Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584366Visninger
AA

25. Virkelig Provokerende.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 31. Juli, 2017 Kl. 11.01.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Siden hvornår var det blevet normalt, at der aldrig var noget godt at se i tv’et midt på dagen?. Måske var det da der kom Netflix og alt det der?. Måske var det ikke værd at sende noget godt i tv, når alle mennesker alligevel bare så Netflix eller Viaplay?.. Men lige nu var ikke engang noget af det tiltalende for mig.. Jo, måske hvis jeg var heldig og der var blevet lagt et nyt afsnit op af Keeping Up With The Kardashians.. Men da det ikke var torsdag, så var det nok ikke tilfældet. Og endnu mere nederen var det, at jeg ikke engang kunne give mig til at se gamle afsnit, da jeg efterhånden havde set dem allesammen 100 gange..

Det var fandme også bare røvkedeligt at skulle ligge her helt alene. Jamie havde fået nogen mennesker.. Eller ’’forretninger’’, som Jamie kaldte dem, på besøg og sad i møde inde på sit kontor, så ham kunne jeg ikke engang hænge mig på. Et bad kunne jeg heller ikke udnytte tiden med, da jeg allerede havde været i et langt og dejligt karbad efter min morgenmad.. Jeg kunne heller ikke engang give mig til at snakke med Jamies bodyguards, eftersom, at de alle stod nede i stue- og kælderetagen, trods det at Jamie havde ’’gæster’’..

Jeg havde spurgt Jamie om de ikke skulle være heroppe, når ham han skulle holde møde med kom, men Jamie svarede, at han kun kom for at bede om lidt økonomisk hjælp, så det var slet ikke nødvendigt.. Så nej.. Jeg havde virkelig ikke andet at lave, end bare at ligge her og glo med håbet om at finde noget i tv, som bare var en lille smule værd at se på.

Måske skulle man gå sig en tur?.. Hjem til forældrene og høre hvordan det gik til der?. Det var trods alt bedre end at sidde her og glo helt alene..

Min korte tanke tænkte jeg ikke så meget over, før jeg rejste mig og slukkede fjernsynet på fjernbetjeningen. Jeg smed den på bordet og tog min mobil derefter fra bordet og vendte mig så om.

Skulle jeg bryde ind i Jamies møde for at sige, at jeg gik?.. Narh, det var ligemeget, ikke?.. Jo, fuck det. Han ringede jo nok, når han fandt ud af, at jeg ikke var her..

Jeg gik væk fra sofaen og hen imod trappetrinene der førte op til entréen, hvor jeg kunne tage elevatoren fra. Jeg stoppede ved trappetrinene og stak fødderne i mine sko, som jeg havde stillet der. Egentlig behøvede jeg ikke at tage skoene af herhjemme, hvilket Jamie havde sagt, men det gjorde jeg nu alligevel.. Mest fordi, at det var det høfligste, men også fordi, at jeg ikke brød mig om at have sko på indenfor.. Og med varme i gulvene herhjemme, så var det da åndssvagt at beholde sine sko på, ikke?.

’’Molly..’’

Jeg kiggede straks efter lyden af hans stemme og så ham småløbe ned af trapperne oppe fra første sal. Jeg tog en dyb og sukkende indånding og hjalp min hæl i den sidste sko med mine fingre og rettede mig så op idet han kom helt hen til mig og tog de sidste skridt ned af trappetrinene til stuen.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg ham så afslappet jeg kunne og så roligt på hans ret så anspændte udtryk i hans ansigt.

’’Hvad har du tænkt dig?. Helt ærligt?’’ Spurgte han direkte og meget anspændt. Han lød faktisk mere anspændt end han så ud.. Og det var en hel del anspændthed i én stemme, hvis jeg skulle være helt ærlig.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg lettere undrende og rynkede panden lidt.

’’Ja, med Jamie, forfanden!..’’ Sagde Justin og nåede dårligt nok at trække nyt luft ind før han fortsatte.

’’.. Har du virkelig tænkt dig at gifte dig med ham?’’ Spurgte Justin og så skarpt på mig.

Jeg lukkede kort øjnene og himlede lidt med dem bag mine øjenlåg imens jeg igen tog en dyb indånding og kiggede helt almindeligt og uden noget særligt udtryk på ham.

’’Jeg har som sådan ikke rigtig svaret endnu, men..’’

’’Du gør det ikke!’’ Afbrød Justin mig og gav mig et tryk i brystet alene kun med hans ord og hans skarpe blik rettet direkte imod mine øjne.

Jeg var mundlam.. Hvad fanden kom det egentlig ham ved?. Hvordan kunne han i det hele taget tro, at han kunne komme her og bestemme noget som helst som havde med mig at gøre.. Noget som ikke engang havde noget med ham selv at gøre!. Og jeg som troede, at han havde fortrudt hvad han sagde igår, og nu stod han her med noget nyt han var utilfreds med?.

Det pissede mig faktisk lidt af. De der humørsvingninger han hele tiden skulle have.. Så skulle vi ikke kunne snakke sammen, så skulle vi pludselig forsøge.. Så måtte jeg ikke være her, så måtte jeg pludselig alligevel.. Og nu det her!.. Det her, som faktisk var dråben for mig..

’’Forstår du hvad jeg siger, Molly!..’’ Vrissede Justin og hævede sin stemme imens han tog et skridt imod mig på en lettere truende måde, hvilket jeg dog undlod at blive påvirket af. Jeg vidste udmærket godt, at han ikke ville gøre mig noget.. For hvis han gjorde, ville han nok blive pænt uvenner med Jamie..

’’Det skal du da overhovedet ikke blande dig i..’’ Svarede jeg rimelig flabet og krydsede mine arme imens jeg bemærkede Justins kæbe spænde sig helt op.

’’Det kan du fandme tro jeg skal!. Hvis..’’

’’Det kan du fandme tro, at du ikke skal!..’’ Rettede jeg ham ved at hæve min stemme, så den kom op på hans niveau.

’’.. Hvad fanden har det overhovedet med dig at gøre?. Hvad er dit fucking problem overhovedet?. Du har ikke en skid med det her at gøre, og hvis du tror, at du kan komme her og forbyde mig at gifte mig med ham jeg elsker, så..’’

’’Tss!. Ham du elsker!. Bullshit man!’’ Afbrød Justin mig vrissende og vrængede hele ansigtet som var det det mest frastødende han længe havde hørt. Mest af alt lignede han en der var ved at springe helt i luften og det blev slet ikke bedre, da han tog endnu et skridt imod mig og pegede seriøst på mig.

’’Jeg sværger, Molly.. Hvis du gør det her, ikke?.. Så kommer du til at fortryde det.. Kan du forstå det, huh?!’’ Brummede Justin nærmest truende og så mig rasende ind i øjnene.

Mest af alt havde jeg lyst til at komme med et virkelig flabet svar, men med det rasende ansigt han havde kørende, så.. Ja, fandme.. Jeg turde ikke.. Faktisk blev jeg en smule bange. Ikke fordi jeg var overbevist om, at han havde tænkt sig at gøre mig noget, men.. Jeg havde aldrig set ham så rasende før, og det skræmte mig virkelig at se det nu.. Bevares, jeg vidste godt, at han kunne blive sur, men så sur der?. Nej, det havde jeg aldrig troet.. Her lignede han fandme Jamie.. Det måtte jeg indrømme, trods det, at jeg tit gik med tanken om, hvor lidt de faktisk mindede og lignede hinanden..

Justin pustede tungt og tog langsomt et skridt tilbage idet lyden af en dør, der blev åbnet, lød, efterfulgt af lidt småsnak.

’’Lad os sige det, du..’’

’’Ja, det er super. Vi ses, Jamie..’’

’’Det gør vi.. Næste mandag, ikke?’’

’’Selvfølgelig.. Og tak..’’

’’Det var sku så lidt, du.. Hey’’

’’Hey..’’

Jeg kiggede op imod entréen imens stemmerne snakkede sammen, og fik hurtigt øje på Jamie der fulgte en ung gut på måske de 20 år eller deromkring, hen imod elevatoren. Dog stoppede han kort op efter deres samtale var slut og lod gutten fortsætte alene, og så ned på Justin og jeg, som han nok havde fået øje på i øjenkrogen.

Jamie og jeg fik øjenkontakt og der gik ikke mange sekunder før det gik op for mig, hvor skræmt jeg egentlig så ud, eftersom, at Jamie kiggede lettere undrende på mig og derefter skiftevis på Justin og jeg.

’’Hvad sker der her?’’ Spurgte Jamie og bevægede sig roligt ned imod os.

Jeg så hen på Justin, som med det samme kiggede anspændt på mig og derefter drejede sig til siden og gik med hurtige skridt op ad trappetrinene og meget hurtigt forbi Jamie uden at sige et ord.

Jeg fulgte ham hele tiden med øjnene, hvilket Jamie også gjorde, og nåede knap nok at trække vejret før Justin var forsvundet ind i elevatoren, som netop var kommet op og som ham gutten havde stillet sig ind i, hvor Jamies ’’elevator-bodyguard-mand’’ trods alt, stadig stod meget standhaftigt. Han var nok den eneste som aldrig blev bedt om at holde sig nede i stueetagen, eftersom, at han havde til opgave at hjælpe alle, som havde noget at gøre heroppe, herop.

Jeg pustede tungt og faktisk en smule lettet over, at Justin var smuttet, og gned min ene hånd en smule over panden.

’’Babe?’’

Jeg kiggede op og så Jamies forvirrede ansigt imens han roligt trådte ned af trappetrinene og kiggede meget undrende og spørgende på mig.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte han mig roligt.

Uden at tænke mere, valgte jeg at ryste svagt på hovedet imens jeg tog et skridt imod ham, så jeg kunne lægge armene om hans ryg og kramme mig godt ind til hans bryst, som jeg klemte min kind ret godt på.

’’Ingenting’’ Sukkede jeg og nød at have ham så tæt på mig.. Og endnu bedre blev det, da han lagde armene om skuldrene på mig og gav sig til at holde gensidigt om mig.

’’Er du sikker?’’ Spurgte han helt roligt ned i mit hår.

Jeg tøvede kun i få sekunder før jeg valgte at nikke blidt uden at fjerne min kind fra hans bryst – eller kraveben, var det nok mere.

’’Mmm..’’ Mumlede jeg bare helt afslappet og med lukkede øjne.

’’Jeg er bare glad for at du er færdig med det møde nu.. Jeg keder mig sådan’’ Valgte jeg at fortsætte imens jeg først nu trak mit ansigt fra ham, så jeg kunne se op på ham. Han smilede sødt og nikkede kort imens han stødte sin pande til min.

’’Jeg er ked af det, babe, men jeg har nogen flere møder i løbet af dagen.. Det kommer nok til at tage et par timer’’ Sagde han sørgmodigt og lød nærmest selv en smule skuffet.

’’Øvv’’ Småklynkede jeg lidt og nussede ham op og ned af ryggen imens han begyndte at smile.

’’Sådan er mine hverdage.. Only Business, baby’’ Svarede han virkelig flirtende og voldcharmerende, at jeg ikke kunne lade vær med at fnise lidt over ham.

’’Det er så kedeligt, når du er til møde’’ Svarede jeg med et meget forelsket smil imens jeg langsomt stillede mig op på tæer og placerede et dejlig intenst kys på hans læber.

’’Mmh.. I know’’ Mumlede Jamie med et svagt smil imod mine læber, hvorefter han skilte mine læber med hans tunge, som jeg straks tog blidt imod. 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...