Demonen, eller mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Igang
Pigen i spejlet, hun er ikke mig. Når mine øjne rammer hendes, ser jeg mørket. Mørket der æder hende op, stump for stump. Hendes øjne er som en skrigende stilhed, skabt af en giftig ondskab. En ondskab, som kun det saddistiske monster der ligger begravet i hendes hjerte, kender til.

Hun spørger sig selv, hvem er demonen, og hvem er jeg?

2Likes
3Kommentarer
221Visninger

2. ll

Den ødelagte fodbold taske lå på den kolde asfalt op til Ringsted togstation. Jeg stod og famlede med en cigaret imens jeg ventede. Det store ur som var placeret på toppen af banegårds bygningen slog 22:00. Jeg havde aldrig hørt om et krisecenter før, jeg forestillede mig et beskidt sted hvor folk de sov i køjer med 10 mennesker i et rum. 
En sort Fiat kørte op på siden af mig, en kort håret kvinde stak hovedet ud af vinduet med et skævt smil. "Hej, jeg hedder Carina" sagde hun blidt og rakte hånden ud af det nedrullede bil vindue. Jeg tog hendes hånd og gav hende et svagt klem.
Fodbold tasken blev smækket om i baggage rummet, og hurtigt sad jeg på forsædet. Jeg kunne mærke varmen omringe min krop. Jeg havde savnet varmen, og kunne ikke forestille mig én nat mere ude i den kolde vind. 

Køre turen varede 5 minutter, Carina virkede rolig imens hun fortalte mig om krisecenteret. Mit hoved hvilede op af bilruden, mine øjenlåg føltes tunge. 
Hun kørte op på siden af et stort rødt murstens hus, og førte mig derefter igennem en tung hvid hoveddør. Jeg blev ledt til et lille værelse, med en mindre seng og et kasse TV. Det var nu ikke så slemt som jeg havde troet. Carina kiggede på mig imens hun gav min skulder et klem, jeg kunne se på hendes blik at hun ville spørge om jeg var okay, jeg nikkede svagt med et påtvunget smil. 
Pædagogerne på krisecenteret tog hjem klokken 22:00, så jeg blev hurtigt efterladt til mig selv. 
Jeg smed tasken på sengen og gik ud af den tunge hoveddør.

Der lå en stor vej op til bygningen.
Bilerne kørte susende forbi, og skabte et svagt lys på mit trætte ansigt. Jeg gik ind af en side gade og satte mig på et trappetrin der førte ned til en baggård. Lugten af joint skoddet i min cigaret pakke fangede min næse, jeg tog den halve joint op til munden og tændte den med en jeep lighter. Den tunge røg stikkede i min hals. Jeg lænede mit hoved tilbage og lod mine øjne falde i, imens den tunge røg sivede ud af mine læber. 
Alle tankerne og alt angsten blev lagt på standby i underbevidstheden.
Jointen havde lagt sig over mig som et stort dynetæppe på en kold vinternat. Begge mine ben var plantet på jorden for hvert et skridt jeg tog. Men det føltes som om jeg fløj. Jeg smilte lidt for mig selv, jeg kunne aldrig være trist eller vred når jeg havde røget en joint. Det var som om helvede blev forklædt som himlen. Og alt i verden var positivt og fantastisk.
Den nat sov jeg bedre end nogensinde før. Sengetøjet duftede af vaskepulver, madrassen svøb sig rundt om mig og mine øjenlåg faldt i. 
Nu var alt godt.

For nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...