He's no good

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2017
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Havanna Charlot Williams. Det er navnet på New Yorks prinsesse. Hun har gode karakterer i skolen, rig omgangskreds og en fejlfri kæreste. Hendes liv er det, som de fleste ville kalde: perfekt. Men en dag da hun møder skolens badboy, Justin Bieber, bliver Havannas liv vendt på hovedet. Jalousi, drama og had opstår og rygterne flyver rundt på New West High School. Pludselig er Havanna fanget, uden nogen form for kontrol. For hvad hun ikke vidste var, at da hun inviterede Justin ind i hendes liv, sneg helvede sig med. Havanna er nu et interessant mål for New Yorks bander, det finder hun hurtigt ud af, da hun ansigt til ansigt, med nogle af New Yorks farligste mennesker, men er det nok til at få hende til at flygte? For som dagene går, vokser kærligheden mellem Havanna og Justin, men vil det være nok til at redde dem begge i sidste ende?

Jeg håber I bliver og vil følge med i ”He’s no good” :)

Læses på eget ansvar!

37Likes
62Kommentarer
55180Visninger
AA

7. Cafeen

New York, Brooklyn. Kl. 2:30pm

 

Efter cirka 20 minutters kørsel, var vi midt inde i byen. Jeg havde ingen ide om hvad han ville herinde. Der var jo selvfølgelig mange ting man kunne lave, men det var mest for turister. ”okay Justin, hvad skal vi?” spurgte jeg, da jeg blev ret utålmodig nu, han kørte ind i det store parkeringshus der var foran os, ”vi skal, på en date” mumlede han, jeg kunne ikke se hans blik på grund af hans solbriller, jeg smilede ”en date?” spurgte jeg, da jeg skulle være sikker på, at jeg hørte rigtigt. Han nikkede ”det var underligt” sagde jeg og lavede et forvirret ansigt, Justin parkerede bilen og kiggede på mig, jeg kunne, se at han løftede sine øjnebryn ”hvad er underligt?” spurgte han forvirret, jeg sukkede ”jeg tror aldrig at jeg har hørt nogen sige, at de har været på date med selveste, Justin Bieber” sagde jeg og rystede tænkende på hovedet, han smilede lettet ”der er heller aldrig nogen, der har fået lov til at kører med i min Mercedes” informerede han mig, jeg smilede og rystede på hovedet af ham.

 

Han tog sine solbriller af og for første gang, på denne lille biltur, kunne jeg se hans smukke brune øjne. Jeg fik helt sommerfugle i maven. Jeg kiggede med et afslappet blik på ham. Jeg må indrømme, at jeg var ret irriteret over mig selv. Ja altså den måde jeg bare lod ham ”styrer” det hele på. det var jo meningen, at jeg ville ignorere ham og så ville han vel på et tidspunkt give op, jeg holdte jo også fast i den plan eller jeg prøvede. Men når han jo bogstaveligt talt, vader ind i mit hjem og tvinger mig til at gå med ham, ja så er det sgu lidt svært at sige nej.

 

”hva, skal vi smutte, eller skal du lige have et billede” sagde Justin og hev mig ud af den lille tankestrøm, jeg rullede med øjnene ”jeg går ingen steder, før du fortæller mig præcis, hvor vi skal hen?” sagde jeg bestemt og krydsede armene, han sukkede ”stoler du ikke på mig?” ”hva tror du selv” svarede jeg, da det var indlysende at jeg på ingen måde stolede på ham.

 

Han smilede ”vi skal ud og have noget at drikke” sagde han og klikkede sin sele op, hvorefter han gik ud af bilen. Han stod lænet op af bildøren og bukkede sig ned, så han kunne se mig igen ”kom” sagde han bestemt og kiggede afventende på mig. Ja noget at drikke er nok det mest almindelige, Justin har tilbudt mig, siden vi for første gang snakkede i torsdags. Jeg klikkede mig ud af selen og steg så ud af bilen. Den slemme vinter kulde ramte mig og jeg fortrød straks at jeg var gået ud af Justins varme bil.

 

 

da vi kom ud fra parkeringskælderen, gik vi ned af en lille gade, med en masse forskellige tøj butikker og caféer. Jeg havde aldrig været her før. Det er så også meget sjældent, at jeg er i Brooklyn. Men jeg må indrømme, det var virkelig charmerende. Folk virkede ikke så stresset her, som i Manhattan, hvor jeg derimod altid var. Mest fordi, det altid var der jeg blev inviteret til arrangementer og den slags.

 

Da en hård vintervind ramte Justin og jeg, gispede jeg. For fanden det er koldt. Jeg, prøvede at rette mit halstørklæde, for at det skulle dække mere af min hals, derefter krydsede jeg mine arme og prøvede at gemme mit hoved i halstørklædet ”det var sgu da også dumt at tage en læderjakke på når det er så koldt” kommenterede Justin, som tydeligvis kunne se at jeg frøs, jeg kiggede irriteret op på ham, mens vi gik ”hvis du nu havde haft lidt mere tålmodighed da du hentede mig, kunne det være at jeg nåede at tage min vinterfrakke frem” mumlede jeg. jeg var ikke sikker på at han kunne forstå hvad jeg sagde, da haltørklædet var foran min mund ”bare rolig, vi skal ind i varmen nu” sagde han og gik ind foran mig, han hev fat i døren og holdte den åben, som tegn på, at jeg skulle gå først. Da jeg trådte ind af døren, stod jeg inde på en lille cafe. Den var virkelig hyggelig. ikke kun fordi her var dejligt varmt, men cafeen var ikke særlig stor, der var sofaer og sofastole rundt omkring. Og så var her ikke særlig mange mennesker.

 

 

jeg, gik længere ind i cafeen, mens jeg begyndte at vikle halstørklædet af min hals, jeg kiggede rundt, for at finde et sted Justin og jeg kunne sidde, jeg fik øje på to sofastole hende i hjørnet, hvor der også var et sort vindue, så man kunne se ud på gaden ”hvor vil du sidde?” lød det i mit højre øre, jeg kiggede til siden og Justin stod lige ved siden af mig ”dér” sagde jeg og pegede over på det lille spot som jeg havde fundet. Da vi kom der over to vi begge vores jakker af og lagde dem på kanten af vores stole. Jeg satte mig med et suk ned i stolen ”varme, lige hvad jeg havde brug for” sagde jeg og lænede mig tilbage, Justin smilede ned til mig ”hvad skal du have?” spurgte han roligt, jeg vendte blikket fra ham og over på den store tavle, hvor der stod hvad man kunne få. Jeg kiggede tilbage på ham ”overrask mig” svarede jeg ”men jeg har næsten lige spist, så ikke noget vildt” tilføjede jeg. Han nikkede og gik op for at bestille.

 

Jeg var faktisk ret overrasket over, at Justin kendte til sådan et sted. Det er meget charmerende og stille og roligt. Han virkede bare ikke som en der ville tage sådan et sted hen, som dette. Især ikke med en pige. Ja jeg havde jo hørt fra mange andre piger på skolen, at han aldrig ville tage dem med ud på en date og at hvis de ville noget med ham, ville det kun være sex, fra hans side.

 

Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, at hvis vi nu havde haft sex i det vaskerum i fredags, om han så havde gjort med mig som han har gjort med alle de andre piger fra skolen. Ignoreret mig dagen efter. Jeg må indrømme, at den aften var en stor fejl! Og slet ikke mig! Jeg ville aldrig ha sex i et vaskerum, især ikke med ham, som alle har været sammen med. Jeg ville ønske at jeg bare kunne ignorere Justin, men det kan jeg ikke. Ikke kun fordi Justin ikke vil lade mig, men også fordi jeg er virkelig nysgerrig efter at lærer ham bedre at kende. Selvom det er irriterende at indrømme, så var jeg jo ekstremt tiltrukket af ham! …lige meget, hvor dejlig Justin så end var, så var det der skete i fredags en fejl! Og det kommer ikke til at ske igen. Det er jeg fast besluttet på.

 

Jeg kiggede ud af det store vindue og så små snefnug, begynde at svæve ned fra himlen. Jeg sukkede. Jeg må indrømme, at vinter er ikke min ynglings tid på året. Det er koldt og mørkt. Jeg var meget mere til varme og sol. Jeg kunne se ud af øjenkrogen Justin satte sig overfor mig, det fik mig til at kigge væk fra vinduet og over på den store kop kakao, som Justin havde sat foran mig, jeg kiggede op på ham og smilede taknemmeligt ”tak” sagde jeg, jeg tog en tår af den varme kakao, han sad og kiggede på mig som om der var noget han gerne ville sige. Jeg satte koppen ned på bordet igen og lænede mig tilbage i stolen ”hvad?” spurgte jeg og kiggede afventende på ham, han sad helt afslappet, med hånden oppe ved hans hoved og hans pegefinger ved hans mund, ”ingenting” sagde han og rystede lidt på hovedet, hvorefter han rettede sig op og tog en tår af sin kakao.

 

”hvordan kender du til det her sted?” spurgte jeg nysgerrigt, han sukkede ”det er en kedelig historie, den må du høre en anden dag” mumlede han, jeg lagde hovedet på skrå, som tegn på at han skulle, fortælle den nu. Han gned sig i panden med sin venstre hånd ”da jeg var mindre, var jeg forældreløs” jeg nikkede ”ja, så jeg havde jo ikke råd til noget mad eller drikke…så den her dame der ejer butikken, så mig sidde ude foran og fryse, så hun inviterede mig ind og for første gang i en uge, fik jeg mad og drikke… ” sagde han en smule trist, ”waow” sagde jeg ”ja… så hun sagdetil mig, at hvis jeg manglede noget, så kunne jeg altid komme til hende… så det gjorde jeg. I flere år faktisk.” forsatte han, jeg kiggede forvirret på ham ”vent…så, hvor gammel var du da du levede på gaden?” spurgte jeg, med et bekymret ansigt ”12” mumlede han. Hold da kæft…. ”så, ja hende og hendes mand, tog sig af mig, indtil jeg blev 15, men der sluttede det også, jeg begyndte at leve et mere…” han holdte en pause, som om han ikke var helt sikker på hvad han skulle sige ”ja et mere kriminelt liv og så stoppede jeg bare med at komme her” sagde han og sukkede ” det var først for et år siden, jeg begyndte at komme tilbage” jeg nikkede ”blev de glade for at se dig igen?” spurgte jeg og tog en tår af min kakao ”de aner ikke at jeg har været tilbage… de er begge ude og rejse, så deres datter, har fået butikken og hun ved ikke hvem jeg er” svarede han og sank en klump ”hvorfor kom du tilbage?” spurgte jeg roligt ”øm..det.. de har været den eneste form for familie jeg har haft, det vil jeg ikke give slip på” mumlede han mens hans øjne hvilede på de mennesker der gik rundt ude på gaden.

 

Jeg sukkede ”jeg sagde jo det var en kedelig historie” sagde han og grinede, jeg kiggede afslappet på ham ”den var ikke kedelig. Trist?.. jo, men også sød” svarede jeg ærligt. Jeg synes det var sødt, at Justin valgte at komme tilbage til dem og prøve at holde fast i hans familie. Men det var ret skræmmende at tænke på, at han var 12 år og skulle klare sig selv. Og at han så røg ind i det mere kriminelle liv, det var virkelig trist. Min mave fornemmelse sagde mig, at han ikke var ude af det liv. Jeg smilede til ham ”de bliver glade for at se dig igen” sagde jeg, han kiggede væk fra gaden og over på mig ”nu må vi se” mumlede han.

  

___________________

så kom kapitel 7 :D som i nok kan se, lægger jeg ikke et nyt kapitel ud hver dag! jeg er i gang med at ændre det, da jeg selv ville fortrække at give jer et hver dag. så det er jeg i gang med at ændre :)

håber i kunne lide kapitlet :D

- Amanda   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...