I found a girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Alice Sabella Dawson på 17 år, arbejder i familiens musikbutik sammen med hendes familie, og hendes tvillingesøster Rose, imens hun går i High school på sidste år sammen med sine venner Zara, Fiona, og Nora. Alice har sceneskræk, hvilket hun hader for hun elsker at spille på instrumenter og synge i hemmelighed.

Bradley Simpson 20 årig fyr. Medlem af The vamps, har pengene, lever livet og har tøserne, som han dropper efter 24 timer. Brad vil gerne finde "Pigen" men det er lidt svært når man er berømt. Men måske er man lidt heldig.

Alice leder efter noget nyt musik, som hun kan putte ind i butikken, så hun vælger at gå ind i en butik som sælger cd'er. Med det samme Brad får øje på hende, vil han have kontakt med hende, men der er bare et problem. Alice vil ikke have kontakt til Brad fordi hun tror at han bare er en typisk berømt fyr, der tror at han kan få den pige han vil have.

Brad bliver ved med at prøve, at få kontakt til hende og en dag lykkes det. Brad og Alice bliver venner

1Likes
0Kommentarer
273Visninger
AA

7. Kapitel 7

Jeg var henne på min skole, hvor jeg engelsk. Min lære fortalte videre om Romeo og juliet, hvor jeg lyttede med og skrev noter. Timen sluttede, hvor folk gik ud af lokalet, hvor jeg gik hen til mit skab hvor Zara, Nora og Fiona stod. 

Z: "Hey Alice. Du er nødt til at få styr på din søster" A: "Hvorfor?" Z: "Jeg så hende, med gabe. Og gabe er en af os" A: "Hun må hænge, ud med dem hun vil" F: "Er du okay Alice? Du plejer ikke at være sådan" A: "Undskyld. Der skete bare noget, i går som var ubehageligt" N: " Som hvad?" A: "Jeg stod på en scene og sang" Z: "Waow. Det er jo stort" A: "Ja men hvorfor har jeg det så dårligt?" F: "At stå på en scene, var din største frygt, som du har overvundet. Det er en stor ting, og du er sikkert bare i chok. Det ville jeg være, hvis jeg overvandt min største frygt" A: "I kommer til at dø, når i finder ud af hvem jeg sang overfor" N: "Hvem?" A: "Det siger jeg ikke. Eller ikke endnu" Z: "Øv. Vi ses i morgen, og jeg kan se at du skal gå hjem i regnvejr Alice" A: "Øv. Vi ses"

Jeg gik ud af hoved indgangen, hvor jeg begyndte at løbe for at komme hjem uden at blive for våd. Jeg så den samme bil, som stoppede ved siden af mig og nærmest kidnappede mig. Døren blev åbnet, hvor jeg så Brad. 

"Vil du med ind i tørvejr?" "Jeg klare mig" "Er du sikker? For du er ret våd og man kan se igennem din trøje" 

Jeg kiggede ned på min trøje, hvor jeg dækkede det til så godt jeg kunne med mine hænder. 

"Må jeg køre dig hjem?" "Ja"

Jeg løb hen til bilen, hvor jeg gik derind og satte mig. Brad tog sin jakke af, hvor han tog den på mig så jeg kunne dække mig med den, også kørte vi. 

"Må jeg spørger om noget?" "Ja" "Hvorfor sagde du det der med min trøje?" "Så du vidste hvorfor folk kiggede så mærkeligt på dig" "Okay. Tak for jakken" "Det var så lidt. Hvorfor løb du efter, du havde sunget i går?" "Fordi jeg var flov" "Du har intet at være flov over. Du sang mega godt, og sangen var god" "Tak" "Hvorfor optræder du ikke?" "på grund af sceneskræk også fordi, at jeg altid har synes at jeg ikke var god nok" "Men det er du" "Tak"

Bilen stoppede, hvor de var stoppet med at regne. Vi gik ud af bilen, også ind af hoved indgangen. Jeg så at vores skilt stod der lukkede på. Vi kom ind, hvor Brad kiggede rundt.

"Bare bliv hernede, så kommer jeg ned lige om lidt" "Okay" "Bare kig på tingene, eller spil på instrumenterne, bare ikke ødelægge dem" "Okay"

Jeg gik op af trappen, ind af vores dør også ind på mit værelse. jeg lage Brads jakke på min seng, hvor jeg gik hen til mit skab og fandt noget tørt tøj. 

Jeg tog Brad's jakke fra sengen, hvor jeg gik ud af mit værelse, ud af vores dør, ned af trappen også gik jeg hen til Brad hvor jeg afleverede den til ham.

"Tak. Det er et fed sted i har" "Tak. Det har altid været familiens drøm at åbne en musikbutik" "Det er også fedt. Man kan øve sig på et instrument" "Og få timer af mig" "Hvorfor dig?" "Jeg er den eneste der har musik talentet, men jeg kan godt lide at lære folk at spille på instrumenter" "Hvilket instrument er du værst på?" "Guitar og spørg ikke hvorfor, for jeg ved det ikke selv" "Måske kunne jeg lære det dig" "Ja det kunne være hyggeligt. Jeg må hellere komme i gang med mine lektier" "Ja. Jeg må også videre. Vi har et nyt album som vi arbejder på" "Held og lykke med det" "Tak"

Vi smilede til hinanden, hvor vi sagde farvel også smuttede han. Jeg gik ovenpå igen, ind på mit værelse hvor jeg satte mig på min seng, og begyndte at lave lektier med et lille smil

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...