Ond kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 2 sep. 2018
  • Status: Igang
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Angelina er 18 år og lever et helt almindeligt liv, som en helt almindelig pige. Men alt ændre sig, da den mystiske og tiltrækkende dreng Sebastian begynder på hendes skole.
Hvor kommer han fra?
Hvorfor er han besat af Angelina og hvad vil han med hende?
Og er Angelina virkelig en helt almindelig pige som hun troede?

13Likes
9Kommentarer
5738Visninger
AA

16. Kapitel 16

🖤Jeg har været lidt i tvivl, om jeg skulle gøre det. Men vis det går godt med dette kapitel, så tror jeg at jeg vil skrive nogle af kapitlerne fra Sebastians synsvinkel🖤

Sebastian

Jeg lukkede og låste døren bag mig, min hånd var holdt op med at bløde og sået var væk. Bare en af fordelene ved at være en Malichi, vi helede hurtigt. Men det var dog ikke på grund af smerten at jeg var blevet så overrasket, næ det der forstyrret mig mest var selve katten.

Hvor kom den dog fra og vigtigere endnu, var den på nogle måde knyttet til Angelina. Ja, uden tvivl ellers ville hun vel ikke kunne kommunikere med det kræ. Jeg fnøs, vis det skade dyr ikke hade bidt mig så ville jeg. Jeg stansede den tanke strøm, før den løb løbsk.

Jeg viste at vis jeg først begynde at tænke på hende på den måde nu, så ville jeg bare sparke døren ind og tag hende på stedet. Og jeg tvivlede ærlig talt på at hun ville sætte pris på det også selv om at hun virkede frisk på det for lidt siden.

Jeg sukkede og begynde at gå hen af gangen, Angelina skulle nok blive mig det var jeg parat til at svæve på. Men der var selvfølgelig problemet med hendes kræfter, så længe at ingen viste hvad hendes evne eller evner var så var det farligt at være fortæt på hende.

Ikke at det ville stanse mig, jeg var jo trods alt den bedste. Ikke bare til at kæmpe, men også til det psykiske magtspil der var her nede i helvede. Det var også derfor at jeg hade fået opgaven, med at finde Angelina og bringe hende hjem til helvede. Jeg små log ved tanke, vis jeg hade skrevet på optagelses ansøgning til skolen at jeg boede i helvede så ville menneskene tro at jeg var sindssyg.

De små stupide mennesker, de viste slet ikke hvor vigtig helvede var for balancen i deres verden. De tror bare at dæmoner udelukkende var onde og grusomme, men det er jo deres egen fejl. Vis de var gode i livet, så ville de ikke ende i helvede og vis de ikke ende i helvede, så ville dæmonerne ikke være nød til at straffe dem.

Det var da altid noget at vi Malichierne ikke skulle udføre den slags arbejde, det ville være spil af vores talenter. Især mit, tænkte jeg da jeg næsten var fremme ved mødelokalet. Der var jo en grund til at jeg var så højde rangeret.

Jeg nåde endelig mødelokalet og åbnet døren, alle de ander Malichier, som lige pt var i helvede var alderrede kommet og sad og ventede på mig. Jeg satte mig for bor enden og så rundt på de forsamlet drenge.

Vi hade ikke faste plaser, men jeg sad altid for bor enden og Liam sad altid ved min højer side. Det fjols troede at var noget, men hans evne var ikke noget særligt. Han kunne kun fornemme andres følelser, så han viste godt at jeg ikke kunne lig ham.

"Okay drenge, vi har en hel del at diskuterer" sagde jeg og folede hænderne på boret. "Som at du kommer forsendt, for eksempel" spurte Liam spydigt og hævede et øjenbryn. "Lok røven Liam, Seb hade sikkert travlt med sin engel" sagde Emil og sende mig et svagt smil.

Jeg kunne sku godt lig Emil, på tros af at han var lidt af en spyd sikker. Men hey sålænge at han var på min side, så gjorde det sku ikke noget. "Jeg syndes ellers at prisessen sagde at hun ikke var hans engel" indskyde Ben og log.

De fleste log med, men rasten så muligvis mit dræber blik og holdt deres kæft. Jeg slog hårdt i bordet og fik straks alles opmærksomhed "lok så røven! vi har sku ikke tid til at sidde her og fnise som små skole piger, vi har et stort problem" næsten råbte jeg og så rundt.

Der blev helt stile i rummet "hvilket problem" spurgte Simon, som sad nede i den anden ende af bordet. "Vi har to ting at diskutere" svarede jeg mere roligt "vi må finde ud af hvordan vi kan få Angelinas kræfter frem og hvor hendes kat kom fra."

"Hendes kat?” spurte Liam og så på mig som om at jeg var sindsyg. "Du hørte rigtigt, hendes kat" sagde jeg og lage armen over kors. “Du bliver nok nød til at forklare dig lidt nærmer” vrængede Ben.

“Da vi var i hendes kamre kom der en kat, ud af det blå og afbryd os” forklarede jeg og knyttede ubevist den hånd som katten hade bidt. “Afbryd jer i hvad?” spurte David som sad ved siden af Emil på min venstre side.

David var til at over se vis han ikke talte, det var hans evne, at gå i et med omgivelserne. Han forsvandt ikke som sådan, man lage bare ikke mærke til han. Han kunne i princippet stå lige ved side af en og man ville simpelhen bare ikke lægge mærke til ham. Det hade ført til at David næsten aldrig talte og tit forskrækket folk uden at ville det og det gjorde han nu.

Emil fløj næsten en have meter op fra stolen "for helvede David!" udbyd ham og tog sig til hjertet. "Undskyld Emil, det var ikke min mening at” “forskrække mig, nej det er der jo aldrig, men kan du ikke rande rundt med en klokke om halsen så vi i det mindste kan høre dig?”

Jeg smilede skævt, det hade jeg også tænkt på mange gange, hovedsagligt når David overraskede mig i nåde som jeg endelig ikke måde. “Den snak tage vi sender drenge og med hensyn til hvad mig og min engel lavede, så er i ikke gamle nok til at høre det” sagde jeg og skævede til Liam.

Han himlede med øjne og troede tydeligvis ikke på mig, jeg trak mentalt på skulrene, surt for ham. “Så du påstår alså at prisessen har fået en kat, det udløser to spørsmål” sagde Liam “hvor kommer den fra og er det vigtigt nok til at du vil spile vores dyrebare tid med det.”

I det øjeblik kunne jeg have slået ham “jeg ville sku da ikke nævne det vis det ikke kunne være vigtigt” vrissede jeg “og det er ikke selve katte det er problemet, det er det faktum at Angelina tilsyndeladende kan kommunikere med den der bekymre mig.”

“Vent siger du at hun kan tale med den” spurte Christian skeptisk. “Ja og den siger at den hedder Tray” sagde jeg og lænede mig tilbage på stolen. “Har du også talt med den” rød det du af Emil før han kunne nå at stoppe sig selv. Jeg sende ham et hårdt blik og det var tilsyndeladende nok til at stande rasten fra at stille flere dumme spørsmål.

Man skulle fanme tro ar Emil var blondine nogle gange, med alle hans mange uovervejet udtalelser. Jeg sukkede “jeg syndes at vi skal se tiden an, måske finder hun selv sin kraft og med hensyn til katten, så lad mig spørge kongen.”

“Hvorfor vil du belemre kongen, med det” spurgte Liam og lage armene over kors. “Fordi Angelina er hans datter og katten tilhøre hende og så burde katte ikke kunne være her, måske ved han hvor den kommer fra.”

“Der kan der være nåde” indskyde David og forstærkede Emil igen. Jeg fik for den sags skyl også et sjok, men jeg var ved at blive vand til det, så der var vist ingen der lage mærke til det.

“Er det det vi gør” spurgte jeg og så rundt, der var ingen indveninger men Liam lignede en torden sky. Jeg nikkede, som tejn til at mødet var forbi og hovede parten af de for samlet drenge rejste sig omgående og forlod rummet.

Kun Liam, Emil, Simon, Ben, Will og David bliv setterne. “Jeg kan ikke lig at du vil blande hvor harre ind i dette” sagde Liam, som skulede af mig. “Igen, Angelina er hans datter så alle beslutninger omkring hendes fremtid burde han høre om først, før vi beslutter noget” sagde jeg og kunne godt selv høre hvor træt jeg lød.

“Lucifer har udtrykt det klart og tydeligt at vi som Malichier skulle stå for hendes træning” svarede Liam igen. “Ja men jeg som prinsessens vogter syndes at det ville være bedst vis vi her i starten går lidt nænsomt frem og forhørte os med kongen om hvad han tænker” svarede jeg i er endnu mere træt tonefald.

“Prinsessen har ikke valgt nogen vogter endnu” sagde Ben til Liams tydelige tilfredshed. Jeg hade mest af alt bare løst til at slå dem bege to ihjel lige på stedet, for jeg gad virkelig ikke diskutere det her lige nu. Det kunne Liam vist godt fornemme, for han rykkede diskret et par cm tilbage.

“Kongen har lige pt udvalgt mig som hendes vogter, så luk røven!” jeg så hen på Emil og kom i tanke om at David også var her. “Hey David kan du ikke stå vagt ved Angelinas dør i nat” spurgte jeg, selvom at der endelig var en ordre.

“Jo selvfølgelig, men hvad nu vis hun går ud?” spurgte han. “Det kommer ikke til at ske, jeg har låst hendes dør” svarede jeg og fiskede nøglen op af min ene bukselomme. David rynkede panden “men vis døren er låst, hvorfor skal jeg så stå vagt?” “Du skal ikke hole hende inde, men andre ud” svarede jeg og så hen på Liam og Ben, som nu begge sad og skulede af mig.

David så også hen på dem “jeg forstå, jeg skal nok hole vagt.” Jeg nikkede igen “godt og Emil jeg vil have at du skal hole en psykisk tanke forbindelse åben, så vi kan kontakte hinanden vis det skulle blive nødvendigt.”

“Selvfølgelig Seb” han smilede glad til mig, sikkert forbi at han fik muligheden for at bruge sin evne. Emils evne var helt unik, ligesom hans udseende. Han kunne vis han ville kontakte andre ved hjælp af sine tanker og åbne en tanke forbindelse, så ander også kunne tale sammen på den måde.

Der gjorde han tit når vi var i kamp, så vi hele tiden kunne kontakte hinanden og dele informationer. Men det medførte også at han sjældent selv var i kamp, han holde sig i sikkerhed og holde tanke forbindelsen oppe. Han kunne ikke forbenede sine tanker med nogen som ikke ønskede det, så hans evne havde en begrænsning men den var lille set i det store billede.

“Godt vis det var det hele så vil jeg gå til køjs” jeg rejste mig på. “Nå var det så hårdt at være oppe på overfladen, var Seb?” spurgte Will og log. “Næ men jeg støtte på en gammel ven, som jeg lige skulle snakke lidt med” jeg knyttede næverne i vrede ved tangen.

Næste gang jeg så ham så ville jeg dræbe ham og endelig få ham ud af mit liv. Will nikkede, han forstod tydeligvis hvem jeg snakkede om og det gjorde de andre også. “Jeg håber virkelig at du får ram på ham Sebastian, det ville gøre alting maget lettere” sagde Liam, til min store overraskelse.

“Ja, det ville det” mumlede jeg halv højt til mig selv “udmærket, vi ses sendere” sagde jeg henvendt til dem og forlod rummet. Jeg kunne høre at rasten også forlod mødelokalet og gik vær til sit.

Bare for at sikre mig at Emil hade adlydt min ordre forsøgte jeg at kontakte ham. ‘Hey Emil er du der’ der gik mindre end et sekund før han svarede ‘ja’ ‘godt, skulle bare lige være sikker’ ‘du kan altid stole på mig’ ‘det ved jeg du er jo jal til det sidste’ ‘ja.’

Jeg smilede for mig selv jeg kunne altid stole på Emil, selvom at det var dumt at stole blindt på nogen som helst. Men Emil var ung og naiv nok til at jeg kunne udnytte ham, som det passede mig.

Mens jeg gik ned af de mørke tome gange, hen mod mine kamre fløjtede jeg melodien til den sang som Angelina hade sunget op på skolens tage. En rat sød tekst, som passede godt til hende. Min engel.

🖤Hey folkens, håber at det var spændende at høre det fortalt af Sebastian. Det tror jeg at jeg vil gøre igen🖤

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...