Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584179Visninger
AA

29. Søvnløs.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 31. Juli, 2017 Kl. 23.01.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Hvordan fanden kunne hun?.. Hvordan fanden kunne hun bare gå på den måde?.. Forstod hun ikke en skid eller hvad?. Eller hun var måske bare pisse hamrende ligeglad?.

Jeg kiggede opgivende efter hende og så hende forsvinde ind på Jamies værelse, så jeg endte med at stå tilbage helt alene i den store tomme stue, hvor tv’et kørte i baggrunden med meget svag lyd.

Jeg vendte mig om og satte mig med i sofaen med et tungt suk imens jeg smed hænderne om i nakken og holdte blikket på udsigten i vinduerne. Jeg bed mig svagt i underlæben og fik et gys igennem kroppen, da følelsen af hendes silkebløde læber stadig føltes virkelig tydelig.

Tænk, at jeg skulle helt hertil før hun fattede det.. Jeg troede sku, at det lyste ud af mig fra det øjeblik jeg så hende i armene på Jamie. Fra det øjeblik jeg mærkede den første følelse af ubehag ved synet af dem sammen. Hendes kærlige smil vendt imod Jamie.. Yirk!. Jeg knækkede mig fandme!.

Jeg havde forsøgt, men det var så godt som umuligt for mig ikke at blive påvirket af dem. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende før. Og slet ikke på den måde.

Jamie havde altid haft let ved at få dem han ville have og bare dét, var jeg ved at brække mig over. Han kunne købe sig til alt og vælge og vrage imellem alle de lækreste piger i verden imens jeg stod i kulissen og skulle kæmpe for at få hende jeg ville have fordi jeg i virkeligheden ikke havde en skid at tilbyde.. Og hvad skete der så?. Når jeg endelig fik en så speciel pige som hende, så endte hun alligevel i hænderne på Jamie!.. Yirk man!. Det var frastødende og langt fra noget jeg ville bakke op om!.

Det havde Molly vel forhelved også fattet nu?. Efter alt det jeg sagde og gjorde.. Hvis det ikke stod soleklart for hende nu, så var hun virkelig snotdum.. Det tvivlede jeg nu på, at hun var eftersom hendes reaktion og målløse måde at forlade mig på var rimelig tydelig.. Ligeså tydelig som de sekunder i vores kys, hvor jeg mærkede alt den kemi der var imellem os springe ud som fyrværkeri omkring os!.

Jeg forstod slet ikke hvordan hun bare kunne gå efter det kys der?. Jeg kunne mærke på hende, at hun kunne føle det samme som mig. Ja, faktisk, så var jeg slet ikke i tvivl. Så det irriterede mig virkelig, at hun strittede imod og efterlod mig tilbage her alene, sulten efter mere!.

Virkelig!. Jeg havde sådan en forbandet lyst til at gå efter hende, men det kom der nok ikke noget godt ud af.. Og så var Jamie jo også inde i billedet. Jeg håbede fandme ikke at hun havde tænkt sig at sige noget til ham, for så var jeg fandme død!. Det var jeg slet ikke i tvivl om!. Men tro mig.. Hvis ikke det var Jamie hun var sammen med, så havde jeg aldrig sluppet hende og ladet hende gå!.

’’Argh..’’ Brummede jeg lavt og frustreret for mig selv og gned mig i hovedet med begge hænder.

Tanken om Jamie gjorde mig så fandens frustreret. Hvad skulle han lige være inde i billedet for?. Alting havde fandme været meget nemmere, hvis han ikke var der og havde forblændet Molly så fucking meget, at hun slet ikke kunne se, at vi to kunne..

Ej, jeg kunne slet ikke holde tanken ud. I det hele taget kunne jeg slet ikke holde ud at mindes hvad der skete i aften, imorgen, når jeg så Jamie og hende stå og kissemisse.. Fuck no. Jeg havde i forvejen set alt for meget af det!..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 1. August, 2017 Kl. 01.35.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg pustede irriteret, da jeg endnu engang vendte mig til den anden side i håb om at kunne ligge godt og derved falde i søvn. I flere timer havde jeg ligget søvnløs, og jeg vidste præcis hvorfor!.. Mine tanker kunne slet ikke finde ro, og ord og handlinger kørte konstant på repeat i mit hoved og på min nethinde.

Hvordan kunne han sige sådan noget til mig?. Hvordan kunne han finde på at kysse mig, når han vidste, hvor meget jeg elskede Jamie?. Det var fandme ikke fair på nogen måder!. Hvis han virkelig havde det sådan, hvorfor havde han så ikke sagt det noget før?. Hvorfor nu?. Hvorfor nu, hvor jeg havde givet mig selv 100% til Jamie og taget beslutningen om at dele resten af mit liv med ham?!.

Jeg havde godt nok ligget og været lidt i tvivl om meningen i Justins ord, et par gange, men hver eneste gang endte jeg med at være ret sikker alligevel. Man sagde og gjorde vel forhelved ikke som ham, hvis det ikke betød noget for ham?. Han stod vel ikke indirekte og indrømmede, at han kunne lide mig, hvis det ikke var sandt?. Hvad ville han få ud af det?. Ikke en skid!.

Nå, men uanset hvad, så fik han ikke meget ud af det her. Hvis han troede, at det kunne ændre noget som helst imellem Jamie og jeg, så skulle han virkelig tro om, for det gjorde det ikke. Det var alt for sent nu..

Selvom den sidste sætning havde kørt i mit hoved konstant, hvor jeg forsøgte at overbevise mig selv, så ændrede det dog ikke ved den dårlige samvittighed jeg havde i kroppen. Selvom jeg havde prøvet at presse ind i hovedet på mig selv, at det ikke var mig der kyssede ham, så havde jeg stadig mega skyldfølelse i kroppen..

Hvorfor skulle der også gå flere sekunder før jeg skubbede ham væk?. Hvorfor reagerede jeg ikke noget før?.. Det var blot nogen af de tanker der var med til at holde mig vågen. Dét og så skyldfølelse og dårlig samvittighed... Og så konstante billeder og flashbacks af situationen..

Jeg gispede lidt og blev med det samme revet ud af mine tanker, da døren til værelset blev åbnet og lyset ude fra gangen og stuen kom herind.

Jeg lå i forvejen med ansigtet imod døren, men måtte dog flytte øjnene en smule opad, så jeg kunne se Jamie der kom ind og lukkede døren forsigtigt med et tungt suk.

Det virkede ikke til, at han havde set, at jeg var vågen eftersom, at han hverken sagde hej eller skænkede mig et eneste blik. Han satte sig bare ned på sengekanten med ryggen til mig og gned sig lidt i hovedet med lettere spredte ben, som hans albuer stod på.

Han sad helt stille i et pænt stykke tid, før han tog en dyb indånding og rejste sig og gik meget stille ud på altanen. Han lukkede døren derud til meget stille, hvilket jeg kun kunne høre, da jeg i denne her stilling ikke kunne se altandøren.

Jeg drejede mit ansigt lidt nedad på puden og holdte øjnene svagt åbne. Jamie kom igen ind i min synsvinkel, hvor jeg blev en smule overrasket over at se ham stå og tænde en smøg og derefter vende ryggen til mig og kigge udover Seattle med armene hvilende på glas-gelænderet.

Det gjorde mig lidt nervøs at se ham ryge. Jamie røg ikke normalt, men havde dog fortalt mig, at han i særlige situationer godt kunne tage en smøg for lige at køle ned eller få ro i kroppen. Hvorfor havde han brug for det nu?. Var det han skulle virkelig endt så slemt, som jeg allerede frygtede, da han sagde, at han gik?.

Tænk, hvis Justin havde sagt noget til ham?!. Fuck, så var jeg færdig!..

’’Også Justin..’’

Min tanke som hurtigt pointerede sin korte sætning, blev jeg straks opmærksom på.. Og den havde nok ret. Justin havde nok ikke sagt noget, for så var jeg i hvert fald ikke den eneste der fik røven på komedie.. Ville Justin tage den chance, når det var ham der kyssede mig?. Og ende med at ryge på gaden uden noget sted at bo og nogen penge?.. Arg, nej, det var jeg ret sikker på.. Det var ikke det Jamie virkede sådan over..

Efter et par minutter, hvor jeg igen havde forsøgt at falde til ro og lade søvnen tage mig, dog uden held, blev jeg straks opmærksom, da lyden af altandøren blev åbnet meget forsigtigt, og kort efter lukket igen.

Jamie kom igen ind i min synsvinkel og gik forbi mig og over til hans egen side af sengen, som var tættest værelsesdøren, imens han trak sin sorte T-shirt af sig og smed den på gulvet, hvorefter han gik til sit bælte i hans bukser, som han også hurtigt fik af sig.

Med et tungt suk løftede Jamie den store dyne, som vi delte, og lagde sig ned i sengen imens han pustede tungt ud igen. Han lå bare og kiggede op i loftet med et køligt og stift blik. Mit hjerte begyndte at banke en smule nervøst, men det holdte mig dog ikke tilbage. Han skulle vide, at jeg var vågen eftersom, at jeg, trods alt hvad denne her aften havde givet mig, stadig var rimelig skuffet over, at han brændte mig af uden at fortælle mig hvad han egentlig skulle.

’’Du kommer sent?’’ Sagde jeg meget stille og fik hurtigt Jamies blik hen på mig.

’’Sover du ikke?’’ Spurgte han mig som det første en smule undrende. Jeg rystede bare svagt på hovedet imod puden og tog en dyb indånding.

’’Hvorfor kommer du først nu?’’ Spurgte jeg småhviskende uden at fjerne blikket fra ham.

’’Det trak ud..’’ Svarede han mig roligt, men køligt imens han vendte blikke op i loftet igen.

’’Hvad trak ud?’’ Spurgte jeg hurtigt og nysgerrigt, da jeg kunne mærke en utrolig stor trang til at få af vide, hvad der forgik.

Jamie kiggede tilbage på mig og sagde intet i mange sekunder. Det lettere kølige blik han sendte mig gav mig mest af alt lyst til at kigge væk, men jeg stod fast og sendte ham et afventende blik, så han kunne se, at han ikke slap så let udenom.

’’Jeg skulle bare lige snakke med en der skyldte mig penge.. Det er ikke noget’’ Svarede han mig overraskende roligt efter de mange sekunder, hvor vi bare så på hinanden.

’’Hvorfor siger du så, at det godt kunne være værre end..’’

’’Stop, Molly’’ Afbrød Jamie mig roligt, men rimelig seriøst imens han kiggede tilbage op imod loftet. Men igen – så let slap han sku ikke.

’’Hvad er det du ikke fortæller mig?’’ Spurgte jeg hurtigt og satte min nederste albue i madrassen og hånden op til mit hoved, så jeg kunne holde mig en smule oppe og kigge seriøst ned på ham, som kiggede lettere opgivende tilbage på mig.

’’Jeg fortæller dig alt hvad du skal vide..’’ Startede han og drejede sig om at ligge på siden og svang sin øverste arm om mig og lænede sig ind over mig, så jeg faldt tilbage ned i sengen og endte med at ligge på ryggen med ham halvt ind over mig.

’’Jamie..’’ Startede jeg, men blev stoppet, da han placerede sine læber på mine og gav mig et dejligt kys, som jeg ikke kunne lade vær med at tage imod.

’’Du skal ikke spørge ind til det..’’ Sagde Jamie stille og kiggede mig direkte i øjnene, da han havde stoppet vores kys.

’’Hvorfor må jeg ikke..’’

’’Hvis du ved for meget, så kan det ramme dig.. Og tro mig. Det ønsker du ikke’’

Hans afbrydelse af min slet ikke færdige sætning, gjorde mig mundlam.. Og faktisk også en smule skræmt.. Så det var så slemt som jeg frygtede?. Tydeligvis, siden jeg ikke måtte vide noget.

’’Du gør mig bange, Jamie’’ Hviskede jeg nervøst og bed mig usikkert i læben imens jeg lod mine hænder hvile på hans overarme.

’’Bare rolig, baby.. Jeg passer på dig’’ Hviskede han og lænede sig ned til mig og gav mig endnu et dejligt kys.

’’Jeg kan ikke lide, at du render rundt og laver noget jeg ikke må vide noget om.. Det giver mig mistanke om, at det er farligere end jeg overhovedet kan forestille mig’’ Svarede jeg ærligt og så ham direkte i øjnene.

’’Hey.. Jeg er på hjemmebane her, okay?. Jeg har prøvet det før. Der sker ikke noget.. Så længe du lover mig, at du ikke spørg ind og lever med, at der er visse ting som du ikke skal vide fordi det i sidste ende kan ramme dig..’’

’’Hvorfor vil du overhovedet lave noget der kan ramme mig?’’ Spurgte jeg hurtigt og med voldsomt bankende hjerte. 

’’Det ville jeg aldrig gøre, baby.. Du må bare stole på mig, når jeg siger, at der er nogen ting du ikke skal vide. Hvis du ikke ved det, så kan det aldrig nogensinde ramme dig’’ Forklarede Jamie stille. Jeg fugtede kort mine læber med min tungespids og kiggede lidt ned imellem os, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle sige.

’’Hey?’’ Sagde Jamie stille og rykkede en smule i mig, så mit blik kom op på ham igen.

’’Du tænker for meget, baby.. Lad mig tage mig af det her, ikke?’’ Fortsatte han stille og helt roligt.. Faktisk lidt for roligt, når jeg vidste, at der var et eller andet, som han havde brug for en smøg til at falde til ro ovenpå..

’’Svar mig’’ Sagde Jamie stille og stødte blidt sin pande imod min. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og kørte mine hænder op over hans skuldre og op på hver side af hans ansigt, som jeg nussede blidt på kinderne med mine tommelfingre.

’’Bare.. Lov mig, at der ikke sker dig noget’’ Hviskede jeg meget stille og så han i øjnene, så godt jeg nu kunne, nu hvor vi i forvejen var så tæt på hinanden.

Til min overraskelse og forundring smilede Jamie bare med lidt lyd på og gav mig et kys inden han igen trak læberne til sig.

’’Der kan ikke ske mig noget, baby.. Men du er sød, når du prøver at passe på mig’’ Smilede han og kyssede mine læber endnu engang.

’’Bare lad mig om at passe på dig..’’ Hviskede han kort imellem vores kys, som derefter udviklede sig, da han skilte mine læber fra hinanden og satte vores tunger igang.

’’Mmh..’’ Stønnede jeg med et tungt pust som svar, og mærkede i det her moment, hvor meget tilpas jeg følte mig hos ham.. Dog ændrede det ikke på, at jeg stadig følte en masse utryghed og usikkerhed. Det han sagde, gjorde mig nervøs.. Virkelig meget endda.. 

___________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Hvad tror i Jamie har lavet?. Og hvad tror i der sker nu imellem Justin og Molly? :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...