Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584938Visninger
AA

77. Under 4 Øjne..

 

Location: South Lake Union Park, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 22.22.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Jamie?..’’ Hviskede jeg målløst med lettere opspilede øjne imens det føltes som om, at alt gik i stå omkring os.

’’That’s me, baby..’’ Smilede han skævt med et virkelig charmerende smil, som gav mig kuldegysninger i hele kroppen.

’’Hold kæft, hvor ser du dejlig ud man!’’ Fortsatte han smilende imens han blidt greb fat om mine hofter og gav mig et ordentligt elevatorblik imens jeg totalt målløst lagde mine hænder på hans arme, hvor det for alvor gik op for mig, at det ikke var en eller anden syg indbildning, men at han faktisk stod lige her foran mig!.

Jeg skulle lige til at åbne munden og spørge om, hvad fanden han lavede her, men Jamie afbrød mig hurtigt, da han så lidt til siden og smilede stort.

’’Hey, bro’’ Smilede han skævt, som var han høj på et eller andet, og slap mine hofter for at hilse på Justin, som tydeligvis også havde hørt og set Jamie.. Okay, det var nu heller ikke svært, eftersom, at jeg ikke engang var nået en meter væk fra vores bord, før jeg fik øje på Jamie..

’’Hvad laver du her?..’’ Spurgte Justin lettere mundlamt imens han og Jamie gav håndklask og et kort mandekram.

’’Jeg blev sku træt af at være indespærret, du’’ Svarede Jamie selvsikkert og smilede ganske tilfreds til Justin.

’’Hvorfor har du ikke sagt, at du kom ud?’’ Spurgte Justin og rynkede panden lidt.

’’Fordi jeg hellere ville se jeres fjæs, når jeg dukkede op her’’ Svarede Jamie og kiggede tilbage på mig, som han straks trak ind til sig.

’’Kæft, hvor har jeg savnet at mærke dig, baby..’’ Sagde Jamie imens han strammede grebet godt om min ryg, så vores kroppe blev mast helt sammen.

Jamie lænede sit ansigt imod mig og placerede sine læber på mine og straks sprang alt i luften i min krop. Det føltes både godt og skidt, at kysse Jamie igen. Det var ingen hemmelighed, at jeg virkelig havde savnet ham, og savnet at være tæt med ham, men.. Fuck, hvor var det stramt, når den dårlige samvittighed fuldstændig overskyggede alting.. Og så det, at Justin stod lige ved siden af og så på os.. Ej, det var på alle måder helt forkert!.

Jeg trak mig roligt og diskret fra ham og kiggede kort til siden, hvor jeg så, at Justin ikke længere var at se. Jeg ville gerne kigge efter ham, for at se om han havde sat sig ned ved bordet igen eller var gået helt væk, men alt i mig spændte imod og tanken om, at Jamie ville blive mistroisk, hvis jeg kiggede efter Justin, var det der gjorde, at jeg lod vær og istedet bare kiggede tilbage på Jamie..

’’Hvad har du lavet, Jamie?’’ Spurgte jeg ærligt og sank en klump i halsen imens mit hjerte pumpede derudaf af bar frygt for om han måske var stukket af fra fængslet eller noget lignende.. Med Jamie vidste man jo aldrig helt, vel?..

’’Rolig, babe. Jeg er ude helt efter bogen. Jeg var i retten i forgårs og blev løsladt indtil jeg skal ind og afsone hele min straf til sommer engang’’ Forklarede Jamie med et roligt smil imens han nussede mig på ryggen.

’’Hvorfor har du ikke fortalt det?’’ Spurgte jeg småhviskende og helt lamslået.

’’Som sagt, så ville jeg se jer i fjæset, når jeg pludselig stod her.. Og det var klart det hele værd’’ Svarede han mig og kyssede mig kort på kinden, hvorefter han trak ansigtet til sig igen og så på mig, som bare stod og kiggede mundlamt på ham.

’’Hvor lang tid fik du så?.. Og hvorfor skal du først afsone til sommer?’’ Spurgte jeg ham og så ham direkte i øjnene.

’’Jeg fik 2 års fængsel, og jeg skal først afsone til sommer fordi der ikke er plads i spjældet før.. Du ved, de amerikanske fængsler er altid fuldstændig bookede, så der er lidt ventetid på sådan en lille etværelses der’’ Svarede Jamie lettere flabet og selvsikkert, som om, at det ikke rørte ham en skid.

Jeg nikkede bare svagt forstående og havde svært ved at finde mere at sige. Det var dog heller ikke nødvendigt at finde på noget eftersom, at Jamie trak mig ind i et nyt og dybt kys, som han straks udviklede, indtil han igen trak sig og smilede til mig.

’’Fuck, hvor er du dejlig man!.. Er du godt klar over det?’’ Spurgte han mig imens han stødte panden til min og strammede grebet om mig. Jeg valgte bare at smile sødt og kigge lidt ned imellem os, men vendte kort blikket til siden imens jeg trak min pande fra Jamies, da jeg bemærkede en skikkelse stoppe op ved os.

’’Så er der hentet drinks, Jamie’’ Lød det fra Jamies kammerat, som jeg straks genkendte idet jeg så ham.

’’Fedt, Sammy..’’ Smilede Jamie tilfreds, da han slap mig og klappede Sammy på skulderen, hvorefter han kiggede ned imod bordet, hvilket fik mig til at gøre det samme, hvor jeg med det samme opdagede, at mange af Jamies kammerater havde sat sig.

Det overraskede mig egentlig ikke, at Jamie havde slæbt sine drenge med, men lidt overraskende var det, at jeg slet ikke havde opdaget dem, da jeg så Jamie?. Jeg mener, de var vel kommet sammen med ham?.. Nå, fuck det..

’’Fuck, hvor bliver det godt det her!. Jeg trænger fandme til at fyre den lidt af!’’ Brummede Jamie og virkede virkelig befriende imens han hurtigt gik helt hen til bænkene og satte sig ned ved siden af Justin, som jeg først nu fik muligheden for at kigge efter. Jeg havde lidt frygtet, at han var gået, men ærlig talt.. Om det var godt eller skidt, at han var blevet, det kunne jeg ikke helt finde ud af?. Jeg mener, hvis jeg selv kunne føle det så stramt ved at være i selskab med dem begge, hvordan havde Justin det så ikke?..

’’Babe?’’

Jeg vendte straks mit blik imod Jamie, som sendte mig et charmerende smil og rakte hånden frem til mig.

’’Kom og sæt dig hos mig’’ Sagde han stille og gjorde tegn til pladsen på bænken, hvor han havde sat sig sidelæns til bordet, så han havde et ben på hver side af bænken, hvor jeg tydeligvis skulle sidde.

Jeg tog en dyb indånding og gik hen til ham, men kunne tydeligt se ud af øjenkrogen, at Justin, der sad næsten lige ved siden af Jamie, kort kiggede ned på den plads som Jamie ville have mig til at sidde på.. Okay, hvor presset skulle jeg lige føle mig?. Skulle jeg virkelig sidde imellem lige præcis de to?!..

 

~

Location: South Lake Union Park, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 23.34.

 

Jeg gabte træt og gned mig lidt i tindingen i håb om, at det ville få min hovedpine til at stoppe bare i et par sekunder.

Musikken bragede oppe fra scenen, alle folk snakkede og grinede, skålede og skreg henover hovedet på mig, som bare sad og nippede til min sodavand imens trætheden gjorde mig rimelig mut i humøret.

Jeg havde flere gange forsøgt at trække mig fra festen, for at tage hjem, men fik aldrig lov.. Behøvede jeg at sige, hvem der forbød mig at tage hjem?. Nej, vel?. Jamie mente, at vi skulle fejre, at han endelig var kommet ud og derfor skulle jeg blive her.

Egentlig forstod jeg slet ikke, hvorfor jeg skulle blive. Han havde gang i så mange andre ting end at være sammen med mig. Okay, i starten sad han på bænken og holdte om mig og kyssede min skulder og hals og sådan, men langsomt var han endt med at være helt andre steder.

Det var jo rygtes ret hurtigt, at Jamie var ude igen, så efter bare 20 minutters tid, kom der jeg ved ikke hvor mange mennesker for at hilse på Jamie og joine ham i hans fejring af at være ude af fængslet igen. Det var helt utroligt, så mange mennesker den mand kendte. Ærligt, så havde jeg ikke engang mødt en brøkdel af dem. Jeg gad ikke engang spørge ind til, hvem de allesammen var, da der var så mange, at jeg ikke engang ville kunne huske det imorgen.. Og så var jeg også ret ligeglad, hvis jeg skulle være 100% ærlig..

Jeg kiggede mig over skulderen, hvor jeg stadig fandt Jamie stående omringet af massere af mennesker. Jeg sukkede tungt og kiggede tilbage ned i mit krus med sodavand, som næsten var tomt, og lagde igen mærke til den lettere ømme følelse i min røv. Ja, at sidde klistret til en hård træbænk satte virkelig sine spor.

Jeg rejste mig fra bænken og trådte baglæns over den, for at komme fri fra bordet, hvor både nogen jeg kendte og ikke kendte sad og snakkede i munden på hinanden.

Jeg vendte mig om og forlod alle de andre uden at sige noget, og bevægede mig igennem de få mængder af mennesker der rendte rundt imellem hinanden eller sad i flokke ved bordene. Jeg orkede virkelig ikke mere fest nu. Jeg ville bare hjem, men når nu jeg ikke måtte, så måtte jeg jo gøre noget andet for at få bare lidt luft.

Jeg kom ned for enden af græsplænen, hvor alle bordbænkene var sat op og satte mig ned på trapperne, der var lavet ned til kanten af søen, som en mulighed for at folk kunne bade her om sommeren.

 

 

Her sad kun et par enkelte mennesker her og der og småsnakkede og drak, og jeg fandt hurtigt et spot, hvor der var god plads og som var lidt væk fra de andre mennesker hernede.

Jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud idet jeg satte mig, og placerede derefter mine albuer på mine samlede knæ og gned mig i tindingerne med begge hænder imens jeg lukkede øjnene og nød at komme lidt længere væk fra alt støjen. Ikke fordi, at musikken oppe fra scenen var blevet specielt meget lavere, men folks råben og skrigen var i den grad blevet lavere, og bare det at komme lidt på afstand af dét, føltes virkelig skønt i mine ører..

Jeg hørte nogen rolige fodtrin et lille stykke fra mig. Først ignorerede jeg dem, men da jeg fornemmede at vedkommende satte sig ned ved siden af mig, åbnede jeg øjnene og kiggede til siden.

Mit hjerte sprang et kort sekund op i halsen, da jeg så hans brune øjne være vendt direkte imod mig. Dog fik jeg det i ro igen, da jeg tog en dyb indånding og fjernede hænderne fra mine tindinger imens jeg så frem for mig og ud på den mørke og glitrende sø.

’’Vidste du det?..’’ Spurgte Justin stille, men køligt og lod det være det første han sagde til mig efter Jamies ankomst. Vi havde ellers kun vekslet et par diskrete blikke, og efter hvad jeg kunne fornemme på dem, så var det ikke helt godt. Det var tydeligt at mærke spændingerne og det gjorde det kun endnu mere ubehageligt at sidde i selskab sammen.

For mit vedkommende var grunden til mine ikke så glade blikke jo klart det, at Jamie var ude igen og at det satte Justin og mig i en svær situation, når man tænkte på, hvad vi havde sammen.. Men hvad betød Justins blikke?. Det samme?.. Det var svært for mig at finde ud af, men ærligt, så opgav jeg også ret hurtigt eftersom, at det kun fik mig til at få det endnu mere dårligt.. Og så gav det mig også kun endnu mere hovedpine..

’’Vidste hvad?’’ Spurgte jeg mut uden at kigge på ham.

’’Vidste du at han kom ud i aften?. Er det derfor du har været så underlig hele aftenen?’’ Spurgte Justin og lød i mine ører ret mistroisk, så jeg straks vendte blikket hen på ham og så hans afventende blik på mig.

’’Hvad?. Nej, jeg anede det ikke.. Hvorfor tror du det?’’ Spurgte jeg undrende.

’’Fordi du har været så stille hele aftenen og har dårligt gidet at snakke med mig. Når jeg har spurgt dig om noget, svarer du bare helt lukket, som om, at du ikke vil tale med mig, og så tænker jeg bare, at det måske er fordi, at du vidste, at Jamie kom ud og så har fået kolde fød..’’

’’Jeg anede ikke, at han ville komme ud, Justin!’’ Afbrød jeg ham, da jeg fik det rimelig skidt over det han sagde. Tænk, at han kunne tro, at jeg vidste at Jamie kom ud.. Hvis jeg vidste det, så havde jeg sku da sagt det, for som vi havde lovet hinanden, så havde vi ikke nogen hemmeligheder for hinanden!.

’’Hvorfor fanden har du så været så skide stille hele aftenen man?!. Det lign..’’

’’Jeg er gravid..’’ Afbrød jeg ham igen og mærkede at selv mit hjerte fik et chok over, at jeg faktisk lod det flyve helt ukontrolleret ud af mig.

Justin blev helt stille og sad bare og stirrede tomt på mig, så jeg måtte kigge kort ned imellem os før jeg valgte at kigge frem og derefter lidt ned, da jeg ikke kunne se ham i øjnene længere.

Det føltes som om, at alt lyd omkring os forsvandt og at alle mennesker omkring os bevægede sig i slowmotion. Det føltes så surrealistisk at sige det højt. Ærligt talt, så kom det faktisk helt bag på mig, at jeg bare lod det komme ud. Hele aftenen havde jeg været stædig overfor mig selv og nægtet at fortælle ham det idag, men det var som om, at jeg totalt skiftede mening, da han begyndte at mistro mig og nærmest anklage mig for at vide, at Jamie kom ud og så undlade at fortælle ham det..

’’Tager du ikke P-piller eller sådan noget?..’’

Bare det at høre hans stemme sige noget, fik mit hjerte til at banke. Jeg rystede på hovedet uden at kigge hen på ham og tog en dyb indånding for at få lidt ro i kroppen. Jeg fugtede blidt mine læber med min tungespids og trak lidt luft ind, så jeg kunne svare ham..

’’Hey?. Hvad sidder i her og glor for?..’’

Jeg kiggede straks op og ud imod vandet et kort sekund, før jeg kiggede op ved siden af mig, hvor Jamie kom gående ned af trappetrinene og stoppede op et par trin længere nede end hvor Justin og jeg sad.

’’Babe, smut lige op til de andre.. Jeg skal lige tale med Justin under 4 øjne’’ Fortsatte Jamie efter en kort stilhed, hvor hverken Justin eller jeg svarede på Jamies spørgsmål. Men det virkede nu også som om, at han var ret ligeglad med svaret eftersom, at han hurtigt var videre. Det var nok kun derfor, at han kom herned.. For at tale med Justin.

’’Jeg tror bare, at jeg tager hjem..’’ Svarede jeg med et tungt suk imens jeg rejste mig op fra trappen og kort kiggede ned på Justin, som bare sad og kiggede ned imellem sine lettere spredte ben som han hvilede sine arme på. Ja, glad så han ikke ud. Det havde jeg sådan set heller ikke regnet med, men alligevel. Det gav mig sku en knude i maven at se ham sådan der, og samtidig begyndte jeg at frygte, hvad der ville ske imellem Justin og mig efter den her nyhed..

’’Nej, nu sætter du dig lige derover, ikke..’’ Svarede Jamie roligt, men alligevel lidt bestemt og lod det slet ikke virke som et spørgsmål.. Nærmere som en ordre..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Helt uden indvendinger til Jamies ordrer, valgte Molly at gå tilbage til de andre og overlod Jamie og jeg til os selv.

Alt var fuldstændig sort for mig og jeg havde ærlig talt slet ikke behov for at snakke med Jamie lige nu. Efter sådan en nyhed kunne jeg sku ikke lige håndtere en samtale med ham!..

’’Jamie, jeg orker ikke lige nu, okay?. Jeg..’’

’’Bliv siddende!’’ Sagde Jamie bestemt og stoppede mig i at rejse mig, så jeg sukkede opgivende og blev siddende.. Okay, jeg havde sku ikke noget valg.. Som om det hele ikke var slemt nok. Nu skulle jeg også sidde og snakke med ham om et eller andet bullshit, som jeg i bund og grund var fucking ligeglad med!..

’’Hvad er det?’’ Pustede jeg opgivende og så tørt ud imod vandet imens Jamie satte sig ned ved siden af mig, der hvor Molly før havde siddet.

’’Kan du huske, at jeg sagde til dig i onsdags, at jeg skulle snakke med dig om noget?’’ Spurgte Jamie og gav mig straks et gip igennem hele kroppen.

Jeg var totalt overbevist om, at det Jamie ville tale om, omhandlede mig og Molly, og det havde jeg troet lige siden i onsdags, hvor han ringede. Godt nok havde Molly flere gange sagt, at hun var sikker på, at det ikke var det, men jeg var ret overbevist.. Hvad fanden skulle det ellers være?.. Men okay så.. Bare lad det komme.. Lad os få det lort overstået..

’’Jaer..’’ Sukkede jeg og kørte mine hånd lettere opgivende igennem mit hår og forberedte mig på.. Ja, hvad der end ville komme.. Det var stilhed før stormen og hvis jeg kendte Jamie ret.. Ja, så endte jeg nok på bunden af søen, så snart han havde fået sagt og hørt hvad han ville..

’’Du skal hjælpe mig med noget..’’ Sagde Jamie køligt, så jeg vendte blikket imod ham og rynkede panden lidt.

’’Med hvad?’’ Spurgte jeg undrende, da jeg ikke helt kunne sætte den sætning sammen med det som jeg hele tiden havde troet, at han ville tale med mig om.

’’Du skal hjælpe mig med at finde det svin, der stak mig..’’ Svarede han køligt og så mig direkte i øjnene med et blik, der var køligt, men som udstrålede ren hævn..

’’Ryan?.. Jeg troede du havde drengene til at holde øj..’’

’’Det havde jeg, men det er ikke ham jeg leder efter..’’ Afbrød Jamie mig, så jeg klappede i og så undrende på ham.

’’Hvorfor ikke?. Han har sku da motivet til det’’ Svarede jeg køligt og tog en lydløs og diskret indånding i og holdt vejret lidt.

’’Han ville aldrig bare nøjes med at bure mig inde for coke-handel..’’ Svarede Jamie uden tøven, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han havde tænkt meget over det her.

’’Hans bror er død, Justin.. Hvis jeg var ham, så havde jeg sku ikke kun ramt ham på hans forretning.. Jeg havde ødelagt hans liv fuldstændig..’’

Jamies kølighed og hans teori var ret tydelig. Jeg forstod det godt, og jo mere jeg tænkte over det, jo mere gav det også mening.. Det havde jeg sku ikke lige tænkt på, men nu gjorde jeg i den grad..

______________________________________________________

Heeey allesammen :D 

Så er jeg tilbage efter min operation, og hvor er det dog skønt! :D

Til jer der skulle være interesseret, så gik operationen rigtig godt. Har fået rykket begge kæber og ordnet hagen, så mit hoved er nemt at sammenligne med en fodbold lige for tiden, haha :D
Hævelsen er faldet godt i den seneste uge og jeg sidder nu oprejst og keder mig derhjemme! :D 

 

Ja, jeg er sku lidt underlig indrettet - Jeg vil altid det som jeg ikke kan eller må :D 
Før operationen glædede jeg mig til at jeg kunne ligge i flere uger og dovne den og leve af en masse lækker is.. Nu, hvor jeg så har muligheden, så gider jeg ikke ligge i min seng, og jeg gider slet ikke spise is - Ja, faktisk, så vil jeg bare til træning, ud at gå en lang tur i det skønne vejr, og sidde og spise cherrytomater :D hahaha 

Desværre for mig må jeg ikke begynde at tygge noget, eller træne og få pulsen op, før om 5 uger, så på det område er der viiiiiirkelig lang vej igen - Men udover det, så er det værste overstået, og det var slet ikke så slemt som jeg havde regnet med og forberedt mig på :)
Var slet ikke nervøs og har ikke haft de vilde smerter, så alt er godt... På trods af, at jeg har en skinne i munden, så jeg ikke kan snakke ordentligt, og så jeg savler!! Det er nok de 2 største minusser ved sådan en kæbeoperation, men jeg overlever nok :D 

 

I hvert fald, så er jeg virkelig glad for at være tilbage og have energi nok til at sidde ved computeren. Efter sådan en operation har man ikke så meget energi. Skulle røre en pulver-kartoffelmos sammen igår og måtte opgive og bede min mor om at gøre det, da jeg hverken havde kræfter eller kondi nok til det - blev forpustet og næsten dårlig, som hvis jeg havde løbet et halvmaraton, hahah :D

Jeg håber at energien til at skrive stadig er der, men det kan jeg næsten fornemme, at den er ovenpå denne her lange forklaring/besked til jer :D 

 

Håber stadig i er med derude :D Og dejligt at vide, hvis i er det! :D 

Nyd det skønne vejr der er derude idag, og så ses vi forhåbentlig i næste kapitel, som snart er ude :D

 

Massere af krammere herfra!. <3 

-NetteC :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...