He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
54940Visninger
AA

11. det måtte ikke ske!

Justins synsvinkel

 

”ja det er jeg fuldstændig ligeglad med……. Og hvad sagde han?....ja…. sig til ham, at hvis jeg ikke har mit lort inden fredag….. så er han færdig!” sagde Jones iskoldt, og alt for roligt.

 

Jeg sad på den mørke lædersofa i Jones’ store tomme lejlighed. Ja vi havde haft ret meget at se til de sidste par dage, derfor havde jeg heller ikke været i skole. Hvilket er noget lort, da jeg i forvejen havde så mange fraværsdage.

 

Men som sagt havde vi en masse vi skulle ordne for Jones… ja der er jo hele tiden nogen der prøver at snyde ham, eller ikke kan betale ham det de skylder. Det var tit Jones ringede os op, for at drengende og jeg skulle finde dem der prøvede at snyde ham… ja og så skulle vi jo selvfølgelig gøre det klart for dem, at man ikke snyder Jones.

 

Nogen gange var vi dog nødt til, at skaffe os af med dem, det var ikke så tit det skete… men det sker. Det er det drengene og jeg havde lavet de sidste par dage, ja det var sgu ikke fedt. Det var nok noget af det værste. Jeg er endelig fuldstændig ligeglad med om de har snydt Jones, det fandme ikke fedt at tage et andet menneskes liv.

 

 

”nå drenge” jeg kiggede væk fra mine hænder og hen på Jones ”fik i ordnet problemet?” spurgte han ligegyldigt og fandt nogle øl frem fra en spand, hvor jeg gik ud fra at der var is i ”ja for fanden” sagde Bryan tilfredst, jeg kiggede ikke på ham. Jones nikkede og smed en øl over til Bryan, derefter til Liam, Cole og så til mig, jeg greb den iskolde øl og åbnede den straks. Jeg tog en slurk og mærkede den kolde væske ryge ned gennem min hals. Jones satte sig på den grå stol overfor os. Han åbnede sin øl og tog en tår, han satte øllen fra sig ”hva hvordan går det ellers med jer?” spurgte han, jeg kiggede mistænksom hen på ham, det lignede ikke Jones at spørger om sådan noget, ja han var sgu da pisse ligeglad med os, vi skulle endelig bare lave hans lort og så sendte han os ellers bare hjem. Jones kiggede på mig ”du render rundt med en bestemt dame, kan jeg forstå” sagde Jones.. mit hjerte sprang et slag over. Fuck. Hvordan fanden kendte han til Havanna?

 

Jeg ville fandme ikke have, at Jones kendte til Havanna. Ja Havanna skulle slet ikke blandes ind i det her miljø! Jeg prøvede at se afslappet ud ”jeg har sgu ikke nogen dame” sagde jeg irriteret. Ja og jeg løj jo ikke, Havanna og jeg var ikke kærester, det havde vi gjort klart for hinanden. ”hold nu kæft Justin” grinede Bryan, jeg vendte blikket fra Jones og over på Bryan, som sad lænet tilbage i sofaen, med begge arme hvilende på ryglænet ”du er helt skudt  hende man” ”-luk røven!” sagde jeg hårdt til Bryan, hvad fuck havde den narrøv gang i?!

 

Jones sad afslappet med, blikket på mig ”hun er ellers noget af fræk lille sag” sagde Bryan provokerende. Jeg kunne mærke mit blod koge! Jeg vidste godt hvad Bryan lavede, han ville have at Jones skulle se at jeg holdte af Havanna. Hvilket han selvfølgelig vidste at jeg ikke ville have. Hvis Jones ikke havde været her, havde han fandme fået slag. Forpulede nar man! ”virkelig” mumlede Jones tilfredst, jeg rystede irriteret på hovedet og satte øllen fra mig, hvor jeg efter rejste mig fra den mørke lædersofa ”jeg skal videre” sagde jeg koldt og smed min jakke over mine skuldrer. ”slap nu lidt af Justin” råbte Jones efter mig, jeg ignorerede ham og gik videre over mod elevatoren.

 

Jeg trykkede på knappen, som ville fører elevatoren op til mig. Jeg kunne høre skridt komme bag mig. Jeg vendte mig ikke om, da jeg godt kunne regne ud hvem det var ”for fanden Justin” sagde Jones og klappede mig venligt på ryggen, jeg vidste dog godt at han ikke mente det så venligt ”det havde jeg sgu ikke regnet med” sagde han og sukkede, jeg kiggede forvirret på ham ”hvad mener du?” spurgte jeg, ”ja, jeg troede sgu ikke du var typen, som blev forelsket” ”tsk, jeg er sgu ikke for_” Jones afbrød mig ”hold nu kæft Justin” sagde han hårdt, jeg sukkede ”hun skal ikke blandes end i det her” sagde jeg koldt og bestemt og kiggede ham lige ind i øjnene, så han vidste jeg mente det, elevatoren kom endelig herop, en lille bling-lyd lød og døren åbnede. Jeg trådte ind i elevatoren og vendte mig igen om, så jeg stod ansigt til ansigt med Jones ”så lad vær med at give mig en grund til at blande hende end i det her” sagde Jones seriøst, hvorefter han vendte sig om og gik ind i stuen igen.  Jeg nåede lige at se ham forsvinde inden døren lukkede.    

 

Jeg låste bilen op og satte mig ind. Jeg kiggede på uret som var i bilen ”11:15pm”. Jeg lænede mig tilbage og sukkede. Jeg blev mere og mere træt af det her miljø. At skulle true folk, ja og så have en idiot af en chef. Ja jeg var sgu ikke vil med at jeg havde en chef, som kunne blande sig i mit privat liv, som Jones kunne. Og at skulle arbejde sammen med sådan en idiot som Bryan. Hold kæft han pissede mig af! Hvad fanden laver han?! At blande Havanna ind på den måde… han vidste udmærket godt, at det satte Havanna i et helt forkert lys.

 

Jeg vidste ikke hvad hans problem var, men han skulle fandme ikke blande hende end i det her lort! Det her slap han fandme ikke godt fra, det er sikkert!

 

Det var endelig meningen at jeg skulle mødes med Havanna nu, eller, jeg skulle snige mig ind til hende. Op gennem vinduet ved hendes værelse, som jeg havde gjort de sidste 3 nætter, men jeg må indrømme, at efter i aften, følelse det bare… forkert? Ja jeg ved sgu ikke. Jeg havde det ærligt lidt ubehageligt med at vi snakkede om Havanna i aften. Og jeg vidste udmærket godt, at hvis jeg bare holdte mig væk fra hende, så kunne der ikke ske hende noget. Men det var så lige det. Det var ikke ”bare” sådan at holde sig væk fra Havanna… det kunne jeg ikke.

 

Hun er sgu noget specielt, og jeg har aldrig følt sådan som jeg gør nu. For nogen. Når vi var sammen, glemte jeg fuldstændig alt det lort omkring mig, ja og mit ”arbejde” og alle de ting jeg havde gjort… det hele forsvandt bare når jeg var sammen med hende. Det var bare hende og mig.

 

…. Jaer det er sgu noget lort, men jeg kunne ikke styre mig når jeg var med hende, hun styrer mig. Fuldstændig.

 

Jeg gned mig frustreret i panden og sukkede.

 

Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv, hvis der skete hende noget. Jeg ved jeg burde holde mig væk fra hende… hun fortjener bedre, meget bedre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...