Månens kræfter: Dragen

Tony Fechtel er en ung dreng på 17 år, han blev som spæd fundet foran døren og hans forældre tog han til sig. Siden da har han passet sine opgaver ved at hjælpe til på gården.

En nat hvor han ligger og kigger på nattehimlen ser han at månen er helt bronze farvet, han husker at der går en historie om månens kræft, han får månens kræft og skal nu ud på et eventyr for at kæmpe sin vej ind til at blive en af drage beskytterne.

3Likes
12Kommentarer
605Visninger
AA

3. 3. Kapitel

3. Kapitel

Smerten aftagede stille og roligt i takt med at månen blev hvid igen, jeg var alt for forviret til at tænke over hvad der var sket så jeg lagde mig til at sove, den nat drømte jeg om væsner man kun høre om i legender og myter, jeg drømte også om drage beskytterne, jeg har hørt om dem, men aldrig selv set en, men historien er at de er en gruppe mennesker der efter sigende skulle kunne forvandle sig til drager hvor at de så bruger deres kræfter til at beskytte Polatiris mod onde magiske væsner. Tror jeg på den historie? Ja og nej, jeg tror på at der er nogle mennesker som beskytter os mod ondskab, men jeg har aldrig troet på noget der ikke er bevist, såsom magi. Jeg blev vækket af min far der stod og ruskede hårdt i mig og råbte "vågn så op knægt, du kan ikke bare ligge og sove når der er arbejde der skal laves!" jeg blev lidt skuffet over at han ikke havde bemærket hvor langt jeg var kommet dagen før, men sådan var det jo altid med ham. "Jeg har brug for at du går til byen, du skal sælge den mælk jeg lige har malket og også grenene fra de buske du har fjernet, folk giver gode penge for pinde til brænde, når du så har gjordt det skal du købe en høne hos Grete." Jeg nikkede uden at se ham i øjenene, han kiggede altid så surt på mig hvis jeg så ham i øjenene, det var som om han egentlig var bange for mig. Mælken stod allerede på en vogn foran ledet til koens fold, jeg tog vognen og kørte den hen til min stak af afhuggede grene fra alle buskende, det tog lidt tid at få dem alle op på vognen men det lykkedes, jeg løftede vognen og begyndte at gå ind mod byen.

Turen på de 7 kilometer var lang og vognen var tung, mine spinkle arme gjorde ondt af at trække den tunge vogn og mine læg muskler var helt hårde og spændte. Jeg holdte modet oppe, tanken om at vi skulle have vores egen høne gav mig viljen til at gå, og havde jeg ikke haft vognen med havde jeg valgt at løbe. Jeg var endelig nået til byen og gik i retningen af Gretes gård da jeg hørte nogen snakke om månens farve den forgående nat, jeg blev nysgerig og blev nød til at være med i samtalen. Det var 2 mænd og 1 kvinde der snakkede, "unskyld mig, men snakkede i om månen" spurgte jeg ydmygt og kvinden svarede "du skal ikke indskylde overfor os, men ja det gjorde vi" og en af mændende sagde "har du hørt legenden om månens kræfter?" "Nej" sagde jeg stille, jeg følte at jeg lignede et stort spørgsmålstegn. Den første mand sagde "jamen så sæt dig da her sammen med os, så skal jeg nok fortælle dig den" jeg satte vognen fra mig og satte mig på den.

"For flere tusind år siden skiftede månen farve for første gang, den gav dragens kræft til en ung mand på omtrent din alder, manden fik en form for stempel på den højre skulder, han kaldte det der var skænket ham for månens kræft og mærket for dragens mærke, hans navn var Hidalgo Trivian, han er grundlæggeren af drage beskytterene og er det mægtigste væsen der er blevet skabt indtil vidre. Ca er år efter at han fik sine kræfter blev en ung pige også skænket månens kræfter, men hun fik ikke dragens mærke men falkens mærke, hun kunne forvandle sig til en magisk falk og havde sporings evner, hun gik sammen med Hidalgo og fløj uden for Polatiris for at være hans øjne og øre uden for landet, eftersom månen nu havde skænket to forskellige kræfter kaldte de det for månens kræfter."

"Men hvordan ved man så hvem der var fået månens kræfter?" Spurgte jeg nysgerrigt, "Hidalgo beskrev tilbage i sin tid at han havde følt en brændende og sviende følelse, og da han så stod op næste morgen var dragens mærke at se på hans skulder, og den samme oplevelse havde pigen"

Sagde den anden mand, jeg takkede pænt for historien og og sagde farvel, jeg havde jo stadig en opgave, jeg tog fat i vognen igen og begyndte at gå, men jeg kunne ikke få tanken om de følelser som Hidalgo og pigen havde beskrevet ud af hovedet, det var jo de samme følelser som jeg havde følt, jeg blev så nysgerrig at jeg blev nød til at stoppe op for at se om jeg havde fået et mærke på min skulder, jeg kunne ikke se noget mærke, hverken på den højre eller den venstre skulder, "nå, det var også dumt af mig at tro at jeg var månens udvalgte" mumlede jeg skuffet til mig selv og sparkede til en lille sten, mit håndled begyndte ag gøre ondt igen, men jeg kunne ikke se noget unormalt, jo den var lidt rød men så var det da også det, ig så begyndte jeg ellers at gå igen. Jeg fik hurtigt solgt mælken og grenene, Grete havde sat en rigtig fin høne til side til os, det var den bedste hun havde, derfor skulle hun også have alle pengene som jeg havde tjent på varene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...