He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
55181Visninger
AA

1. Mødet

At side her mellem alle de sippet mennesker er bestemt ikke noget jeg bryder mig om. selvom det er noget jeg har levet med i 18 år. jeg vender mig aldrig til det. Men jeg må æde det i mig, for det her er resten af mit liv. Og jeg må da indrømme, at det ikke er rart at klage over. Jeg har det jo godt, eller måske ikke godt, men jeg er rig, meget endda! Jeg har en familie, eller jeg har en mor og en far. Og ikke mindst en fremtid der er planlagt ned til mindste detalje. En fremtid der er sikret, med millioner af penge. Jeg ved godt, at det er det mange drømmer om! folk ville dræbe for at få hvad jeg har.

 

Jeg hedder Havanna, jeg er 18 år og bor i New York, i den rige del, selvfølgelig. Mit liv har altid set sådan her ud, penge, fine middage med kun de vigtigste og rigeste mennesker og ikke mindst, min bund ærlige ulykke.

”gider du at rette dig op og lade som om du interessere dig i det Mrs. Wolls siger” hviskede min mor irriteret i mit højre øre, jeg gjorde selvfølgelig hvad hun sagde, dog ikke uden at rulle med øjne. ”hvordan går det med jer to?” spurgte Mrs. Wolls og kiggede skiftevis på mig og Logan ”det går rigtig godt, vi har årsdag på lørdag” svarede Logan og tog armen om mig og lænede sig tilbage i stolen. Logan var min kæreste og vi havde næsten været sammen i et år, hvilket er svært at forstå, ikke at der var noget galt med vores forhold, men et år er meget. Især med en man ikke elsker. Jeg holder selvfølgelig af Logan og han er en sød fyr, men før vi blev kærester var vi bedste venner og jeg er ret sikker på, at det skulle ha været blevet sådan. Han er en fantastisk fyr, og ser også rigtig godt ud. lyst hår og smukke blå øjne. Men der var bare ikke den slags kemi imellem os, som der burde være. For mig føltes det som om vi var sammen, fordi alle forventede det. Vi er perfekte sammen. Det kan jeg skam godt se.

 

det eneste der føltes rigtigt i mit liv lige nu. Det eneste menneske der ikke forventede at jeg var perfekt. Min bedste veninde, Lola. Vi havde været bedste veninder siden 8 klasse. Min forældre bryder sig ikke om at jeg er sammen med hende. Men lige når det gælder Lola, så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad de tænker. Lola kan jeg ikke leve uden, jeg elsker hende simpelthen så højt og jeg ved hun elsker mit lige så højt. Jeg stoler 100% på hende! Vi var dog helt forskellige typer! Hun havde mørkebrunt hår med krystalblå øjne, hvor jeg derimod havde blond hår med store brune øjne. Ja selv vores udseende var helt forskelligt. Som mennesker, er vi dog meget mere forskellige. Hun er en selvsikker pige, der på ingen måde er bange for at sige hvad hun mener, hun fester meget og er sammen med, hvordan skal jeg sige det så det ikke lyder dømmende… hun er sammen med, de lidt mere hårde typer? Hvor jeg derimod er sammen med nogle snobbet piger, som ikke kunne fungere uden at få opmærksomhed fra alle! Lige der er jeg dog ikke som dem, jeg er meget tilpas i mit ejet selvskab, og er på ingen måde usikker på mig selv, jeg elsker mit udeseende og min personlighed. Det tror folk dog ikke, da jeg er ret genert og ikke søger opmærksomhed. På mange måder er jeg ikke lige som dem, jeg går ikke op i dyre mærker eller hvor meget mine smykker har kostet, faktisk går jeg slet ikke med smykker. Ja men der er mange ting jeg kan nævne som adskiller mig fra dem. Ærligtalt ved jeg ikke hvorfor jeg hænger ud med dem. De er ikke specielt søde, altså jo over for mig, men ikke for folk der ikke ejer et kæmpe palæ og millionfirmaer. Så ja, jeg holder mig mest til Lola.

Jeg tog en tår af det isvand der stod foran mig, jeg fik det altid så ubehageligt når jeg var til de her sammenkomster. Jeg satte glasset ned foran mig igen og rykkede så min stol tilbage og rejste mig. Logan tog fat i min hånd, det fik mig til at kigge ned på ham ”hvor skal du hen?” spurgte han og nussede min hånd, jeg smilede til ham og bukkede mig så ned og gav ham et kys på kinden ”jeg skal lige ud og have lidt luft” han nikkede forstående ”skal jeg gå med dig?” ”nejnej, bliv du bare her! Jeg er tilbage lige om lidt” sagde jeg og slap hans hånd og gik så mod den store dør som lå nede forenden af den her sal som vi sad i. Jeg gik hen til garderoben, hvor en ung pige stod, jeg kunne godt genkende hende fra min skole, da jeg kom hen til disken smillede jeg bare til hende ”hvad nummer?” spurgte hun ”47” mumlede jeg og lagde sedlen på disken, hun vendte sig om og begyndte at lede, hun fandt hurtigt min hvide frakke ”værsgo” sagde hun og lagde den på disken, jeg tog frakken på og gik så ud mod udgangen.

Da jeg kom ud mærkede jeg den iskold luft ramme min hud og mit hår fløj tilbage, jeg hader simpelthen vinter. Jeg lukkede jakken til og krydsede så mine arme for at få varmen. En masse folk gik forbi mig, men ingen så mig. De så heller ikke hinanden. Sådan er det med New York. Folk har så travlt. Jeg gik ned af trapperne, som jeg stod på og kom så ned på gaden, jeg gik lidt hen af med langsomme skridt, mit blik landede hurtigt på en fyr der stod 3 meter fra mig, han stod lænet op af sin motorcykel og røg en smøg, hans halv lange hår var blæst foran noget af hans ansigt, han kørte hænderne gennem det og fik og hurtigt sat det på plads igen, jeg kunne se hans ansigt nu, han stod med et selvsikkert smil og nu gik det op for mig hvem det var. Det var Justin, Justin Bieber, skolens badboy, som alle kendte. Ja jeg vidste da også godt hvem han var, men jeg har aldrig snakket med ham. Eller haft øjenkontakt med ham, før nu. Han skubbede sig forsigtigt væk fra sin motorcykel og gik roligt og selvsikkert hen imod mig, som han kom tættere på kunne jeg mærke mit hjerte banke hurtigere. Da han kom hen til mig sagde han ikke noget, han stod bare og røg sin smøg, imens han betragtede mig, hans øjne kørte op og ned af min krop og op på mit ansigt. Han lagde hovedet lidt på skrå ”Havanna” mumlede han og tog et sug af hans smøg ”du kender mit navn” sagde jeg og kunne desværre ikke skjule hvor forvirret jeg var ”Justin” sagde han og rakte hånden frem og ignorerede totalt hvad jeg lige sagde ”jeg ved godt hvem du er” svarede jeg og beholdte begge mine hænder nede i mine lommer ”nu skal du ikke være uhøflig” sagde han og holdte stadig hans hånd fremme, jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt, jeg tog min hånd op af lommen og rakte den så ud til hans, hvor vores hænder mødtes. Et lille stød gik gennem mig og jeg trak min hånd til mig igen. Han gik et skridt tættere på ”hva, skal du ikke med mig?” spurgte han og smed det der var tilbage af hans smøg ned på jorden, hans blik flyttede sig ikke fra mig, jeg løftede mit ene øjenbryn ”og hvor er det?” spurgte jeg og tog et skridt tilbage da vi stod meget tæt før ”hjem til mig” svarede han med en flirtende tone, jeg smilede ”jeg er faktisk midt i en middag” sagde jeg og vendte mig om for at gå ind igen, jeg kunne høre Justin gik med ”du kan få middag hjemme ved mig” sagde han og kom op ved siden af mig, jeg smilede for mig selv og rystede let på hovedet ”farvel justin” sagde jeg og begyndte at gå op af trapperne ”vi ses, Havanna ” sagde han, jeg kunne høre han gik, jeg kiggede tilbage og det samme gjorde Justin, inden han satte sig op på sin motorcykel, jeg så ham køre væk. Hvem fanden kører også motorcykel om vinteren? Og hvor kunne han mit navn fra? Vi har aldrig nogensinde snakket før nu. Jeg rystede hovedet for at slippe mine tanker om ham, jeg åbnede døren og skulle nu gøre mig klar til at være ordentlig igen…

 

 

_______________________

Så kom første kapitel af min nye historie:) jeg glæder mig ekstremt meget til at komme i gang med den, håber i vil følge med. 

andet kapitel kommer ud senere i dag, favorit gerne, så får i en besked når næste kapitel udkommer :D

- Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...