ❅ ❅

 

Aldrig havde jeg savnet hjemmet så meget, som jeg gjorde, da jeg ankom til stedet. Alligevel var jeg taknemmelig for, at jeg nåede at fået købt Harrys julegave, det gjorde mig bare glad, at jeg fik gennemført mit mål – nu håbede jeg bare, at han kunne lide gaven, ellers ville jeg finde et hjørne af lejligheden og græde mine dage ud.

Jeg fik gaven gemt et godt sted, hvor Harry aldrig kunne sænke en tanke om at besøge. Apropos Harry, så lovede jeg ham, at jeg ville fiske noget mad frem til ham, men fordi jeg var så smadret og træt, så havde jeg allermest lyst til at smide en besked til ham og spørge om han ikke bare ville have en lækker pizza med mig.

Pizza lød egentlig godt i dette vejr, men på den anden side, så havde jeg lovet ham at lave noget aftensmad, trods mit energiniveau var lig med nul.

Hurtigt kom jeg i tanke om noget, at eftersom det var december og Harry forgudede juletiden. Han påstod at denne årstid var den bedste. Derfor havde jeg noget i tankerne, noget som var skide let at få kreeret: risengrød.

Et traditionelt måltid.

Der var næsten gået en time, inden Harry trådte indenfor. Hans maskuline duft ramte mine næsebor, da han placerede et kys mod min hals og mumlede: ”Hey babe, savnet mig?”

”Altid,” hviskede jeg lavt, inden jeg fjernede gryden væk fra kogepladen. Maden var færdig, og jeg var hundesulten. Harry sørgede for at vende mig om, så jeg stod med fronten mod ham. Et smil kom frem på mine læber, inden han pressede sine læber mod mine, og jeg tøvede ikke det mindste om at kysse med ham.

”Der er mad,” fik jeg mumlet ganske svagt mod hans læber, da jeg trak mig lidt fra ham. ”Lækkert, jeg er hundesulten,” grinte han, inden han fjernede en vildfaren tot fra mit hår. ”Du skal lige tænke på, at mit energiniveau er lig med nul, så bær nag over det her,” lo jeg muntert, inden jeg fandt to skåle frem, som vi kunne øse noget risengrød i, samt nogle skeer.

”Du er fantastisk, har jeg nogensinde fortalt dig det?” spurgte han mig om med det mest charmerende smil. Jeg fnes kort, inden jeg nikkede. ”Op til flere tusinde gange,” smilede jeg, inden jeg øste noget risengrød op til os begge, hvorefter kanel og smør kom på. ”Med sukker?” spurgte jeg ham om. ”Med sukker, tak,” besvarede han.

Jeg kunne svagt høre, at min mobil ringede og jeg havde ingen hænder fri til at kunne tage den, så jeg så bedende på Harry, i håb om at han kunne læse mine signaler. ”Er du ikke sød at tage den, skat? Den er vidst i tasken endnu,” bedte jeg ham om. Han nikkede kort og traskede derhen, hvorefter han begyndte at rode lidt i tasken.

Jeg tog fat i vores tallerkener og stillede dem på spisebordet. Jeg var lykkelig, glad, lige indtil Harry åbnede munden og sagde nogle ord, jeg aldrig havde troet kunne forlade hans fine mund. ”Hvad fanden er det her, Skylar?” hans stemme var ikke just glad, og det gjorde mig nervøs. ”Hvad mener du?”

Han viftede en note, hvor der var et nummer på og en lille tekst ’Call me baby’ stod der vidst. Jeg gispede kort, og havde fuldkommen glemt at smide den dumme note væk. ”Det er ikke sådan, som det ser ud til,” startede jeg ud med. ”Ja så? Sig mig, ser du andre mænd?” spurgte han mig om. Hans øjne skød med lyn, og jeg åbnede min mund. Han troede ærlig talt, at jeg havde noget kørende med en anden fyr?

”Er du vanvittig?” udbrød jeg overrasket. ”Jeg bestilte kaffe og en sølle brownie ved Crema Café og nu dømmer du mig for at være dig utro? Manden gav mig sit nummer, ja, jeg snakkede med chefen, fordi hans opførsel var uacceptabel. Jeg skældte ham ud! Og nu begynder du allerede at beskylde mig for at være dig utro? Hvad bilder du dig ind i?” forsvarede jeg mig selv, samtidig med, at jeg også skældte ham ud.

”Nyd din middag, fordi jeg har lige mistet appetitten til min,” sagde jeg koldt, hvorefter jeg tog fat i min skål, og smed så risengrøden i skraldespanden fra min skål.

”Skylar, hvad laver du?” spurgte han mig undrende om. ”Ti stille, og nyd din mad. Jeg gider virkelig ikke, at se på dig lige nu, Harry. Du bringer mit humør op i kog,” kommanderede jeg, og sænkede ham ikke ét eneste blik.

Med de ord, havde jeg forladt ham og fundet vejen til det, som jeg kaldte vores soveværelse, som jeg ville tilbringe resten af aftenen der, sammen med min sølle mobiltelefon.

Efter flere år, så troede jeg virkelig, at han vidste bedre, men jeg tog grusomt fejl og det ramte mig hårdere end hvad jeg troede.

Ih, allerede første advent! Hvad har I fået i gave (hvis I får en gave?)

Og hvad synes I om historien indtil videre? Vi begge er lidt desperate efter et svar fra jer, da her virker lidt inaktiv, øv øv.

Forresten, så har jeg skrevet en anden julehistorie, som handler om to mennesker og deres synsvinkel på julen, og genoprettelse af kærligeden til julen - og hvordan han kan få hende til at elske julen igen. Historien hedder Imperfect - og den er linket i kommentarfeltet!

Anyway, håber at I får en fantastisk dag/aften!

Hilsen Louise

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...