Ond kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2017
  • Opdateret: 2 sep. 2018
  • Status: Igang
Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ordblind, så det er på eget ansvar.

Angelina er 18 år og lever et helt almindeligt liv, som en helt almindelig pige. Men alt ændre sig, da den mystiske og tiltrækkende dreng Sebastian begynder på hendes skole.
Hvor kommer han fra?
Hvorfor er han besat af Angelina og hvad vil han med hende?
Og er Angelina virkelig en helt almindelig pige som hun troede?

13Likes
9Kommentarer
5757Visninger
AA

15. Kapitel 15

Vi gik i stilhed hele vejen op til mine værelser og til min overraskelse så forsøgt Sebastian ikke en eneste gang at røre ved mig. Jeg holde øje med ham hele vejen, men han så ikke engen i min retning.

Vi stansede foran min døren og Sebastian åbnede den for mig, jeg nikkede taknemmelig til ham og forventede at han ville gå igen. Men da jeg gik ind fulde han efter og lukkede døren bag sig.

Jeg standsede midt i rummet uden at vende mig om, jeg kunne mærke hans blik hvile på mig og til sidst kunne jeg ikke klare det mere. Jeg knækkede sammen på gulvet og hulkede, jeg hade været som bange. Jeg var stadig bange, det hele kørte rundt i hovedet på mig.

Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle gøre, det lod til at alle hade tænkt sig at drive mig til vanvid. Der var intet jeg heller villle end at komme hjem til min egen verden, til min mor og far. Få Lucifer var ikke min far, det var Edwill. Han hade været min far i 18 år og det kunne Lucifer ikke ændre på.

Alle det nåde jeg at tænke på under 2 sekunder, få så lang tid tog det Sebastian at løbe igennem rummet og sætte sig ved mig side. Han lage sine armene om mig og holde mig tæt ind til sig. Han sagde ikke et ord, men lod mig bare grade ud.

Jeg hulket igen og krøb tætter ind til Sebastian, lige nu var han mit eneste faste hole punkt. Han var den lige her og nu, som jeg stolede mest på. Han hade overfaldet mig, holdt mig fast mod min hvile og bortførte mig til helvede, men jeg troede på ham når han sagde at han ikke ville skade mig.

For på tros af alt, så var jeg jo i et styke. Jeg var bange, træt, forvirret og vred men jeg var fysisk okay. Psykisk var jeg et vrag og det var måske derfor at jeg ikke stansede Sebastian, da han lage sin ende hånd på min kind og vende mit hovede mod sit.

Han pressede sine læber blidt imod mine og smagen af ham fylde min mund. Jeg stivnede et kort øjenblik, men slappede så af igen. Jeg kom i tanke om engang i 8 klasse hvor jeg var ked af det, fordi mit marsvin Mille døde og jeg så kysede med, på det tidspukt mit livs kærlighed og glemte alt andet.

Jeg kunne ikke lig Sebastian, men tid og sted gik altid i et, når vi kysede. Jeg lage mine arme om nakken på ham og gjord kyset dybere, jeg kunne mærke hans overraskelse. Han slap min kind og lage sine arme om livet på mig, jeg gispede og lod hans tunge møde mig.

Jeg måde indrømme at hen smagte godt og han hade en frisk duft at ung mand. Jeg lod ham vælt mig om på gulvet, så han nu så ned på mig. Jeg grad stadig, men det lage ingen af os mærke til.

"Min engel" viskede han hæst og bøjede sig ned og bed mig i øreflippen. Der løb en kulegysning igennem mig og jeg skød ryg. "Vil du have at jeg skal stoppe, min prinsesse?" spurte han og kysede mig igen.

Jeg kunne ikke få et ord frem, så i stedet for besvarede jeg hans kys og viklede mine finger ind i hans hår. Det føltes som silke og jeg kunne mærke han vejrtrækning blive hurtigere.

Han lod sin ende hånd glide op til mine bryster og klemt blidt om det ende. Jeg vred mig under ham og udstøde et lille gisp. Jeg var ikke sikker på hvad jeg ville have gjort, vis ikke at Sebastian lige pludselig satte sig op med et skrig. Jeg satte mig også på og så forvirret på ham, hade jeg skadet ham på en måde eller hvad?

Sebastian sad med en sort pælskule i skødet, som knudrede vredt og da han vende sig en smule kunne jeg se at det var en kat. "Hvad i?" katten hade sat sine spidse hjørne tænder i Sebastians hånd og jeg kunne se blodet pible ud af kattens mundvige.

Sebastian bandede og katten slap sit grab og sprang ned fra hans skød og satte sig istedet foran mig. Jeg så på den med store øjne, den var kuld sort med et hvidt stjerne formet mærke i panden og en enkelt hvid porte. Dens øjne var lige så blå som mine og jeg kunne svære på at den sagde 'det var så lidt'.

"Var?" jeg var fuldstændig væk fra vinduet. 'Du ville have fortrudt det, vis jeg ikke have stoppet ham' sagde kattens holdning. Den slikkede sin ende pote og så hen på Sebastian, som så lige så himmel falden ud som jeg sikkert også gjorde.

"Hvor i al helvede kom den kat fra?" spurte Sebastian og så ned på sin blodige hånd. "Det...det ved jeg ikke" jeg rystede på hovedet, min tankevirksomhed var ved at vende tilbage.

Sebastian kom på bene, hvilket fik katten til at væse. Jeg for sammen ved lyden og kom selv på bene. Katten hade rat, jeg ville have fortrudt det vis vi var gået vider. Jeg vende mig og gik hen og satte mig i en af de store sofaer, katten fulde efter mig. Den sprang op i mit skød og lage sig ned og begynde at spinde.

I et par sekunder var jeg helt stiv i kroppen, med da den ikke gjorde noget slappede jeg af igen. Jeg lod forsigtigt min ende finger køre ned over kattens ryg og frygtede lidt for dens reaktion. Men den gjorde ikke noget, så jeg fortsatte med at ae den.

"Var lille ven, hvor kommer du fra" spurte jeg uden endelig at forvente et svar, men det fik jeg. 'Vis du virkelig vil vide der, så kommer jeg engen steder fra, jeg er bare. Mit navn er Tray og jeg er her for at hjælpe dig.' Jeg blinkede overrasket og hævede et øjenbryn "kan du tale."

Katten som åbenbart hed Tray, løftede sit hoved fra mit skød og så mig i øjne 'ja og nej. Jeg kan ikke tale som du gør, men jeg kan kommunikere med dig som vi gør nu.' Jeg lage hovedet på skrå "så du kommunikere alså via tanke overførsler?" spurte jeg og kløede Tray under hagen.

'Ja, det kan man godt sige. Mmmmm du må godt blive ved med det der' Tray lage sig om på ryggen og jeg kløede ham istedet på maven. Sebastian kom hen og satte sig i den anden ende af sofaen "vent taler du til katten?"

"Vis du virkelig gerne vil vide det så hedder han Tray og han har lovet at hjælpe mig" sagde jeg uden at se på ham. "Det lille bæst bed mig og så sidder du og kæler med det" sagde han surt og skulede til Tray, som bare væsede af ham.

"Vent hvordan ved jeg at jeg kan stole på dig" jeg så ned på Tray. 'Jeg reddede dig fra ham, er det ikke nok?' Tray nikkede hen imod Sebastian. "Du har en pointe" jeg så også hen på Sebastian "jeg ville have fortrudt det."

'Det viste jeg at du ville' Tray spandt tilfreds og lage sig til rate igen. Sebastian fnøs "du har da ikke tænkt dig at beholde det kræ vel" spurte han og hævede et øjenbryn. Tray løftede hovedet igen og så op på mig, jeg møde hans himmel blå blik "Tray bliver lige her hos mig, er det forstået."

Sebastian log "nu lyder du som din far" jeg stivnede og Tray pustede sig op "godt vis jeg lyder som Lucifer, så vil du forhåbenligt aflyde min ordre." Sebastian slog ud med hånden "fint vis du vil beholde det skade dyr her på slottet, så må du heler spørge kongen."

"Kan han ikke være lige glad?" spurte jeg og så ned på Tray igen. Det var faktisk lidt sjovt at jeg slet ikke hade skænket det en tanke, at jeg hade en talene kat på mit skød. Okay tale og tale det var måske så maget sagt, men alligevel var det imponerende at jeg ikke hade flippede ud over det.

"Måske er han, måske er han ikke" Sebastian trak på skulrene og rejste sig op "uanset hvad så har jeg pligter jeg skal have ordnet og du burde få noget søvn." Da Sebastian gik hen imod døren kunne jeg pludselig mærke hvor træt jeg var.

Jeg gabte og over hørte næste lyden af Sebastian, som låste døren bag sig. Jeg sprang op så hurigt at Tray næsten fløj 2 meter, før han landede på alle fire med et væs. 'Hey! en advarsel næste gang tak' sagde han surt i mit hovede og sprang op i sofaen igen.

Jeg løb hen og hev i dør håndtaget, slev om at jeg hade hørt den låse. Jeg hadede virkelig tanken om at være låst inde, jeg hade altid godt kunne lig at gå der hen hvor jeg ville.

'Den er låst' konstaterede Tray roligt og slikkede sin eneste hvide pode, nu kunne jeg se at det var den højer forpote. "Det ved jeg" jeg sukkede dybt "hvad skal jeg gøre nu" sagde jeg og tog mig til hovedet. 'Nu skal du i bad og så skal vi sove' jeg så hen på ham "vi?" 'Ja jeg vil ikke forlade din side på noget tids punkt, vis du ikke ønsker det' svarede han og begynde at spinde.

"Tak Tray" jeg gik ud på badeværelse og opdaget til min overraskelse at alt det sæbe og shampoo som jeg plagede at brude, stod på en hyle inden i brusekabinen. "Okay det er skummelt" mumlede jeg og begynde at klæde mig af.

Badet gjorde godt på mine flossede naver og for første gang, siden at jeg vågnede følte jeg mig ren. Jeg tråde ud af badet og fandt et håndklæde i et af skabene ved håndvasken. Jeg fandt ovenikøbet et lidt minder til mit hår, man kunne sige hvad man ville om helvede men her var idetmiste gode badeforhold.

Jeg gik igennem stuen med det andet håndklæde viklet om mig og gik ind i soveværelse, med det kæmp store skab. Der mode da være noget nattøj et eller andet sted der inde og det var der også, det tog mig bare næsten 15 minutter at finde det

På det tids punkt var jeg blivet helt tør, så jeg smed bare håndklæde på gulvet og tog hurtig natkjole på. Den var midnats blå og af silke og lige i overkanten, efter min smag.

Jeg gik ind i soveværelse og satte mig på sengen, mit hår var også næsten tørt så jeg smed også bare det håndklæde på gulvet. Sengen var stor og blød og af en eller anden grund ny rat, der mode have været nogle her inde og gøre rent imen jeg snakkede med Lucifer.

Jeg gabte igen og besluttede at rasten af mine spørsmål mode vente til i morgen. Jeg lage mig til rate under dynen og mærkede pludselig en lille varme krop, ligge sig op af mig. "Tray" viskede jeg i mørket. 'Ja' svarede han lige så stile i mine tanker. "Er du her når jeg vågner" 'ja' "tak" 'jeg vil altid være hos dig Angelina, vi to høre sammen.'

Det var det sidste jeg nåde at høre, før jeg falde i søvn, i helvede, på Lucifers slot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...