He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54951Visninger
AA

21. i'm okay

Havannas synsvinkel

 

 

”godt at se dig igen, love”. Hans stemme, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, hvilket fik mig til at synke en klump. Gadelygten lyste hen over os, ikke meget, men nok til, at jeg kunne se hans ansigt. Hans smil var lumsk, det så næsten ud som om han morede sig.

 

”Jason” sagde jeg, med en stille stemme, dog fik jeg formået, at få den til at lyde rolig. Hvilket jeg langt fra var. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg var så bange for ham. Jeg kender ham jo ikke. Men min krop skreg, at jeg skulle holde mig væk fra ham.

Det var ikke kun hans hårde udseende der skræmte mig. Hans muskuløse kropsbygning, var ikke nok til at gøre mig bange. Det var ikke kun det. Det var hans øjne. Hans iskolde blå øjne. De øjne, som jeg havde forsøgt at glemme, siden jeg første gang mødte dem mandag morgen.

 

Det var først, da Jason bevægede hans tommelfinger, henover min underlæbe, at det gik op for mig at han stadig rørte mig. jeg slog den straks væk, det fik ham til at smile endnu mere

 

”du behøver ikke at spille kostbar, Bieber er her jo ikke” sagde han flabet og gik et skridt tættere på mig, det fik mig hurtigt til at tage et skridt bagud. Jeg kom dog ikke særlig langt, da jeg gik lige ind i et bryst. Det fik mig til at fjerne mine øjne fra Jasons og kigge rundt. Det var først nu, at jeg så, at Jason og hans venner stod i en cirkel rundt om mig og studerede hver og en bevægelse jeg lavede. Jeg kiggede tilbage på Jason

 

jeg mærkede en smerte vokse sig i mit bryst, det gik op for mig at jeg havde holdt vejret. Jeg kiggede bag Jason i håb om at jeg ville se Justins bil komme kørende eller bare en eller anden bil. Men der var helt sort.

 

”Justin er på vej” jeg fortrød straks at jeg åbnede munden, min stemme afslørede hvor bange jeg var. Hvilket kun gjorde Jason mere tilfreds. Min usikkerhed fik hans venner til at grine. Ikke meget, men nok til at jeg følte mig endnu mindre end før. Jason kiggede til den ene side af vejen og bagefter til den modsatte side. Hans blik ramte tilbage på mig.

 

Jason rystede svagt på hovedet ”jeg kan ikke se ham nogen steder” sagde han koldt og trak lidt i sine skuldre. Drengene rundt om mig grinede igen.

 

Jeg var så forvirret lige nu. Hvorfor gjorde han det her? Hvad ville han få ud af at genere mig? jeg oplevede nok en hver piges frygt lige nu. Omringet af en gruppe påvirket drenge, sent om aftenen. Det var bestemt ikke rart. Jeg ville bare have dem væk fra mig. lige nu.

 

Jeg gav Jason et koldt blik inden jeg gjorde et forsøg på at komme udenom ham. Men et hårdt greb om min arm, fik mig straks hevet tilbage. Jeg mærkede, hvordan jeg hårdt blev skubbet mod muren. Idet min ryg ramte muren, holdte jeg vejret for ikke at stønne af smerte. Mine øjne var lukket et kort sekund, men da jeg mærkede en varm ånde mod mine læber, måtte jeg tvinge mig selv til at kigge.

 

Jasons ansigt var få centimeter fra mit. Hans vrede blik borrede sig ind i mine øjne. Han hviskede vredt ”sagde jeg at vi var færdige?” idet han hviskede det strammede han grebet om min arm. Igen måtte jeg knibe øjnene sammen af smerte ”argh” stønnede jeg og prøvede at vikle mig ud af hans greb. Jeg åbnede øjnene og kiggede ind i hans ”SLIP MIG!” skreg jeg og håbede på at der var nogen som hørte mig. jeg mærkede lysten til at græde, men den nydelse nægtede jeg at give Jason og hans venner. Tag dig sammen, tag dig sammen Havanna! jeg gentog det til mig selv i håb om, at det ville holde tårerene tilbage.

 

”en anden gang, skulle du måske ikke rende alene rundt i sådan et kvarter som dette” Jasons stemme var rolig igen, hans greb om min arm var dog stadig stramt ”man ved jo aldrig hvem der kunne finde på at dukke op, vel” sagde han og lagde hoved lidt på skrå. Jeg sank en klump, min vejrtrækning var hurtig og mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst.

 

Jeg rystede svagt på hovedet og kiggede opgivende op på ham ”hvad er det du vil?” min stemme var lav. Jasons venner koncentrerede jeg mig slet ikke om. Jason stod så tæt på mig, jeg glemte helt at de var der.

 

Jasons bryst var mod mit. Han løftede sit ene øjenbryn og slikkede sin underlæbe ”det var et meget åbent spørgsmål” svarede han, hans hvide tænder kom til syne, da han flabet smilede til mig. ”hvad er det du vil med mig?!” spurgte jeg hurtigt og hårdt. Så hårdt at jeg overraskede mig selv. Jeg vidste ikke hvordan jeg pludselig havde fået selvtillid til at spørger ham på den måde. Men et godt gæt ville være, at min tålmodighed snart var brugt op.

 

 

 

Selv Jason kunne ikke skjule, at han blev overrasket over min, pludselige hårde tone.

 

Jasons hånd havde pludselig hårdt fat om min kæbe, så jeg var tvunget til at kigge på ham ”jeg vil gerne vide, hvad der dog har fået dig til at falde for sådan en som Justin Bieber” hans stemme var kold, han udtalte Justins navn, som om det var en sygdom. Jeg kunne se på den måde hans blik rykkede sig på, at han studerede mit ansigt.

 

Jeg åbnede munden et kort sekund, men lukkede den så igen, da det gik op for mig, at han nok var fuldstændig ligeglad med mit svar. en bilmotor lød. Det fik Jason til at kigge ned af den mørke gade, hvor man kunne se et par billygter komme tættere på. Han vendte blikket tilbage på mig og lagde hovedet lidt på skrå og sukkede

 

”det kan du jo tænke over til næste gang” jeg kunne ikke skjule min forvirring. Havde han virkelig tænkt sig at opsøge mig på den måde igen?

 

”næste gang?” hviskede jeg spørgerne, med et mere skræmt end forvirret udtryk. Han slap hans stramme greb om min kæbe, dog uden at rykke sig.

 

”det har været hyggeligt, love” var det sidste han sagde inden han gik videre med drengene efter ham. Jeg blev stående op af muren, med mine hænder på hver side. Jeg mærkede hvordan min kæbe var øm, efter Jasons greb.

 

Min krop gav endelig efter og tårerne begyndte straks at trille ned af mine kinder. Et hulk forlod min mund. Jeg tog hurtigt, min ene hånd op og dækkede lyden, så Jason ikke ville høre det. bilen, som jeg havde håbet på var Justins, kørte lige forbi mig. skuffelsen skyllede indover mig. Jeg havde virkelig ikke lyst til at stå her alene. Jeg ville bare have Justin lige nu. At han skulle holde om mig og fortælle mig, at der ikke skete noget.. og at der ikke ville komme til at ske noget.

 

Jason og hans venner, ville bare skræmme mig, men ikke mere end det. Det prøvede jeg at overbevise mig selv om, mens jeg gik hen mod dineren igen. Inden jeg skulle til at banke på, så Stella kunne lukke mig ind, lød et dyt bag mig. jeg drejede hovedet rundt og så et skarpt lys. Bilmotoren stoppede og ud steg Justin, med et bekymret blik. Han lod bildøren stå åben og små løb hen til mig

 

”hva fanden” kunne jeg høre ham mumle ”Justin je-” ”hvad er der sket?” spurgte han bekymret. Jeg mærkede tårerne trille ned af mine kinder og jeg havde sikkert mascara under øjnene. ”det.. det var” jeg prøvede virkelig at forklare Justin hvad der var sket, men mine hulk ville ikke stoppe og jeg mærkede hvordan hele min krop var kold. Jeg frøs så meget.

 

Justin tog et skridt tættere på mig ”Havanna fortæl mig hvad fanden der er sket” han lød virkelig bekymret. Jeg tog en dyb indånding ”det var.. det var ham Jason” mere nåede jeg ikke at sige før endnu er hulk røg ud gennem mine læber. Justins ansigt forvandlede sig fra et bekymret et, til et vredt et.

 

”hvor er han?” spurgte han koldt. Jeg rystede på hovedet ”kan vi ikke godt bare køre hjem” spurgte jeg træt og mærkede hvordan jeg snart var ved at løbe tør for tårer. Han tog et skridt tættere på mig, hvorefter han trak mig ind i et varmt kram. Jeg mærkede straks hvordan hans varme, varmede min krop. Mit hoved lå begravet i hans hals.

 

Duften af ham fik knuden i mit bryst væk. En følelse af lettelse spredte sig i min krop. Mine hulk stoppede og jeg kunne få vejret igen. Justins arme lå stramt om mig, men på en god måde. På en måde der fik mig til at føle mig tryg igen.

 

Men så skete noget, som jeg virkelig ikke ønskede skulle ske. Han trak sig væk fra mig, dog uden at slippe mig. hans øjne var stadig vrede ”hvad har Jason gjort?” spurgte han. Jeg kunne høre på hans stemme, at han anstrengte sig for ikke at lyde vred.

 

”han.. han gjorde ikke så meget, andet end at tage fat i mig. jeg tror bare at han ville skræmme mig” mumlede jeg lavt. Justins spændte i kæben ”rørte han ved dig?” spurgte han koldt ”nej!” svarede jeg hurtigt, da jeg kunne se hvordan Justin var ved at eksplodere ”nej.. han tog bare fat i mig, da jeg prøvede at gå væk” sagde jeg, med en rolig stemme. Justin nikkede ”jeg skal nok ordne det” mumlede han lavt. Hans blik lå seriøst på mig.

 

jeg rystede hurtigt på hovedet ”nej, Justin lad vær.. det sidste jeg ønsker er at du kommer i problemer, på grund af mig” sagde jeg og holdte en bestemt øjenkontakt. Jeg kunne se Justin trak lidt i mundvigen, han skulle til at protestere, men jeg var hurtigere end ham ”Justin please lad vær!” sagde jeg og kiggede bedene på ham i håb om at det ville få ham til at forstå, at han bare skulle glemme det. det var i hvert fald det jeg havde tænkt mig. han kiggede med et stramt blik ned på mig, men nikkede så. ”godt” mumlede jeg lettet.

 

”jeg kører dig hjem” sagde han og tog min hånd, for at føre mig over til bilen. Hjem. det var nok det sidste jeg gad lige nu. Da vi kom over til bilen stoppede jeg inden jeg satte mig ind ”må jeg ikke sove hos dig?” spurgte jeg roligt. Dog var jeg ret nervøs for svaret.

 

Jeg kunne se en lille snert af overraskelse i Justins øjne ”jo” svarede han kort og fjernede hurtigt blikket fra mig igen. Han åbnede bildøren for mig og smækkede den i igen da jeg havde sat mig ind.

 

***

 

 

Turen hjem havde været stille. Justin havde prøvet at få nogle flere detaljer ud af mig omkring situationen med Jason, men jeg sagde bare det samme hver gang han spurgte ”der skete ikke mere”. Og det var sandheden.

 

Men selvom der ikke skete meget andet end Jason tog fat i mig, havde det stadig skræmt mig. Jasons blik, det var helt forfærdeligt. Han så ud som om han virkelig var påvirket af et eller andet, hans popiler var ekstremt store og hans ånde lugtede af alkohol. Nu ved jeg ikke særlig meget om stoffer, men jeg er ret sikker på, at man ikke skal blande det sammen med alkohol.

 

Selvom det her langt fra havde været fedt, så fandt jeg i det mindste ud af, at min mavefornemmelse var rigtig. Jason var helt sikkert en som man skulle holde sig fra. Hvilket jeg også havde tænkt mig.

 

Justin stoppede bilen ude foran det store hus. Jeg klikkede selen op og steg ud. en kold vind, fik mit hår til at flyve tilbage, jeg rettede det dog hurtigt igen. Jeg vendte hovedet og så Justin komme gående hen mod mig.

 

Han lænede mig op af bilen, hvorefter han tvang vores læber sammen i et dejligt kys. Jeg lukkede øjnene og kyssede med. Det var en helt ubeskrivelig følelse Justin gav mig. hver gang jeg mærkede Justins læber mod mine, følte jeg at alt omkring os forsvandt. Det var kun ham og mig. præcis som det skulle være.

Justin trak sig ud af kysset og hvilede sin pande mod min

 

”undskyld” mumlede han, jeg trak mig forvirret. Undskyld? Hvorfor undskylder han? ”hvis jeg var kommet før så-” jeg afbrød ham ”Justin, det er ikke din skyld, du skal ikke undskylde” sagde jeg roligt og sendte ham et kærligt blik.

 

”jeg burde ha vidst, at det ville ske” mumlede han og rystede på hovedet af sig selv ”det kunne du jo ikke vide” ”jo! Den måde han så på dig i mandags, jeg burde ha vidst, at han ville opsøge dig” sagde han irriteret. Hvordan kunne han dog tro at det her var hans skyld?

 

”Justin stop!” sagde jeg opgivende ”det her er ikke din skyld og helt ærligt, så er jeg okay. Det var en skræmmende oplevelse, men det var det. jeg er okay” sagde jeg bestemt og holdte øjenkontakten.  Han kiggede i et par sekunder på mig, men nikkede så.

 

”tak fordi du ville hente mig” sagde jeg og smilede. Han slikkede sin underlæbe ”selvfølgelig babe” sagde han og kiggede flirtende ned på mig. babe.. det gav mig helt sommerfugle i maven. Jeg mærkede hvordan mit smil blev større og min kinder blev varme.

 

”det kunne du måske godt lide?” spurgte han flirtende og rykkede vores kroppe endnu tættere på hinanden. Jeg bed mig flovt i læben over at han havde set mig rødme. Jeg sendte ham et flirtende blik, inden jeg lagde min hånd op til hans baghoved og trak ham ned i et kys. Han tog straks armene rundt om mig og gav mig et kram, mens hans tunge fandt vej ind til min.

 

Efter noget tid trak jeg mig. Uden at bryde øjenkontakten, lagde jeg mine hænder på hans overarme ”skal vi gå ind?” spurgte jeg. Justin svarede med et nik, han lagde hænderne på bilen, hvorefter han gav et skub, som resulterede i at hans krop kom væk fra min. Kulden havde nu igen fri adgang til min krop. Der var ikke noget jeg hellere ville lige nu end at komme op i Justins seng og sove.

Det havde virkelig, været en alt for lang dag. Jeg skrev til min mor på vej hjem, at jeg sov hos Jessica, det var hun heldigvis okay med. Jeg indrømmer, at blive ved med at lyve overfor mine forældre ikke var fedt, men hvis jeg fortalte dem hvad der var sket her til aften, så ville jeg højst sandsynlig blive spærret inde til jeg var 30. Men lige nu måtte jeg bare skubbe min dårlige samvittighed væk. Jeg var sammen med Justin og det var det eneste jeg havde brug for. 

 

 

 

________________
kapitel 21 :D 

jeg håber I kunne lide det! I må meget gerne komme med ros og konstruktiv kritik! det ville betyde rigtig meget for mig! 

husk at favoritte, så I får besked om hvornår næste kapitel udkommer! 

håber I alle sammen har haft nogle gode december dage! har I også fået sne? :D

god aften derude 

- Amanda 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...