Demonen, eller mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Igang
Pigen i spejlet, hun er ikke mig. Når mine øjne rammer hendes, ser jeg mørket. Mørket der æder hende op, stump for stump. Hendes øjne er som en skrigende stilhed, skabt af en giftig ondskab. En ondskab, som kun det saddistiske monster der ligger begravet i hendes hjerte, kender til.

Hun spørger sig selv, hvem er demonen, og hvem er jeg?

2Likes
3Kommentarer
223Visninger

3. lll

 

Klokken slog 09:20. Jeg sad på en bænk i krisecenterets store have, omringet af violer og liljer. Forvirret af de mange indtryk fra pædagoger og beboere tog jeg endnu en cigaret op og tog et tungt hiv. 
På min venstre side lå der et stort træbur, lågen var åben og 10 høns stod ubekymrede rundt på pladsen og spiste frø.
Solen bagede ned på min pande imens jeg så op på den blå himmel, kun få hvide skyer var spredt ud over landet. 
Mine tanker røg hele tiden tilbage til min far, jeg tænkte på hvordan vores liv var startet, hvor uvidende vi var om fremtiden dengang. Jeg bearbejdede hvert et år, hver en god og dårlig stund. Hvert et minde. Hvordan kunne dette ske? 

Jeg blev født i en kerne familie i Hellerup. Jeg var det lille mirakel der kom til familien lige inden sommeren begyndte og fuglene begyndte at kvidre. 
Min mor var hårdt arbejdende skuespiller, hun kæmpede for de små roller. Hun bar altid rødt tøj, og hendes høje hæle gav altid et smæld efter sig når hun kom gående. Min far var musiker, og spillede i et band ved navn Steal House. Han havde sit eget studie i kælderen, fyldt op med guitarer. Min mor var ofte forsangerinde i hans band, hun sang smukt. 
Far var en spinkel mand, med langt sort hår der gik ham til hofterne. 
Udefra lignede vi en tiltrækkende og smuk familie.
Min fødsel var starten på deres nye liv, nu kunne de hånd i hånd begynder på deres eventyr. 
Huset i Hellerup havde 2 etager, en forhave og en baghave. I baghaven var der placeret et stort og rankt æbletræ, med en træ gynge bundet til dets stærke grene. 
Haven var omringet af hindbær og jordbær buske. Vi bragte ofte et rødt blomstret tæppe ud på græsset hvor vi spiste vandmelon, og min mor pillede altid kernerne ud for mig. 
I klapvognen sad jeg med min røde kjole, mine rottehaler og begge ben dinglende ud. Mine forældre gik hånd i hånd imens de skubbede mig hen af den lille sten sti. 
Vi tog oftes på museer, på legepladsen eller på Plantorama. Og mine forældre sørgede altid for at få en video af det på deres lille hånd kamera. 
Hver morgen klokken 06 hoppede jeg ind i deres seng. Jeg lagde mig oven på min far imens jeg legesygt opmuntrede dem til at stå op. Hver dag var en leg, endnu et nyt eventyr. 
Min mor og jeg lavede æblejuice fra æbletræet, jeg udvalgte æblerne og hun plukkede dem. Og hver fredag bagte vi chokolade kage, jeg fik altid lov til at slikke skeen, og når hun gik på toilettet tog jeg lige en håndfuld fra skålen. Men jeg erfarede hurtigt at jeg skulle vente med at gøre det, til hun havde puttet sukker i.
Vi havde ofte familie sammenkomster i haven. Mormor og morfar, tante Sandie og moster Jeanette kom på besøg. Og de kom med gaver hver gang. Gyngeheste og legekøkken, bamser og Barbie dukker.

Jeg havde det som blommen i et æg, uden nogen som helst anelse om hvad livet ventede mig. Men i en alder af 4 år mærkede jeg for første gang frygt. Jeg var bange for at være i haven alene, efterlod de mig derude skreg jeg i vilden sky. 
Jeg var sikker på der var dinosaurer derude. Og jeg var stensikker på at jeg så dem med egne øjne. En gang gik det op for mig jeg var alene, og jeg løb skrigende igennem siden af huset og ud i forhaven, en stor tynosaurus rex løb efter mig, den løb hurtigere end hvad mine små ben kunne bære. Frygten satte sig som en tung sten i min hals, og jeg græd snot selv en time efter.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...