Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
586419Visninger
AA

71. Væk Fra Alting..

 

Location: Midt ude på havet, Seattle. Dato: Lørdag d. 23. September, 2017 Kl. 00.10.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg sukkede behageligt og meget dybt med et lille skjult smil på læben. Det kildede helt vildt i min mave og sitrede i resten af min krop.. Ja, uden at tøve kunne jeg nærmest sige, at.. Ja.. Jeg var lykkelig!. Det her moment lige nu var helt vidunderligt og det gav mig følelsen af at alt andet end ’’her og nu’’ kunne være ligemeget..

Den følelse fik jeg altid, når jeg var ude på havet. Jeg havde før været på nogen små krydstogts og sådan, og hver eneste gang jeg kom ud på havet, hvor mobiler ikke virkede og hvor det ikke var mig der havde kontrol over hvornår og hvad tid jeg var hjemme igen, tænkte jeg:

’’Nå, men uanset hvad der så måtte ske derhjemme og hvad der skal ske når jeg engang kommer hjem, så kan jeg ikke tage mig af det før jeg er i land igen. Min mobil virker ikke, og jeg kan ikke komme hurtigere hjem uanset om jeg så prøver, så den eneste mulighed jeg har tilbage er bare at være tilstede i nuet og bare nyde det her øjeblik..’’

Det var det mest afstressende sted på hele jorden for mig.. At være midt ude på havet, hvor mobildækningen ikke var til stede, og hvor man intet andet kunne foretage sig end bare at være til stede nu og her.. Ja, det var mit yndlingsspot for at være helt ærlig!.. Men selvom den følelse altid gjorde mig så glad og tilpas, så var det alligevel ikke den der fik det til at kilde og sitre sådan i min krop nu..

Jeg bed mig svagt i læben, da jeg begyndte at smile igen og med et sug i maven mærkede mig selv lidt på halsen med blide fingre. Jeg kunne stadig mærke følelsen af hans læber der brændte på min hud. Hans blide berøringer der fik mig til at ryste svagt. Hans måde at være over mig alle steder og bare nyde mig fuldt ud uden at tage et eneste område af mig forgivet..

Sex med Justin havde aldrig været dårligt, men.. Denne her gang var så anderledes.. Det var som om at vi for første gang overgav os fuldstændig og ikke bare knaldede.. Nej, vi elskede.. Sådan virkelig elskede!..

Jeg tog en dyb indånding for at styre min urolige krop, som var ved at eksplodere af alt den sitren og kilden. Jeg så ud imod horisonten og mærkede igen et sug ved tanken om at lige her, midt ude på havet, helt alene med Justin.. Der var jeg fri, og for første gang i lang tid, ikke bange for at nogen forfulgte mig eller overhørte hvad der blev sagt højt i private samtaler.. Uden vores mobiler kunne jeg ikke engang blive bange for at de blev aflyttede, og det føltes.. Virkelig befriende!.

Der var helt stille herude på havet. Justin havde stoppet båden her, hvor man kun langt ude i det fjerne kunne ane Seattles lys, der var som bittesmå prikker i horisonten. Egentlig var der også land at se oppe foran, i den anden ende af båden eftersom, at vi befandt os i en kæmpestor bugt af en art, som primært lå imellem Seattle og Bainbridge Island, men eftersom at fronten af båden pegede direkte over imod Bainbridge Island, kunne jeg kun sidde her og se på Seattle meget, meget langt væk.

Jeg havde sat mig oppe på øverste dæk, hvor man styrrede båden fra. Dog istedet for at sætte mig inde i det rum, havde jeg sat mig på dækket udenfor, hvor der stod en rund jacuzzi og længere ude på dækket, helt ude under åben himmel, en bred måneformet sofa af en slags, vendt så man kunne nyde udsigten udover havet, så jacuzzien var omme bagved..

Sofaen var dejlig blød at sidde på og jeg havde sat mig cirka i midten af den op af ryglænet, hvor jeg sad og vekslede lidt imellem at  kigge mod lysene fra Seattle og op på stjernerne, som var ekstremt klare og tydelige herude imens jeg nød alle de følelser der kom til mig nu. De var allesammen rare og behagelige, og det føltes som om, at intet kunne ødelægge det her moment for mig.

Selvfølgelig kunne man da godt tænke på, at det faktisk var lidt uhyggeligt at sidde herude i intetheden uden nogen andre i nærheden og uden telefoner, men den frygt var så lille for mig lige nu, at det ikke engang generede mig.. Måske var det også bare fordi, at jeg følte mig så tryg, så det slet ikke bekymrede mig, at der i realiteten godt kunne ske et uheld, hvor vi kunne få brug for en telefon.. Nej, selv når jeg prøvede at bekymre mig, så kunne jeg slet ikke.. Roen, stilheden og ikke mindst friheden overskyggede alt lige nu.. Det var skønt!.

Jeg gispede lettere højt, da jeg pludselig mærkede noget vildt blødt glide nedover mine arme, og jeg kiggede hurtigt ned, hvor jeg straks blev rolig igen, da jeg så, at det var et mørkegråt og meget tykt og vamset tæppe, som blev lagt om mig bagfra.

Jeg begyndte at smile og rettede mig op i min skrædderstilling, da jeg ellers sad lidt tilbagelænet op af ryglænet i sofaen kun iført mine sorte gamasjer og min sorte stropbluse.. Ja, det var lidt køligt, men da jeg gik herop havde jeg det så varmt og småsvedte en del, så jeg ikke følte for at tage mere tøj på.

Jeg kiggede mig lidt over skulderen imens jeg tog fat i tæppet og pakkede det ordentligt om mig, så kuldegysningerne drønede behageligt ned af ryggen på mig idet varmen overmandede køligheden på min krop, og blev straks mødt af Justins kærlige smil og blik på mig. Han slap hurtigt vores øjenkontakt, men kun for at kigge op imod min pande, som han gav et dejligt kys imens han kort og blidt klemte mine skuldre.

’’God, hvor kunne den mand være over en pige på den helt rigtige måde!’’

Ja, den tanke havde nærmest ikke forladt mit hoved siden han stoppede båden herude og vi hurtigt endte nede i en af de luksuriøse kahytter sammen.

Der gik kun få sekunder fra da Justin slap mine skuldre, til jeg hørte noget skrøbeligt glas klirre blidt bag mig, som om, at han tog fat i det. Jeg kiggede roligt efter Justin, som kom rundt om sofaen, nu med 2 glas og en flaske hvidvin, der var fuldstændig identisk med den vi havde drukket af imens vi sejlede herud..

Nej, man skulle selvfølgelig ikke drikke, når man styrrede hverken en bil eller båd, men nu blev Justin jo ikke ligefrem fuld af at dele den sidste flaske med mig.. Jeg selv til gengæld kunne ellers godt mærke at vinen havde steget mig lidt til hovedet. Især efter jeg satte mig herop for at få noget luft efter at Justin valgte at tage et bad og jeg valgte at blive liggende i sengen, da jeg ikke orkede at gå med ham i bad, trods hans ellers dejlige tilbud..

Justin kom helt hen til mig og satte sig ned ved siden af mig imens han stillede de høje flotte glas og vinen fra sig på det runde bord foran os. Han lænede sig tilbage i sofaen og smed et ben op på bordet og derefter en arm om ryggen på mig, så hans hånd endte på min arm længst væk fra ham.

Jeg mærkede, at han trak lidt i mig og uden nogen former for tøven, lod jeg ham læne mig hen til ham, så jeg endte med at have mit hoved på hans skulder og siden af min krop godt puttet op af ham, så endnu en kuldegysning strøg igennem mig eftersom at trygheden steg voldsomt i mig. Jeg viklede mine ben ud af skrædderstillingen og lagde dem op på sofaen, så jeg lå op af Justin i havfruestilling og følte mig så lille og tryg, så det kriblede helt i mig.

Justin placerede et dejligt kys i håret på mig imens jeg forsigtigt gled en hånd ud af tæppet og lod den bevæge sig op på hans varme bryst udenpå hans T-shirt som han tidligere havde haft på.. Ja, vi havde ikke lige fået noget skiftetøj med, men fuck af det..

’’Er du okay?’’ Spurgte han stille imod mit hår og fik mig til at smile kærligt imens mit hjerte blev helt varmt ved hans blide og følsomme ord.

’’Mmh’’ Mumlede jeg nydende og behageligt og lukkede øjnene, så jeg kunne føle det her moment så meget som overhovedet muligt. Båden vuggede blidt, vandet skvulpede blidt imod båden og så sad jeg her helt alene, i stilhed og fuldstændig uforstyrret med Justin.. Jeg måtte suge det til mig!. Denne her følelse og de her omgivelser var jeg overbevist om, at jeg ikke ville komme til at have hver dag, så det gjaldt bare om at nyde det så længe det nu varede..

’’Lad os blive her for evigt..’’ Sukkede jeg stille og nydende og lod bare min tanke flyve frit ud imens jeg nussede Justin på brystet og op af skulderen længst væk fra mig. Jeg fornemmede næsten at Justin smilede lidt pga den pustende svage lyd han kom med før han igen kyssede mit hår og derefter puttede sig lidt længere ned til mig og strammede grebet om mig.

’’Ja..’’ Svarede han bare også behageligt sukkende, hvorefter stilheden dalede imellem os. Det blev dog på ingen måder akavet. Kun virkelig behageligt..

’’Vi kunne stikke af sammen..’’

Hans rolige stemme var så behagelig, men alligevel så tydelig, og efter at hans ord havde været inde og vende i mit hoved, gippede det lidt i mig og mit hjerte begyndte at banke svagt imod mit bryst.

’’..Væk fra alting..’’ Fortsatte han stille, så jeg efter få sekunders stilhed, hvor jeg dårligt trak vejret, valgte at trække mit ansigt lidt til mig og kigge op på ham, hvor vi straks fik øjenkontakt og jeg hurtigt kunne se, at hans blik var afslappet, men virkelig seriøst.

’’Vi kunne tage til Californien.. Tage billeder med alle stjernerne på Hollywood Boulevard.. Cykle langs vandet på Venice Beach.. Og bo i et lille hus med udsigt til bjergene..’’ Sagde Justin roligt uden at bryde øjenkontakten, imens han blidt gled en tot af mit hår om bag mit øre.

Min første tanke var, at det dér lød som noget han havde tænkt på før og ikke bare lige noget han fandt på nu.. Men ærligt, så kunne jeg virkelig godt lide det billede han gav mig på nethinden, og det fik mig til at smile med lidt lyd på imens jeg igen lagde mit hoved blidt ned på hans skulder og tog en dyb indånding imens jeg mærkede hans kind lægge sig på mit hår.

’’Det kunne faktisk være ret fantastisk..’’ Svarede jeg helt ærligt og begyndte at se det for mig.

Mente han det virkelig?. Jeg mener, ja, det lød da helt fantastisk men.. Det kunne vi da ikke bare?. Bare det at tænke på Jamie i det her øjeblik, gav mig en knude i maven. Hvis Justin virkelig mente det her, så ville det nok ikke gå så lykkeligt og fejlfrit som man ellers kunne forestille sig.. Ikke når Jamie var involveret..

’’Mener du det?..’’ Spurgte jeg stille og brød stilheden imellem os, der havde varet lidt tid. Jeg kunne mærke, at Justin løftede sin kind fra mit hår og jeg fornemmede hurtigt hans blik på mig.

’’Mm’’ Mumlede han stille, så jeg blev helt varm om hjertet, men samtidig også mærkede at knuden i min mave voksede lidt ved tanken om det jeg ville svare til det.

’’Det ville betyde, at vi skulle sige det til Jamie..’’ Sagde jeg forsigtigt og brød mig egentlig ikke om at nævne det, men et eller andet sted havde jeg jo ikke rigtig noget valg nu hvor samtalen var endt her, hvor det ikke kunne undgås at tænke på Jamie og blande ham ind i det her moment..

’’Og hvad så?’’ Spurgte Justin roligt og virkede meget selvsikker, så jeg blidt løftede hovedet fra ham igen og kiggede op på ham, så jeg kunne se, at han så ligeså iskold og selvsikker ud, som han lød. Ja, der var ikke en snert af usikkerhed i hverken hans blik eller stemme og det overraskede mig faktisk, at han kunne tage det så roligt.. Var der her seriøst noget han havde tænkt over før?..

’’Justin..’’ Sukkede jeg stille og rystede lidt på hovedet imens jeg kiggede ned imellem os.

’’Hvad?’’ Spurgte han stille og nussede mig lidt på ryggen udenpå tæppet, hvor hans hånd var endt efter at have været om min yderste arm. Jeg så tilbage på Justin og fik direkte øjenkontakt med ham, hvor jeg sendte ham et lille sørgmodigt blik.

’’Han ville slå dig ihjel..’’ Småhviskede jeg stille og fik overraskende nok Justin til at smile kort og svagt med lidt lyd på imens han brød vores øjenkontakt og så ud i horisonten imens han trak lettere ligegyldigt på skuldrene.

’’Mon ikke han gør det alligevel?..’’ Spurgte Justin ret selvsikkert og så afslappet tilbage på mig.

’’I’m a survivor, baby.. Jeg overlever af en eller anden grund altid, uanset hvad’’ Fortsatte han roligt og fjernede sin hånd fra min ryg, for istedet at placere den oppe på min kind imens hans albue støttede sig på ryglænets kant.

Hans selvsikkerhed fik mig til at smile svagt, igen med lidt lyd på, men samtidig gjorde det mig også lidt bekymret, hvilket jeg udtrykte svagt ved at tage en dyb indånding og kort kigge ned imens jeg rystede svagt opgivende på hovedet.

Jeg forstod det ikke.. Og det havde jeg i lang tid ikke kunne forstå.. Hvordan kunne han gøre det her?. De var brødre og her sad Justin og virkede så skide ligeglad med hvad Jamie ville sige, hvis han vidste det her?..

’’Babe?’’ Spurgte Justin stille, da han så hvordan mit smil langsomt falmede på mine læber idet mine tanker tog totalt over. Jeg så op på Justin igen og fik hurtigt en seriøs øjenkontakt med ham imens jeg tog en dyb indånding og valgte at spørge helt ærligt og lige ud..

’’Hvordan kan du gøre det her, Justin?..’’ Spurgte jeg meget stille og forsigtigt, så han kunne høre, at det ikke var fordi jeg bakkede ud, men derimod fordi, at jeg virkelig havde brug for at vide det.

’’Gøre hvad?’’ Spurgte han helt roligt og så afventende på mig.

’’Stikke din bror i ryggen.. Ved at være sammen med mig?..’’ Spurgte jeg med kun et kort sekunds tøven imellem min sætning. Den tøven kom mest fordi, at jeg frygtede at Justin og jeg ville ende med at skændtes ligesom vi plejede, og det ønskede jeg slet ikke lige nu..

Justin blev stille og stak tungen godt ind i hans kind, som begyndte at bule ud imens han så lidt ned imellem os uden at bøje nakken. Kun øjnene vendte sig nedad og det fik mit hjerte til at banke kraftigere, da jeg frygtede, at det var det spørgsmål som jeg bare ikke måtte stille ham..

’’Jeg mener bare, i er bare så tætte.. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan jeg kan bryde det bånd imellem jer.. Og helt ærligt, så har jeg det rigtig skidt med at være den der er skyld i at jeres bånd bliver totalt smadret, for.. I er brødre og..’’

’’Vi er kun halvbrødre..’’ Afbrød Justin mig hurtigt og så køligt, men alligevel roligt, op på mig imens jeg straks lukkede i og blev virkelig mundlam..

’’..Og vi er slet ikke så tætte som du tror, så det bånd du mener vi har, kan du slet ikke ødelægge.. Der har aldrig rigtig været noget.. Ikke 100%..’’ Fortsatte han, da han fornemmede, at jeg blev ret mundlam over det han sagde.

Halvbrødre?. Hvorfor havde de aldrig fortalt mig det?. Jeg mener, de omtalte da hinanden som ’’brødre’’, både overfor mig og alle andre?.. Ej, jeg forstod det slet ikke lige nu.. Eller, det var selvfølgelig nemt at forstå hvad han sagde, men det kom bare så meget bag på mig, og for mig gav det slet ikke mening, at Justin sagde, at de slet ikke var så tætte.. Det var man da, hvis man omtalte hinanden som brødre, selv hvis man kun var halvbrødre?..

’’Hvordan kan det være?. I er da vokset op sammen?. Og i bor sammen nu?..’’ Spurgte jeg stille og drejede mig lidt til siden, så jeg sad med siden op af ryglænet med ansigtet imod Justin og med min overarm liggende oppe på ryglænet imens jeg tog min hånd, så jeg kunne støtte mit hoved på den.

’’Tja.. Det gør vi nok kun fordi, at Jamie føler sig forpligtet til det efter vores mor døde’’ Svarede Justin og så ud imod horisonten med et køligt blik, så jeg slet ikke var i tvivl om, at det her var et følsomt emne for ham..

’’Hvad med jeres far?.. Eller fædre?.. Kunne de ikke tage sig af jer?’’ Spurgte jeg forsigtigt ind imens en ordentlig knude samlede sig i min maven efter det Justin sagde. Justin tog en dyb indånding og rystede svagt på hovedet og så tilbage på mig imens han pustede tungt ud.

’’Vores mor var luder, og hverken Jamie eller jeg har mødt vores rigtige fædre..’’

Hans korte svar fik det til at gippe i mig, da det kom lidt bag på mig, men samtidig begyndte jeg også at forstå, hvorfor de bare omtalte hinanden som ’’brødre’’ og tydeligvis ikke havde nævnt for nogen, at de kun var halvbrødre.. Eller, det kunne de selvfølgelig godt have fortalt nogen, men noget i mig sagde, at det havde de nok ikke gjort eftersom, at jeg kunne fornemme på Justin, at det ikke var det fedeste at skulle indrømme, at ens mor var luder.. Og jo.. Selvfølgelig forstod jeg det.. Virkelig meget faktisk..

’’Okay..’’ Startede jeg stille og nikkede forstående, så Justin ikke pludselig fik indtrykket af, at jeg begyndte at have holdninger og meninger om hans mor..

’’.. Så i havde kun hende, eller?’’ Spurgte jeg roligt ind og hentydede mest til om der eventuelt kunne have været en anden mand i deres liv, som var som en far for dem nu hvor de ikke havde kendt deres rigtige far?..

’’Ja.. Så længe det varede.. Jeg blev fjernet og sendt på opholdssted som 13 årige fordi min mor ikke kunne magte at tage sig af mig selv.. Det var lige efter at Jamie var fyldt 18 og var skredet hjemmefra..’’ Svarede Justin og fik mig til at nikke svagt og lyttende.

’’Var det det der adskilte jer fra hinanden?. Så i ikke kunne have det bånd sammen, som andre brødre har?’’ Spurgte jeg roligt ind. Justin rystede lidt på hovedet og så igen frem for sig med et lettere tomt og ligegyldigt blik.

’’Lige siden jeg kan huske, har det været Jamie der har taget sig af mig.. Det var ham der lavede mad til os om aftenen og passede mig, når min mor var ude.. Min mor var altid ude og tjene penge, så hun kunne få råd til alle de stoffer hun tog for at kunne holde ud at være sammen med alle de mænd hun dagligt var.. Men når hun endelig var hjemme, så råbte og skreg hun af Jamie, og stak ham nogengange en på hovedet fordi han havde gjort et eller andet forkert, eller fordi jeg var kommet til at ødelægge noget..’’ Forklarede Justin tomt og så mest af alt ud til at sidde og se det hele for sig nærmest.

’’Og hvad med dig?. Var hun også sådan overfor dig?’’ Spurgte jeg med et blødende hjerte, da det stak mig virkelig meget at forestille mig den opvækst som Jamie og Justin havde haft. Ja, han behøvede ikke at sige særlig meget for at give mig et godt billede af det hele.. Det var jo nærmest en klassiker, som man ikke ønskede for nogen børn, men som desværre den skinbarlige virkelighed for rigtig mange..

’’Nej, jeg fik aldrig skæld ud eller noget.. Det var altid Jamie.. Man kan vel sige, at jeg var sådan lidt.. Mors dreng?’’ Svarede Justin kort efter at have rystet svagt på hovedet.

’’..Jeg kan huske, at jeg engang vågnede en aften og overhørte et skænderi imellem min mor og Jamie. Han var nok omkring 15 år og var lige begyndt at arbejde for at tjene nogen ekstra penge. Min mor forlangte altid, at han skulle betale alting, da han begyndte at tjene sine egne penge, men det gad han tydeligvis ikke mere, da det var det de skændtes om..’’ Forklarede Justin og stak i det næste sin hånd ned i bukselommen, hvor han trak en pakke smøger og en lighter op, som han hurtigt tændte en smøg med og tog et ordentligt hvæs af.

’’.. Min mor var kommet så langt ud, så hun skyldte penge til højre og venstre og nu hvor Jamie ikke gad at give hende hans penge, så endte hun med at stå og give ham skylden for, at hun måtte stå på gaden og kneppe sig til penge og måtte tage stoffer for at kunne holde det ud..’’ Fortsatte Justin, så jeg måtte synke en ordentlig klump i halsen, da det her begyndte at blive en virkelig grim historie. Jeg fik det ærlig talt rigtig stramt ved at høre det her, men samtidig kunne jeg se, at Justin åbnede for sluser som han normalt ikke plejede, og jeg følte hurtigt, at jeg ikke kunne stoppe ham, da tanken om, at han havde brug for at få det ud til nogen, ramte mig.

’’Hvad så bagefter?’’ Spurgte jeg stille ind og fjernede forsigtigt min hånd fra mit hoved og lagde den over på Justins arm, som jeg begyndte at nusse svagt, som tegn på, at jeg gerne ville lytte.. Og så for at give ham følelsen af tryghed.. Ligesom den følelse han gav mig, når han holdte om mig, eller bare nussede om mig..

’’Efter den nat forandrede det hele sig. Jamie svarede aldrig igen længere og han gav altid min mor pengene uanset hvor meget hun stod og råbte og skreg af ham.. Han fandt sig i alt. Blandt andet fandt han sig i altid at få skylden, hvis jeg havde lavet noget lort, var kommet for sent hjem eller sådan noget..’’ Forklarede Justin og tog et hvæs af sin smøg.

’’Men da han fyldte 18, præcis på hans fødselsdag faktisk, der pakkede han sine ting på vores fælles værelse imens min mor var ude og tjene penge..’’

’’Skred han så bare?’’ Spurgte jeg roligt ind og fik Justin til at nikke svagt.

’’Ja’’ Svarede Justin helt kort og nikkede.

’’Hvad så med dig?’’ Spurgte jeg lettere uforstående og stirrede på ham med bankende hjerte.

’’Jeg kan huske, at det eneste Jamie sagde til mig var, at jeg var stor nok til at klare mig selv og at jeg ikke skulle regne med ham mere..’’

Det stak mig dybt i hjertet at høre hvad Justin sagde. Han virkede så kølig, men alligevel kunne jeg tydeligt se den sårede lille dreng, som stod der tilbage helt alene uden nogen at støtte sig til, i hans øjne..

’’Og din mor?. Hvad sagde hun, da hun fandt ud af at han var skredet?’’ Spurgte jeg ind med en klump i halsen, men med så rolig og blid en tone jeg overhovedet kunne bruge.

’’Hun var ligeglad.. Men fordi Jamie var skredet, så kunne hun som sagt ikke magte at have mig, så hun fik sendt mig på opholdssted’’ Svarede Justin kort og tog endnu et hvæs af sin smøg.

’’Hvordan var det for dig?’’ Spurgte jeg roligt og fortsatte mine nus på hans arm, så han tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Fint nok, men da jeg blev 18 år kunne jeg ikke være der længere og det eneste sted jeg kunne være, var hos min mor, som døde 3 måneder efter, at jeg var flyttet tilbage til hende’’ Svarede Justin tungt. Jeg sank en lille klump i halsen og tøvede et kort øjeblik med at spørge ind, men eftersom Justin ikke rigtig sagde mere, følte jeg ikke, at jeg kunne lade vær.

’’Må jeg spørge, hvordan hun døde?’’ Spurgte jeg forsigtigt, så Justin kiggede roligt på mig et kort øjeblik uden at sige noget.

’’Hun døde af en overdosis amfetamin.. Det var mig der fandt hende på stuegulvet under sofabordet..’’

’’Nej..’’ Hviskede jeg lettere chokeret og spilede kort øjnene op af bar chok imens Justin nikkede svagt og så både trist, men samtidig også ligeglad og kølig ud.

Jeg rykkede mig lidt tættere på Justin og lod blidt min hånd glide fra hans arm og om i hans nakke, som jeg begyndte at nusse svagt imens han kiggede på mig og så min dybe medfølelse i mine øjne. Jeg fik virkelig ondt af ham.. Nok havde hans mor ikke været perfekt overfor nogen af sine børn, men alligevel.. Det værste man kunne opleve var at finde en af sine forældre døde!..

’’Det er jeg virkelig ked af, Justin..’’ Sagde jeg stille og rynkede min pande lidt for at holde tårerne tilbage..

’’Det skal du sku ikke være, babe’’ Svarede Justin lettere køligt og så igen frem for sig, hvorefter stilheden igen sank sig imellem os. Dog ikke så længe eftersom, at jeg havde et spørgsmål.

’’Men?.. Hvad med Jamie?. Hvor var han?’’ Spurgte jeg stille og så på Justin, som bare trak lidt på skuldrene uden at kigge på mig.

’’Han kom ikke engang til begravelsen..’’ Svarede Justin køligt og tog en dyb indånding.

’’Havde i selv kontakt på det tidspunkt?’’ Spurgte jeg roligt ind og holdte mit blik på Justin.

’’Jeg havde selvfølgelig hans nummer, men vi snakkede aldrig sammen. Efter begravelsen ringede jeg til ham for at fortælle, at vi trods alt havde arvet lidt penge, men Jamie sagde, at han ikke ville have hendes luder-penge og at jeg bare kunne beholde hele lortet som tak for at have overtaget jobbet om at passe på hende, nu hvor han ikke var god nok..’’ Forklarede Justin kort og fik mig til at rynke panden lidt.

’’Hvorfor sagde han sådan?’’ Spurgte jeg undrende.

’’Jeg ved det ikke.. Jeg tror at han altid har bebrejdet mig meget for alle de skænderier ham og min mor har haft, og alle de skideballer og flade han fik, blandt andet også pga mig, når jeg gjorde noget forkert og sådan.. Jeg fik jo aldrig nogen af delene, så det kunne vi heller ikke rigtig være fælles om, og jeg blev heller aldrig bedt om at arbejde, og det er nok også det der har gjort, at vi aldrig rigtig har kunnet skabe et bånd og altid har haft de spændinger som vi har imellem os. Fordi vi aldrig havde andet tilfælles end den samme mor..’’ Svarede Justin køligt.

’’Det er da ikke din skyld at din mor var sådan?’’ Sagde jeg hurtigt og rynkede panden igen.

’’Nææ, men nogen skal jo have skylden.. Jamie har jo altid følt, at det var hans pligt at passe på mig og da han skred slap han jo for det.. Men da min mor så døde og jeg stod på gaden uden noget sted at bo, og havde brugt de få penge jeg så havde arvet, så følte han vel, at han igen var tvunget til at tage sig af mig..’’

’’Og derfor lod han dig bo hos ham?’’ Spurgte jeg ind og fik straks Justin til at nikke.

’’Mod betaling selvfølgelig..’’ Kommenterede Justin helt kort.

’’Skulle du betale for at bo hos ham?’’ Spurgte jeg overrasket, men stadig helt roligt og fik igen Justin til at nikke med et lettere sarkastisk ansigtsudtryk.

’’Jaja.. Selvom jeg ikke havde noget arbejde og han tjente boksen på sin forretning, som han også har idag, så skulle jeg betale for at bo hos ham. Som han sagde, så var det på tide, at jeg lærte at klare mig selv, og at min mor ikke længere var der til at beskytte mig..’’ Svarede Justin og lagde bevidst et tryk på ’’min’’ som om, at Jamie dengang havde skudt alt kendskab til hende fra sig..

Okay, et eller andet sted, så forstod jeg måske godt, hvorfor han skubbede hende sådan væk, men alligevel.. Hvorfor lod han det gå udover Justin?. Kunne han da ikke se, at det ikke var hans skyld?.

’’Og så gav han dig jobbet hos ham selv?’’ Spurgte jeg ind og fik straks Justin til at nikke.

’’Jeg kunne ikke rigtig finde noget andet, såå.. Jeg havde ikke rigtig noget valg, syntes jeg.. Og som du nok ved, så er der no mercy hos Jamie, så imens han bare blev rigere og rigere, knoklede jeg hårdere og hårdere for at få råd til det jeg gerne ville have.. Og sådan er det så stadigvæk..’’ Svarede Justin og tog det sidste hvæs af sin smøg og knipsede det resterende imod havet, så skoddet fløj igennem luften, udover rælingen og ned i vandet, hvilket man dog ikke kunne se, men blot regne ud..  

Jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud, da hans historie virkelig krævede en dyb indånding for at sluge. Jeg forstod pludselig hvorfor de kunne være så forskellige, hvilket af og til havde været mig en gåde at regne ud. Trods det, at de kom fra det samme, så var deres historier jo så forskellige.. Og desværre slet ikke i nærheden af min egen. Jeg selv var vokset op i en klassisk kernefamilie. Bare mig og mine forældre, der var gift, havde jobs, 2 biler, og så en kæmpestor og lykkelig familie med massere af jævnaldrende fætre og kusiner..

Okay, indrømmet!. På nogen områder var Justin og Jamie selvfølgelig ret ens, men der var ingen tvivl om, hvorfor Jamie var blevet så hård, som han var, og Justin.. Så følsom, som han inderst inde var..

Jo, den havde jeg luret for længst.. Justin kunne sagtens være hård, men inde bag den facade var der en virkelig følsom fyr.. Hos Jamie var det lidt anderledes. Der var et godt stykke længere ind til det følsomme. Jo, selvfølgelig var Jamie da sød og kærlig, men.. Det var på en anden måde. Det var som om at de følelser kun kom ud sammen med den hårde facade.. Justin behøvede ikke at være hård hele tiden.. Ikke overfor mig i hvert fald.. Lige nu var han f.eks. totalt hudløs, ærlig og helt uden facade, og trods det, at jeg tydeligt kunne se på ham, hvor stramt han havde det med det her, så lukkede han mig alligevel helt ind i hans sjæl og delte hele sin fortid med mig.. Det havde Jamie aldrig gjort, og det ville han nok heller aldrig komme til..

’’Jeg har brug for dig, Molly..’’

Justins stemme fik mig straks ud af mine tanker og fik mig til at kigge op på ham, hvor han sad og så lidt frem for sig et kort øjeblik før han vendte blikket imod mig og så mig direkte i øjnene.

’’Jeg har brug for dig, så jeg kan se klart igen.. Du er den eneste der har kunne nå helt ind til mig på denne her måde.. Du får mig til at føle mig som mig.. Og ikke som en afspejling af min bror..’’ Sagde Justin seriøst og ramte mig lige i hjertet, som satte i 6. gear og begyndte at ræse derud af.. Ja, havde jeg stået op, så var mine ben også blevet til gelé under mig!.

’’Justin..’’ Hviskede jeg med et tungt suk og lagde blidt min frie hånd på hans kind og rykkede mig tættere på ham, så jeg holdte om hans nakke og hans kind og havde min krop et lille stykke fra ham imens jeg så ham i øjnene og han lagde en blid arm om mig, så han nussede mig på ryggen.

’’..Du har aldrig nogensinde været en afspejling af din bror’’ Fortsatte jeg stille og så ham direkte i øjnene, så han kunne se, at jeg mente det 100%!. For ja, jeg mente det 100%. Og specielt efter at have hørt hans historie!.. Det gjorde mig faktisk bare fuldstændig sikker i min sag!.

’’Det var jeg, da jeg slog dig..’’ Sagde Justin meget direkte, som om, at det var noget han virkelig havde tænkt over.. Og det ramte mig hårdt i maven, som havde jeg fået en mavepuster..

’’Det betyder ikke noget..’’ Sagde jeg stille.

’’Jo, det gør!’’ Svarede Justin og lød så pinefuld, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han var fyldt op med skyldfølelse indeni, og det pinte mig virkelig at mærke!.

’’Ikke for mig..’’ Svarede jeg hurtigt, så Justin bare så på mig uden at sige noget i et godt stykke tid..

’’..Du er så meget andet for mig, end en afspejling af nogen som helst..’’ Fortsatte jeg stille og småhviskende imens jeg så ham i øjnene.

’’Hvordan er jeg for dig?’’ Spurgte han selv småhviskende uden at bryde vores øjenkontakt. Ja, det var lige før at han ikke engang blinkede..

’’Du er helt fantastisk!. Jeg ved godt, at du udenpå kan virke meget som Jamie ved at være hård og kæfte op, men det er slet ikke din facade jeg ser, når jeg ser på dig.. Inderst inde er du følsom. Du har hjertet med i de ting du gør. Du har en samvittighed, og du tør vise mig præcis hvem du er og ikke den person nogen andre forventer, at du skal være.. Men vigtigst af alt, og som du selv sagde før.. Så er du en overlever, og du har ikke givet op bare fordi du har haft en dårlig start i livet.. Du er nok den stærkeste person jeg nogensinde har mødt.. Og det er du, fordi du nægter at give op selvom du har modgang.. Og så kæmper du for det du vil have, også selvom det ikke altid er lige nemt, og selvom du er tvunget til at tage den svære og hårde vej igennem det for at nå målet..’’

Justin sagde ikke et ord efter min forklaring, som jeg ikke tøvede meget ved. Det eneste han gjorde var at stirre på mig i en del sekunder.. Lige indtil han blidt greb siden af min hals og trak mig helt hen til ham, så vores læber mødtes i et dejligt kys, som kun blev endnu mere intenst, da han brød igennem mine læber med hans tunge og samtidig strammede grebet om ryggen på mig..

Justin trak sig lidt efter og kiggede på mig imens han sukkede tungt og langsomt lod sin hånd glide væk fra min nakke, som den havde sneget sig om på. Han pustede tungt ud imens han vendte blikket frem for sig igen og rystede lidt på hovedet imens han så lidt opgivende ud..

’’Hvis jeg kunne spole tiden tilbage.. Så gjorde jeg det.. Og det ville ikke være til før det her.. Jeg mener tilbage til første gang jeg så dig på den klub..’’ Sagde Justin efter lidt tænksomligt stilhed og vendte sit blik tilbage på mig imens han sagde sin sidste sætning..

’’Hvad ville du så gøre?’’ Spurgte jeg stille og fugtede blidt mine læber, som smagte af Justins.

’’Jeg ville huske mig selv på, at jeg ikke måtte være så skide bange for at blive afvist af dig, så jeg lod vær med at ringe til dig..’’ Svarede Justin og så mig direkte i øjnene.

’’Hvordan kunne du overhovedet tro, at jeg ville afvise dig?. Jeg gav dig mit nummer. Det ville jeg aldrig have gjort, hvis det var for at afvise dig’’ Svarede jeg stille og fik hurtigt Justin til at nikke.

’’Det ved jeg godt..’’ Sukkede Justin lettere opgivende og stødte sin pande til min imens han pustede sit suk ud af næsen.

’’Den aften.. Det var første og eneste gang jeg gik hjem med en følelse af, at det her job gav mening for mig.. Hvis ikke jeg havde taget imod det her job dengang, så.. Så havde jeg aldrig mødt dig.. Og det piner mig sku sådan at tænke på, at jeg mødte dig først, men endte med at miste dig fordi jeg ikke turde invitere dig ud eller bare skrive til dig!.. Og tanken om hvor meget du kunne have undgået, hvis jeg bare.. Årh man!’’ Fortsatte Justin og lød virkelig frustreret til sidst, så jeg hurtigt stoppede ham.

’’Justin, stop det..’’ Hviskede jeg stille og lagde mine hænder på siderne af hans hals. Jeg lænede mine læber imod hans, så vores pander skiltes, og gav ham et intenst og behageligt kys, som han straks tog imod.. Og heldigvis fik det ham til at puste opgivende ud, så jeg kunne mærke på ham, at han blev lidt mindre anspændt og frustreret.

Justin trak sig blidt fra mine læber kort efter. Jeg kiggede på ham imens vi igen stødte panderne sammen og Justin sukkede opgivende og holdte sit blik nede imellem os og kneb ansigtet en smule imens han strammede grebet om mig en anelse.

’’Jeg ville være parat til at dø for dig, Molly..’’

Hans ord var tydelige og et sug strøg igennem mig idet han så mig i øjnene med det mest seriøse blik jeg længe havde set.

’’Forstår du det?.. Jeg ville dø, hvis det bare betød at du var glad og tryg!..’’ Fortsatte han imens jeg knækkede fuldstændig og måtte rynke panden i håb om, at det ville styre de tårer der fløj op igennem mine tårekanaler og ramte mine øjne i løbet af få sekunder.

Jeg kneb øjnene sammen og mærkede de første tårer løbe ned af mine kinder imens jeg pressede mine læber imod hans og tvang ham ind i et grådigt, men vanvittig intenst kys, som straks blev udviklet. Jeg svang begge arme om nakken på ham og mærkede hans anden arm spænde sig om min ryg imens han trak mig op fra sofaen og op på hans skød.

Sådan noget var der aldrig nogen fyr der nogensinde havde sagt til mig.. Ikke engang Jamie!. Men at høre det fra Justin, efter alt det han havde fortalt mig her nu.. Om så alle verdens fyre havde sagt sådan noget til mig før, så havde jeg ikke reageret anderledes.. Den måde Justin sagde det på var så speciel og så fyldt med følelser, så det ikke kunne måles med nogen andre!. 

______________________________________________________

Heeey, guys :D

Endnu et kapitel ude, men jeg føler mig virkelig i quiz-humør idag,

så lad os tage en quiz, hvor i kan vinde et ekstra kapitel :D 

Reglerne er som de plejer. 

Den der gætter alle svar rigtige først, får kapitlet dedikeret til sig og får derved æren af at være den der har skaffet de andre et kapitel :D 

 

Rigtig god fornøjelse :D 

 

Massere af krammere herfra 

-NetteC :) 

 

 

Spørgsmål 1: Hvornår skal jeg opereres?. 

1) D. 9. April.

2) D. 11. April.

3) 27. April.

 

Spørgsmål 2: Hvad skal jeg opereres for?.

1) Jeg skal have fjernet hud på mine overarme pga et vægttab på 43 kilo. 

2) Jeg skal have en kæbeoperation.

3) Jeg skal have lavet brystforstørrelse og brystløft. 

 

Spørgsmål 3: Hvor skal jeg opereres henne?.

1) Hvidovre Hospital.

2) Rigshospitalet. 

3) Odense sygehus.

 

Spørgsmål 4: Hvilken af mine 3 største bekymringer omkring min operation, er den ultimative største?.

1) Jeg noget går galt.

2) At komme i narkose. 

3) At der kommer strejke og lockout, så jeg ikke får min operation nu.

 

Spørgsmål 5: Hvordan har jeg det lige nu, når jeg tænker på min operation?

1) Jeg er hundeangst og har bare lyst til at aflyse alting og bare lade vær!. 

2) Jeg bekymre mig for meget og prøver konstant at gå og få mig selv til at slappe af omkring det.

3) Jeg er spændt og lidt nervøs, men glæder mig også helt vildt!. Både til selve processen, men også når det er overstået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...