Ensomhed og jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2017
  • Opdateret: 18 sep. 2017
  • Status: Færdig
Det

1Likes
1Kommentarer
117Visninger

1. Eneste kapitel

Så her sidder jeg

 Stirrende ud gennem vinduet skuer jeg passivt men kærligt til himlen

Den sluger mig

Sluger mig helt og lader mig falde i en spiral

Jeg mærker tydeligt hvordan jeg bliver båret af ingenting

 For ingenting føles i virkeligheden som alting

Ensomheden er mit aldrig skuffende selskab

Her ved jeg hvor jeg har det

med det værende ensomheden

Himlen forfører mig med ro og mag

Den stilhed der følger med

Ikke som dette kaos hjem

Med kaos krigen der aldrig ender kampe der aldrig slutter og bitterhed der aldrig fortager

Fanget og aldrig vil vi være fri

En splittet familie

Vi har alle vores venner

  Min ven værende ensomhed

Faderens vennekreds er efterhånden mangfoldig men altid grøn og på dåse

Kølig med kondensvand løbende ned langs siden

Lyden når aluminiummet brydes og trykket i dåsen udlignes

Sammen ligger de på sofaen og overskuer ikke livet ud over arbejde

Kun had

Had til det barn født af den kvinde

Aldrig vil det ændres

Aldrig ønsker jeg det til ændring

Ensomhed og jeg er aldrig alene når vi er sammen

Det er trods alt ensomhed der har lært mig at fabulere

Så jeg takker dig

Tak Ensomhed

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...