Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583893Visninger
AA

3. U Don’t Know Him..

 

Location: V.I.P Loungen, Foundation Nightclub, Seattle. Dato: Fredag d. 14. Juli, 2017. Kl. 22.28.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Sig det var løgn!. Af alle samtlige mennesker på denne her jord, så skulle Jamies bror lige være ham?!. Bare det at se ham i øjnene igen, og så i denne her situation, gav mig en virkelig dårlig mavefornemmelse. Det var sku ikke fedt det her. Langt fra faktisk. Jeg havde været sammen med min kærestes bror.. Hvis Jamie kunne blive så irriteret bare fordi en fremmed fyr skrev til mig helt spontant på de sociale medier, hvordan ville han så ikke tage det, hvis jeg fortalte, at jeg havde været sammen med hans bror for nogen måneder siden.. Faktisk kun en månedstid efter, at jeg havde mødt Jamie på præcis samme klub, som jeg mødte Justin!..

’’Justin, det er Molly.. Molly, det er Justin’’ Præsenterede Jamie os imens han lagde armen om ryggen på mig og holdte mig tæt ind til sig. Normalt elskede jeg når han gjorde det, men lige i denne her situation føltes det bare virkelig akavet.. Havde vi stået overfor enhver anden, havde jeg været ligeglad, men når nu det var Justin, så tog det hele en kæmpe drejning, som jeg virkelig ikke havde hverken forudset eller regnet med!.

Justins og mit blik var fast frosset i hinandens øjne og uden at sige en lyd om noget som helst, stak vi begge hånden frem imod hinanden og sagde pænt hej. Fuck, det var så akavet, og så underligt på samme tid.. Mest underligt fordi ingen af os med det samme åbnede kæften og sagde, at vi faktisk havde mødt hinanden før..

’’Du skal ikke hjem endnu, Justin. Festen er kun lige begyndt..’’ Lød det fra Jamie, som slap mig og trådte et skridt imod Justin og gav ham et hurtigt klap på overarmen i takt med, at Justin og jeg trak vores hænder til os.

’’Jeg ved sku ikke rigtig, Jamie..’’ Tøvede Justin og sendte mig et stramt blik. Ja klart, selvfølgelig var det stramt. Han havde det 100% ligesom mig lige nu!.

Allermest havde jeg bare lyst til at løbe min vej, men det kunne jeg ikke. Det her betød meget for Jamie, havde han, på sin helt egen og lidt indpakkede måde, fået fortalt mig. Han ville så gerne præsentere mig for hans venner og sin bror, og det havde jeg endelig fået taget mig mod til. I starten sagde jeg blankt nej, da jeg slet ikke var parat til det, og heldigvis respekterede han det. Men nu havde jeg sagt ja, så at vende mig om og bare løbe min vej, var nok det dummeste jeg kunne gøre. Hvilket signal ville jeg ikke også sende ham?.

’’Hold nu kæft. Du bliver her lidt, og så hygger vi os, okay!?’’ Svarede Jamie lettere bestemt Justin og gav ham slet ikke noget rigtigt valg. Som svar sukkede Justin bare og Jamie klappede ham en sidste gang i ryggen før han igen vendte sit blik imod mig og sendte mig hans lettere skjulte, men alligevel så dejlige smil, at jeg havde svært ved at stå på benene.

Ja, Jamie var sku nok den allermest charmerende og dejlige fyr jeg nogensinde havde mødt. Han var toplækker, han var sød og dejlig imod mig, behandlede mig med respekt, og så var han bare så charmerende, at han nærmest kunne få mig til hvad som helst bare ved at kigge på mig!.

’’Jeg klarer lige nogen drinks til os. Finder du og dine venner ikke en plads til os?’’ Spurgte han mig med hans dejlige stemme og greb fat om mine hofter og kyssede mig.

’’Jo’’ Sukkede jeg og kiggede ham direkte i øjnene og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at slå hårdt imod mit bryst..

Måske jeg bare skulle glemme det med mig og Justin?. Bare for i aften i hvert fald, og så bare nyde at være sammen med min Jamie?.. Det var jo også noget der var sket, før jeg mødte Jamie og det betød jo ikke noget for nogen af os?. Vi havde intet kontakt haft siden?. Jeg var jo nok rigtig meget glemt og noget helt ubetydeligt hos Justin eftersom, at han aldrig kontaktede mig igen efter den aften i byen..

Jeg burde virkelig også stoppe med at være så nervøs omkring i aften. Det var jo derfor, at jeg havde taget mine venner med. Så jeg følte mig sikker.. Måske hvis jeg snakkede lidt med Becca om det her?. Hun havde altid en særlig evne til at få mig ned på jorden igen og få mig til at se tingene med helt andre øjne. Nogen øjne som fik mig til at se tingene helt problemfrit..

 

~

Location: V.I.P Loungen, Foundation Nightclub, Seattle. Dato: Fredag d. 14. Juli, 2017. Kl. 23.44.

 

Okay, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at denne her aften havde været alt for akavet og at jeg havde følt mig virkelig utilpas ved at være her.. Faktisk havde jeg efter en meget kort snak med Becca ude på dametoilettet, fået meget, meget mere ro i mig selv. Becca havde på sin helt egen måde fået banket ind i hovedet på mig, at jeg bare skulle ignorere Justin og lade fortid være fortid, og så hygge mig i aften med Jamie og glæde mig over, at der ikke var noget ballade eller nogen problemer at bekymre sig om..

Hvordan det var lykkedes hende at få mig overbevist om, at det var sådan det var og at det var sådan jeg skulle have det, vidste jeg som altid ikke.. Det var bare den måde hun snakkede til mig på, som fik mig til at lytte efter og faktisk gøre hvad hun sagde.. Måske fordi jeg inderst inde godt vidste, at hun jo havde ret?. 

Faktisk var det lykkedes Becca at få mig til at blive ret irriteret på Justin.. Ja, han fik jo mit nummer, og jeg gik faktisk i et stykke tid og håbede, at han ville ringe tilbage, men gjorde han det?. Nej, ikke engang en sms!.. Beccas ord om Justin, som hun så lidt som en der bare havde brugt mig, gjorde selvfølgelig ondt, men alligevel tog jeg det til mig og blev faktisk rigtig irriteret, da hendes pointeringer og påstande jo faktisk var rigtige.. Specielt det, at Justin dengang havde sagt, at han var vild med mig, fik selv Becca til at blive irriteret. Sådan noget sagde man sku ikke bare, vel?.

Det gjorde mig faktisk rigtig irriteret, at tænke på det her endnu engang. Efter, at Justin og jeg havde været sammen, gik jeg længe og håbede på, at han ville ringe så vi kunne ses igen.. Den tid jeg spildte og det håb jeg blev ved med at have, fik mig jo nærmest til at føle mig til grin..

Jeg skuede hen imod Justin imens jeg tog en tår af min drink. Han sad bare og lyttede til Jamies samtale med hans kammerater på en stol, med lettere spredte ben og med armene på benene imens han holdte sin drink med begge hænder imellem benene.

Jeg troede egentlig ikke, at han ønskede at skænke mig et eneste blik, men den tro måtte jeg dog hurtigt tage i mig igen, da han pludselig vendte blikket fra Jamie og hen på mig, hvor han hurtigt fangede, at jeg sad og kiggede på ham. Shit!. Det var sku lidt pinligt. Ej, jeg kunne sku ikke holde det her ud..

Jeg bundede min bundsjat af min drink, satte glasset fra mig på bordet og rejste mig så op fra den sofa jeg sad i, og tog min lille håndtaske med mig.

Jeg skulle lige til at træde over Sams ben, da jeg mærkede en hånd gribe fat i min arm, så jeg hurtigt stoppede op og kiggede tilbage og ned på Jamie, som kiggede meget spørgende op på mig.

’’Hvad skal du?’’ Spurgte han mig og rynkede panden lidt.

Jeg sendte ham et kærligt smil og bukkede mig ned til ham og gav ham et beroligende og dejligt kys på hans dejlige læber.

’’Jeg skal bare lige ud og trække lidt luft på terrassen. Der er ret varmt herinde’’ Svarede jeg ham kærligt og afsluttede mig selv ved at placere endnu et kys på hans læber, hvorefter jeg slap ham og vendte mig om og trådte indover Sams ben.

Jeg trådte væk fra vores bord og satte kursen direkte hen imod glasdøren ud til terrassen, hvor det kun var V.I.P Loungen der havde adgang derud til. Alle andre der festede nedenunder skulle ud i en baggård, hvis de skulle ryge, trække lidt luft, eller noget helt tredje..

Jeg mærkede den kølige aftenluft ramme min varme krop, da jeg trådte ud igennem glasdøren. Det føltes skønt at blive kølet lidt ned.. Ja, selvom det var sommer, så var aftnerne alligevel dejlig kølige uden at være for kolde dog.. Alt den varme kunne også godt blive lidt for meget, hvis man spurgte mig..

Jeg tog en dyb indånding og gik forbi de få mennesker der stod rundt omkring i flokke og røg smøger, snakkede og drak drinks, og fandt et helt perfekt spot til mig selv henne ved gelænderet, hvor jeg havde udsigt ned til vejen fra 1. sals højde, hvor biler og mennesker kom forbi hele tiden.

Jeg gned mig lidt i hovedet og pustede tungt ud og valgte derefter bare at stå og slå tankerne fra imens jeg observerede menneskerne på gaden. Folk der gik i flokke og grinede. Folk der gik alene og så ud til at være på vej hjem fra arbejde. Folk der gik aftentur med deres hunde. Kærestepar der gik og holdte i hånden. Ja, der var mange slags mennesker ude i aften og ærligt, så syntes jeg bare, at det var så hyggeligt.

Selvom Seattle var en storby, så var her alligevel så fredeligt. Nogengange tænkte jeg faktisk på om denne her by ikke bare var den mest fredelige og rolige by i hele verden. Der skete aldrig det store. Man hørte så sjældent om bilulykker og alt sådan noget.. Det var altid gode og glade historier, og jeg elskede det. Hvem gad også høre om alle de dystre ting der skete ude i verden?. Hvem blev glad af det?. Så hellere høre alt det positive og derved selv blive positiv..

Jeg kiggede hurtigt op fra gaden, da en skikkelse stillede sig ved siden af mig og lagde armene op gelænderet. Mit hjerte sprang et slag over og et stød gik igennem hele min krop, da det gik op for mig, at det var Justin der havde stillet sig ved siden af mig.

Jeg rømmede mig lidt og kiggede hurtigt væk fra ham igen imens jeg kørte en tot af mit glatte hår om bagved øret. Hej igen, akavet følelse..

’’Hvad vi..’’

’’Jamie sendte mig herud for at kigge til dig og sikre at du er okay..’’ Afbrød Justin mig hurtigt. Som om, at han allerede var forberedt på, at jeg ville spørge hvad han ville.

’’Om jeg er okay?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt.

’’Har du ikke opdaget det endnu?. Det er jo sådan han er. Han vil vide hvad du laver hele tiden og sikre sig, at du er okay hvert eneste sekund..’’ Svarede Justin køligt uden at kigge den mindste smule på mig. Faktisk stod han bare og kiggede frem for sig med et køligt blik.

Jeg valgte ikke at svare Justin, og kiggede istedet bare ned på gaden på alle de mennesker der rendte frem og tilbage.

Jo, jeg havde godt bemærket at Jamie var meget.. Hvad kunne man sige?.. Beskyttende?. Hvis altså ikke overbeskyttende?.. Han skrev eller ringede tit til mig bare for at høre om hvor jeg var, hvad jeg lavede og hvordan jeg havde det.. Sådan som jeg så det, så elskede jeg det bare. En opmærksom fyr der ønskede, at jeg havde det godt hele tiden, men altså.. Nu her behøvede han vel ikke at være så beskyttende?. Han var jo sammen med mig, så bare fordi jeg gik ud og trak lidt luft, så betød det jo ikke, at der var noget galt.. Eller.. Okay, det var der jo så.. Justin var galt, men det kunne jeg selvfølgelig ikke sige til Jamie..

’’Mener du det her seriøst, Molly?’’

Hans stemme var kølig og lød ikke særlig tilfreds og min første tanke var, at han hentydede til Jamie og jeg.. Hvis det var tilfældet, hvad fanden regnede han så med?. Selvfølgelig mente jeg det da seriøst?. Jeg var sku da ikke kærester med en fyr sådan for sjov..

’’Hvorfor sagde du ikke noget til Jamie om os?’’ Spurgte Justin videre uden at kigge på mig en eneste gang. På den anden side, så kiggede jeg jo heller ikke på ham, så det gjorde jo ikke rigtig noget.

’’Fordi det med os er fortid. Det er længe siden og det betød ikke en skid..’’

’’Nå, hvis det ikke betød en skid, hvorfor fanden har jeg det så så fucking stramt over at se dig sammen med min bror nu og vide, at jeg allerede har været der?!’’ Småvrissede han næsten afbrydende.

Først nu vendte jeg blikket imod ham, men det var mest bare af chok og overraskelse. Altså, jeg havde luret, at Justin havde det ret meget ligesom mig. At det var lidt stramt at tænke på, men med den måde han udtrykte sig på lige nu, der blev jeg faktisk ret overrasket. Så meget troede jeg sku ikke, at det gik ham på..

Det virkede også som om, at Justin dog trak sine ord lidt til sig igen, da han tog en dyb indånding og gned sig lidt i hovedet.

’’Du aner slet ikke hvem han er..’’ Kommenterede Justin køligt og lavt uden at sende mig ét eneste blik.

’’Hvad mener du helt præcist med det?’’ Spurgte jeg med en rolig tone, da jeg ikke vidste hvordan jeg ellers skulle lyde lige nu.. Det føltes så underligt at stå og snakke med Justin igen. Specielt nu..

’’Det jeg siger.. Du aner slet ikke hvem du har valgt at være kæreste med..’’ Svarede Justin fortsat køligt.

Jeg rynkede panden lidt og mærkede straks en lettere irriteret følelse i kroppen. Allerede nu kunne jeg mærke, at Justins problem med, at jeg var kærester med hans bror, var blevet så stort, at han forsøgte at splitte os ad.. Hvorfor fanden skulle han ellers sige sådan der?.

Jeg mærkede en ufattelig stor trang til at svare igen med noget der fuldstændig lukkede munden på Justin, og hurtigt kom en ret flabet sætning også ind i mit hoved.

’’Jeg kender ham godt nok til at vide, at han er sød ved mig.. Han knepper mig ikke bare på et toilet, fylder mig med lort og kontakter mig derefter aldrig igen..’’ Svarede jeg spydigt og vendte mig om for at gå. Dog nåede jeg ikke så langt, da Justin i en meget hurtig bevægelse greb fat i min arm og holdte mig tilbage, så jeg automatisk kiggede op på ham og først nu fik øjenkontakt med ham.

’’Han er ikke noget for dig, Molly!.. Jeg kender dig og..’’

Jeg afbrød ham hurtigt ved at fnyse og udstøde et kort flabet og irriteret grin.

’’Nå, så du kender mig, hva?. Efter hvad?. 4 timer og et knald på et klubtoilet?.. Du kender mig ikke en skid, Justin, og det kommer du fandme heller aldrig til!’’ Vrissede jeg og trak min arm hårdt til mig.

’’Jeg kender dig fandme godt nok til at vide, at Jamie ikke er noget for dig!’’ Vrissede Justin lavt tilbage og tog et lettere truende skridt imod mig uden at tage sine lettere vrede øjne fra mine.

’’Og du skulle så forestille at være meget bedre, eller hvad?’’ Spurgte jeg flabet og viste på intet tidspunkt, at jeg var bange for.. Eller, ikke bange, mere.. Lettere nervøs, ville jeg nok mere kalde det.. Ja, Justin var jo stor i forhold til mig og den truende adfærd han havde lige nu gjorde mig selvfølgelig nervøs.. For modsat hans påstand om at kende mig, så kendte jeg på ingen måder ham godt nok til at vide noget som helst om hans temperament eller hvad han kunne finde på, når han var vred..

’’Sagde jeg det eller hvad?. Nej, så luk røven man!. Hvad jeg siger er, at Jamie ikke er noget for sådan en sød og uskyldig pige som dig og du burde holde dig fra ham, okay!’’ Svarede Justin vredt og tog på intet tidspunkt sine vrede øjne fra mig.. Heller ikke efter han havde sagt hvad han ville.

Jeg blev ærlig talt lidt mundlam omkring hans bemærkning om mig. Sød og uskyldig?. Ja, sikkert nok, men derfor vidste han sku da stadig ikke en skid om hvem jeg passede sammen med eller ej, og han skulle da i hvert fald slet ikke bestemme hvem fanden jeg skulle komme sammen med eller ej!.

Jeg tog en dyb indånding og sukkede tungt imens jeg gned mig lidt omkring min næseryg.

’’Hvorfor bekymre du dig overhovedet om mig?. Du har ikke givet en eneste lyd fra dig siden den aften, og det tager jeg sku som et tegn på, at du ikke gider mig, så hvorfor helved er det pludselig et problem, at jeg har fundet en der faktisk gider mig?’’ Spurgte jeg lavt og roligt, men alligevel lettere irriteret.

Justin kiggede bare på mig og tog kort efter en dyb indånding og kiggede væk fra mig og ud imod byen.

’’Jeg synes ærlig talt bare, at du skal passe dit eget liv.. Du har sikkert hundredevis af andre damer der venter på, at du også ringer tilbage til dem..’’ Fortsatte jeg lettere flabet og fik Justins blik ned på mig igen.

’’Tror du, at jeg bare..’’

’’Justin, der var du..’’ Blev Justin afbrudt af en lettere halvfuld pigestemme, som kom fra en blondine på min højde, der meget hurtigt stod ved siden af Justin og smilede frækt og flirtende til ham.

’’Skal vi ikke snart gå?’’ Spurgte hun og forsøgte i sin brandert at virke fræk med den tone hun brugte.

Justin kiggede hurtigt på mig, og jeg sendte ham hurtigt et lettere flabet smil og et løftet øjenbryn som 100% udstrålede ordene ’’se selv’’, hvorefter jeg vendte mig om og efterlod Justin med hans blondine, og gik tilbage imod døren der førte ind i V.I.P Loungen.

Jeg gik målrettet og med hurtige skridt over imod det bord vi sad ved og spottede hurtigt Jamie stå foran bordet og snakke med en af sine kammerater, som han kort efter gav et eller andet i hånden.

Jeg ignorerede fuldstændig det faktum, at han faktisk stod midt i en samtale og greb så fat i hans arm.

’’Skat?’’ Kaldte jeg idet jeg tog fat og han hurtigt vendte sin opmærksomhed ned på mig imens jeg ud af øjenkrogen så, at hans kammerat forsvandt væk fra os.

’’Hva så?’’ Spurgte han mig og lod sin ene hånd glide ned af min ene arm.

’’Du er kold’’ Pointerede han hurtigt og kiggede ret seriøst på mig.

’’Jeg tager hjem nu’’ Sagde jeg roligt og kiggede ham direkte i øjnene.

’’Hva?. Hvorfor det?’’ Spurgte han mig ret overrasket og rynkede panden lidt.

’’Jeg orker ikke feste i aften. Jeg er træt’’ Undskyldte jeg roligt og undlod at fortælle, at det i virkeligheden var fordi, at jeg ikke orkede mere af alle de følelser Justin gav mig.. Altså ikke følelser på den måde, men de gnavende følelser der gjorde det ret svært for mig at slappe af efter den samtale vi lige havde haft.. Jeg ville bare væk, og jeg følte, at jeg nu, efter at have hilst på hans venner og hans bror, godt kunne tillade mig at smutte.

Jamie kiggede lidt på mig et kort øjeblik, men valgte så at nikke svagt og sende mig et lille godt gemt smil.

’’Tag med mig hjem, baby’’ Sagde han og gav mig et sug i kroppen.. Det var første gang i alt den tid, at vi havde kendt hinanden, at han forslog at jeg kunne tage med ham hjem. Vi var altid hos mig og faktisk var jeg begyndt at blive lidt nysgerrig om hvor han boede. Ikke fordi vi havde talt om det, men bare fordi, at jeg aldrig havde været der før.

’’Jamen, vil du da hjem nu?’’ Spurgte jeg ham lettere overrasket og kiggede afventende på ham.

’’Hvis du går er det ikke nogen fest for mig, så ja. Det vil jeg’’ Svarede han mig og gjorde mig nærmest helt blød i knæene. Jeg smilede kærligt og placerede en hånd i nakken på ham og trak ham ind i et dejligt kys, som han straks tog imod ved at ligge sine arme omkring min ryg.

’’Mmh.. Jeg elsker dig!’’ Hviskede jeg kærligt imellem vores kys og bemærkede, at et frækt smil placerede sig på Jamies læber tæt ved mine.

’’Jeg elsker også dig, baby’’ Svarede han og gled sin hånd ned på min røv og gav min ene balle et lille klem, hvorefter han slap mig lidt og kiggede op fra mig imens jeg valgte at kramme mig ind til hans bryst og holde ham helt tæt på mig, så jeg følte en dejlig tryg følelse.. Ja, det var sku langt bedre end alt den anspændthed jeg havde følt indimellem i aften.

’’Yo, bro?. Skal du med hjem eller tager du med hende der hjem?’’ Småråbte Jamie og fik mig til at åbne øjnene og kigge i den retning han råbte, hvor jeg så Justin stå sammen med hende blondinen og se ret seriøs og lettere anspændt ud i ansigtet.

Jeg håbede virkelig, at han valgte at tage med hende blondinen hjem. Jamie havde fortalt mig tidligere idag, at hans bror boede hos ham, og ærlig talt, så havde jeg slet ikke brug for mere af Justin i aften. Det var jo ligesom ham jeg ville væk fra, men igen, så kunne jeg ikke sige det til Jamie uden at han ville stille spørgsmål og tro, at der var et problem imellem mig og Justin.. Jeg vidste, at det betød meget for Jamie, at jeg kunne godt sammen med hans venner og hans bror osv, og det havde jeg ikke lyst til at spolere. Han skulle ikke få mistanke om, at der var noget som helst problem imellem Justin og jeg.

’’Øhm nej tak.. Jeg bliver her.. Indtil videre’’ Svarede Justin lettere skeptisk og sendte mig et utilfredst blik og straks gik tanken om, at han ikke brød sig om, at jeg var sammen med hans bror, igennem mit hoved.. Var det kun derfor at han sagde nej?. Nå, fuck det.. Jeg var glad for hans beslutning om ikke at tage med hjem.. 

__________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...