Mrs. Heartbreaker | Harry Styles

Juletiden er lige om hjørnet. Skylar og Harry har massere af planer og idéer til at gøre julen anderledes i år, men Harry har den store kamp om hendes forældres accept, plus at fortiden dukker op og formår at gøre julen svære for dem end nogensinde før. Valg skal træffes, og konsekvenser opstår. Spørgsmålet er bare, kan I klare presset og står de ved hinandens side i medgang og modgang?

Dette er en jule-bonus af "Mr. Heartbreaker" + deltager i "Skriv en julehistorie" og vi benytter valgmulighed 4.

23Likes
24Kommentarer
5578Visninger
AA

3. 1 ❅ 26. November I "Jeg er ligeglad, hvad du siger, Harry."

OBS: Teksten der står med kursiv er i dette kapitel flashbacks

26. November

Bonus Kapitel

”Er du klar, babe?” Harrys stemme gav mig et smil på læben, inden jeg rettede blikket hen mod ham. Han så vold godt ud i sin skjorte og sorte jeans. Jeg gav ham kort elevatorblikket, og kiggede lidt på ham. ”Sig mig, hvem i alverden skal du score?” spurgte jeg ham med et drilsk smil på læben.

”Hvem jeg skal score? Jeg skal score den smukkeste pige med de bølgede, brune hår og de mest fantastiske øjne, som får mig dybt ind i drømmeverdenen,” svarede han. Hans charmerende smil troppede op. Han ramte pletskud, han vidste præcis, hvilke knapper han skulle trykke på, for at charme sig ind på mig.

”Du har mig allerede,” lo jeg muntert. ”Jamen, jeg ikke få nok af dig,” smilede han, idet han kort blinkede med øjet, så mine kinder blussede op og fik den rosa farve. ”Pjat med dig,” sagde jeg, inden jeg gav ham et kort kys på kinden.

Vi skulle hen til Taylor, hvor vi skulle fejre, at han var blevet forfremmet til noget større i sit arbejde. Jeg måtte indrømme, at jeg var stolt af ham – og en anelse misundelig. Uanset hvor hårdt jeg arbejde, eller hvor mange vagter jeg tog, så blev jeg aldrig forfremmet eller udkåret til ’månedens medarbejder’.

Taylor havde sørget for, at nogle få fra hans omgangskreds skulle være med og fejre ham, hvor vi senere hen smuttede til en bar, og drak os hammer lamme.

Utrolig, at Harry kunne holde mig ud i så mange år. Vi havde allerede nået år 2020, og jeg var herre lykkelig sammen med ham. Hvis man spurgte mig, så føltes det som om, at vi kom sammen sidste år, og havde den mest utrolige eventyr sammen.

Men Harrys kammerat, Lucas, havde formået at få os sammen, og jeg kunne aldrig takke ham nok for den gode gerning. Hvis han ikke havde givet Harry det mål eller udfordring, så havde jeg stadig været single og sikkert en kedelig kattedame.

Allerede nu kunne jeg mærke, at 2020 ville udvikle sig til noget større, mere unikt, og flere eventyr som ventede sig.

”Jeg kan nu ikke lide denne her lejlighed,” beklagede Harry sig, mens han kiggede tænkende på den skønne lejlighed, som vi bevægede os rundt i. Han forstod virkelig, at være piv ærlig og knuse mine drømme om en lækker bolig. 

Indtil videre havde vi besøgt flere lejligheder, og ingen af dem faldt i hans smag. 

”Du kan aldrig blive tilfreds,” sukkede jeg kort. ”Du er besværlig,” tilføjede jeg kort tid efter. ”Nej, jeg ved bare, hvad jeg vil have,” kommenterede han med en peget finger. 

”Lad os bare gå hen til den næste lejlighed, det kan umuligt være godt,” småbrokkede jeg. Der var så mange lækre lejligheder, som jeg forgudede, men gad drengen at give op? Han var stædig som en kamel, og det gjorde det svært, at finde en lækker lejlighed, som vi begge kunne lide på samme tid.

”Øh ja, lad os – og hvis den ikke falder i vores smag, så må vi prøve en anden by,” prøvede han at snøre på. Jeg stoppede hurtigt med at gå, da han nævnte om at forlade byen. Hurtigt skød jeg mine bryn op i vejret. ”Drop det makker, vi forlader ikke byen, fordi du aldrig kan blive tilfreds,” sagde jeg, og lagde mine arme over kors. 

”Kom så, baby,” Harry tog fat i min hånd, og sammen forlod vi lejligheden.

Efter et par minutters gåtur, var vi endt henne ved en stor, men også lækker bolig. Jeg tabte kæben over, hvor lækker den så ud – bare udvendigt. 

”Hej, I må være Skylar og Harry? Jeg er Andrew, jeres mægler. Lad mig vise jer lidt rundt i lejligheden.”

Han plaprede løs omkring historien ved lejligheden, men jeg lyttede slet ikke til hans ord. Jeg kiggede bare indenfor, og var fuldkommen forelsket i den. Hvis Harry ville afvise denne her, så ville jeg nok smække ham en fed lussing og banke noget fornuft ind i hans hoved. 

”Jeg er ligeglad, hvad du siger, Harry. Jeg vil have denne her lejlighed,” protesterede jeg, og kiggede på ham med bedende øjne, i håb om at jeg ville få min vilje.

”Hvad siger I så?” Andrew kiggede på os med et venligt smil, og havde papirerne i hænderne. 

”Jeg tror, at vi tager lejligheden,” var Harrys endelige beslutning. Jeg var tæt på at overfalde ham med kys og kram, fordi jeg var så glad lige nu.

Nu kunne jeg kalde os for nogle lykkelige lejer af denne her lækre bolig. 

”Er du klar nu, langsomme skid?” spurgte jeg ham om, da jeg igen stod og ventede på ham. Man skulle næsten tro, at Harry var en tøs, fordi jeg altid ventede på ham. Han var langsommere end en skildpadde.

”Hvis jeg var en langsom skid, så ser jeg satme lækker ud,” jokede han, inden han tog husnøglerne ud af min hånd. Jeg modtog et kys fra ham, inden vi begge to havde forladt lejligheden, og var på vej ned ad de forbandede trapper, men hvad kunne man sige? Lækre lejligheder havde altid ulemper – og trapperne var én af dem.

 

❅ ❅ ❅

 

Vi var ankommet henne ved den lækre restaurant, hvor man kunne spotte Taylor nede ved bordene. Med Harrys hånd viklet ind i min, var vi på vej hen mod ham.

”Hey,” hilste Taylor, inden han gav håndtegn til Harry, og et kram til mig. Vi begge hilste tilbage. ”Stort tillykke med forfremmelsen, Taylor,” sagde jeg og havde et smil på læben. ”Tak, Skylar.”

Atmosfæren var fuldkommen perfekt, og jeg var i det bedste humør lige nu. Taylor var til stede, det samme var Harry også, og alle vores venner. Vi var nok omkring de femten mennesker, som var til stede lige nu, men Taylor havde skrevet tidligere på dagen, at der ville komme flere i aften til festen.

”Hey Harry!” en ukendt fyr kaldte efter ham. Jeg havde aldrig mødt ham før. Jeg anede ikke engang, hvem denne gut egentlig var. Så jeg blev stående og kiggede lidt uforstående på Harry, i håb om at han måske kunne svare på min reaktion. ”Det er Lucas,” præsenterede han.

”Ham, der førte os sammen,” lo han kort tid efter.

Eftersom Harry eller jeg blev stående, valgte hans såkaldte ’ven’ at gå om til os, da han nok havde fundet ud af, at ingen af os gik ham i møde. ”Du må være den efterspurgte ven?” stillede jeg ham, og havde et lille smil på læben. ”Fornøjelsen er helt på min side, Skylar,” hilste han, i det han kort blinkede med øjet. Han flirten gav mig lidt kvalme i kroppen, og jeg følte en ubehag strømme rundt i kroppen.

Kun Harry måtte flirte med mig.

”Er du også blevet inviteret?” spurgte Harry ham om. Lucas stod bare og grinede over hans kommentar, mens han havde en flaske øl i hånden. Hvor mange øl han havde drukket, vides ikke, men han var i hvert fald tæt på at være godt beruset. ”Harry, Taylor er én af mine gode venner. Har du glemt det?” Lucas stirrede blot på Harry med et afslappet blik.

”Lucas, drop dit flirten. Det giver mig kvalme,” afslørede jeg for ham. Jeg lænede mig ind mod Harry, for at signalere, at jeg tilhørte Harry – og kun Harry.

”Easy tiger,” grinede han. Lucas tog det tydeligvis ikke seriøst, og det satte mit kog over. Jeg bed mig kort i inder kinden og mærkede, at jeg havde lyst til at smide en eller anden sviner af sted, da Lucas bare burde vise noget respekt til mig – generelt til os begge.

”Jeg kommer straks igen,” fortalte jeg i Harrys øre, hvorefter jeg var på vej hen mod dametoilettet.

Køen hen mod toilettet var enormt, og det fik mig til at sukke højt. Hvorfor skete det her lige for mig? Hvorfor skete det her for mig, når jeg var desperat efter et toilet nu.

Hvad gik der næsten? 10 minutter inden jeg kunne finde mig en bås. Jeg var på kanten til at knække mig, da jeg så, hvor klamt toilettet så ud. Hvordan kunne alle sammen var en flok sviner? Det var ikke til at holde ud.

Hvorfor levede jeg i dette univers, hvor folk var ligeglade med fejlfrie toiletbåse? Det drev mig til vanvid.

Efter flere minutter, så var jeg endt ud af badeværelset og var på vej hen mod Harry. Mit blik ledte efter ham, men med flere hundrede mennesker, som gned op ad hinanden og var besynderlige svedige, så var det svært at finde ham. Jeg var tæt på at opgive, men jeg fik øje på nogle mennesker var omringet af to mennesker, og det tiltrak min opmærksomhed.

På vej derhen fik jeg øje på Harry. Han var inde i ringen, med blod på hånden. Jeg stod forvirret, og forstod intet. Jeg havde ikke været væk i så lang tid, og så havde han allerede formået at skabe ballade?

Mine øjne flakkede rundt fra Harrys hånd, til den bevidstløse Lucas, som lå på gulvet, og sådan gentog mit blik sig. Jeg var fuldkommen mundlam. Siden hvornår var Harry begyndt at blive sådan et voldeligt menneske? Aldrig havde jeg set Harry løfte hånden op i vejret, og banke andre mennesker til bevidstløsheden.

”Hvad.. Hvad.. Hvad sker der her?” stammede jeg, og rynkede svagt på panden. Harry kiggede på mig med et panisk blik, men jeg kunne også se, at han skammede sig en del over sin handling. Jeg ville også skamme mig, hvis jeg slog en anden person ned i gulvet.

Harry svarede mig ikke, men tog fat i mig med sin ikke-blodige hånd, og derefter forlod vi stedet omgående. Jeg havde ikke noget at sige, men min hjerne var ved at bombardere mig med de forskellige HV-spørgsmål. Hvorfor gjorde Harry det? Hvad skete der? Hvad havde jeg gået glip af? Hvad havde Lucas gjort? Havde Lucas provokeret Harry?

”Lad os tage hjem,” sagde han, uden at sænke mig et blik.

Der var en side af mig, som havde lyst til at slippe hans hånd, da den anden hånd havde fået en del blod på sig. Jeg bed mig kort i læben og indså, at jeg intet valg havde end at følge med ham.

 

❅ ❅ ❅

 

Stilheden i den store lejlighed drev mig snart til vanvid, og min nysgerrighed var stadig enorm. Hvorfor havde Harry valgt at slå Lucas ned, spekulerede jeg stadig på. Mine spørgsmål var vildfarende, og jeg var på bar bund.

Harry havde lukket sig inde i en lille boble, og havde intet sagt i snart en time. Mest fordi vi havde et lille skænderi på vej hjem omkring hans blodige hånd, og hvad der var sket, mens jeg var væk. Fordi ifølge mig, så var det overhovedet ikke normalt at slå én af sine bedste venner ned og slet ikke, når vi var omme og fejre Taylor.

Skuffet var slet ikke ordet. Jeg var såret og rasende på Harry. At han kunne finde på at være sådan en svin overfor sin bedste ven, gjorde mig skam ikke glad. Tænk, hvis mine venner nu fortalte mig, at jeg ikke måtte bringe Harry med nogen steder, fordi han var en voldelig person med et stort temperament. Det var ikke særlig fed følelse at have rendende i kroppen, og det gav mig også en dårlig smag i munden. Måtte jeg overhovedet bringe min kæreste med nogen steder eller ville folk bare dømme os, og smide os væk fra omgangskredsen og fællesskabet?

”Jeg er meget skuffet over dig,” fortalte jeg ham, mens jeg kom gående med en førstehjælp kasse. Harry sagde intet, men forholdte sig tavst. Jeg krummede kort tæer over hans reaktion. Han gad ikke engang at kigge på mig, når jeg stod og talte til ham. ”Det her er utilgiveligt, Harry. Nu risikerer vi, at ingen vil have dig med nogen steder, fordi du var sådan dér overfor Lucas,” sukkede jeg, idet jeg åbnede op for kassen.

”Skylar, bare stop,” bad Harry mig om. Undrende kiggede jeg hen mod ham. Hvad mente han lige med det? ”Du har ingen fjerneste idé, hvad der foregik mellem Lucas og jeg. Du var væk, da hele episoden tittede frem, så bare stop med at lege hellig, eller påpege skylden mod mig,” sagde han med et toneleje, der let kunne fortælle mig, at han var irriteret.

Denne her gang var det min tur til at forblive stille. Harry havde taget mig med stormen, og jeg ventede på, at han ville forsætte med at snakke, så vi kunne komme videre i teksten. ”Ja så?”

Jeg kunne svage se, at Harry lavede knyttede nævner, og jeg var i kort sekund bange for, at han ville løfte hånden og slå mig. Men lettet blev jeg, da de næver blev normale igen, og knoglen ikke var tydelig at spotte.

”Det som skete var, at han på en måde ønskede, at vi slog op, så han kunne score dig,” fortalte han mig med sammenbidte tænder. Sig mig, var han jaloux? ”Så du slog ham, fordi han ville score mig?” spurgte jeg ham om. Jeg var forvirret over det. Så det ville sige, at han kun slog Lucas, fordi Harry var møghamrende jaloux?

”Nej,” svarede han hurtigt. ”Jeg slog ham, fordi han ønskede inderligt, at vi slog op med hinanden, så han kunne score dig og filme jeres intime halløj, for at sende videoen til mig,” uddybede han.

Nu stod jeg her, og fik den klamme kuldegysninger i kroppen. Jeg gispede kort, og kiggede hen mod Harry for at se, om han sagde sandheden eller om han løj mig direkte i ansigtet. ”Seriøst? Ad, hvor klamt,” udbrød jeg chokeret og målløst.

Før var Lucas cool og en fantastisk person. Netop, fordi han havde formået at få Harry og jeg sammen, men nu var han bare et klamt svin.

”Lad mig ordne din hånd,” insisterede jeg, hvor jeg forsigtigt tog fat i hans blodige hånd. Først tog jeg en renseserviet, og begyndte at rense hans hånd, så jeg lettere kunne se på hans små skrammer, han havde fået hist og pist på hånden.

”Det var ikke meningen, at vi skulle gå tidligt hjem,” undskyldte han, inden hans blik hvilede på mig. Jeg stod bare koncentreret foran ham, og fokuserede blot på hans hånd. ”Det fint nok,” svarede jeg lettere ligegyldigt. ”Jeg mener, det er jo ikke første gang, at vi skrider tidligt hjem,” tilføjede jeg derefter.

”Hey, alting skal nok ordne sig,” lovede han. ”Vi får en fantastisk jul sammen, hvor vi kan få skabt endnu flere minder sammen,” sagde han med et skævt smil. Hans smil fik mig til at kigge på ham, ellers havde jeg kun stirret ned på hans hånd, der langsomt var ved at forblive den normale hudfarve, i stedet for at den var proppet med blod.

”Der er massere af sager, vi skal nå, blandt andet købe julegaver,” sagde han. Selvom han havde dummet sig og slået sin bedste ven, så forblev han optimistisk og sørgede for, at jeg var glad, hvilket bragte et smil på mine læber. ”Du skal ikke med mig, når jeg skal købe gaver,” mumlede jeg.

”Hvorfor ikke det?” spurgte han mig om, med en undren. ”Fordi din gave skal være en overraskelse,” fortalte jeg ham med et lidt drilsk smil på læben. Han lo kort, inden han kort aede mig lidt på armen.

I en stille bevægelse fik jeg viklet og bundet noget forbinding på hans hånd, som kunne beskytte hans overfladiske skrammer.

Stilheden var tittet frem igen, men denne her gang nød jeg stilheden. At man så kun kunne høre vores vejrtrækninger var en anden side af sagen. Stilheden blev brudt, da jeg sagde noget.

”Sådan her.. Havde jeg bare ikke forestillet mig vores aften skulle ende,” indrømmede jeg lidt sørgeligt. ”Det ved jeg, det havde jeg heller ikke, må jeg ærlig indrømme,” sukkede han.

”Men jeg lover dig, at de næste par advents dage bliver uforglemmelige,” lovede han. Jeg betroede mig til hans ord, og nikkede svagt over dine ord.

En mobil afbrød vores samtale, og jeg rettede blikket hen mod Harrys mobil, som lå ved siden af håndvasken. Jeg gik derhen og så, at beskeden var fra Taylor. Beskeden gjorde mig forvirret, og jeg kiggede længe på den.

Husk vores aftale, Harry – stod der præcis. Hvad mente han egentlig med det?

Det her virker så surrealistisk at vende tilbage til Skylar og Harry, for mit vedkommende er det vildt fantastisk at forsætte deres eventyr - på en anden plan. 

Jeg har savnet at skrive en historie med Karoline A. Så ja, wow, jeg er monster glad lige nu!

Første kapitel er kommet! Det komiske er, at Karoline og jeg troede ærlig talt, at det var første advent i dag, derfor skulle 26. November være med, men hovsa, det er først på næste søndag, at den rigtige advent kommer frem og spreder juleglæden til os alle.

Er der andre, som har savnet Harry og Skylar? Og er der et par venlige sjæle, som vil komme med et par vidunderlige og unikke shippernavne - Skylar, Harry? 

PS: vi har også udgivet en ekstra movella, som tilhører Mrs. Heartbreaker, den er linket i kommentaren.

Hilsen Louise 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...