He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54937Visninger
AA

14. ikke mere drama!

Havannas synsvinkel

 

Efter jeg havde tørret tårerne væk fra mine kinder, gik jeg stille ind af døren, jeg lukkede den bag mig og tog mine sko af. Jeg gik til venstre og trådte så ind i køkkenet. Logan sad ved køkken øen på en af de lysegrå barstole. Han havde fundet den lille hvide lægekasse frem. Det undrede mig ikke at han vidste hvor den var… ikke fordi vi nogensinde havde haft brug for den, men fordi han kendte det her hus som han kendte sin egen baglomme. Han kiggede op fra kassen og hen på mig. Jeg sukkede trist. Justin havde virkelig ramt ham hårdt. jeg kunne se herfra at han havde flækket Logans underlæbe. Jeg gik med rolige skridt over til ham og tog blidt fat i hans kæbe med begge hænder. Jeg studerede grundigt hans blodige ansigt. En lille utilpas lyd kom ud af mig, da jeg kiggede nærmer på hvor Justin have slået ”er det så slemt?” spurgte Logan roligt, jeg kiggede op på ham ”nej” sagde jeg stille og smilede svagt til ham, jeg kiggede ham ind i øjnene og mærkede en bølge af skyldfølelse ramme min krop ”..undskyld” sagde jeg trist. Logan sagde ikke noget, han kiggede bare på mig. Jeg sukkede endnu en gang og tog så et stykke vat som lå i lægekassen og tog noget rensende væske på det.

 

Jeg tog vattet op til hans læbe og duppede det forsigtigt, Logan lavede en grimasse og gav en lille utilpas lyd. ”ja.. det kommer nok til at svie” sagde jeg, selvom jeg godt vidste at det var lidt sent at sige det nu. Det eneste lys der var tændt i huset, var lampen som hang over køkken øen, hvor Logan og jeg sad. Det var begyndt at regne udenfor, det ramte det store køkkenvindue.

 

Jeg tog blikket væk fra Logans underlæbe og op til hans øjne, som kiggede forelsket ind i mine. Jeg kiggede hurtigt ned på hans underlæbe igen ”du skal nok ikke syes eller noget” sagde jeg og tog et nyt stykke vat fra kassen, jeg hældte væsken ud på det og førte det nu op til hans øjenbryn. Selvom jeg havde det virkelig dårligt med at Logan havde set Justin og jeg kysse…. Og at han så lige skulle have slag fra Justin, Så ændrede det ikke på noget mellem Logan og jeg. Jeg var stadig ikke forelsket i ham. Og det var ikke for Logans skyld, at jeg gjorde det forbi med Justin. Jeg gjorde det udelukkende fordi, det var det klogeste at gøre. For mig selv. Jeg vidste at jeg nok var nødt til at sige det til Logan. På et eller andet tidspunkt.

 

”sådan!” sagde jeg og prøvede at lyde glad. Jeg lagde vattet på bordet og pakkede lægekassen sammen, hvorefter jeg tog den og lagde den op på hylden ude i entreen. Jeg gik ind til Logan igen, som ikke længere sad på barstolen, men stod over ved vinduet og kiggede ud på det triste vejr. Jeg gik over ved siden af ham ”Logan… er du ok?” spurgte jeg ham og kiggede væk fra vinduet og op på ham. Han sukkede ”det var ikke lige noget jeg havde lyst til at se..” mumlede han og hentydet til Justin og jeg. Jeg sukkede ”nej…” ”hvad laver du med sådan en som ham?” spurgte Logan og kiggede ned på mig ”… han er ikke god for dig.. ja eller for nogle for den sags skyld” ”jeg ved det ikke Logan… lad nu vær med at spørg ind til det, for jeg kender ikke svarende. Det skete bare” forklarede jeg roligt ”var det derfor du slog op med mig?” spurgte han, jeg kunne fornemme en snert af vrede i ham, men han gjorde alt for at jeg ikke skulle høre det ”nej det var det ikke” sagde jeg ærligt. Det var sandheden. Ja Justin gav mig helt klart et skub til at slå op med Logan. Men han var jo ikke grunden til at jeg slog op med Logan. Jeg slog op med ham, fordi jeg ikke elskede ham mere.

 

Logan kiggede afventende ned på mig. Jeg vidste godt at det her var mit vindue til at fortælle Logan, at jeg havde været ham utro. Få det ud af mit system. Jeg skulle ha sagt det. Og jeg ville sige det!  ”jeg skal i skole i morgen.. ” men det var det der kom ud i stedet for. Flot. ”.. ja” var det eneste Logan svarede. Jeg tog mig træt til hovedet og hev mit hår om på min ryg ”.. er du okay?” spurgte han bekymret, jeg sukkede ”jaja.. jeg er bare træt” mumlede jeg. Ja det var selvfølgelig ikke sandheden… jeg havde det af lort lige nu. Hele min krop gjorde ondt. Som hvis jeg havde influenza. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg ikke havde ondt fordi jeg var syg. Men fordi jeg var så psykisk udmattet. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu, var at jeg ville op og fjerne resten af min makeup og så i seng.    

 

Fredag morgen . Kl. 9:40am. New West High School.

 

Jeg åbnede døren og trådte ind på den proppede gang. Jeg skulle møde sent i dag hvilket lige var det jeg havde brug for efter i går! Jeg havde det meget bedre i dag. Heldigvis. Det hele var bare blevet et stort kaos i går, så det var ikke så underligt at jeg fik det så dårligt. Jeg må indrømme, at jeg virkelig var nervøs over at skulle se Justin… ja vi afsluttede jo ikke helt tingene på en pæn måde. Jeg håbede bare at han kunne holde det privat. Det sidste jeg har brug for er Bonnies og Bryans kommentarer. Jeg rullede øjne ved tanken om dem.

 

Jeg hev min taske længere op på min skulder da den var gledet ned. Jeg mærkede hvordan min mave var ved at vende sig, ved tanken om, at Justin kunne komme rundt om hjørnet hvert sekund nu… hvad skulle jeg sige til ham? Eller skulle jeg overhovedet sige noget til ham. Måske er det bare bedst at ignorere ham? Jeg rystede på hovedet og prøvede at skubbe Justin ud af mine tanker. Jeg drejede om hjørnet og kunne med det samme se Lola stå og vente ved mit skab. Hun havde ikke set mig endnu. Hun stod lænet op af det, med blikket ned på hendes mobil.

 

”hey” sagde jeg da jeg kom over til hende, hun kiggede med det sammen op og smilede ”du er da i godt humør” sagde hun ironisk og gik væk fra skabet så jeg kunne komme til. Jeg sukkede ”det er noget rod Lola. Du vil tro det var løgn” sagde jeg og åbnede skabet ”hvad er der sket?” spurgte hun nysgerrigt. Jeg lagde min jakke og taske ind i skabet og begyndte at lede efter mine historie bøger ”mmh.. fortæller det til frokost” sagde jeg og fik fat i den bog jeg skulle bruge, jeg smækkede skabet i og vendte mig rundt, så Lola og jeg stod ansigt til ansigt ”men det drejer sig om Justin, så jeg vil for alt i verden ikke møde ham i dag” sagde jeg og kiggede seriøst på hende ”..øh ja.. okay, men vi skal jo mødes med de andre senere” mumlede hun. Ja og med de andre mente hun selvfølgelig Justins slæng. Jeg tog mig frustreret til hovedet ”hvorfor?” spurgte jeg ”fordi Bryan holder fest..” jeg kiggede på hende med et er-du-seriøs-blik ”…ja og fordi, at jeg faktisk godt kan lide at hænge ud med dem… men jeg lover at jeg nok skal gøre alt hvad der står i min magt for, at du ikke møder Justin… indtil vi skal ses med dem!” sagde hun hurtigt, jeg grinede over den måde hun valgte at sige det på ”det lover jeg!” sagde hun, som om det gjalde hendes liv. Jeg rystede grinene på hovedet af hende ”jaja” sagde jeg ”lad os komme til time” mumlede jeg og viklede min arm ind i hendes og begyndte at gå.

 

 

 

Efter 4 timers historie og biologi, var jeg mere end klar til en times pause! Ja det havde været ekstra kedeligt i dag! ”okay… du må bare ignorere ham og så finder de andre forhåbentligt ikke ud af at i er uvenner” sagde Lola, som havde prøvet at få mig til at være mere rolig omkring at jeg skulle se Justin. Ja det virkede ikke rigtigt, men hun prøvede da. Jeg havde fortalt Lola hvad der var sket. Hendes reaktion var som jeg forventede ”du har to fyre der var oppe og slås om dig… GOALS” ja det var præcis det hun sagde, men da hun så fik af vide at jeg havde gjort det forbi med Justin, blev hun lidt mere irriteret, men hun kunne sagtens forstå det!

 

”de andre er i kantinen” sagde Lola, med blikket ned på hendes mobil. Jeg sukkede. Det irriterede mig virkelig at Justin havde så meget magt over mig. Jeg gik bare og var helt vildt nervøs, men hvorfor? Jeg har jo ikke gjort noget galt? Så hvorfor, skulle jeg have det sådan? Lola smækkede sit skab i efter hun havde smit sine bøger ind. Vi gik ned af den lange gang, som igen var proppet med elever. Vi maste os i gennem alle de mennesker som havde stoppet op midt i det hele for at snakke og kramme. Da vi endelig kom ind i den store kantine, begyndte mit hjerte straks at hamrer, jeg kiggede rundt og prøvede at få øje på Justin. Mit blik stoppede, på et bekendt ansigt. Det var dog ikke Justin, men hans ven Liam, jeg kiggede til Liams venstre side hvor Justin sad, med ryggen til mig. ”kan du se dem?” spurgte Lola ”ja.. dér” sagde jeg og pegede over i hjørnet af kantinen. Vi begyndte at gå derover, jeg mærkede hvordan mine skridt blev langsommere og langsommere, jo tættere på vi kom. ”bare ignorer ham” mumlede Lola lige inden vi kom der hen og de andre fik øje på os ”heey!” sagde Lola glad og satte sig, jeg satte mig ned ved siden af hende, så jeg sad mellem hende og Emma.

 

”hvad snakker vi om?” spurgte Lola interesseret ”..om festen i aften” svarede Bonnie lettere ligegyldigt. Dumme so. ”kommer I?” spurgte Bryan, han sad med sit provokerende smil som han plejede ”ja jeg gør” svarede Lola  ”og hvad med dig prinsesse” spurgte Bryan med blikket på mig ”øh.. det ved jeg ikke om jeg gør” mumlede jeg og mens jeg tog et æble om af min taske ”..arh kom nu, vær nu ikke kedelig” jeg kiggede irriteret hen på Bryan, som sad lænet indover bordet ”jeg er ikke kedelig… jeg ved bare ikke om jeg gider” svarede jeg og prøvede at holde min irritation tilbage. Bryan kiggede med et lettere legende blik på mig. Jeg kiggede med det samme væk fra ham, hvilket jeg aldrig skulle ha gjort… jeg skulle ha holdte blikket på Bryan. Men nu var det på Justin, ligesom hans blik også var på mit. Hans blik var ret køligt, men det var det næsten altid, så det overraskede mig ikke. Jeg mærkede at jeg stadig var vred på ham, men jeg savnede ham også. Ja jeg savnede ham mere end jeg var vred på ham… hvilket var svært at forstå, for han lavede virkelig rod i den i går. Jeg sank en klump og kiggede væk fra ham igen. Jeg må bare holde afstand til ham…. Eller i hvert fald prøve.

 

Jeg tog en bid af mit æble og fokuserede på samtalen som var i gang ”vær nu sød at tage med… please” hviskede Lola til mig. Jeg kiggede irriteret på hendes bedene blik, jeg rullede øjne af hende ”…jaer okay jeg kommer” sagde jeg og kiggede rundt på de andre ”fedt!” sagde Liam venligt og smilede til mig. Jeg gengældte hans smil. ”jeg kommer og henter dig” sagde Justin hurtigt, jeg kiggede forvirret op på ham. Nej. Nej! Han skulle fandme ikke komme og hente mig! Det sidste jeg ønsker er at sidde alene i en bil med ham! ”nej!” sagde jeg, ja måske lidt for hårdt, i hvert fald hårdt nok til at de andre kiggede overrasket på mig ”..altså jeg kan sagtens selv komme derhen” svarede jeg og prøvede at virke sikker ”nej, jeg henter dig” svarede han og kiggede koldt på mig. Jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede hurtigt og hårdt, af vrede. Jeg spændte i mine kæber og prøvede, at holde min mund. Jeg gjorde alt for ikke at flippe ud lige nu.

 

Okay Havanna, slap af. Vi tager den med ham når vi er alene. Jeg magter virkelig ikke mere drama. Jeg ved at hvis jeg svarer igen nu, så ved de andre, at der er noget galt og så vil de helt sikkert blande sig. jeg tog en indånding og mærkede mit hjerte sætte farten ned. ”vent… kan du ikke tage mig med på vejen Justin?” spurgte Bonnie og smilede flirtende til ham, han kiggede ligegyldigt over på hende ”der er kun plads til to.. det ved du sgu da også” svarede Justin ”Bonnie du kører bare med Justin!” sagde jeg hurtigt, Bonnie kiggede overrasket på mig, men nikkede så tilfreds. Justin kiggede irriteret over på mig. Jeg sendte ham et flabet smil. ”..øh okay, jamen jeg skal alligevel hente Lola, så kan jeg tage dig med?” spurgte Cole mig ”ja hvis du gider?” spurgte jeg, han nikkede og vendte så tilbage til sin pastasalat. ”hvem kommer til festen?” spurgte jeg Bryan, da det var ham der havde valgt at holde festen. ”ikke nogen du kender” svarede han og kiggede flabet på mig. Ja jeg vidste godt hvad han mente med det. ”ikke nogen du kender” = ”ikke nogen kedelige mennesker”.  Ja jeg var efterhånden vant til de stikkende kommentarer fra Bryan. Selvfølgelig var det da irriterende, men jeg var heller ikke særlig vild med ham, så jeg forventer ikke noget hyggesnak med ham. Han snakkede sådan til næsten alle, ja jeg tror faktisk aldrig at jeg har hørt ham tale pænt til en…

 

Efter vi fik snakket om festen, aftalte Lola og jeg, at vi hellere måtte hente vores bøger til vores næste time, som lå i den anden ende af skolen ”okay vi mødes ved glasdøren?” sagde Lola og stoppede op ved sit skab, jeg vendte mig om mod hende og gav hende et nik, som tegn på, at det var en aftale. Jeg gik videre med hurtige skridt ned af gangen. Jeg kastede mit lange blonde hår tilbage og satte farten lidt mere op, da jeg fik øje på mit skab længere nede. Men før jeg nåede at se mig om, blev min arm revet i og jeg mærkede et skub mod min hofte. Først da en dør blev smækket i, fik jeg mulighed for at kigge mig rundt og forstå hvad der lige var sket. jeg vendte mig om og stødte lige ind i et bryst.

 

På hans dejlige duft, vidste jeg allerede hvem det var, jeg kiggede op i hans øjne som så koldt ned på mig ”hvad fanden har du gang i?!” spurgte jeg surt. Jeg vidste at det her ville ende i en mega diskussion og ærligt, så var jeg klar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...