Mine svage hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2017
  • Opdateret: 15 sep. 2017
  • Status: Igang
Jeg vil gerne indrømme at den ikke handler om mig, men nogle af tingene kan jeg godt relatere til. Håber endelig bare du vil kunne Lide den og god læse løst. (beklager hvis der der stave fejl)

1Likes
1Kommentarer
244Visninger
AA

2. Du har ikke set noget!

 Er du klar til 2. Største hemmelighed? Okay, det håber jeg ihvertfald. Da jeg gik i 5 klasse skar jeg i mig selv. Ikke det helt store, kun med en saks eller en negl. Så havde min beste ven sagt det til sin mor og hun havde så sagt til til min mor. Så jeg blev opdaget, ikke den beste oplevelse, men jeg er nu meget taknemlig for at min "bff" sagde det. Jeg var blevet så træt af det hele at jeg var begyndt igen, så i slutningen af 6 klasse var der en dag, hvor jeg troede min veninde havde set nogle sår på  Min arm. Jeg ønskede ikke det med min mor skulle ske igen, så viste hende det altså. Det skulle havde gjort fra starten, fordi hun sagde at hun også gjorde det. Jeg blev lige så letted som hun blev forskrækket da hun så min arm. Ja det var jo ikke slemt men hun sagde da "sjok!" Lige siden den dag har vi cutted og skadet os selv. Der er ikke andre end os der ved det, men et af de største ønsker jeg har er at sige det til Adam. Jeg ved sgu godt der er meget om Adam, men han fylder også rigtig meget. Jeg har spurgt ham om hvad han vil og skal gøre hvis jeg kom op og sagde det. Han fortalte at han var nød til at sige det til mine forældre og efter det spurgte han:"men jeg skal ikke være nervøs, vel?" Med hans fantastiske grin efter. Jeg fik en klump i halsen. For en gang skyld ikke fordi han stod foran mig, men fordi cangsen for at fortælle ham alt var der og jeg gjorde ikke en skid. Grunden var nok bare at tanken om at det han havde sagt, med at han var nød til at sige det til min mor gjorde mig mere bange. Dumme Adam! Min tidligere lære Kasper viste det godt, men snakkede ikke med mig om det. Det ønsker jeg ikke om Adam. Hvis altså han fandt ud af at jeg ødelægger mig selv langsomt. 

Jeg gør det med en hoppekniv som jeg har fået i en værktøjs kasse af min papfar. Mange ville nok sige at det er dumt og undre sig sikkert over hvorfor jeg ikke bare udføre selvmord. Det vil jeg med glæde forklare dig. Det er ikke fordi jeg er mega Emo og tænker på at dø, nej jeg er sgu okay med at være her på moderjord der er bare tidspunkter hvor humøret ikke er i top, så hjælper det bare at skære. Man for det meget bedre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...