What happens in Vegas, stays in Vegas

2200

AA
aa

1. Sløret nat

Mit hoved dunker, min mund er tør og mine øjne er klisteret sammen af mascara. Vild nat er det eneste jeg husker - og husker jeg rigtig nok, så burde jeg ikke åbne mine øjne, for jeg er ret så sikker på jeg ikke er alene i denne kæmpe seng.

I det jeg begynder at vågne mere og mere, begynder min hovedpine også at blive værre og min mund mere tør. Jeg er snart tvunget til at åbne mine øjen og se frygten i øjnene.

I det tanken strejfer mig får jeg et kæmpe chok, da jeg pludselig hører en dyb vejrtrækning lige ud for mit øre. Mine øjne åbner i ren panik.

Lyset fra de kæmpe vinduer blænder mig nærmest, og mine øjne lukker hurtigt i, i et sekund. Jeg gnider mine øjne og får nok tværet alt min mascara ud i hele fjæset. Men et sæt går igennem mig da jeg får drejet mit hoved og ser en fyr ligge med sit hoved ind mod mit bryst og med sin arm over min mave. Det gør mig så også lidt urolig at jeg kun ligger i mine trusser. Han ligger så også kun i sine boxers. Hvor vild har min nat lige været? for det her er i hvert fald heller ikke mit hotelværelse. Er jeg overhovedet stadig i Vegas?

Det sidste som jeg husker fra i går aftes var Alissa og jeg som sidder i baren og får en masse drinks. Men ellers så er min aften sløret, selvom jeg får et par små flashback hvilket har lidt sammenhæng med at jeg nu ligger i en fremmeds fyr seng.

Han trækker vejret dybt igen og jeg får er chok. Jeg ved ikke engang om jeg skal græde eller grine over mig selv, jeg tør jo ikke engang flytte hans arm og komme ud af sengen.

Jeg kigger på ham og lægger hurtigt mærke til hans mange tatoveringer og flotte brune glød. Han er sat godt sammen. Jeg har scoret godt. 

 

Jeg får mig taget sammen til langsomt at få fjernet hans hånd fra min mave. Jeg sætter mig op i sengen og svinger mine ben udover og sengen. Jeg træder varsomt ned på gulvet og får rejst mig fra sengen. 

 

Jeg får hurtigt øje på min kjole. som ligger midt på gulvet, jeg lister hen og tager den hurtigt på. Men i det jeg trækker kjolen over mine hofter får jeg øje på en meget skinnende ring på min finger, og den er jeg ret så sikker på at jeg ikke selv har købt eller haft før i nat. Et lille flashback kommer hurtigt til mig af den flotte fyr, mig og Elvis. Elvis kan kun betyde en ting her i Vegas. Et rigtigt Vegas bryllup.

 

Jeg begynder så langsomt at panikke lidt og får hurtigt smidt ringen på natbordet og snupper min taske. Jeg lister langsomt ud fra det store værelse og ender ind i et endnu større stue. Men som om min morgen ikke kunne blive værre så i det, jeg stille lukker døren bag mig, hører jeg pludselig to stemmer som langsomt begynder at grine. 

 

Jeg får vendt mig rundt og nærmest ved at tabe mine stiletter, da jeg ser det er to fyre som sidder henne i sofaen og kigger på mig. 

 

De ser endda bekendte ud, men uden at jeg har nogen anseelse om fra hvor.

 

"Godmorgen Jules" griner ham den ene, jeg kigger meget forvirret og skræmt på ham. Han må da i hvert fald være bekendt siden at han kender mit navn. 

 

"Hva har du overhovedet mere stemme tilbage efter at have skreget såen i nat?" Griner ham den anden, hvilket kun udløser ham den anden til at grine endnu højere.  

 

"Okay ha ha drenge, jeg ved ikke hvordan i kender mit navn eller hvad i snakker om. Men kan i ikke lige fortælle mig hvor jeg enlig er?" Spørg jeg og sender dem et akavet smil.

 

De stopper hurtigt med at grine og kigger mærkeligt på mig. 

 

"Kan du ikke huske noget fra i går?" Spørg de nærmest i kor, nærmest som var det øvet. Jeg ryster bare på hovedet og kigger på dem med et bedende blik.

 

"Når men det sgu lidt trist for dig skat, det var en vild aften. Men du er lige nu på Plaza Hotel i Las Vegas" blinker han og smiler til mig.  Jeg smiler nervøst, for hvad mener han med vild aften, indtil videre tør jeg enlig slet ikke at vide hvad der er sket og jeg vil bare tilbage til mit eget hotel. 

 

"Okay tak drenge, men jeg smutter sååå" slutter jeg akavet og går mod døren som jeg ser længere fremme. 

 

Men bag mig begynder de at grine igen. "Hvaaa er Justin ikke stået op eller hvorfor har du så travlt med at skulle videre?" Spørg ham den ene og den anden griner med. 

 

Okay så lækre fyr har pludseligt et navn, Justin. Øhm ikke at det siger mig det mindste, helt sløret. 

 

Jeg svarer ikke men fortsætter bare mod døren.

 

"Hey prinsesse du kan da lige svare os, du må da ikke bare forlade ham uden at sige farvel" råber han denne gang. Jeg vender mig rundt og får øjenkontakt med ham inde i sofaen. Han sender mig bare nogle snedige øjne og det irretere mig enlig bare. Jeg har haft en lorte morgen indtil videre og jeg vil bare gerne ud af det her mararidt. 

 

"Justin som han nu hedder må hygge sig og nu skal jeg altså videre okay" siger jeg hurtigt og vinker til dem. Det griner bare og vinker tilbage til mig. Men lige i det jeg skal til at vende mig rundt så bliver den store dør til værelset som jeg lige har sneget mig ud af, åbent. 

 

En ubeskrivelig følelse går igennem min krop, eller nærmere så bliver jeg skrækslagne, jeg fryser fast og kan ikke engang løbe ud af døren. 

 

Han kommer langsomt gående ud af døren og roder sig selv i håret.

 

Med et løfter han hovedet og hans øjnene mødes med det samme med mine. Det føles forfærdeligt mærkeligt. 

 

"Du er vel ikke ved at smutte nu?" Kommer det pludseligt fra ham og jeg kan næsten ikke få sagt et ord, men jeg får mig hurtigt taget sammen og nikker på hovedet.

 

"Helt uden at sige farvel?" Kommer det fra ham igen. De to drenge i sofaen begynder at grine.

 

"Sagde vi også til hende dude, men hun kan så åbenbart ikke huske nogen af os" griner ham, som åbenbart hele tiden har så meget at sige. Han er da virkelig allerede den jeg kan lide mindst.

 

Justin kigger på mig med et skævt smil. "Jeg kan enlig heller ikke engang huske dit navn, det var mere for ikke at lyde som en nar" siger han og ser nærmest lettet ud.

 

Drengene griner igen. "Fuck du blæst dude, det Jules!" Kommer han igen. "Nåår ja det sgu da rigtigt Ryan" griner Justin og smiler til mig.

 

"Godmorgen Jules" siger han pludseligt helt charmerende. Helt uden overvejelse kommer jeg til at rulle øjne af ham. Han griner lidt og bevæger sig over mod sofaen, til de andre to drenge. Hvor ham som så snakker hele tiden, ser ud til at hede Ryan.

 

"Men hva så smukke bliver du ikke" spørg Justin i det han vender hovedet mod mig med et dejligt smil. Gud hvor er han flot.

 

"Argh jeg tænker min nat skal til at slutte, så i må hygge jer drenge" svare jeg og åbner døren.

 

"Hey hvad med jeres bryllup i går, var det såen legit?" Hører jeg Ryan spørge Justin. I et får jeg hurtigt vendt mig rundt og går ind i stuen igen.

 

"Bryllup?!" Spørg jeg nærmest lidt panisk, for jeg håbede mit flashback måske bare skulle have været fra en drøm i stedet.

 

"Wow rolig skat" griner Justin og kigger på mig med grin på læben. Hvordan kan de tre synes det hele er så forfærdeligt sjovt, når jeg nærmest bare føler tingene ikke kunne blive værre efterhånden.

 

"Ja Justin havde da både købt dig en ring og så ham der Elvis der han var sgu festlig. Meget flot bryllup med jer to" griner Ryan og klapper Justin en gang på skulderen. 

 

"En ring og rigtigt bryllup?" Spørg Justin, og begyndte lige pludselig at se lidt skræmt ud. Det gjorde så kun at et lille smil spredte sig på mine læber, for nu blev han også lige pludselig lidt bekymret. 

 

"Når ja, jeg vågende enlig op med en kæmpe diamant ring på min finger" griner jeg og sender Justin et kæmpe smil.

 

Justin kigger lidt forvirret på mig og så over på de to andre. 

 

"Okay der er lige nogle ting vi skal have fundet ud af inden du smutter helt skatte pige" siger Justin med et og rejser sig for sofaen. Han går direkte mod soveværelset og er hurtigt ude igen med ringen i hans hånd. 

 

I det han går forbi med mig med ringen i hans hånd snupper jeg den og putter den på min finger. 

 

"Den er faktisk rigtig flot og stor, jeg er så glad for den og dig min elskede ægtemand" griner jeg og blinker rigtig sødt med øjnene til ham. Han kigger mig i øjnene og langsomt spreder et smil sig på hans læber. "Er du klar over du faktisk er ret vild i sengen?" Griner han og sender mig et skævt smil. Mit smil forsvinder så til gengæld og jeg er hurtig til at give ham et slag på armen. 

 

"Hey, hey babe det er en kompliment" griner han videre. Jeg ruller øjne af ham igen, men han virker ikke til at fornemme hvor irriterende han enlig er. Jeg tager ringen af, tager hans hånd og putter den i hans hånd. 

"Her du må lige sende mig en SMS når du har fået fat i skilsmissepapirerne som jeg kan underskrive" smiler jeg og vender om på hælende og forstætter mod døren endnu en gang. Jeg samler mine stiletter op og fortstætter ud af døren. Lige i det døren skal til at lukke bag mig, tager han fat om mit håndled. Jeg vender mig rundt med løftet bryn og kigger på ham med et irriteret blik.

 

"Undskyld smukke, men hvorfor har du så travlt?" Spørg han og slipper hans greb om mit håndled.

"Fordi Justin, jeg vågner op i en fremmeds fyr seng, men fremmed er du jo så åbenbart ikke, siden vi er blevet gift. For det andet, min veninde Alissa ved jo ikke hvor jeg er, for det tredje så har jeg hovedpine og jeg vil bare gerne hjem på mit hotel" flyver det ud af munden på mig i ren frustration. Justin kigger lidt chokeret på mig og ser ud som om han ikke rigtig ved hvad han lige skal svare på alt det.

 

"Wauw yeah okay, men rolig nu man" Griner han og stryger sin hånd op og ned af min arm. Hans berøringer gør et eller andet sindssygt ved mig. Det er slet ikke til at beskrive. "Vi skal nok blive skilt" griner han og giver mig et klap på min  overarm, hvilket totalt lige ødelagde følelsen som ellers var begyndte at strømme gennem min krop. Dog virkede det på ham som om, at der også sker et eller andet når han rør mig. Hvilket var derfor han skulle slutte af med et klap. For efter det ændrede hans øjne sig endnu en gang.

 

 

"Og jo din veninde ved godt hvor du er, jeg snakkede med hende i går efter vi var blevet gift. Det kan jeg i hvert fald huske" griner han og lader sin hånd kører ned til mig hånd. Med et låser han, hans fingre med mine. 

"Så kom nu med ind og få lige noget morgenmad og så kan jeg ringe til min fars advokat, så det hele kan blive ordnet" siger han beroligende og blinker til mig. Han trækker mig med ind af døren igen, og det virker ikke som om han har tænkt sig at slippe min hånd.

"Når så kunne du få hende overtalt, eller var hun bare trangen efter mere?" Griner Ryan og sender mig et stort smil.

"Ryan hold nu kæft, hun skal nok få en tur senere. Men nu må jeg lige snakke med min fars advokat" griner Justin og giver min hånd et lille klem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...